Viden
23. maj 2023
Andreas Schiørring
Formand for GI
Oprettelsen af foreningen, stævner og kampen om karakteren i obligatorisk idræt

Gymnasieskolernes Idrætslærerforening fylder 75 år i år. I den anledning er det oplagt at se lidt på foreningens historie. Her er der mange interessante ting at kunne se nærmere på. Jeg har valg at se nærmere på tre ”fortællinger”, som jeg finder væsentlige og som kan supplere de øvrige artikler i dette jubilæums-GISP. Det er nok også på sin plads at nævne, at selv om fokus kun er på tre ”fortællinger”, så fylder det en hel del, når man forsøger at videregive væsentlige dele af foreningens 75 års historie.

Oprettelsen af foreningen og de første år

Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) blev stiftet i 1948 under det daværende navn Gymnasieskolernes Gymnastikforening. Foreningen var en fraktion under Dansk Gymnastiklærerforening (DG), der blev stiftet 1935, hvor alle gymnastiklærere fra både folkeskolen og gymnasieskolen var organiseret. Blandt gymnasielærere, og især de universitetsuddannede, var der en følelse af, at Dansk Gymnastiklærerforening især var folkeskolelærernes organisation. Derfor opstod der et ønske om at lave en forening for gymnastiklærerne i gymnasiet. Tanken var, at man kunne stå stærkest muligt politisk, hvis man havde sin egen forening rettet mod gymnasieskolen. GI blev en realitet den 23.-24. april 1948, hvor der i referatet fra generalforsamlingen i Dansk Gymnastiklærerforening står, at en fraktion af gymnasielærere (såvel som en forening af københavnske gymnastiklærere) dannes.

…Endelig omtalte formanden (Frode A) dannelsen af en forening af københavnske gymnastiklærere og dannelsen af en fraktion af gymnasielærere under DG. Vi forstår godt begge gruppers særønsker, affødt af den særlige stilling de indtager overfor myndighederne; men foreningerne var en kendsgerning, før der blev forhandlet med DG, og dette har skaffet os en hel del bryderier med affattelsen af forslag til lovændringer, således at lovene giver plads til disse særforeninger inden for DG. Efter vanskelige forhandlinger mellem alle tre parter er vi enedes om at det forslag der kommer til behandling i dag, og som, hvis det vedtages, skal sendes ud til hjemmeafstemning. … Resultatet af dette blev det vedtaget at sende til hjemmeafstemning.

Det første bestyrelsesmøde i GI blev afholdt d. 20. august 1948. Bestyrelsen bestod af disse fem personer: Poul Vind (formand), Lilli Viderø, Hermod Andersen, Signe Fog og Frode Andersen. Det første år i foreningen var medlemstallet 163, der hver betalte 4. kr. i kontingent. I foreningens første år var der fokus på, at afholde møder og efteruddannelse, såvel som at få startet stævner mellem skolerne. Det første generelforsamlingskursus i oktober 1948 blev indledt med efteruddannelse i gymnastik for kvinder (Signe Fog) og gymnastik for mænd (Rikard Frederiksen). På generalforsamlingen i 1954 præsenteres volleyball. Det, både i en amerikansk film såvel som en gruppe elever, der viste det nye spil. Efterfølgende kunne idrætslærerne selv prøve spillet.

Kontingentopkrævningen blev foretaget af tillidsmænd på skolerne, ligesom størstedelen af disse penge videresendes til Dansk Gymnastiklærerforening, som GI hører under frem til 1991.

På bestyrelsens opfordring bliver der i 1956 indført en kvindelig fagkonsulent, der bl.a. skal være behjælpelig med pigegymnastikken. Ordningen med en mandlig og en kvindelig fagkonsulent fortsætter helt frem til 1997, hvorefter der kun er én fagkonsulent i idræt.

Stævner

Allerede på den første generalforsamling blev afholdelse af atletikstævnerne vedtaget. I 1951 blev gymnastikkonkurrencerne tilføjet stævneudbuddet. De store boldspil fulgte efter med stævner i håndbold fra skoleåret 1957/58, basketball i 1962/63 og volleyball i 1970/71.

Over årene har mange elever deltaget i GI-stævner og konkurreret. Almindeligvis har der været et regionalt stævne, hvorfra man har kunnet kvalificere sig til et finalestævne. Mange idrætslærere har frivilligt brugt tid på at koordinere og afholde stævner til stor glæde for elever og idrætskolleger.

 

I stævneoversigten fremgår det, hvor mange hold der har deltaget i div. discipliner. Det er interessant at se, hvordan discipliner og antal deltagere har ændret sig over tid og hvis man skal knytte et par kommentarer til det, så kunne et par observationer være:

  • hvordan atletik tidligere var den mest populære disciplin, mens der for tiden ikke afholdes stævner.
  • at i en lang årrække både efter og især før årtusindskiftet, var volleyball den absolut mest populære disciplin.
  • i dag er der flest deltagere i de store boldspil med fodbold som den mest populære disciplin.
  • til trods for, at man på mange gymnasier fortsat deltager i GI-stævner, så har lysten til at deltage tidligere været større.

Kampen om karakteren i obligatorisk idræt

Jo mere man dykker ned i foreningens historie, jo tydeligere bliver det, at spørgsmålet om karakter i obligatorisk idræt (C) har været kilde til stor intern uenighed blandt idrætslærerne i mange år.

Historisk blev karakter i legemsøvelser ved studentereksamen indført i 1919 med ”Anordningen om Karaktergivning ved de højere Almenskoler”, hvorved faget blev sidestillet med de øvrige fag.

Et indlæg i ”Tidsskrift for Legemsøvelser nr. 2” i 1963 af E. Christensen viser en holdning til karaktergivningen. Under overskriften ”Legemsøvelser i gymnasiet (Formålet med undervisningen, karaktergivning og fritagelse)” skriver Christensen, hvad han mener, at eleverne skal bedømmes på i idræt – og hvad de ikke skal bedømmes på:

… Hvis man på tilsvarende måde ville give udtryk for en bedømmelse af elevernes standpunkt f.eks. i gymnastik, så er dette muligt, når man begrænser sig til at bedømme: Bevægelsesfunktioner, styrke af muskler, kondition og en harmonik legemsudvikling. … Det må i øvrigt anses for mest naturligt, at en elevs manglende selvdisciplin og samarbejdsevne, eller manglende forståelse på fair play bedømmes efter samme principper, enten dette nu demonstreres i en gymnastiktime eller i en hvilket som helst anden af skolens timer.

Om karaktergivningen skriver Christensen videre:

… den bevægelsesbegavede savner måske sprogbegavelse, og han kan måske delvis kompensere en dårlig karakter f.eks. i skriftlig engelsk gennem en høj karakter i legemsøvelser og dermed blive mere konkurrencedygtig sammenlignet med den, som er god i engelsk, men mindre god i legemsøvelser. Måske vil nogle, specielt blandt forældre til børn med dårlige forudsætninger for legemsøvelser hævde, at det er umoralsk, at en fysisk mindre veludviklet elev yderligere skal belastes gennem en mindre god karakter i legemsøvelser, især når han oven i købet har vist god vilje. Dette synes dog ikke mere umoralsk, end at den matematiske ubegavede trods god vilje må affinde sig med en dårlig karakter i matematik. Derimod må det anses for umoralsk, hvis en elev, som kan forventes at få en mindre god karakter i gymnastik ved sin afsluttende eksamen, kan eliminere denne risiko gennem en lægeattest om fritagelse, selv om helbredsmæssige grund herfor ikke foreligger!

Til trods for at der løbende er snakket om karakter i idræt, så virkede det som noget af en overraskelse for mange idrætslærere, at karakteren afskaffedes i 1973. I et referat fra et GI-bestyrelsesmøde (d. 17. februar 1973) står der: ”Det vedtoges, at Direktoratets forslag til afskaffelse af karakter i legemsøvelser i gymnasiet skal tages op til fornyet drøftelse på næste styrelsesmøde” (de første mange år var navnet på GI-bestyrelsen ”styrelsen”). Karakteren i faget blev efterfølgende afskaffet, hvor bestyrelsen havde bakket op om beslutningen. Hvordan beslutningen i bestyrelsen præcist er blevet taget vides ikke. Men da kendsgerningen om afskaffelsen af karakteren i idræt C blev åbenbar for medlemmerne, opstod der stor fortørnelse over ikke at være inddraget i beslutningen. En konsekvens blev, at formanden og flere andre bestyrelsesmedlemmer gik af ved en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 1973.

Det første GISP udkom ved årsskiftet 1977/78 og allerede fra de første numre, er det fyldt med indlæg med holdninger til en evt. genindførelse af karakterer i obligatorisk idræt. Debatindlæggene er generelt kritiske overfor en karakter. I 1982 laver GI en spørgeskemaundersøgelse blandt idrætsfaggrupperne på alle landets skoler i ungdomsuddannelserne. 24 skoler svarer, at de ønsker en medtællende årskarakter, mens der på hele 101 skoler var et ønske om ikke at have en medtællende årskarakter i faget. Holdningen er dog en anden i fald musik og billedkunst skulle ønske at få en karakter. Hvis det skulle ske, så tilkendegiver 76 skoler, at de ønsker en karakter i idræt, mens 46 skoler fortsat er imod en idrætskarakter. Da musik og billedkunst begge ønskede en karakter, så blev det også målet for GI´s bestyrelse i det fremadrettede arbejdede.

Debatten om karakterer får nye kræfter i efteråret 1989, hvor det forlyder, at besparelser i sektoren specielt skulle ramme idræt, da faget var uden betydning for det samlede karaktergennemsnit ved studentereksamen. På generalforsamlingen i 1989 debatteres der på livet løs. I GISP nr. 52 (januar 1990) er der et fyldigt referat fra generalforsamlingen. Her er et par kommentar:

  • ”Heinrich A: Idræt bør ikke være det eneste fag uden karakter.
  • Gorm Christensen: Elevmotivationen vil ændres. Et muligt problem, at eleverne ofte roterer mellem 3 idrætslærere, som så hver især skal vurdere.
  • Preben K.: Vanskeligt at motivere til fortsat fysisk aktivitet, hvis der er karakter.
  • Torben Roldsgaard: Støtte til karaktergivning pga. den politiske situation.
  • Aksel Goth: Kvaliteten i idrætsundervisningen vil blive fjernet. Som det er nu, er det en pause i den hårde arbejdsdag.
  • Jens: Når faget anskues således udefra, som bestyrelsen refererer, er det væsentligt at stille fagene ens – uanset ens helt personlige holdning.”

Derfor gennemføres en afstemning blandt foreningens 917 medlemmer, hvor man skulle forholde sig til spørgsmål A og B (617 svarer (hvilket giver en besvarelsesprocent på 67%). Resultatet blev:

A) Ja til en hel karakter: 271 stemmer
A) Nej til en hel karakter: 337 stemmer
B) Ja til 1/3 karakter: 196 stemmer
B) Nej til 1/3 karakter 397 stemmer

1/3 karakter vil betyde, at man sammen med musik og billedkunst hver skal give en tredjedel til en karakter. Bestyrelsens konklusion var klar: ”Ud fra afstemningsresultatet er det klart, at fagets karakterfrihed bør fastholdes.

Kombineres afstemningsresultatet med de mange medsendte kommentarer fra skolerne er det helt tydeligt, at i tilfælde af krav om karakterer i faget, skal bestyrelsen arbejde på, at karakterer da indføres som en hel karakter.” (GISP nr. 55, oktober 1990)

Da muligheden for faktisk at få karakteren tilbage i idræt senere byder sig, så laves der en ny afstemning i 1992. Resultatet blev som følgende:

Ja til en karakter i idræt: 362 stemmer
Nej til en karakter i idræt: 258 stemmer
Stemmeberettigede: 958

På den efterfølgende generalforsamling fylder emnet rigtig meget. Bestyrelsen, ved Dorthe Antonsen, gennemgik baggrunden for den netop overståede afstemning om karakter i idræt. I referatet fra generalforsamlingen (GISP nr. 65, december 1992) står der:

Afstemning fra foråret 1990 endte med et nej, og bestyrelsen erklærede dengang, at en ny karakterafstemning kun kunne komme på tale, hvis der skete væsentligt nyt i sagen. I mellemtiden var der kommet mange medlemshenvendelser på faglige møder, regionsmøder o.l. som opfordrede bestyrelsen til at tage sagen op igen. Det afstedkom karakterrundspørge i foråret, hvor 59% svarede JA til karakterer. … Dorthe Antonsen (GI´s bestyrelse) beklager dybt, at der ikke havde været mulighed for at debattere emnet i GISP inden afstemningen.” Og på baggrund af dette konkluderede bestyrelsen, at de vil henvende sig til referencegruppen, der udarbejder læreplanen for idræt og anbefale en karakter i obligatorisk idræt. Videre i referatet står der: ”Debatten efter Dorthes indlæg var meget lang og havde mange deltagere. Fælles for næste alle indlæg var en dyb beklagelse af den manglende debat, hvilket for nogle var et argument for at lade afstemningen gå om. Flere indlæg kaldte selve afstemningstemaet for forplumret, fordi det ikke klart fremgik, om man skulle tage stilling til karakterer som en selvstændig karakter for idræt eller som del karakter.” Man fornemmer tydeligt den ophedede debat. Slutteligt er der en generalforsamlingsdeltager der ”… konkluderede at der ikke havde været mulighed for debat og at afstemningen aldrig skulle have fundet sted, fordi der hverken var sket nyt i sagen siden sidste afstemning eller havde været et pres oven fra.

Resultatet fra afstemningen stod ved magt og med GI´s anbefaling af karakter i obligatorisk idræt, så blev det en realitet for de elever, der begyndte i 1.g fra august 1993.

Debatten fortsætter i foreningen. I det følgende GISP nr. 66 fra februar 1993 hvor bl.a. idrætslærerne på Sct. Knuds Gymnasium tilkendegiver deres holdning til indførelse af karakter i idræt. De skriver:

… Vi ønsker samtidig at sige fra, når formanden mener ”på medlemmernes vegne” at kunne anbefale, at karakterer indføres i faget i dræt i lighed med de øvrige fag i gymnasiet (hvad det så ellers betyder?). Vi mener højest at kunne konkludere, at medlemsskaren i denne sag er dybt splittet.

Indførelsen af PRØVEN i idræt i 2017

Med reformen i 2017 blev der indført en afsluttende prøve i obligatorisk idræt, hvilket må siges at være det senest skud i debatten om karakteren i idræt. I forbindelse med det politiske spil omkring reformen arbejdede bestyrelsen hårdt for at bibeholde og om muligt styrke faget. I forsøget på at påvirke idrætsfaget i positiv retning, var DIF en stærk allieret, der også ønskede et stærkt idrætsfag i gymnasiet. I forbindelse med et møde med ministeren, blev medarbejdere fra DIF spurgt til deres holdning til indførelsen af en afsluttende prøve i idræt C. Med deres positive tilkendegivelse var vejen banet for indførelsen af prøven. Indtil da var idræt det eneste fag i gymnasieskolen, der ikke havde en afsluttende prøve. I GI havde det været et indsatsområde i en hel del år, hvorfor det i foreningens øjemed var en meget positiv ting af prøven blev indført. I 2012-2013 havde GI fået afviklet forsøg med årsprøver i idræt, der havde til formål at give nogle ideer og erfaringer med afholdelse af en eksamen. Bl.a. var der gode erfaringer med gruppeeksamen og teori-praksis-kobling efter den praktiske del. Nu ser vi frem mod afviklingen af sommerens prøver i idræt, så vi nu også får erfaringer med prøven på STX.

Om debatten og kampen om karakteren i idræt igen bluser op kan kun tiden vise. Men mon ikke ”pendulet svinger” igen på et tidspunkt, hvor nye behov skal implementeres i idrætsfaget…

Materiale

  • Når kroppen lytter og hjertet banker. GI 50 år. 1998. Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (red. Jette Engelbreht, Lars Westergaard og Niels Vogensen)
  • GISP-blade (nr. 1-180)
  • Meinicke, Lasse Beck (red), 2022, Idrætsdidaktik – Idrætsundervisning i grundskolen og gymnasiet, Yubio