Viden
19. juni 2020
Trine Tvedebrink
Rønde Gymnasium
Da verden pludselig lukkede ned, var min første tanke, at eleverne nok ville gå glip af en idrætstime eller to og så var vi tilbage ved normalen igen. Det var nok manges tanke. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg besluttede mig derfor for at afprøve parkour som virtuelt forløb i karantænetiden. Måske står vi overfor flere Coronarelaterede virtuelle moduler i efteråret - hvem ved? Jeg vil her dele mine overvejelser og erfaringer med virtuel parkour, men også mine erfaringer med parkour i idrætsfaget generelt.

På Rønde gymnasium har vi valgt at lægge parkour i 2.g. I karantæneperioden handlede det derfor om, at jeg på idræt C- niveau skulle genopfriske parkour med et 3.g. hold, samt opstarte to 2.g. hold, hvoraf det ene skulle indgå i et tværfagligt samarbejde med dansk. Vi afholdt i forbindelse med det tværfaglige forløb en virtuel lektion med DGI-konsulent for parkour og gadeidræt, Nikolaj Ruby. Nogle af hans gode betragtninger herfra, vil jeg inddrage i kombination med egne didaktiske overvejelser i nedenstående.

Hvorfor parkour

Jeg synes som udgangspunkt, at parkour er ret fantastisk. Jeg har efterhånden undervist i det en del år, og da jeg også er springgymnast, falder det mig naturligt selv at vise spring og øvelser. Ikke alle idrætslærere vil føle sig trygge i selv at virke som mesterlærer, eller måske har man ikke mulighed for det pga. en skade. Her kan man med fordel skele til mine tanker om brug af videoer og den teknologiske mesterlære herunder.

Fokus i forløbet

Den grundlæggende forståelse af begrebet parkour, er at komme hurtigst muligt fra a til b. Hvis vi brugte det så simpelt formuleret i idrætsundervisningen, var der ikke meget faglighed at arbejde med og ikke meget at evaluere på. Jeg er derfor i praksis mere fan af det lidt mindre brugte begreb tricking, da man her lægger mere vægt på det æstetiske og den tekniske udførelse af øvelserne. Især det sidste, nemlig den tekniske udførelse af øvelserne, er derfor i fokus, når jeg vejleder og underviser eleverne. Gennem dette fokus er det også lettere at have noget konkret at vurdere eleverne på. Desuden kan det være svært at finde et ”spot”, hvor der er flere forhindringer, så der faktisk kan skabes et løb fra a til b, der ikke bare har én forhindring. Jeg kombinerer dog de to definitioner, men nedtoner løbet og fjerner helt hastigheden, som et parameter. Mere om spots og faciliteter senere.

Faciliteter

Når man taler om parkour, er faciliteter og mangel på samme, ofte centrum for snakken.
Ifølge en rapport fra Syddansk Universitet (Signe Højbjerre Larsen et al, parkourfaciliteter i Danmark, Center for forskning i idræt, Syddansk Universitet, 2015) er der sket en eksplosiv stigning i antallet af parkourfaciliteter i Danmark i en grad der også er unik set i et internationalt perspektiv. Også efter 2015 har man set en stigning i antallet og faktisk er Danmark førende i verden i forhold til udvikling og etablering af faciliteter til parkour. Ifølge DGI-konsulent Nikolaj Ruby er fonde og tilskudsydere dog efterhånden mere tilbageholdne, da man oplever at parkouranlæggene ikke altid fungerer efter hensigten og der efterspørges derfor mere omtanke, kvalitet og lokal forankring, når nye parkourfaciliter oprettes.

For et års tid siden fik vi godkendt vores ansøgning om et parkouranlæg til gymnasiet. Jeg undersøgte forskellige parkouranlæg, hvor mange var utrolig dyre, for få udøvere kunne være i gang på samme tid, de var pladskrævende og ret grimme! Vi fandt et enkelt, pænt og ikke for dyrt parkourstativ hos firmaet Tress, som vi tog udgangspunkt i. I idrætsgruppen designede vi ud fra dette et parkourstativ, som har fokus på differentiering og hvor mange kan være i gang på samme tid. Vi ville have så lidt som muligt ”svingen og armgang” og masser af muligheder for øvelser på alle leder og dermed også mulighed for flere sammensætninger. Vi er temmelig tilfredse med resultatet, som endte på en relativ billig pris på 20.000kr.

At finde det rette underlag i forhold til regler og love er ikke lige til. Vi kom dog i samarbejde med pedeller og rektor frem til at de klassiske sorte gummimåtter med huller, som ses foran mange indgange, var den billigste og bedste løsning for os. Men døm selv her:

Hvis man ikke er så heldig at få bevilliget en pose penge, må man selv finde spots/gode steder. Evt. også i kombination med et parkouranlæg, hvis man har store hold. For 5-6 år siden tog jeg en løbetur rundt i Rønde by, for at se hvilke parkour-muligheder den lille by havde. Jeg sprang over diverse mure og gelændere og afprøvede højder og stabilitet forskellige steder. Siden har jeg haft mange hold med på en løbetur rundt i byen, hvor jeg introducerer dem for de små spots og hvor vi arbejder kort, før vi løber videre. I næste lektion kan de så selv løbe hen til nogle af spots´ene og øve mere. På skolen har vi desuden et par stål-rækværk, som er helt geniale til vaults (se billedet). Denne type finder man også relativt let rundt i byerne.

Faciliteter i et virtuelt forløb

I det virtuelle forløb har jeg være udfordret af at eleverne bor langt fra hinanden, nogle i byen og flere ude på landet. Jeg lavede en liste til eleverne med mulige faciliteter og spots i byen og på skolen, men ellers har det været nødvendigt, at de selv skulle være kreative og finde på noget selv. Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over deres kreativitet, der spænder fra vaults over omvendte både, vaults over et lille rundt havebord, hegn inde i en stald, havebænke osv. Ikke alle steder var optimale, men fokus var på at få afprøvet forskellige vaults og jumps, vægt på arme, og ikke mindst det psykiske i at skulle over en mere eller mindre ukendt forhindring. Og det lykkes faktisk helt fint. Se dog også mine overvejelser over valg af øvelser senere.

Samlet set må følgende kunne siges, at være mulige faciliter: gelænder, væg, mur, rækværk, byskilt, træstubbe, savbuk, en tung bænk med ryglæn (spring fra ryglæn- siden), havebord, trapper, omvendte både og så selvfølgelig kendte spots rundt omkring i byen/området.

Videoer og teknologisk mesterlære

For de fleste elever er parkour en fuldstændig ny idrætsgren, og mange tror, at det handler om saltoer og vilde spring. Det er derfor vigtigt, at de ikke kun ser videoer med dygtige parkourudøvere, men også ser videoer med noget de kan associere sig med og ikke mindst videoer med parkourudøvere af begge køn. Ellers kan det let blive for urealistisk og kan give dem en følelse af, at de kun kan fejle herefter. Jeg vil også gerne have dem til at opleve, at man i parkour laver mange gentagelser, og at man ikke bare løber afsted og kan det hele med det samme. Det er vist enhver idrætslæreres udfordring at få eleverne til at forstå, at man ikke starter ud med ”kamp”/færdige vilde spring, men at der faktisk ligger et større forarbejde bag.

Der ligger utrolig mange gode og lærerige videoer og tutorials med parkour på nettet og jeg har derfor, i karantæneperioden, valgt ikke at bruge tid på at filme tutorials med mig selv. Derfor blev det instruktionsvideoer/tutorials og andre videoer, der dannede ramme for den mesterlære, som jeg ikke selv kunne give dem. Det har jeg valgt at kalde ”teknologisk mesterlære”. Ifølge DGI-konsulent Nikolaj Ruby er denne form for mesterlære helt central i parkour som gadeidræt, da parkour i mindre grad end mange kendte idrætter fungerer i foreningsregi. Mange udøvere er derfor relativt uerfarne, når de i små grupper går ud i bymiljøet og dyrker parkour og de bruger derfor i høj grad ”tutorials” som læringsredskab. Mine elever bliver således introduceret til den teknologiske mesterlære, som sætter dem i stand til selv at arbejde videre med parkour, hvis de skulle få lyst til det på et senere tidspunkt.

Jeg udvælger videoer til eleverne med følgende sigte:

  1. For at få dem hurtigt i gang og ud og arbejde selv med parkour, er første video en instruktionsvideo kaldet:
    First 5 Beginner Parkour Moves – How To Get Started In Parkour – Ask The Tapps
  2. Herefter får de en video, hvor de introduceres til parkourmiljøet. Jeg synes at det er vigtigt at vise dem noget fra lokalområdet eller fra en by i nærheden. Jeg har derfor valgt en video om foreningen Århus parkour, hvor man ser nogle drenge/mænd, der står og laver mange gentagelser og relativt ”simple” spring. De bliver igennem denne video introduceret til parkour, som en mere håndgribelig og realistisk bevægelseskultur. Søg på ”Århus parkour” eller en anden lokal klub.
  3. Pigerne er nok de mest forsigtige og usikre og jeg viser dem derfor altid også en film om piger, der laver parkour.
  4. Nogle gange beder jeg eleverne finde den video om parkour, der appellerer mest til dem selv, og så sende den til mig som en del af lektien. Evt. skal de også fortælle mig, hvad der tiltaler dem ved videoen. På denne måde sikrer jeg mig, at de får et større indblik i parkour-verdenen og måske opnår en højere motivation for idrætsgrenen.

Valg af øvelser: Jumps, vaults m.m.

Der findes et utal af øvelsestyper og jeg oplever at nogen fungerer bedre end andre. Derfor får I mine didaktiske overvejelser over nogle af dem her.
Basisbevægelser: Kravlende bevægelser, harehop (hop fødder hen til hænder – hænder frem – gentag), ”kom over forhindringen på en valgfri måde”, cat balance (gå som en kat på stregerne i hallen) osv. Dette er nogle af de øvelser jeg normalt starter op med. Fokus er på at få vægt på armene og at overvinde at komme over en mur eller et hegn uden at skulle tænke på teknik. I mit virtuelle forløb er jeg dog sprunget over disse. Nok mest pga. usikkerhed på om eleverne vil lave dem. Jeg tror desværre, at eleverne ville springe direkte til det produkt, som de får tilstedeværelse for, nemlig videoen af dem selv.

  • Rolls og falls: Dem bruger jeg ikke tid på. Jeg synes, at det bliver alt for simpelt og ubrugeligt i praksis da vi aldrig hopper fra store højder. Jeg synes at der er så mange andre interessante og mere udfordrende bevægelser at arbejde med.
  • Precission jump: Jeg vil tro, at de fleste kender til dette spring, om ikke andet, så ligger forståelsen i ordet selv. Min oplevelse af dette spring er, at det er let at gå til, men at eleverne også let misforstår idéen med det i et virtuelt forløb. Jeg har set mange videoer, hvor eleverne springer fra højde til landing på jorden et vilkårligt sted. Det er også fint som start, men de skulle gerne rykke sig en del videre og hellere fokusere på at hoppe over noget og lande på et bestemt sted eller at lande på nye materialer så som en sten, mur eller lignende. Her kan jeg virkelig mærke, at jeg mangler at være tilstede sammen med mine elever, da mange generelt ikke er gode til at udfordre dem selv både hvad angår kraft i afsættet, højder og nye teknikker. Jeg har helt klart ikke været nok opmærksom på dette problem, da jeg plejer at kunne guide dem undervejs. Så i mit næste virtuelle forløb, skal der flere uddybende forklaringer med til dette spring.
  • Safety-vault: Basisvault, hvor man får en god start på de mange kommende vaults. Navnet i sig selv appellerer til eleverne. Hvis man har et hegn/gelænder hen imod en væg, kan man lave den som en wallrun ved at sætte foden op på væggen i stedet for på hegnet. Det er et stort hit, da det ser sejt ud og så ikke er så svært.
  • Lazy vault, gate vault, dash vault, turn vault, reverse vault, speed vault, cat leap: De flest kan være med her. Jeg sender dem videoer af disse vaults eller beder dem om selv at finde dem.
  • Monkeyvault: Dette er nok den mest kendte vault, men jeg introducerer den kun et godt stykke inde i forløbet og så er det en valgfrit vault. Min erfaring er, at det ofte kun er nogle af drengene, der tør udføre den udenfor. Er vi i gymnastiksalen, øver vi den dog alle på en skumplint oven på en airtrack og bygger den så langsomt op med bomme. Så kan de flest være med et stykke af vejen. I det virtuelle forløb bliver det dog en valgfri øvelse.
  • Andre valgfrie: Eleverne får udleveret et ark med forklaring på andre mulige vaults, så hvis de vil udfordres mere, kan de afprøve nogle af disse sværere spring: Dashvault, two handed vault, palm spinn, tic-tac, king kong vault.

Krav og fravær

Der har gennem forløbet været 4 typer af dokumentation, der har kunnet give tilstedeværelse for lektionen:

  • Løb en tur på minimum 40 min, som eleven tracker vha. endomondo eller løbeur. De skal undervejs gøre xxxx. Efter turen skal eleven tage et screenshot af resultatet og lægge det ind i Onenote.
  • Billeddokumentation: Eleven skal tage et billede af sig selv foran den/de spots, som vedkommende har fundet. Eleven skal skrive til billedet hvilke øvelser de har lavet på dem. De har i forvejen løbende fået at vide, hvilke de skulle lave.
  • Videodokumentation: Eleven skal forsøge selv at filme eller få en anden til at filme udførelsen af udvalgte spring.
  • Se den udvalgte video og skrive ned, hvad den handler om + billede eller videodokumentation af spring.

Slutprodukt

Eleverne har siden starten af forløbet fået at vide, at de skal lave et slutprodukt, hvor deres videoer skal indgå i et samlet klip med andres optagelser. Jeg håbede hele tiden, at de kunne lave en sidste fælles filmning på skolen. Det har indtil videre ikke været muligt. Jeg krydser stadig fingre, men må nok sande, at alt kommer til at afslutte virtuelt. Dermed er jeg også nødt til at vurdere eleverne mildt i dette forløb. Selvom jeg har set dem lave flere forskellige øvelser, så er der mange omstændigheder, der gør deres faglige udbytte i dette forløb svagere end normalt. Den primære udfordring er helt klart, at jeg ikke har været der til at kunne coache dem, udfordre dem og give dem feedback imens de er i gang med øvelserne. Især det med at udfordre dem og presse dem, er en stor mangel. Forsigtighed er virkelig en faktor, som nedsætter kvaliteten på springene. Havde jeg været tilstede, kunne jeg derfor have stået klar til tage ved dem på den anden side af forhindringen, så de følte sig mere trygge ved et spring og dermed turde sætte mere af. Jeg har derfor en klar fornemmelse af, at de ville være blevet dygtigere, hvis jeg bare et par gange havde været tilstede med dem.

Eleverne har afleveret deres videoer m.m. i en Onenote Notesbog og jeg har brugt en del tid på at give dem feedback. Om de så ser og bruger feedbacken, er mig uvist.
Men overordnet set vil jeg mene, at eleverne har opnået en udmærket faglig kunnen, der dog er nødt til at blive suppleret med 1-2 lektioner i 3.g., hvor jeg er sammen med dem.
Fungerer parkour godt som virtuelt forløb?
Som et helt virtuelt forløb med optimalt fagligt udbytte, så vil jeg sige nej! Men som nødundervisning i en coronatid, hvor jeg ikke har mulighed for at lave optimal undervisning, så vil jeg sige ja. Og så mener jeg bestemt at parkour vil fungere rigtig godt i en kombination imellem virtuel undervisning og live undervisning.

Jeg tror at flere og flere underviser i parkour, så for mange er nogle af mine betragtninger måske dagligdag. Men for andre kan det måske motivere til at forsøge sige med denne idrætsgren, hvilket jeg på det varmeste kan anbefale.

Find mit virtuelle parkourforløb med links til videoer m.m. i GI´s dropbox.