11. september 2019
Dorthe Vinsten Madsen
Odense Katedralskole
Følg GI på Facebook
Lindyhop er en energifyldt og glad dans, hvor der i høj grad er mulighed for improvisation og samspil med musikken. Dette er en god idé at lægge vægt på i formidlingen af dansestilarten til eleverne. Det kan rent praktisk udmøntes i ikke at rette de små detaljer, men give eleverne en oplevelse af, at der her er tale om en dans, som adskiller sig fra eksempelvis sportsdansens lidt mere stive og koreograferede udtryk. Det gør fx ikke så meget, at man laver fejl på dansegulvet, de kan ‘reddes’ med forskellige autentiske jazztrin (se eksempler senere). Nogle af de vigtigste aspekter i lindyhop er samspillet mellem dans og musik og samspillet mellem de to dansepartnere.

Omfang

Forløbet strækker sig over 6 lektioner á 90 minutter

Formål

Forløbet tager afsæt i følgende faglige mål for idræt C:

  • Eleverne skal kunne: Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter

Specifikke faglige mål for dette forløb

Forklaringer til begreber etc. i de faglige mål findes i nedenstående afsnit: ”Introduktion og baggrund”.

Viden:

  • At eleverne kender til swingdansens historiske oprindelse.
  • At eleverne kan karakterisere lindyhop som en pardans ifht. kreds- og fællesdanse og individuel dans.
  • At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af lindyhop og dansens bevægelsesudtryk.

Færdigheder:

  • At eleverne kender til og kan vise de forskellige dansefatninger: Open position’ og ’closed position’
  • At eleverne kender til begreberne: ’føre og at blive ført’ og vigtige fokuspunkter i forbindelse hermed: At lead fører med hele kroppen (og ikke kun hænder/arme) = Frame (se forklaring under introduktion) samt at follow mærker efter, så han/hun mest effektivt følger lead = Frame (se forklaring under introduktion).
  • At eleverne kan udføre grundtrin i lindyhop (6-count) og herunder demonstrere dansens karakteristika: ’bounce’ = op-ned-bevægelsen, som er grundlæggende for al swingdans.
  • At eleverne kan udføre grundtrin i ’street swing’ = danse til hurtigere musik, men uden at miste bounce.
  • At eleverne kan udføre udvalgte figurer: Follow under armen, Pass by, Cross the bridge
  • At eleverne kan udføre et antal jazztrin: Skating, Mess around, Tackie Annie og Opposites.
  • Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken – herunder begynde på 1-slaget.

Kompetencer

  • At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen og både improvisere samt lave koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase (koreograferet dans).
  • At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan føre og lade sig føre af forskellige partnere.

Dansefatning i Lindyhop

Dansefatningen i Lindyhop er afslappet sammenlignet med eksempelvis sportsdans.
I ’closed position’ har lead højre hånd på follows lænd og follows venstre arm hviler på leads højre arm. Kropsholdningen er let foroverbøjet, knæene er bøjede, og tyngdepunktet er lavt.
I selve håndfatningen tilbyder lead sin venstre hånd, hvor follow lægger sin højre hånd med håndfladen nedad. Hænderne er formet som ’kroge’, så føring bliver nemmere for begge parter.
I ’open position’, står parret med afstand og håndfatning; lead har med venstre hånd fat i follows højre hånd.

Grundtrin i Lindyhop: 6-count – lead

Start med samlede ben. 1. og 2.taktslag er rockstep’et:

  • 1. taktslag: Foretag et vægtskifte, hvor venstre fod træder bagud. Løft højre fod på stedet; ”Rock”
  • 2. taktslag: Sæt højre fod ned i gulvet igen = ”Step”.
  • ”3 og 4”: Gå chassétrin til venstre; venstre-højre-venstre; ”triplestep”
  • ”5 og 6”: Gå chassétrin til højre; højre-venstre-højre; ”triplestep”

Follow

Begynder med højre fod bagud og spejlvender således leads trin.

Variation: ’Street swing’

  • Erstat hvert triplestep med et vægtskifte. Rytmen bliver for leads: ”Rockstep (1-2), step (vægt på venstre fod) (3-4), step (vægt på højre fod) (5-6)”. Follow spejlvender og starter således med højre fod.
  • Ved hurtigere musik kan step ændres til spark.

Selvom lindyhop i princippet kan danses til alle musiknumre i 4/4-takt, så er det oplagt at danse til swingjazz og lignende musiknumre med inspiration i ’The Swing Era’ (neo swing er fx swingjazz med elektronisk twist). Musik kan findes ved at søge på swingdance, lindyhop etc. Fx findes en offentlig playliste på Spotify ”lindyhop 120-130 bpm”, som er meget velegnet til begyndere.

Alternativt kan man søge efter ’lindyhop slow/medium/fast’ på youtube.

Introduktion og baggrund

Lindyhop er en energifyldt og glad dans, hvor der i høj grad er mulighed for improvisation og samspil med musikken. Dette er en god idé at lægge vægt på i formidlingen af dansestilarten til eleverne. Det kan rent praktisk udmøntes i ikke at rette de små detaljer, men give eleverne en oplevelse af, at der her er tale om en dans, som adskiller sig fra eksempelvis sportsdansens lidt mere stive og koreograferede udtryk. Det gør fx ikke så meget, at man laver fejl på dansegulvet, de kan ‘reddes’ med forskellige autentiske jazztrin (se eksempler senere). Nogle af de vigtigste aspekter i lindyhop er samspillet mellem dans og musik og samspillet mellem de to dansepartnere.

Lindyhop er en pardans, som udgøres af lead (‘mand’) og follow (‘dame’). Det er, som navnet lyder, ‘lead’, der fører og ‘follow’, der bliver ført. Man kan sagtens danse to af samme køn, hvilket ofte ses på det sociale dansegulv, hvor man skifter roller.

Man skifter ofte partner, når man danser lindyhop. På den måde bliver man en bedre danser, da man vænner sig til at føre og blive ført af forskellige dansepartnere. Dette element integreres allerede fra start i forløbet med eleverne, så de vænner sig til at danse med forskellige partnere. At føre og at blive ført (follow skal KUN gøre det, som hun ’får at vide’ og lead skal føre tydeligt) er derfor et vigtigt element og noget som man kan bruge god tid på i undervisningen. I den forbindelse er det vigtigt at lægge vægt på frame – som er et udtryk for en kropsspænding i kroppen, der gør at man kan føre og blive ført med hele kroppen – ikke blot arme/håndled isoleret.

Grundtrin i lindyhop er på enten 6 eller 8 taktslag (6-count/ 8-count). Umiddelbart er det lettest for eleverne at lære 6-count, måske fordi dette grundtrin minder om jive, som nogle elever allerede kender. Grundtrinnet er: rockstep, triple step, triple step, men hvor der i jive er fokus på hoftebevægelser i det horisontale plan, er der i lindyhop fokus på lavt tyngdepunkt og bounce – bevægelse vertikalt; ned mod jorden.

Forløbet organiseres således, at eleverne først opnår kendskab til grundtrin, enkle figurer (variationer) og udvalgte autentiske jazztrin. Igennem forløbet indlægges mindre undervisningssekvenser, hvor eleverne får mulighed for selv at arbejde med figurer og jazztrin, samt være kreative. Forløbet afsluttes med at eleverne udarbejder en showcase, hvor de lærte trin, figurer og autentiske jazztrin inddrages i en selvstændig produktion. Denne kan også anvendes som forløbsprøve.

Teori-praktik koblingen sker ved at eleverne fra starten får en introduktion til swingdansens opståen samt introduktion til Rudolf Labans bevægelsesteori. Undervejs i forløbet får eleverne mulighed for at bruge denne viden, når de enten ser hinanden eller klip fra youtube.

Samtidig vil der fra starten introduceres teoretiske overvejelser om føring og at blive ført i lindyhop, som efterfølgende vil tages op, når eleverne lærer nye figurer.

Arbejdsformerne veksler mellem lærerstyret og elevcentreret undervisning. Der findes meget materiale på nettet i form af tutorials og beskrivelse af swingdans og lindyhop; grundtrin og figurer. Der er således rig mulighed for, at eleverne også selv får ansvar for at indstudere udvalgte trin/figurer og evt. ansvaret for at lære fra sig. Forløbet er på den måde også særdeles velegnet til at skabe niveaudifferentiering, hvis dette ønskes.

1. MODUL

Formål:

  • Introduktion til swingdans; historisk samtid.
  • Præsentation af Labans BESS-koncept
  • Grundtrin og dansefatning

Indhold

  • Start med teoretisk introduktion. Herefter praktisk

Teoretisk

Praktisk

Introduktion til lindyhop; dansefatning og grundtrin

  • Fatning og føring (åbne/lukkede øjne)
  •  ‘Bounce’ – fælles, individuelt og i par
  • Grundtrin (individuelt, parvis).
  • Afslut med ‘social dans’. Eleverne bytter partner, når underviser siger til (ca. et par minutter med samme dansepartner).

Materiale

2. MODUL

Formål

  • Repetition af grundtrin
  • Indlæring af figurer

Indhold

Start med den praktiske del. Inddrag teorien undervejs i modulet.

Teoretisk

  • Hvad er vigtigt ifht. at føre/at blive ført?
  • Hvordan er man en god follow/lead?

Praktisk

  • Opvarmning parvis med grundtrin.
  • Repeter dansefatning, føring, frame og bounce fra sidste modul.
  • Varier musiktempo og skift partner ofte
  • Arbejd med indlæring af figurer (se materiale):
    • Follow under armen
    • Pass by
    • Cross the bridge
  • Afslut med ‘social dans’. Eleverne bytter partner, når underviser siger til (ca. et par minutter med samme partner)

Materiale

Se forklaring af figurer her

3. MODUL

Formål

At eleverne stifter bekendtskab med swingdansens kreative karakter; de skal lære udvalgte autentiske jazztrin og inddrage dem i pardansen.

Indhold

I starten af modulet repeteres Labans BESS-koncept. Herefter arbejder eleverne praktisk. Den repeterede teori bruges, i de to sidste øvelser, hvor eleverne observerer hinanden.

Teoretisk

  • Repetition af Laban
  • Lad eleverne observere og beskrive dansen ud fra:
    • Labans BESS-koncept
    • Bounce, frame og føring/blive ført. Hvornår er det særligt vigtigt? Hvad gør det ved dansen etc.
    • Koreograferet dans versus ikke-koreograferet dans
    • Hvad så I af interessante bevægelser?
  • Opsamling af
    • Lindyhop og Laban
    • Hvad er karakteristik for lindyhop?

Praktisk

Eleverne indlærer autentiske jazztrin. Enten alle i fællesskab eller ved at holdet deles i 4 grupper, der parvis får ansvar for ét af 4 autentiske jazztrin, som de efterfølgende skal lære hinanden i grupper a 4 par

Herefter skal de inddrage jazztrinene i pardansen.

  1. Først skal de indøve en lille minikoreografi parvis, som efterfølgende vises i grupperne a 4 par (koreograferet dans)
  2. Derefter danser halvdelen af klassen, mens den anden halvdel af klassen kigger på (improviseret dans)

Materiale

Beskrivelse af de 4 autentiske jazztrin

4. MODUL

Formål

At eleverne øver sig på at danse lindyhop til hurtigere musik; derfor indlæres ’streetswing’ uden triplestep.

Indhold

  • Modulet starter med, at eleverne får en kort introduktion til lindyhop i samtiden (se materiale). Herefter repeteres indhold fra de forrige moduler ved at afspille et par musiknumre, hvor eleverne skifter partner et par gange i hvert nummer.
  • Efterfølgende undervises i ’streetswing’.

 Teoretisk

Praktisk

  • ’Street swing’ er lindyhop uden triplesteps. De erstattes af enten ’step’ eller ’kicks’.
  • Indøv de samme figurer som i 2.modul, men nu tilpasset ’street-swing’
  • Afslut med ‘social dans’. Eleverne bytter partner, når underviser siger til (ca. et par minutter med samme partner)

Materiale

Interview af Frankie Manning (varighed ca. 5 min).

5. MODUL

Formål

At eleverne kan arbejde selvstændigt med de elementer; trin og figurer, som er blevet gennemgået indtil nu i undervisningen.

Indhold

Der introduceres til showcase (koreograferet lindyhop). Herefter arbejder eleverne i grupper á ca. 3 par resten af modulet ud fra arbejdsark (se materiale).

Teoretisk

  • Vis eleverne en showcase, som den kan se ud.
  • Gør dem opmærksomme på, at det er (semi) professionelle dansere! De skal blot iagttage og stjæle ideer.

Praktisk

Eleverne arbejder selv med deres egen showcase

Materiale

Beskrivelse af showcase

6. MODUL

Formål

At afslutte forløbet med en praktisk opsamling, som er elevernes eget produkt og herudfra lave den teoretiske opsamling.

Indhold

  • Eleverne får det første kvarter til at finpudse deres showcase.
  • Herefter vises showcase. Dette kan enten gøres i mindre grupper eller ved at dele holdet (halvdelen eller en fjerdedel afhængig af holdstørrelse, så flere par fremviser samtidigt). Efter hver fremvisning samles op i plenum.
  • Til sidst danses et par musiknumre, hvor eleverne skifter parter.

Teoretisk

  • Eleverne bliver bedt om at forholde sig til de samme spørgsmål som i lektion 3:
    • Lad eleverne observere og beskrive dansen ud fra:
    • Labans BESS-koncept
    • Bounce, frame og føring/blive ført. Hvornår er det særligt vigtigt? Hvad gør det ved dansen etc.
    • Koreograferet dans ó ikke-koreograferet dans
    • Hvad så I af interessante bevægelser?
  • Lav en opsamling til sidst.

Praktisk

  • Eleverne fremviser showcase (koreograferet dans)
  • Eleverne danser parvis (ikke-koreograferet dans)

’Jack and Jill’ er navnet på en type konkurrence inden for swingdans; lindyhop og parvis charleston, hvor folk stiller op individuelt. Der trækkes lod om partner og det er således tilfældigt hvem du kommer til at danse med. Det er altså en konkurrence, der viser om du kan danse socialt, og hvor god du er til at føre og at blive ført. ’Open Jack and Jill’ betyder, at alle har kunnet stille op, ’Invitationel Jack and Jill’ betyder, at konkurrencen kun er for særligt dygtige dansere, (semi) professionelle og/eller instruktører. For uddybning se: Denne video.

Man kan overveje at vise klip fra de mange workshops og konkurrencer, der finder sted over hele verden. Her er et eksempel fra en sådan konkurrence.

Med elever kan man med også anvende en tillempet form, som er mere en forløbsprøve end en egentlig konkurrence med finale etc.

Fremgangmetode

  1. Første lodtrækning om partner (alle på række)
  2. Der spilles og danses til et musiknummer (langsomt tempo)
  3. Anden lodtrækning (alle tilbage på række)
  4. Der spilles og danses til et musiknummer (moderat tempo)
  5. Tredje lodtrækning
  6. Der spilles og danses til et musiknummer (hurtigt tempo)

Selve lodtrækningen

Eleverne står på en række overfor hinanden; follows på den ene side, leads på den anden side. Der kastes en terning og i henhold til antal ’øjne’ rykker follow nu x antal lead til højre (den sidste i rækken går til den anden ende).

Hvis man laver det til en konkurrence, vil der efter de 3 danse udvælges x antal par til finalen (fx mellem 3 og 5 par). Der trækkes lod om finalepartner på samme måde som de indledende runder, men her beholder man samme partner under hele finalen.

Parrene i finalen danser eksempelvis til to forskellige musiknumre; et langsomt/moderat tempo og et hurtigere tempo. Man kan med fordel vælge et musiknummer med tydelige ’breaks’, da det giver eleverne mulighed for at vise, hvad de kan med musikken.

Afgørelse af vinder kan foretages af underviser eller ’klappe-testen’ (hvor alle andre elever er med til at bestemme).

Rudolf Laban blev født i Bratislava i 1879. Hans tilgang til krop og bevægelse var baseret på den naturlige krops bevægelser i hverdagssammenhænge. Hans forskellige erfaringer som kunstner, kunstmaler, danser, koreograf og underviser udgjorde hans baggrund for at arbejde med menneskekroppens bevægelsesmønster, og han skabte med tiden egne bevægelsesakademier. Han var således meget optaget af bevægelse og på hvilken måde, man kunne karakterisere bevægelser. Som følge heraf udarbejdede han et bevægelsessprog, der kan bruges som værktøj til at analysere de kropslige bevægelser.

Labans bevægelsessprog tog udgangspunkt i det såkaldte BESS-koncept:

  • Body/krop
    Bevægelsens kropslighed; hvad bevæges? Hvor starter bevægelsen? Centralt/distalt? Isoleret/ helkropsbevægelse?
  • Effort/dynamisk udtryk
    bevægelsernes dynamiske udtryk i forhold til faktorerne; tid, rum, vægt og flow. Se uddybning næste side.
  • Shape/form
    Bevægelsens formændring. Kan handle om den måde kroppen bevæger sig på i rummet; bløde bevægelsesspor (som svingende bevægelser) eller mere kantede bevægelsesspor (som eksempelvis karate). Det kan også handle om kroppens plastiske former; pind, bold, væg eller skrueform. Sluttelig kan man også tale om positiv og negativ form, hvor positiv form er det rum, som kropsformen optager, mens negativ form er det rum, som ikke er fyldt ud af kroppen.
  • Space/rum
    Bevægelsens kvantitative rumlighed. Ifølge Laban taler man om det generelle rum; hvordan man bevæger sig i rummet og det personlige rum; det rum, som er inden for rækkevidde uden at flytte fødderne. En anden måde at arbejde med rum på er at arbejde med forskellige planer og bevægelsesniveauer – eksempelvis de tre niveauer;
  1. Dybt niveau (f.eks. bevægelser liggende på gulvet)
  2. Mellem niveau (bevægelser omkring personens center)
  3. Højt niveau (øvelser på tå eller så højt, som man kan række)

Uddybelse af ”Effort”

Effort/dynamisk udtryk kan betegnes som den indre tilskyndelse, der ligger bag bevægelsen, og som kommer til syne i bevægelsens dynamiske udtryk i forhold til faktorerne; vægt, flow, tid og rum.
Rum – kan bruges til, hvordan man forholder sig i rummet. Man kan bruge rummet meget direkte og fokuseret eller indirekte og ufokuseret.
Tiden – kan bruges pludseligt, dvs. med hurtige hastighedsændringer i selve bevægelsen, eller bevægelsen kan foregå langstrakt, i samme hastighed og uden de pludselige ryk
Flow – beskriver bevægelsesrytmen. Bevægelsen kan foregå uden kontrol og styring og dermed være i en form for frit flow. Modsat kan bevægelsen også foregå kontrolleret, så den kan stoppes på ethvert tidspunkt = bunden flow.
Vægt – hvis bevægelsen udføres med stærk tyngde, stor kraft og tunge bevægelser taler man om stærk vægt. Det modsatte er lethed og dermed let vægt.

Kilder

Maletiv, V. (1998) ”Laban Movement Analysis” Susanne Ravn (2001) ”Med kroppen som materiale”
 ”Tackie Annie”

Stå i bredstående, bøj knæene let. Armene bøjet og løftet til lige under skulderhøjde. Fødderne støtter skiftevis bagud (forfoden) samtidig med, at albuerne trækker bagud (og brystet frem) på ’1’. På ’2’ samles foden tilbage til bredstående. Modsat fod (3,4) osv.

”Mess around”

Stå i god bredstående med god grounding. Hoften føres i store cirkulære bevægelser mod venstre – og højre, mens man vipper op og ned med hæle (bounce).

”Skating”

Hop til venstre på venstre fod. Forholdsvist lavt tyngdepunkt. Venstre arm er løftet og pegefinger/håndled laver små ’fy-fy’-bevægelser i bevægelsesretningen. Lav eksempelvis 4 hop og gør herefter det samme til venstre.

”Opposites”

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Går ud på at skubbe hoften frem, tilbage, til højre og venstre. Det gøres på ulige taktslag. De lige taktslag benyttes til at bevæge hoften tilbage på plads over benene. Bevæg gerne arme modsat for en større effekt.

I skal i grupper a 4 (2 par; 2 follows og 2 leads) lave jeres egen lindyhop showcase (koreografi).

Vælg et af nedenstående musiknumre (de er rangeret efter tempo; langsomme først osv.)

  • “One Scotch, One Bourbon, One Beer” af Amos Milburn
  • “Atomic Cocktails” af Slim Gaillard (indeholder tydelige ‘breaks’)
  • “All That Meat And No Potatoes” af Fats Waller
  • “Heebie Jeebis” af Bobby Short (denne kræver, at man kan street-swing)

Showcase skal bygges op på følgende måde:

  1. Indgang – hvordan/med hvilke trin går I ind på dansegulvet?
  2. Selve dansen.
  3. Udgang – hvordan/med hvilke trin går I ud af dansegulvet?
  4. Overordnet skal I huske bounce og at følge pulsen i musikken!

Elementer, som I skal inddrage:

  • Lindyhop grundtrin: 6-count (rockstep, triplestep, triplestep) => ved hurtigere musik, kan triplestep erstattes med ’step,step’ eller ’kick,kick’ = Street Lindy
  • 2 figurer, som I allerede kender (under armen, cross the bridge eller pass by)
  • Der skal indgå mindst ét jazztrin (Mess around, Opposites, Tackie Annie eller Skating). Se trinene her: http://www.swingshoes.dk/authentic-jazz-alfabet/
  • Der skal indgå mindst ét nyt trin. Enten fra ovenstående liste eller et I selv finder på.

Elementer, som I kan inddrage

  • Lindyhop 8-count ((rockstep, triplestep, step, step, triplestep).
  • Nye figurer på lindyhopmoves.com. (fundamentals).
  • Flere nye jazztrin. Se link ovenfor for inspiration.

Koreografien skal vises i næste modul

Over åen/cross the bridge

I denne dansefigur skal parret ende med front i modsat retning i forhold til udgangspunktet:

  • Rock step begge (lead med venstre ben, follow med højre) i closed position.
  • Lead tager triple step med venstre ben, samtidig med at han/hun vender en kvart omgang ind foran follow.
  • Lead fortsætter sit triple step med højre ben resten af vejen rundt.
  • Follow følger med i drejningen ved at spejle leads triple steps. Først med højre og dernæst med venstre ben.
  • Parret slutter med en ny front, som er 180 grader modsat udgangspunktet.

”Follow under armen”

Begge laver rockstep i ’closed position’ Follow skubbes let i ryggen og lead løfter armen. Lead laver basistrin på stedet, follow går under armen med 2 x triplestep. Rockstep tages med front til hinanden.

”Byt plads/pass by”

Pass by handler om, at I skal bytte plads indbyrdes i parret:

  • Begynd fra open position (parret står med håndfatning) med rock step.
  • Lead løfter venstre arm og ’kigger på sit ur’, så follow kun kan bevæge sig én vej.
  • Begge danser triple step, mens follow går under leads venstre arm, samtidig med at lead går modsat. Parret ender dermed på den andens plads.

Opfølgning, evaluering og feedback

Forløbet afsluttes med en showcase, som også kan bruges som forløbsprøve, hvis ønsket.

Hvis man ikke ønsker at afslutte forløbet med en showcase, som er baseret på koreograferet swingdans, kan man vælge at afslutte forløbet med en Jack & Jill konkurrence, som er baseret på evnen til at improvisere med afsæt i indlærte trin og figurer.

Eleverne kan naturligvis også gå til eksamen i Lindyhop. I dette eksempel på  en drejebog til eksamen i Lindyhop kan man se hvordan elementerne i undervisningen kan fremvises i en praktisk eksamen.

Undervisning på B-niveau

Forløbet kan udbygges til B-niveau ved at lægge større vægt på det teoretiske aspekt samt ved eksempelvis at inddrage 8-count samt mere komplicerede figurer. Inspiration kan findes på nettet og youtube f. eks. http://lindyhopmoves.com/ og http://www.lindyladder.com/

Kilder

  • Madsen, Dorthe Vinsten: Swingdans, Nielsen, Mie Lykke (red): Dans, rytmik og koreografi – bevægelsesfeltet på ungdomsuddannelserne. Frydenlund. Kommende udgivelse.
  • swingshoes.dk
Se flere undervisningsforløb