Som idrætslærer kan man eksempelvis benytte Meyers kendetegn på god undervisning i en analyse af sin egen idrætsundervisning eller i et supervisionsforløb. I det didaktiske arbejde med god idrætsundervisning vil det være oplagt, at have fokus på ét eller måske et par af kendetegnene af gangen.
I det følgende vil de ti kendetegn blive operationaliseret i forhold til idrætsundervisningen. Rækkefølgen på kendetegnene er tilfældig og derfor ikke en rangorden efter, hvad der er vigtigst.

Kendetegn 1: Klar strukturering af idrætsundervisningen
Et af de mest sikre kendetegn, drejer sig om en tydelig struktur på idrætsundervisningen. Der skal være en rød tråd i undervisningen, som er tydelig for både elever og lærer. Det gælder både i forhold til den enkelte lektion, men også på længere sigt. Det indebærer bl.a., at eleverne skal vide, hvad de skal lave og lære i idrætslektionen. Ifølge Meyer er især en lektions begyndelse og afslutning her central. Derfor bør der i begyndelsen af en lektion være en introduktion, der giver et overblik over lektionen, samt hvad eleverne skal lære. Samtidig bør idrætslektionen afsluttes med en opsamling, i forhold til den tilsigtede læring, samt hvad der skal arbejdes videre med i den kommende idrætslektion.

Tegn på klar strukturering i idrætsundervisningen:

• Klarhed i opgaveformulering
• Tydelig markering af de forskellige sekvenser i undervisningen
• Et flydende og sammenhængende forløb af undervisningen
• Idrætslæreren følger sine egne meldinger • Introduktion og afslutning af lektionen

Kendetegn 2: En betydelig mængde ægte læretid
Et veldokumenteret punkt, hvor den “ægte læretid” er den tid, som eleverne faktisk anvender på at opnå de opstillede læringsmål. Ægte læretid er sjældent det samme som undervisningslektionens længde, da spildtid vil være en del af undervisningen. Som idrætslærer handler det om, sammen med eleverne, at minimere spildtid, når man eksempelvis går fra en sekvens/øvelse til den næste. Som idrætslærer/faggruppe er det også nærliggende at reflektere over, om man har et hensigtsmæssigt start- og sluttidspunkt for idrætsundervisningen i forhold til hvornår det forventes at eleverne er omklædt og klar til idræt, samt hvornår eleverne sendes til omklædning efter undervisningen.

Tegn på en betydelig mængde ægte læretid i idrætsundervisningen:

• Flertallet af eleverne deltager aktivt i idrætsundervisningen (også i sekvenser med lav lærerstyring)
• Eleverne er optaget af aktiviteten i undervisning og lader sig ikke let aflede af småting
• Der fremkommer arbejdsresultater, som svarer til den stillede opgave

Kendetegn 3: Læringsfremmende arbejdsklima
God idrætsundervisning er kendetegnet ved et klassemiljø, der er præget af gensidig tillid, omsorg, respekt og ansvar. Et godt arbejdsklima betyder, at eleverne tør stille spørgsmål og ikke er bange for at lave fejl. Læringsklimaet handler om både elev-lærer og elev-elev-relationer. Det betyder at idrætslæreren skal være forstående og retfærdig over for såvel gruppen som den enkelte elev samt forsøge at skabe et læringsrum, hvor eleverne har lyst til at deltage og arbejde med idrætsfaget.

Tegn på et læringsfremmende arbejdsklima:

• Idrætslæreren behandler eleverne med respekt
• Eleverne behandler hinanden godt, og der er ingen aggressiv adfærd
• Der høres ind imellem latter i undervisningen

Kendetegn 4: Indholdsmæssig klarhed
Indholdsmæssig klarhed er en helt afgørende forudsætning for god idrætsundervisning. Uden indholdsmæssig klarhed har eleverne ikke en tydelig ide om, hvad der foregår i timerne. Idrætsfaget er udfordret på dette punkt, da idrætskroppen indeholder en stor mængde tavs viden, som kan være svær for eleverne at forstå og få kendskab til. Som idrætslærer er det derfor vigtigt at være tydelig omkring det, som eleverne skal gøre og lære.

Tegn på indholdsmæssig klarhed:

• Idrætslæreren sørger for regelmæssige sammendrag og gentagelser, der helst italesættes af eleverne
• Fokus på emnet der arbejdes med

Kendetegn 5: Meningsdannende kommunikation
Meningsdannende kommunikation kan beskrives, som måden eleverne i samspil med deres idrætslærer snakker om undervisnings- og læreprocessen. En positiv meningsdannende kommunikation fremmes bl.a. af elevinddragelse i undervisningsplanlægning, en god samtalekultur og feedback-kultur. Et konkret eksempel kunne være, at eleverne giver hinanden konstruktiv feedback på den tekniske udførelse af en øvelse.

Tegn på meningsdannende kommunikation i idrætsundervisningen:

• Eleverne giver tilbagemelding om deres faglige vanskeligheder og fremskridt
• Læring er lystbetonet hos eleverne
• Eleverne har tillid til idrætslærerens handlinger og dispositioner
• Eleverne reflekterer over læringsprocessen i idrætstimerne

Kendetegn 6: Individuelle hensyn
Som idrætslærer vil man opleve, at elevernes faglige niveau ofte spænder vidt på et idrætshold. Det er vigtigt, at alle elever uanset fagligt niveau, skal opleve at læreren har forventning om, at de skal lære noget. Eleverne, der er fagligt udfordret, har brug for ekstra fokus og støtte i læreprocessen. I den sammenhæng kan under
visningsdifferentiering være et nyttigt værktøj. Man kan også forestille sig at en fagligt stærk elev kan tildeles en underviser-rolle, hvor vedkommende skal stå for en undervisningssekvens.

Tegn på individuelle hensyn i idrætsundervisningen:

• Elever arbejder med forskellige øvelser/opgaver og flytter sig fagligt inden for deres individuelle muligheder
• Elever der er fagligt udfordrede får ekstra opmærksomhed
• De fagligt meget stærke elever udfordres også
• Eleverne opfordres til at reflektere over deres individuelle lærings-fremgang
• Skadede elever aktiveres på anden vis, eksempelvis ved refleksion over den praktiske idræt

Kendetegn 7: Intelligent træning
I idrætsundervisningen vil “intelligent træning” være en bevidst læringsstrategi, der med fordel kan anvendes, når eleverne eksempelvis har lært at udføre en ny bevægelse/ teknik. Efter at have lært at udføre en bevægelse, skal der øves. Der skal være tid til at træne målrettet, så eleverne kan nå mange gentagelser og dermed komme til at mestre bevægelsen bedst muligt. Opgaven skal være afstemt med elevernes læringsniveau, samtidig med at idrætslæreren målrettet hjælper i form af feedback.

Tegn på intelligent træning:

• Regler omkring træningen overholdes (hvad må man, og hvad må man ikke)
• Eleverne ved, hvilken øvelse de skal træne, og hvis ikke, henvender de sig til idrætslæreren eller kammerater
• Der er differentierede træningsopgaver, der tager højde for den enkelte elevs læringsniveau og fokus

Kendetegn 8: Transparente præstationsforventninger
Idrætslæreren skal have godt kendskab til retningslinjerne i læreplanen, så der kan planlægges og afvikles undervisning, der er sammenhængende med læringsmål og forventninger til det pågældende idrætsfaglige niveau hos eleverne. Præstationsforventningerne bliver transparente, når de bliver kommunikeret ud til eleverne på en forståelig måde og dermed danner rammen for et arbejdsfællesskab med fokus på læring. Idrætslærerens feedback skal være medvirkende til at tydeliggøre for eleverne, hvilke læringsfremskridt der er opnået i relation til såvel formelle som uformelle præstationskontroller.

Tegn på transparente præstationsforventninger:

• Idrætslæreren taler med eleverne om præstationsforventninger
• Der benyttes forskellige former for præstationskontrol (fx forløbsprøver som afslutning på et forløb)
• Hyppige og tydelige tilbagemeldinger på præstationsforventer, ikke mindst til de mindre fagligt stærke elever
• I idrætstimen er eleverne hele tiden klar over, hvad opgavestillingen er, og ellers kan de stille spørgsmål

Kendetegn 9: Stimulerende læringsmiljø
Idrætsfaciliteter skal være funktionelt indrettet, så man kan arbejde optimalt med div. Idrætsemner, som læreplanen foreskriver. Undervisningsrummet kan være med til at skabe en positiv virkning hos lærer og elever. Det indebærer at faglokalet er i god orden og funktionelt indrettet med en række læringsværktøjer.

Tegn på stimulerende læringsmiljø:

• Eleverne identificerer sig med idrætssalen/idrætsrummet
• Idrætsalen er klar til brug ved timens begyndelse (gjort rent og ryddet op)
• Støjniveauet holdes fornuftigt, da arbejdsprocessen ellers forringes

Kendetegn 10: Metodemangfoldighed
Ifølge Meyer vil brugen af flere forskellige undervisningsmetoder fremme elevernes læring. Der er ikke påvist én metode, der fungere bedre end andre, men forskningen har vist, at variation virker. I idrætsundervisningen vil man eksempelvis kunne inddele det i følgende socialformer: plenumundervisning (fx teori-praktik-kobling), gruppearbejde (fx projektarbejde med design af boldspil), pararbejde (fx makkerfeedback på udførsel af spydkast) og individuelt arbejde (fx løbetest og refleksion).
I arbejdsformer med udgangspunkt i den fysisk-praktiske del, kunne det fx være tekniktræning, spil-øvelser, kamp, teori-praktik-kobling med grundbog, læreroplæg, diskussion i plenum, arbejde med IT som fx videooptagelser på mobiltelefon, fysiske tests, fysiologiske eksperimenter, stationstræning osv.
Lektier til idrætslektionen kan også varieres i form af læsestof, skriveprodukt, videoanalyse, fysiske træningslektier, nedskrivning af hvad man fx spiser til morgenmad, interview af forældre om motionsvaner mm.

Tegn på metodemangfoldighed i idrætsundervisningen:

• Der benyttes flere undervisningsmetoder i idrætsundervisning i den enkelte lektion

Litteratur

• Meyer, Hilbert (2005) “Hvad er god undervisning?”. Gyldendals Lærerbibliotek
  Hans Reitzels Forlag