Professor Søren Harnow Klausen, der forsker i livskvalitet og det gode liv udtaler:
”Krisen tvinger os alle til at tænke over det gode liv. Vi konfronteres med, hvad der er grundlæggende vigtigt, når mange ting, vi tager for givet som del af vores livskvalitet, ikke er dér.
Vi er tvunget på træningslejr i at leve godt, få det bedste ud af situationen og tænke over, hvordan man får noget godt ud af det, man har. Sædvanligvis er det ikke noget, folk gider tænke over, men det er faktisk en af de vigtigste kompetencer som menneske.”
Uanset hvor meget vi som undervisere har været reflekterede praktikere inden coronakrisen, er der ingen tvivl om, at vi er blevet kastet ud i at være det endnu mere igennem det seneste år.
Ca. 80 % af vores hverdag består af vaner, og når de med ét bliver ændret så radikalt, som krisen har været årsag til, må vi genopfinde os selv og dermed også vores undervisning. Lige så hjælpsomme vaner kan være, lige så hæmmende kan de også være. Søren Harnow Klausen mener, at det er sundt at få tjekket vanerne igennem.
Krisetider er ikke kun tunge at komme igennem. De sætter også tydeligt spot på, hvad der er vigtigt i vores liv. Men hvad kan vi overhovedet lære af coronakrisen?
I forhold til at få reetableret nye vaner fremhæver han særligt den kendsgerning, at vi alle har været underlagt de samme betingelser, som forklaring på vores evne til at tilpasse os så relativt hurtigt til de nye omverdensvilkår under krisen.
Uden at idealisere coronakrisen og velvidende at mange af os nok ikke håber, at det fysiske møde med vores elever og duften af nyslået græs skal byttes ud med det ultraviolette skær fra skærmen mere end hvad vi allerede har oplevet, kan vi alligevel måske lære lidt af hinandens erfaringer og nye måder at etablere idrætsundervisningen på.
Talerøret går igennem dem det hele handler om, nemlig eleverne, som jeg har spurgt om følgende spørgsmål og udvalgt de mest interessante svar, som jeg håber, at I vil finde inspiration i.
I alt har 182 elever fra STX og HF har svaret på spørgeskemaet, der både indeholdt lukkede og åbne spørgsmål. I denne artikel er vægten lagt på at undersøge hvilken undervisning, der trods de vanskeligheder Covid19-nedlukningen medførte, har virket positivt på elevernes motivation for læring. Man kunne givetvis også have fået læring ud af at undersøge, hvad der ikke havde fungeret optimalt, men det er ikke her, at fokus i denne artikel ligger. Nogle af eleverne kommer dog selv ind på hvad, der har fungeret mindre godt og hvad de i fremtiden vil anbefale af gode råd i forhold til fremtidige virtuelle undervisningsperioder. De svar er taget med her i det omfang, det har givet mening, i forhold til de corona-restriktionerne vi også har været underlagt, og som eleverne måske ikke har været bevidste om i samme omfang.
Se en grafisk fremstilling af resultaterne
I første overordnede spørgsmål blev eleverne spurgt om: Hvordan har idrætsundervisningen i coronaperioden motiveret dig? De blev bedt om at tilkendegive i hvilken grad udsagnet passer på dem på en skala med udsagnene ”I meget høj grad”, ”I høj grad”, ”Hverken eller”, ”I ringe grad” eller ”slet ikke”. Svarene fordelte sig således:
Måske ikke overraskende er der flest, der svarer, at de i meget høj grad har fået øjnene op for hjemmetræning (96), at der var mere mulighed for at træne individuelt (86) og ikke mindst i naturen (72). Tallene i parentes angiver hvor mange elever af de 182, der har svaret ”i meget høj grad”.
Dernæst fremhæver 66 elever fleksibiliteten til at læse idrætsopgaverne som værende motiverende ”i høj grad”.
For at få uddybet ovenstående tendenser, blev eleverne i undersøgelsen også spurgt om fire mere åbne spørgsmål med mulighed for at give svar af mere kvalitativ karakter. De følgende svar er udvalgt som repræsentative for besvarelserne.
Hvad har været det sjoveste idrætsmodul i coronaperioden? (Beskriv hvad der gjorde det sjovt, anderledes og bemærkelsesværdigt)
”Da vi skulle lave vores egen dans. Tror primært det skyldtes at vi var to, så man kunne også hygge sig og have det sjovt imens. Det har man manglet under nedlukning, så bare lidt af det gjorde dagen bedre”
”Jeg kunne godt lide dans. Jeg tror det der fangede mig, var at jeg normalt ikke danser, og derfor var det spændende at prøve noget nyt.”
”Jeg synes det sjoveste var, da vi skulle ud på løb med 2 andre for klassen. Det gav et lille pust til det sociale i en ikke-social tid.”
”De sjoveste har været virtuelle opgaver hvor vi kunne snakke sammen med de andre – det var hyggeligt med lidt socialt i denne tid ”
”Vi startede altid vores undervisning med en udfordring (noget balance, motorisk osv.), hvilket har været en god måde at starte idrætstimerne på. Man blev mere motiveret til undervisningen.”
”Det sjoveste idrætsmodul der har været, skulle teste os selv, og se hvad opvarmningen havde betydning på vores præstation. Det var bare sjovt at konkurrere med andre og vi havde det bare sjovt”
”Vi skulle løbe en rute, der lignede vores forbogstav set ovenfra.”
”Foto-konkurrencen. At vi kom ud og bevægede os samtidig med at der blev gjort en konkurrence ud af det var fedt.”
”Selfie-løb hvor vi skulle løbe i naturen og tage billeder af forskellige ting. Det var sjovt fordi det var lidt anderledes.”
”Parkour, da det var anderledes end andre sportsgrene man normalt laver. ”
”Jeg synes det har været fedt selv at komme ud og løbe, da jeg samtidig med idrætsforløbet med konditionstræning har haft målet om at kunne løbe et halvmaraton.”
”Jeg synes det sjoveste har været at sammensætte sit eget idrætsprogram. Det var sjovt fordi man selv kunne bestemme øvelserne, anderledes fordi vi skulle vise det til de andre. Og bemærkelsesværdigt fordi vi selv styrede det.”
Opsummeres elevernes svar fremhæver de følgende som værende vigtigt for motivationen:
Det sociale fællesskab, at lære nye ting, små konkurrencer og udfordringer, kreative og nytænkende måde at bevæge sig på og koblingen mellem teori om træningsplanlægning og at udføre det i praksis.
Hvad var det mest lærerige idrætsmodul i coronaperioden? (Hvad skete der, siden at du fik en super lærerig oplevelse?)
”Jeg synes det er bedst når man kan komme ud i grupper og snakke om de nye begreber man lært og diskutere emnet.”
”Et af de mest lærerige moduler i coronaperioden har været hvor vi skulle lave et formskema – der fik man både dans, takter og lært nogle nye begreber til musikanalyse.”
”Idrætspsykologi var virkelig spændende”
”Online fitness – lærte om nye måder at træne på”
Fysisk træning har været det mest lærerige idet jeg har fået et større indblik i hvordan man kan træne hjemme uden så mange redskaber. Dette gælder både idræt B og C.
”Lave rytmisk opvarmning virtuelt (planlægning og afprøvning). Det krævede lidt mere af en, da der kunne opstå tekniske problemer, som gjorde det svært at planlægge. Men det gjorde sådan, at man virkelig satte sig ind i det hele (teorien og udførsel).”
”Da vi skulle fremlægge vores træningsprojekt. Det fungerede godt med at vi først selv fremlagde det hvor der derefter blev stillet spørgsmål til de ting, vi havde skrevet. Det var en god måde at vise sit niveau på samt få konstruktiv kritik.”
”Et modul hvor vi skulle se nogle små klip om motorisk indlæring og hvor det skete i hjernen, når man lærte nye bevægelser. Det var bedre at se det i små klip end ens lærer der sad og forklarede det.”
”Det var en idrætstime da vi havde vores Hip Hop forløb (omkring vintermånederne). Vi lærte bare en masse om dansens historie. Dette var spændende fordi jeg har aldrig rigtig interesseret mig for historie, men det her fangede mig.”
”Et af de moduler hvor vi skulle læse noget baggrundsviden og teori og søvn og søvnrytmer. Det var meget interessant og noget jeg ikke vidste så meget om inden.”
” Jeg synes timerne med aerobic har været gode: En god blanding af teknik, teori og praksis hvor der var godt flow mellem det, så man lærte meget.”
”Da vi skulle gå og lytte til podcast da jeg føler, at jeg lærer bedre når jeg hører ting. Jeg var motiveret til at lære, fordi jeg dyrkede motion og var udenfor samtidigt.”
”Træningsprojektet: Er meget engageret i sådan noget i forvejen og det tvang mig til at se træning lidt anderledes an end ellers (såsom logbog), hvilket gjorde, at jeg blev meget bevidst om, hvordan jeg i grunden trænede.”
”Nogle af crossfit-blokkene, fordi beskrivelsen af øvelserne var så til at gå til, og det blev blandet godt sammen med teori”
Opsummeres ovenstående svar skal den praktiske-teoretiske kobling fremhæves som det, der virkelig giver eleverne en oplevelse af læring. Flere har også lært noget om hvilken undervisningsform, der tiltaler dem mest og hvor de er mest motiverede for læring som konsekvens af at vi lærere har måtte ændre vores gængse undervisningspraksis.
En andel af svarene til dette spørgsmål, er ikke af ubetinget positiv karakter, og her går demotivationen primært på manglende fysisk aktivitet og usikkerhed omkring de faglige mål, som eleverne bedømmes på:
”Der var ikke rigtigt noget mere lærerigt. Det er svært at få indsamlet viden når man sidder bag en skærm og ikke fysisk er til stede.”
”Føler ikke rigtig noget har været mest lærerigt, da jeg altid har været lidt usikker når modulet var slut, hvad det egentlig var vi skulle lære.”
”Hmmm, det kan jeg desværre ikke huske… Online undervisning får alt til at flyde sammen medmindre det adskiller sig MEGET.”
Hvad tager du med dig af nye idrætserfaringer fra coronaperioden?
’Teori og praktisk kan kobles sammen på en sjov måde”
”At man ikke skal begrænse sig, og man kan dyrke sport på nye og anderledes måder”
”Selvtræning herhjemme er nemmere end jeg troede. Før i tiden mente jeg, at man skulle bruge store vægte og maskiner, men jeg har lært at en elastik og nogle karklude kan gøre det samme stykke arbejde”
”At træne på nye måder, og at træne i nye omgivelser – specielt at træne ude i naturen”
”At jeg rent faktisk godt kan lide at løbe og nu prøver at gøre det jævnligt”
”Jeg har fået øjnene op for hvor hårdt og vigtigt det faktisk er at dyrke yoga. Idræt behøves ikke altid at være baseret på vægte og puls, men det er også vigtigt at slappe helt af og få strukket kroppen ud.”
”At jeg har mere behov for at dyrke motion, end jeg oplevede før corona.”
”At idræt bare er meget federe når man er sammen fysisk”
”Det er meget mere nice at lave idræt med andre end en selv”
”Ikke at tage sammenholdet i en idrætsklasse forgæves [formentlig mener eleven her forgivet] + man kan være aktiv på en helt masse måder, selvom man bare går derhjemme.”
”Det er forholdsvist nemt at blive motiveret, hvis der er andre involveret og svært hvis der ikke er”
Sammenfattes ovenstående svar, er det tendensen, at mange har fået udvidet deres horisont i forhold for hvad de før anså som meningsfyldte træningsvaner og rutiner.
Flere har fået øjnene op for (online) hjemmetræning og herigennem nye motionsformer.
Flere nævner at den fysiske inaktivitet har tydeliggjort et endnu større behov for bevægelse og at nye idrætsvaner på denne baggrund er blevet etableret.
Endelig fremhæves fællesskabet som værende virkelig essentiel i forhold til at skabe motivation, involvering og læring. Som en elev så smukt skriver det, er denne blevet opmærksom på hvordan man ikke bare skal sammenholdet i en klasse for givet, og at der til trods for nedlukning stadig findes masser måder at være aktive og sociale på.
Hvis der kommer flere perioder med hjemsendelse, hvilke gode råd vil du så give til at skabe god og motiverende idrætsundervisning?
”Gruppearbejde helt klart. De timer hvor man har skulle gøre noget individuelt har føltes meget tomt og man får helt klart mere ud af at arbejde sammen.”
”At det enten skal være individuelt, eller i grupper ud fra hvem der arbejder bedst sammen. Fordi virtuelt er det svært at få en ‘dårlig’ gruppe til at fungere.”
”Prøv at lave konkurrencer, hvor eleverne deles ind i forskellige hold der konkurrerer om et eller andet.”
”Det er fedt når man har mulighed for at træne det praktiske vi får lært i undervisningen på et selvvalgt tidspunkt. Jeg synes det har været fedt de gange vi har kunne gøre det, da det styrker motivationen for træningen og det gør mig mere fokuseret.”
”At niveauet skal sænkes en smule ift. den almindelige undervisning. Nogle gange har der været meget at se til, til de forskellige lektioner.”
”Inddrag eleverne og give dem noget medbestemmelse, og flere pauser end normalt væk fra skærmen, det har givet mig mere motivation og lyst til læring.”
”At det faktisk er federe at have idræt virtuelt, fordi man kan gøre alt i sit eget tempo, uden at man sammenligner sig med de andre.”
”At læreren virkeligt har fokus på at få eleverne udenfor hvis der er godt vejr f.eks. ved at give dem en podcast de kan lytte til eller at sige de skal løbe/cykle en tur da motion udenfor og væk fra skærmen virkeligt gør underværker.”
”Variation og bevægelse er nøgleord. Det kan hurtigt blive tungt at sidde en hel dag foran skærmen, og derfor er idræt virkelig noget, som man ser frem til. Derfor er det vigtigt at bevare bevægelse, som har fungeret rigtigt godt i denne periode!”
I det sidste åbne spørgsmål er det allerflest elever nævner, at kroppen og bevægelsen skal inddrages.
Fællesskabet bliver også her i størstedelen af svarene nævnt, som et helt centralt element og flere nævner, at selvvalgte grupper som det der fungerer bedst i det virtuelle. Enkelte nævner dog også individuelle opgaver med mulighed for større fleksibilitet som værende motiverende.
Medbestemmelse og inddragelse fremhæves også.
Endelig er flere blevet glade for udendørs aktivitet og har fået øjnene op for hvor nødvendig fysisk aktivitet er for at have det godt, fysisk socialt og mentalt.
Sammenfattes alle svarene i denne lille undersøgelse, synes jeg, at den på ganske fin vis viser, hvordan det er lykkedes mange af idrætsundervisere at genopfinde god og motiverende idrætsundervisning hos de adspurgte elever, på trods af markante ændrede vilkår.
Vender vi tilbage til professor Søren Harnow Klausens budskab, som jeg refererede til indledningsvis, har Corona-krisen, måske netop formået, at få eleverne til at tænke over det gode liv og hvad der grundlæggende er vigtigt, når de ting de ofte tager for givet som livskvalitet, ikke længere er der.
Hvem ved om denne læring og ikke mindst taknemmelighed over alt det de ”normale” idrætstimer med fysisk fremmøde og fællesskab tilbyder, ville have været opstået, hvis det ikke var for krisen?