Arrangementer
Kontaktperson
Ole Andreassen
hunterboddy@gmail.com
Praktiske informationer
Dato:
6. Sep. - 7. Sep. 2022
Pris:
1.900 kr.
Sted:
Mølleåen og Furesøen ved Værløse/Farum
Deltagerantal:
16
Faglig inspiration til begyndere og øvede kanopadlere

Om kurset

Har du lyst til at tage på kanotur med eleverne, men føler, at du ikke har helt styr på teknikkerne og sikkerheden?
Kunne du tænke dig, at blive opdateret med Søfartsstyrelsens regler for kanosejlads med elever?
Har du været af sted på kanotur og oplevet at dit j-tag godt kunne pudses lidt af?
Eller savner du bare lidt faglig inspiration? Så meld dig til dette kanokursus.

Indhold

Kurset henvender sig både til begyndere og øvede padlere. Det centrale i kurset vil være ”anvendelighed” forstået på den måde at kurset indhold og forløb kan kopieres direkte til undervisningsforløb.
Overordnet indgår der tre fokusområder i kurset:

  1. Padleteknikker. Hvordan padler man en kano på en lige kurs? Hvordan laver man 360º vendinger? Hvordan laver man en sideværts forflytning? Hvordan padler man baglæns? Hvordan padler man sammen med en makker? Hvordan padler man solo? – og meget mere.
  2. Lege. Præsentation og afprøvning af flere forskellige lege i og omkring kanoen.
  3. Sikkerhed: Hvordan er Søfartsstyrelsens regler for kanosejlads med elever? Hvordan skal man forholde sig, hvis det pludselig begynder at blæse op og bølgerne bliver store? Hvordan padler man i bølger (teori, hvis ingen bølger)? Hvad skal man gøre, hvis det pludselig bliver tordenvejr? Hvad skal man gøre, hvis en kano kæntrer og der er langt til land? Generelle retningslinjer for større grupper på tur mm.e

Pris

Prisen er 1900. Prisen inkluderer: kano, padler, redningsveste, overnatning i lavu, våddragt (haves ikke i ubegrænset antal/størrelser), bålmad (assistance til madlavning forventes), padlediagrammer, vandtætte tønder til bagage mm.

IPP-licenser niveau 1 eller 2 udstedes til kursister, der opnår passende niveau. Pris for IPP-bevis ca.150kr ekstra.

Medbring

Du skal selv medbringe: Våddragt, hvis det er muligt, madpakke til frokost første dag, drikkevand (1 liter), termokande med kaffe/te/kakao, liggeunderlag, sovepose, lygte, papirblok og blyant, badetøj, regntøj, håndklæde, vandafvisende knæbeskyttere eller siddeunderlag (et til hver knæ) og andet personligt udstyr.

Tilmelding

Ole Andreassen e-mail: hunterboddy@gmail.com
Tilmeldingsfrist: Senest d. 2/9-22. Tilmeldingen er efter først til mølle-princippet.

Instruktør

Ole Andreassen
Gribskov gymnasium