Forberedelse af eleverne

Vi starter med at spørge ind til, hvordan Sune forbereder sine elever på eksamen. Her understreger han, at en skarp undervisningsbeskrivelse med klare faglige mål er meget vigtigt for en god eksamen. Så er eleverne klar over, hvad de skal øve sig på, og hvad de bliver bedømt på. Det er også vigtigt i forhold til samtalen med censor. Men det kan vi vende tilbage til. Udover de klare faglige mål, der, som Sune understreger, selvfølgelig skal afspejle undervisningen, kan det være en god ide at gøre sig nogle overvejelser om gruppedannelsen. Lærerplanen siger at grupperne skal bestå af 3 eller 4 elever i hver gruppe. Hverken mere eller mindre. Sunes erfaringer er her, at det ofte giver bedst mening og mindst arbejde, at de selv får lov til at lave grupperne. Det vil dog være en vurderingssag fra hold til hold og kan give problemer ift. at alle kommer i en gruppe. En anden mulighed, som Sune nævner, kan være, at eleverne anonymt ønsker 2-3 elever fra holdet, hvorefter læreren sammensætter grupperne med udgangspunkt i ønskerne. Det kræver noget mere arbejde, men giver eleverne medbestemmelse, og alle elever får en gruppe.

I forhold til forberedelsen til eksamen, kan det tilføjes, at det vil være en god ide at gøre skolens ledelse opmærksom på at eleverne har 24 timers forberedelse, hvor de skal have adgang til idrætsfaciliteter. Det er ikke nødvendigvis en selvfølge, at f.eks. hallen er reserveret til det.

Valg af eksamensform

Et af de helt store spørgsmål, når man står med idræt C eksamen, er, hvordan man vælger at afholde det. Sune har indtil nu oplevet to former, der hver har sine fordele og ulemper. Den første er den form, som har været praktiseret på idræt B før reformen. I denne form gør man én disciplin færdig, før man går videre til den næste. Til sidst afsluttes med den teoretiske del.

Først fordelene som Sune stiller dem op: Eleverne kommer op i discipliner på første eksamensdag, så alle får lige lang forberedelse. Det er nemt at få afviklet kampsituationer i boldspil. Eleverne kan efter første eksamensdag gå hjem og forberede sig på teoridelen. Det samme kan man som eksaminator. Ulempen ved denne form er dog ifølge Sune, at det kan være svært at huske og holde styr på elever og drejebøger på anden og måske tredjedagen.
I den anden form Sune har oplevet parres to grupper med samme boldspil (det gør kampsituationen nemmere). De gør så hele deres eksamen færdig inden de næste to grupper kommer på. Her er fordelen, at det er nemmere at holde styr på eleverne og deres niveau fra disciplin til disciplin. Derudover færdiggør man drejebøgerne løbende og skal ikke rode rundt i dem ved gruppeskift. Modsat er ulempen, at ikke alle grupper kommer op på første eksamensdag. Der er dermed forskel på deres forberedelsestid. Derudover kan det tilføjes, at denne form kan give tidsmæssige udfordringer til en sommereksamen, hvor man måske både skal være i hallen og udenfor.

Lige meget valget af eksamensformen så understreger Sune, at det er vigtigt, at man i sin planlægning sørger for pauser mellem grupperne. Gerne pauser på 3-5 min og måske også nogle lidt længere bufferpauser. Det er en god ide at have tid til, specielt i starten af eksamen, at snakke og votere over det man ser og finde et passende niveau. Er der ikke afsat lidt tid her, vil tidsplanen hurtigt skride, oplever Sune. Derudover sørger Sune for efter trækningen at lave nogle notes-ark til ham selv og censor. Et A4 ark pr. gruppe, hvor elevernes navne, evt. billeder og de tre discipliner fremgår med plads til notere udfor (se eksempel på billede 1).

Selve eksamen

Til selve eksamen er der ifølge Sune et par ting, der er gode at huske. Et click board til at skrive på, gør det uendeligt meget nemmere at tage noter. Derudover er det en god ide at printe undervisningsbeskrivelsen med de faglige mål. Skulle der opstå uenighed, er den rar at have i baghånden.

Til spørgsmålet om der er discipliner, hvor der oftere opstår uenighed, nævner Sune badminton, hvor der nogle gange kan opstå uenighed i forhold til de forventninger, der er til elevernes niveau. Her er det godt med undervisningsbeskrivelsen, understreger han. Derudover oplever han, at der også kan opstå uenigheder ift. kampsituationerne i forskellige boldspil. Her er det ikke sikkert, at man ser de samme ting, hvilket kan give anledning til overvejelser over holdstørrelsen i kampsituationerne. Dog betyder uenighederne sjældent så meget for den samlede karakter, da den jo bygger på mange delkarakterer.

Det sker også, at man bliver nødt til at gribe ind under eksamen. For Sune er det oftest sket i badminton, hvor to mindre dygtige elever har slået bolde til hinanden uden at give hinanden
ordentlige bolde at arbejde med. Her har han byttet lidt rundt på konstellationen, så alle har fået mulighed for at få gode bolde at arbejde med. Han har også justeret på holdstørrelse eller sammensætning under kampsituationer i boldspil, hvis det var uhensigtsmæssigt for eksamen. Som han siger, ”så ville man jo også hjælpe en elev tilbage på sporet i en mundtlig eksamen, hvis de var på vej ud af et sidespor”.

Til sidst vil Sune gerne slå et slag for, at man er opmærksom på den uhensigtsmæssige situation, en censor kan stå i, hvis der er to eksaminatorer til stede under en eksamen. Han foreslår selv, at man udvælger én eksaminator, hvis der har været flere lærere på et hold/klasse.