Den mundtlige del af prøven: Læreplan og vejledning, 2017, idræt C, STX

I læreplanen står der følgende om den mundtlige del af prøven:
“4.2. Prøveformer
Den mundtlige del af prøven gennemføres, efter gruppens praktiske del af prøven er afviklet. I den mundtlige del af prøven stilles spørgsmål til eksaminanderne om den fremviste praksis og om sammenhængen mellem praksis og den til forløbspakken hørende teori. Samtalen skal foregå på en sådan måde, at eksaminanderne kan bedømmes individuelt.”

Dette uddybes i vejledningen til læreplanen, hvor ovenstående afsnit kommenteres således:
”Der stilles spørgsmål til alle eksaminanderne i gruppen, således at de får mulighed for at demonstrere kritisk refleksion over egen praksis samt sammenholde deres praksis med den teori, der hører til de tre forløb, som gruppen har fremvist. Det er derfor ikke muligt for eksaminator og censor inden prøvens start at udarbejde færdige spørgsmål til den enkelte gruppe, da spørgsmålene skal tage udgangspunkt i den praksis, som gruppen fremviser til prøven. Men både eksaminator og censor kan naturligvis godt have ideer til en række emner på baggrund af den teori, der er anført i undervisningsbeskrivelsen til de tre forløb.”

Udarbejdning af spørgsmål

Med udgangspunkt i ovenstående blev der forberedt 10-12 spørgsmål med tilhørende stikordssvar til hvert forløb. Spørgsmålene havde udgangspunkt i den teori, som vi havde arbejdet med i et forløb som fokus på teknik, taktik, regler og almen idrætsteori etc. De forberedte spørgsmål havde fokus på også at få eleverne til at reflektere over egen praksis i relation til teorien, så det ikke bare blev en overhøring i idrætsteori (se eksempler på spørgsmål).
Spørgsmålene var givet til censor forud for prøven, hvilket gjorde det lettere for censor at forberede sig, samt følge med/deltage i den mundtlige del af prøven. Under den praktiske del af prøven, forsøgte vi at være opmærksomme på, om nogle af spørgsmålene var særligt oplagte at stille én bestemt elev. Det kunne fx være en elev der holdt mærkeligt på bordtennisbattet eller ikke fulgte rytmen i musikken i opvarmningsprogrammet, hvor vi så ville spørge ind til dette, hvorved eleven havde mulighed for en kritisk refleksion over egen praksis.

Vi synes, at det fungerede rigtig godt med de forberedte spørgsmål, der blev tilpasset elevernes praktiske fremvisning. De forberedte spørgsmål betød, at man som eksami- nator hele tiden havde “gode” spørgsmål klar med rod i den teori, der var gennemgået i de tre “prøve-forløb”.
Til en udtrukken forløbspakke med tre forløb, var der for- beredt over 30 spørgsmål.Vi nåde ikke igennem alle spørgsmålene, men det var rart at have en bred vifte at spørgsmål, så det var let at tilpasse spørgsmålene til den enkelte elev/ gruppe. Som en del af spørgsmålene, blev eleverne også præsenteret for figurer, vi havde arbejdet med i undervisningen (se eksempel i spørgsmål til rytmisk opvarmning). Et taktik-board var også medbragt, så eleverne kunne svare fyldestgørende på spørgsmål omkring taktik (se eksempel med floorball).

Teori og lektier i idrætsundervisningen

I idrætsundervisningen har eleverne fast haft læsespørgs- mål til deres lektier (tekst såvel som video-links). I evalueringen af årsprøven gav eleverne udtryk for, at vi havde arbejdet med læsespørgsmål til div. teori-lektier, da det både hjalp dem i forhold til fokus i lektien, men også da de skulle læse op til årsprøven.
I forhold til min forberedelse til årsprøven, så gav læsespørgsmålene et tydeligt billede på, hvad vi havde arbejdet med i undervisningen.

Om læsespørgsmål og teori-praksis-kobling

Mens lektien bearbejdes, besvares de tilhørende læsespørgsmål, hvor svaret nedskrives og medbringes til idrætslektionen. En måde at tilrette lektionen kan være som følgende: Læsespørgsmålene gennemgås først i lektionen, hvor eleverne svarer på de redegørende spørgsmål, hvilket kan gøres på relativt kort tid. Efter snakken om lektien, er det tid til den praktiske idræt. Sidst i lektionen er der en afsluttende sekvens, hvor teori og praktik kobles til den dybere og mere komplekse forståelse for eleverne. Teori, der blev bearbejdet på et redegørende niveau først i lektionen, skal nu kobles til den praktiske del, hvor eleverne nu arbejder på et højere taksonomisk niveau.

Se mere i artiklen “Hvordan kan teori inddrages i idrætsundervisningen?”, Schiørring og Kirkegaard, GISP nr. 167-2018.

Eksempler på spørgsmål til tre forløb inden for de tre færdighedsområder