Flere danske unge tilvælger fitness, som motionsform, modsat anden sport når de nærmer sig teenagealderen (Rask 2018). Det giver anled-ning til at undersøge, hvad der ligger bag deres tilvalg. I den forbindelse har jeg, i mit speciale ”Smerten, styrken og fællesskabet – en under-søgelse af danske unges fitnessoplevelse” (2024) i Oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet, udarbejdet en kulturanalytisk undersøgelse af 13 danske unges (18-23 år) kropslige oplevelse, i forbindelse med fitness, for at forstå deres motivationer på et dybere plan. I forlængelse her-af har jeg udarbejdet et produkt: et forslag til et teoretisk undervisningsmateriale til Idræt B, hvori ny teori, som kan teoretisere og validere ele-vernes subjektive og sanselige kropsoplevelser i forbindelse med bevægelse, forklares, mens to moduler og tilhørende materiale præsenteres. Dette vil jeg udfolde senere i artiklen. Først vil jeg kort præsentere undersøgelsen og resultaterne.
Det handler om ”noget mere”
Blandt de 13 deltagere, er fem tidligere Idræt B elever. Alle deltagere har fitness, som primær motionsform eller supplerende til anden sport.
Ofte kan det antages, at det er visuelle krav, de unge lader sig drive af i deres tilvalg af fitness, fordi narrativet om fitnessfænomenet gennem tiden har appelleret til ”perfekte” uopnåelige og medierede kropsidealer (Grogan 2021; Andreasson og Johansson 2015; Sassatelli 2010). Så-ledes kan der opstå hypoteser om, hvorvidt det er kroppens visuelle ydre, der motiverer flere unge til fitnesscentret. I min undersøgelse viser det sig dog, at der findes ”noget mere” bag de unges motivationer end udseendet. Dette omhandler deres kropsoplevelser, som en væsentlig del, af deres primære motivation for træningen og vedvarende træning. En motivation, som de ikke er vant til at tale om. Selvfølgelig skal ud-seendet, som motivation, ikke negligeres, da det også har en betydning for de unge. Hertil har flere af de unge bl.a. givet udtryk for, at deres igangsættende motivation lå i en utilfredshed over eget udseende, som de ville ændre, men at de i takt med deres træning tilsidesætter tanken om udseendet, da de bliver klogere på egen krop, hvad den er i stand til, kroppens behov for mad og søvn samt, hvordan kroppen fornemmes på nye måder.
Smerten, styrken og fællesskabet
I undersøgelsen består resultatet således af, at de unges motivation drejer sig om kropslige og affektive oplevelser, hvori en oplevelse af en smerte, en styrke og et fællesskab er gennemgående hos alle, og bidrager til velvære og ”bevægelsesglæde” (Jensen 2020). Hvad der menes med ”affektiv” vil jeg uddybe senere, når den nye teori til idrætsundervisningen udfoldes.
Smerten (f.eks. syre og rystelse i musklerne) oplever de unge bl.a., som god, og fremstår derfor paradoksalt, idet de unge opnår en lykke-følelse og et vitalistisk skud af energi, hvilket motiverer dem til at søge mod egen smertegrænse. Heri lærer de også at kontrollere egen krop i smerten og de bliver klogere på kroppens kunnen.
Styrken oplever de unge bl.a. progressivt i træningen og i deres hverdag. Dette fremmer en selvtillid, fordi de unge mærker at blive bedre fra gang til gang, både visuelt (f.eks. vægtskiver el. tonede muskler) og i kroppens fornemmelser, og de opnår en glæde, hvilket giver dem lyst til at dygtiggøre sig.
Fællesskabet foretrækkes ligeledes, trods behovet for individuel træning, da de med kammeraterne opnår en tryghed og ydre motivation, mens de stadig kan træne på egne præmisser.
Smerten, styrken og fællesskabet bidrager til en indre motivation og en balance hos den unge, når udseendet, som før var udgangspunktet for flere, nu, er afhængig af kropsoplevelser. Disse elementer opnås, når de i deres fitnesstræning bliver klogere på egen krop gennem bevæ-gelser, sanser og fornemmelser, som de unge ligeledes selv kan kontrollere.
I undersøgelsen fungerer fitnesstræningen, som en indgangsvinkel til, at forstå en bevægelsesform, som passer til de unges personlige be-hov og vedvarende motivation.
Forslag til teoretisk undervisningsmateriale om krop og affekt
Således har resultaterne åbnet op for en mulighed: at inddrage en samtale og en refleksion om de unges kroppe, som sanset, fremfor, som set, for at forstå deres motivation for bevægelse og glæden i dette. Derfor opstår forslaget til et teoretisk undervisningsmateriale, da rammerne for en sådan samtale kan findes i idrætsundervisningen. I følgende giver jeg et indblik i materialets væsentligste dele.
Intentionerne for materialet er at fremme et større fokus på elevernes subjektive og sanselige oplevelsesdimensioner indenfor deres kroppe i bevægelse samt deres refleksion og holdninger hertil. Samtidig teoretiseres oplevelserne, så det kan få del i en eksamensform, fordi materialet bygger på de primære teorier; ”affektteorien” (Massumi 2002) og ”kropsfænomenologien” (Merleau-Ponty 2022), som er benyttet i undersø-gelsen. Heraf er tanken, at affektteorien skal inddrages i undervisningen og teoretisere elevernes oplevelser. Teorierne forklarer jeg i næste af-snit. Derudover fremhæves en teori om ”Body Image” (Grogan 2021), der også optræder i undersøgelsen og kan bruges i forbindelse med undervisningen.
Materialet er lavet med inspiration fra den pædagogiske model: ”Bevægelsesliteracy” af Øyvind Førland Standal (2018), der har til formål, at fremhæve elevernes personlige dimensioner i idrætsfaget, for at udvikle elevernes bevægelsesindividualitet (ibid.) I materialet skal eleverne derfor forsøge at forstå egne kroppe. De skal forstå hvordan kroppen føles og hvilke forskellige bevægelsesmuligheder der findes, for at kun-ne sætte sig ind i egen motivation for bevægelse og hvilke bevægelseskulturer de føler sig tilpas i. Med dette får de evnen til at skabe en re-fleksion over egen krop, kropsoplevelsen og heraf den videre bevægelsesglæde, hvorfor materialet læner sig op ad fagets krav/formål: ”[at motivere] til fortsat fysisk aktivitet” (BUVM 2022, 6).
Ny teori om affekt og krop
I følgende vil jeg kort forklare, hvad de enkelte teorier omhandler og hvordan de er tænkt, som del af idrætsundervisningen.
Korpsfænomenologien af Franske Maurice Merleau-Ponty fungerer, som en grundtanke for materialet og bruges ikke direkte i undervis-ningen. Teorien forklares, som måden, hvorpå vi oplever og forstår verden gennem vores krop, der er uløseligt forbundet med vores be-vidsthed og sansning. Teorien er således en kritik mod den dualistiske tankegang om krop og sjæl.
Affektteorien skal bruges i undervisningen til at teoretisere elevernes oplevelser. Canadiske Brian Massumi er en af de mest centrale skik-kelser indenfor teorien. Massumi beskriver affekt, som kroppens sanselige og umiddelbare reaktioner på stimuli, der opstår, før de bliver til bevidste følelser. Det vil sige, at affekt er det, som vi mærker kropsligt, afhængig af en oplevelse eller et rums opsætning, f.eks. i form af hjer-terytmen, et sug i maven eller musklernes reaktion i en styrketræning, såsom en god smerte. Derfor kan teorien give anledning til en refleksi-on: hvordan og hvorfor oplever jeg smerten, som god, og hvad giver det mig?
Således danner affektteorien rammerne for en refleksion over egen kropsoplevelse, egne behov og valg indenfor bevægelse.
Derudover ses teorien om body image, hvilken britiske Sarah Grogan definerer som: ”A person’s perceptions, thoughts, and feelings about his or her body” (Grogan 2021, 5). En persons identitet er afhængig af en persons eget kropsbillede, hvorfor teorien giver anledning til at forstå, hvordan der kan ændres på kropsbillede og identitet gennem idræt, bevægelse og eventuelle skader.
Materialer til undervisningen
Til undervisningen har jeg udarbejdet to forskellige materialer; samtalekort og cases/narrativer.
Cases/narrativer er eksempler på fortællinger fra virkelige og anonymiserede samtaler med undersøgelsens unge deltagere, om deres sub-jektive og kropslige oplevelser i forbindelse med deres træning i fitness.
Blandt disse er der eksempler på affektive oplevelser fra deres træ-ning, hvordan dette har en effekt på deres hverdag og deres igangsættende/vedvarende motivation, behovet for et fællesskab vs. individuel træning og hvordan deres eget kropsbillede påvirkes i forbindelse med affekten. Disse kan bruges til skabe en forståelse, eksempler i teorifor-klaring og analyse. Samtidig har eleverne muligheden for at spejle sig i en ligesindet ung, hvilket kan være behjælpeligt til refleksionen over egen kropsoplevelse, som kan være abstrakt at forstå.
Samtalekortene indeholder en række spørgsmål og hjælpespørgsmål/svar. Disse kan eleverne benytte i et interview mellem hinanden om deres kropsoplevelser. Alle samtalekort er lavet med inspiration fra de spørgsmål, der er blevet stillet, til de unge deltagere i undersøgelsen. Samtalekortene kan bruges uafhængigt af hinanden, dog findes tre introkort, som er blå.
Forslag til modulopbygning
Begge moduler varer ca. 90 min. og bør bruges i forlængelse af hinanden.
Modul 1
Modulet skal skabe en indgangsvinkel til modul 2. Formålet i dette modul er at gøre eleverne klogere på fitnessfænomenet, og om de for-dele og ulemper der ligger i motionsformen. Således kan planen lyde således:
- Introducerende om fitness, som fænomen – hvordan kender eleverne selv til fitness?
- Undersøgelse af det kommercielle vs. forening – her kan der brainstormes og inddrages cases/narrativer.
- Vurdere betydningen af body image i forbindelse med fitness og anden sport, som del i danskernes idrætsvaner. Her kan cases/narrativer også inddrages.
Modul 2
I modulet introduceres eleverne til affektteorien og forståelsen af egne kropsoplevelser. Formålet er således at åbne op for en refleksion af elevernes oplevelser, og hvordan dette har effekt på deres motivation og valg af sport. Heraf kan planen lyde:
- Introduktion til affekt i læreoplæg, hvori cases/narrativer inddrages, som eksempler.
- Pararbejde/gruppearbejde om elevernes kropsoplevelser på et dybere niveau, hvor eleverne skal interviewe hinanden med fokus på at un-dersøge affekten i egne oplevelser. Her bruges samtalekort.
- Nedskrivning af eget narrativ efter interview, med inddragelse af affektteorien – hvilken specifik affektiv oplevelse, har betydning for dig? Disse kan efterfølgende opsamles anonymt i plenum f.eks. med post-its.
Links med uddybedne materiale
Spørgekort der kn bruges i par-interviewene
Referencer
- Andreasson, Jesper and Johansson, Thomas (2015). “From exercise to “exertainment” Body techniques and body philosophies within a differentiated fitness Culture”. Scandinavian Sport Studies Forum 6. p. 27-45.
- BUVM (2022). Vejledning til Idræt B, valgfag. August 2022. Børne- og Undervisningsministeriet – styrelsen for undervisning og kvalitet. uvm.dk. Link: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/valgfag-laereplaner. Hentet d. 19/08-2024.
- Grogan, Sarah (2021). Body Image. Understanding Body Dissatisfaction in Men, Women and Children. New York: Routledge. 4. Udg.
- Jensen, Jens Ole (2020). ”Bevægelsesglæde: et fysisk, metafysisk, traditionsbundet og forpligtende fænomen”. I O. Lund, & J.-O. Jensen (red.), Sans for bevægelse: livsnerven i pædagogisk arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. p. 205-222.
- Kjær, M. et al. (2022). Idrætsdidaktik: Idrætsundervisning og gymnasiet og grundskolen. Yubio.
- Massumi, Brian (2002). Parabels of the Virtual: Movement, affect, sensation. Duke University Press.
- Merleau-Ponty (2022[1945]). Kroppens fænomenologi. 1. Del af ’Perceptionens fænomenologi’. Det lille forlag. 2. udgave 2009, 3. oplag.
- Rask, Steffen (2018). Teenagers idrætsvaner. Notat på baggrund af undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ – 2. udgave udvidet med aldersgruppen 20-24 år. Idrættens analyseinstitut.
- Sassatelli, Roberta (2010) Fitness Culture. Gyms and the Commercialisation of Discipline and Fun. Palgrave Macmillan.
- Standal, F. Ø. (2018). ”Kropslig dannelse – “Bevægelsesliteracy” som pædagogisk model”. I: Jensen, J. O., Jørgensen, T. H. & Vols-høj, E. (Red.). Motion og bevægelse i skolen. København: Hans Reitzels Forlag. p. 55-59.