En nødvendighed i uddannelsessystemet

Diskussionen om konsekvenserne af fysisk inaktivitet har længe fokuseret på de fysiologiske effekter, såsom øget forekomst af overvægt og livsstilssygdomme. Men problemet er endnu mere omfattende, når man betragter de kognitive konsekvenser. Forskning viser, at et faldende aktivitetsniveau kan føre til nedsat læringsparathed, reduceret forståelsesevne og svækket hukommelse – hvilket understreger vigtigheden af at bevare et aktivt liv (Hillman et al., 2009; Davis et al., 2011; Vaynman & Gomez-Pinilla, 2006).

Det er paradoksalt, at et samfund, der i stigende grad anerkender de mange fordele ved fysisk aktivitet, samtidig tillader, at stillesiddende adfærd dominerer størstedelen af vores tid (Vaynman & Gomez-Pinilla, 2006; Tremblay et al., 2011). Menneskekroppen – og hjernen – er neurologisk og fysisk designet til at bevæge sig for at optimere læring og tænkning (Ratey, 2009). Når bevægelse begrænses, prioriterer hjernen at fastholde kroppen i en stillesiddende position, hvilket kan hæmme dens evne til at behandle ny information og engagere sig i læring (Hillman et al., 2009). Selv i øjeblikke, hvor du sidder eller står stille, laver du sandsynligvis små ubevidste bevægelser, der hjælper med at holde hjernen aktiv og opmærksom (Kuo & Faber Taylor, 2004).

For at imødegå denne udfordring skal vi lægge endnu større vægt på at hjælpe unge med at bryde lange perioder med stillesiddende adfærd og integrere bevægelse og ændringer af kropsstilling som en naturlig, meningsfuld del af deres hverdag.

Forskning peger på en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og udviklingen af kognitive, sociale og motoriske færdigheder (Smith & Johnson, 2020). Trods veldokumenterede fordele oplever mange uddannelser fortsat, at idrætsfaget bliver nedprioriteret til fordel for flere boglige timer (Garcia & Thompson, 2021). I det følgende fremhæves, hvorfor idræt er mere end blot et “pausefag” – det er en essentiel løftestang for elevernes trivsel, læring og mentale robusthed. Med fokus på unge på ungdomsuddannelserne forklares, hvordan idræt og bevægelse kan styrke deres kognitive funktioner, løfte deres faglige præstationer og skabe en platform for livslang sundhed. En national strategi og opprioritering af idræt er afgørende.

Ungdomsårene: En eksplosiv udviklingsfase

Ungdomsårene er en tid med store omvæltninger – ikke mindst i hjernen. Frontallapperne, der styrer planlægning, impulskontrol og koncentration, er under intens udvikling i teenageårene og modnes først fuldt ud omkring midten af 20’erne (Blakemore & Choudhury, 2006). De såkaldte eksekutive funktioner (EF) er primært at finde i frontallapperne og inkluderer arbejdshukommelse, selvkontrol og kognitiv fleksibilitet. Disse funktioner er afgørende for at jonglere mellem krav fra skole, sociale relationer og fritidsaktiviteter (Miyake et al., 2000).

Eksekutive funktioner er yderst vigtige for succes gennem hele livet, fx arbejdsliv (Prince et al., 2007) og mental/fysisk sundhed (Dunn, 2010). De er vigtigere for børns skoleparathed end IQ (Blair et al., 2007) og kan forudsige matematik- og læsekompetencer i samtlige skoleår (Gathercole et al., 2004). De er desuden vigtige for børns og unges sociale relationer. Elever med dårlige eksekutive funktioner reagerer ofte impulsivt, har problemer med at modstå fristelser og er glemsomme; de venter ikke på, at det bliver deres tur, og glemmer ofte fælles regler.

I ungdomsårene kan en række faktorer påvirke hjernens funktioner negativt, herunder søvnmangel, ensomhed, stress samt misbrug af alkohol eller rusmidler. Forskning understreger, at fysisk aktivitet spiller en central rolle i at stimulere hjernens funktioner og dermed understøtte elevernes helhedsudvikling (Hillman et al., 2009). Når eksekutive funktioner styrkes, oplever eleverne forbedret koncentration, stærkere problemløsningsevner og en øget evne til at håndtere komplekse situationer (Diamond, 2013).

Det store bevægelseseksperiment

I det store bevægelseseksperiment på Nyrupskolen i Kalundborg – et projekt hvor vært Jacob Riising forsøgte at øge den fysiske aktivitet blandt 150 elever i udskolingen – undersøgte jeg (forfatter) effekten af forskellige initiativer, der motiverede eleverne til at bevæge sig mere. Interventionsgruppen forbedrede deres korrekthed (andel af korrekte svar) i løbet af perioden og var ni gange så hurtige til at svare korrekt på tests af de eksekutive funktioner som kontrolgruppen, der ikke havde haft ekstra fysisk aktivitet på skoleskemaet.

Se mere på “TikTok i skolegården: Sådan fik Det store bevægelseseksperiment børn til at bevæge sig | Sammen i bevægelse | DR”.

Fysisk aktivitet understøtter læring

Forestil dig et klasseværelse, hvor eleverne ikke blot sidder passivt, men aktivt bevæger sig, samarbejder og lærer med både krop, sanser og bevidsthed. Dette er ikke blot en drøm, men en realistisk vision, når idræt og fysisk aktivitet integreres som en naturlig, meningsfuld del af hverdagen på ungdomsuddannelserne.

Mange undervisere og elever antager fejlagtigt, at krop og sanser bør elimineres mest muligt, når teoretisk stof skal læres. Dermed internaliserer vi associationen mellem læring og stillesiddende aktiviteter. Nyere hjerneforskning understreger derimod, at krop og bevidsthed ikke kan adskilles (Schulz et al., 2021). I stedet fremhæves betydningen af embodied cognition, hvor fysisk aktivitet og sansning understøtter tænkning, hukommelse og forståelse.

Når vi bevæger os, øges blodgennemstrømning og ilttilførsel til hjernen, hvilket fremmer væksten af neuroner og styrker forbindelserne mellem dem (Ratey, 2009). Denne neuroplasticitet har især betydning for områder, der styrer opmærksomhed, hukommelse og problemløsning (Schmidt et al., 2018). Læring kan bl.a. anskues som en proces, hvor hjernen skaber nye neuronforbindelser: Første gang eleverne “krydser kløften” mellem neuroner, kræver det stor indsats; ved gentagelse og erfaring går det lettere. Hukommelsen styrkes yderligere, når sanser og bevægelse kobles til selve læringsprocessen.

Idræt som gødning for kognition

Idræt tilbyder en unik træningsbane for de eksekutive funktioner. Eksempelvis i boldspil, dans og andre idrætsaktiviteter udfordres elever konstant til at tage hurtige beslutninger, udøve selvkontrol og tilpasse sig nye situationer (Best, 20XX; Diamond & Lee, 2011). Disse processer styrker ikke kun hjernen, men også samarbejdsevner og strategisk tænkning (Kær Gejl, 2021).
Idræt understøtter samtidig elevernes fysiske sundhed. Det er kritisk i en tid, hvor kun en tredjedel af unge opfylder WHO’s anbefalinger for daglig fysisk aktivitet (WHO, 2022). Inaktivitet øger risikoen for livsstilssygdomme, men også for psykiske udfordringer såsom stress og angst (Fröberg et al., 2021). Regelmæssig fysisk aktivitet reducerer stressniveauet og frigiver endorfiner, der fremmer velvære og glæde (Ratey, 2009).

Implementering af mere bevægelse og idræt på ungdomsuddannelserne

Korte, intense aktivitets-pauser i boglige fag
En oplagt metode er at integrere korte, intense aktivitets-pauser i de boglige fag. Disse pauser kan forbedre både koncentration og hukommelse, så eleverne vender tilbage til undervisningen med fornyet energi (Hillman et al., 2009).

Organisatoriske og strukturelle rammer
For at undgå, at bevægelse blot bliver et enkeltstående initiativ, bør den forankres som en naturlig del af skolens pædagogiske kultur. Her er det afgørende, at skolens ledelse sætter en tydelig dagsorden, hvor fysisk aktivitet betragtes som et strategisk indsatsområde. Dette indebærer:

• Tidsmæssig prioritering: Afsætte tid til planlægning og koordinering af bevægelsesinitiativer.
• Udpegning af “bevægelses-vejledere”: Idrætsambassadører eller vejledere, der kan rådgive kolleger i at integrere fysiske aktiviteter i de boglige fag.
• Elevinddragelse: Sikre, at eleverne inddrages og får medejerskab, fx ved at de er med til at bestemme, hvordan bevægelse skal foregå.

Etablering af interne netværk (fx “bevægelsesgrupper” eller “aktionslæringsgrupper”) gør det lettere for lærere at dele erfaringer og metoder. Idrætslærere kan facilitere workshops for kolleger i andre fag og inspirere til, hvordan bevægelse kan integreres.

En ny bevægelseskultur
Skema og faciliteter bør planlægges, så det er muligt at gå udenfor eller bruge idrætssalen i de fag, hvor bevægelse giver mening. Ledelse, lærere og elever bør sammen udvikle en fælles forståelse af bevægelsens værdi i undervisningen. Dette kan ske ved at:

• Kommunikere klart værdigrundlag: Synliggør på skolens hjemmeside og til forældremøder, hvordan fysisk aktivitet understøtter kognitiv, social og fysisk udvikling.
• Elevinddragelse: Lad elever være “bevægelsesmentorer” og medarrangører af temadage.
• Rollemodeller: Både ledelse og lærere bør selv deltage i bevægelsespauser.

På gymnasieniveau kan man uddanne “bevægelsesvejledere” blandt eleverne, som sammen med lærerne planlægger ugentlige aktivitetspauser eller frivillige bevægelsestilbud. Formålet er at give disse initiativer plads, prioritet og anerkendelse, så de bliver en varig del af hverdagen.

Organisation, struktur og national strategi

At integrere bevægelse i den boglige undervisning kræver en bred organisatorisk indsats. Mange lærere er interesserede, men mangler de rette kompetencer (Garcia & Thompson, 2021). Efteruddannelse er derfor en vigtig brik. Samtidig er en national strategi nødvendig for at sikre, at idræt anerkendes som et kernefag og støttes med tilstrækkelige ressourcer (Smith & Johnson, 2020).

Idræt bør prioriteres på linje med de boglige fag og sikres som obligatorisk på minimum C-niveau på ungdomsuddannelserne. Dette vil ikke kun styrke elevernes sundhed, men også give dem indsigt i at opretholde et sundt liv (Hertting & Karlefors, 2013).

Idræt som fremtidens fundament

Idræt og bevægelse er langt mere end blot fysisk aktivitet – det er en nøgle til at styrke unges trivsel, læring og mentale robusthed. Ved at prioritere idræt på ungdomsuddannelserne kan vi skabe stærkere, sundere og mere velbalancerede generationer. Når bevægelse integreres i undervisningen, skaber det et læringsmiljø, hvor eleverne ikke kun lærer mere, men også trives bedre. Uanset om det handler om at forstå matematiske formler eller udvikle sociale færdigheder, er bevægelse en katalysator for succes.

I en tid, hvor unge i stigende grad kæmper med mistrivsel, stillesiddende adfærd og isolerende skærmtid, er det vigtigere end nogensinde at anerkende idrættens centrale rolle på ungdomsuddannelserne. Gennem målrettet fokus på bevægelse kan vi ikke blot styrke elevernes fysiske sundhed, men også øge deres trivsel, selvværd og tilhørsforhold til fællesskabet. Idrætten bidrager således til at skabe robuste unge, der lærer at håndtere en kompleks fremtid med sunde vaner og sociale kompetencer. Idræt er ikke et valg – det er en nødvendighed, der ikke bør være til forhandling

Referencer

• Blakemore, S. J., & Choudhury, S. (2006). Development of the adolescent brain: Implications for executive function and social cognition. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 47(3-4), 296-312.
• Davis, C. L., et al. (2011). Exercise improves executive function and achievement and alters brain activation in overweight children: A randomized, controlled trial. Health Psychology, 30(1), 91-98.
• Diamond, A. (2013). Executive functions. Annual Review of Psychology, 64, 135-168.
• Diamond, A., & Lee, K. (2011). Interventions shown to aid executive function development in children 4 to 12 years old. Science, 333(6045), 959-964.
• Fröberg, A., Raustorp, A., Pagels, P., Larsson, C., & Boldemann, C. (2021). Levels of physical activity and sedentary time among 7–9-year-old children—A cross-sectional study in Sweden. BMC Public Health, 21(1), 1-9.
• Garcia, L., & Thompson, R. (2021). Movement-based learning strategies in high school: Barriers and opportunities. European Physical Education Review, 27(3), 403-418.
• Gejl, A. K. (2021). Kortvarig aerob træning og inhibitorisk kontrol hos unge (Ph.d.-afhandling). Syddansk Universitet.
• Hertting, K., & Karlefors, I. (2013). Cooperation, conflict, and negotiation in boundary practices: A study of English school sport partnerships. European Physical Education Review, 19(2), 177-191.
• Hillman, C. H., Erickson, K. I., & Kramer, A. F. (2009). Be smart, exercise your heart: Exercise effects on brain and cognition. Nature Reviews Neuroscience, 9(1), 58-65.
• Miyake, A., Friedman, N. P., Emerson, M. J., Witzki, A. H., & Howerter, A. (2000). The unity and diversity of executive functions and their contributions to complex “frontal lobe” tasks: A latent variable analysis. Cognitive Psychology, 41(1), 49-100.
• Ratey, J. J. (2009). Spark: The Revolutionary New Science of Exercise and the Brain. Little, Brown and Company.
• Schmidt, M., Egger, F., Conzelmann, A., & Delorme, S. (2018). Cognitive motor interference in children with different levels of motor abilities. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 28(11), 2498-2507.
• Schulz, R., Rieger, T., & Fritz, U. (2021). Embodied vocabulary learning in the EFL classroom: The impact of different types of physical activities on young learners’ vocabulary retention. Language Teaching Research, 25(3), 365-384.
• Singh, A., Uijtdewilligen, L., Twisk, J. W. R., van Mechelen, W., & Chinapaw, M. J. (2012). Physical activity and performance at school: A systematic review of the literature including a methodological quality assessment. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 166(1), 49-55.
• Smith, A., & Johnson, T. (2020). Reimagining physical education: Linking policy, practice, and physical literacy. Quest, 72(4), 425-441.
• World Health Organization (WHO). (2022). Global status report on physical activity. WHO Press.
• Vaynman, S., & Gomez-Pinilla, F. (2006). Revenge of the “sit”: How lifestyle impacts neuronal and cognitive health through molecular systems that interface energy metabolism with neuronal plasticity. Journal of Neuroscience Research, 84(4), 699-715.
• Tremblay, M. S., LeBlanc, A. G., Janssen, I., Kho, M. E., Hicks, A., Murumets, K., … & Duggan, M. (2011). Canadian sedentary behaviour guidelines for children and youth. Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism, 36(1), 59-64.

Om forfatteren

Mona Have, ph.d. i idræt og læring, er en anerkendt forsker med speciale i samspillet mellem bevægelse, kognition og trivsel hos børn og unge. Hun har dybdegående ekspertise i, hvordan fysisk aktivitet meningsfuldt kan integreres i undervisningen for at styrke elevernes læring, kognitive udvikling og trivsel. Gennem sin forskning har hun bidraget til at udvikle en helhedsorienteret tilgang til læring, hvor kroppen anses som en central ressource i erkendelsesprocesser.