Faglig trivsel og self-efficacy

I 2023 gennemførte Center for Gymnasieforskning en stor undersøgelse af elevernes trivsel på de danske ungdomsuddannelser. Trivsel blev i undersøgelsen forstået bredt og som mere end bare det at være glad. Trivsel handler også om at udvikle sig som person, realisere sig selv og føle, at man bidrager til fællesskabet. Trivsel blev i undersøgelsen delt i tre overlappende trivselsdimensioner: Emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel. En af undersøgelsens hovedpointer er, at trivslen generelt ikke er så dårlig, som mange antager, men at særligt den faglige trivsel halter.

Den faglige trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever at føle sig glad i skolen samt motiveret og engageret i skolearbejdet. Rapporten fremhæver i den sammenhæng Banduras begreb self-efficacy, som et af de begreber, man kan arbejde med, hvis man ønsker at øge elevernes faglige trivsel (TrivselsLup 2023). Self-efficacy refererer, som mange af jer ved, til den enkeltes tro på egne evner til at udføre den adfærd, der er nødvendig for at opnå bestemte resultater (Bandura 1997, Ågård 2016). Ordet kan bedst oversættes som oplevet handlekompetence eller mestringsforventninger, og det drejer sig således ikke om elevernes faktiske evner, men om deres tro og forventninger til, hvor godt de vil kunne klare en kommende opgave. Begrebet er tæt knyttet til både øget motivation og faglig trivsel.

Men hvordan styrker man elevernes self-efficacy i praksis? Det kan gøres på flere måder. Eksempelvis ægte ros og anerkendelse, eller det at se ens jævnaldrende kammerater lykkes med noget. Et af de greb, vi mener er allerstærkest, er at huske både progression og regression i idrætsundervisningen. De to begreber har rod i psykoanalysen, og hvor progression kan karakteriseres som en udforskningsadfærd, der retter sig fremad mod en oplevelse af forandring, kan regression forstås som en tilknytningsadfærd, der beskriver en lyst til at vende tilbage til noget trygt og kendt (Peitersen, 2008).

De fleste idrætslærere er rigtig gode til at have progression i deres undervisning. Øvelser i boldspil eller danse gøres stille og roligt sværere og mere komplekse i et forsøg på at få alle eleverne med. Det er langt hen ad vejen rigtig godt, men ved engang imellem at lave en regression og eksempelvis genbesøge tidligere mere simple øvelser eller trin får eleven (forhåbentlig) en oplevelse af, at det som var svært i lektion et eller to faktisk er ved at blive nemt i lektion fem. Og netop denne oplevelse er med til at styrke elevernes mestringsfølelse. Eleverne får ikke nødvendigvis en oplevelse af sig selv som dygtige, men de får en tro på, at de opnår læring og fremskridt, og at det kan betale sig at gøre sig umage og blive ved med at prøve.

I et forsøg på at finde et fast holdepunkt i forhold til både progression og regression har vi på de fagdidaktiske kurser i idræt gennem flere år arbejdet med et begreb, vi kalder Øvelse Royale. Tanken bag er, at man i de enkelte forløb forsøger at skabe en form for basisøvelse, som man altid kan vende tilbage til, og som kan bruges som udgangspunkt for både progression og regression. Basisøvelsen er ikke den mest simple øvelse, men en forholdsvis funktionel øvelse, der kan gøres sværere/mere kompleks eller nemmere/mere simpel. I volleyball kan man f.eks. tage udgangspunkt i to med to spil, hvor eleverne skal forsøge at spille bolden over nettet i rytmen: modtagning, hævning og overspilning med fingerslag. Denne øvelse kan gøres nemmere ved at anvende gribe/kaste teknik på en eller flere af berøringer eller den kan gøres sværere ved at tillade et slag (evt. med spring) ved overspilning.

Øvelse Royale

Øvelse Royale er ikke et tilfældigt navn, men et sammenfald af betydninger. Øvelsen er i udgangspunktet den øvelse, man hele tiden kan vende tilbage til og bygge videre på i en vekselvirkning af progression og regression. Det er altså den øvelse, der står over de andre, men man kan i 2025 ikke bare have en kongeøvelse, som det måske kunne have heddet før i tiden. En sådan sproglig patriarkalsk anakronistisk regression kan vi som moderne undervisere ikke have siddende på os.

Det kunne således måske have heddet øvelse royal for den øverste monark, men det er samtidigt også lidt en forfladigelse, at det blot er noget, der på den måde kan stå alene. Som idrætslærere udvikler og løfter vi faget sammen. Derfor må vi vende os mod et stærkt samarbejde som inspiration. Det finder vi i biernes verden, og her er den sidste endelige forklaring på navnet. Når en bi skal udvikle sig til en dronning, så bliver de som helt små larver fodret med Gelée Royale. Det er den næring, der får dem til at udvikle sig til noget større – ligesom vores undervisning med en Øvelse Royale løfter og udvikler vores elever. Tjah, måske er princippet bedre end forklaringen, men didaktisk kan det anbefales.

Eksempel på Øvelse Royale i Musik og bevægelse

Lad os starte med en disclaimer – Ideen med Øvelse Royale er IKKE en plug-n-play øvelse, men mere en plug-n-play ramme for en didaktisk tilgang hvor progression og regression, niveaudifferentiering samt en tydeliggørelse af de faglige mål er tænkt ind – så what is not to like.
En Øvelse Royale i musik og bevægelse, fx et pardans-forløb i jive og vals, kan være grundtrinene i de to danse med partner og rigtig fatning, åben eller lukket. De to danse kan så brydes ned til, at man som elev danser alene med eller uden musik, mens den kan opskaleres til at være med korrekt dansefatning og variationer som fx wisk i vals udført med sway og i jive; møllen, damen ud, new york eller andre variationer, som kan stå øverst på Øvelse Royale-trappen.

Hvis Royale øvelsen skal inddrages i et hip hop forløb kan man som underviser lave en grundkoreografi som basis-øvelse, som eleverne minimum skal lære og så kan man justere op ved at gøre bevægelserne mere komplekse og ned ved at undlade armene eller danse til en langsommere sang – og så videre ….

Eksempel på Øvelse Royale i Boldspil

Vi har allerede været igennem et eksempel i volleyball. I ultimate kunne Øvelse Royale være en klassisk cut-øvelse. Eleverne står på en række. Den forreste løber frem mod en kegle, laver tempo- og retningsskift og løber skråt tilbage mod disc-holder og modtager en aflevering. Nummer to i rækken agerer passiv forsvarsspiller på disc-holderen og nummer tre er disc-holderen der laver selve afleveringen. I øvelsen kan man arbejde med tempo og timing i afleveringen, og disc-holder kan øve sig i at pivotere. Denne øvelse ligger et sted mellem det formelle og det funktionelle og indeholder mange af de elementer, der er i spillet. Ønsker man at gøre øvelsen nemmere, kan man fjerne forsvarsspilleren, gøre banen mindre eller aftale, at den løbende spiller altid skal cutte til en bestemt side. Ønskes en progression kan man lade forsvarsspilleren være mere aktiv, man kan sætte en forsvarsspiller på løberen, eller man kan tillade, at løberen også må cutte frem i banen. En øvelse som denne vil naturligt kunne danne omdrejningspunkt for mange af undervisningsgangene, ligesom den oplagt vil kunne indgå i både forløbsprøver og drejebøger.

Eksempel på Øvelse Royale i Klassiske og nye idrætter

Kategorien klassiske og nye idrætter er jo lidt af en rodekasse med mange forskelligartede idrætsgrene, hvorfor Øvelse Royale naturligt også vil kunne tage sig forskelligt ud. Forhåbentlig er ideen og strukturen ved at være tydelig, og det er også vigtigt at pointere, at alle nævnte eksempler netop blot er eksempler.

I badminton eller pickleball vil det være oplagt, at Øvelse Royale er en form for slagserie, der inkorporerer de mest basale slag og bevægelsesmønstre. I Pickleball kunne det eksempelvis være dink, dink, dink, lop, drop (fortsættes). Prøv selv at overveje, hvordan øvelsen vil kunne skaleres op og ned.

I Crossfit kunne Øvelse Royale være en 8 minutters AMRAP med 12 gentagelser af fem forholdsvis klassiske Crossfit øvelser. Her vil man nemt kunne skalere op og ned på både den samlede tid, antallet af de enkelte øvelser og ikke mindst sværhedsgraden af øvelserne.

Afrunding

Som nævnt er Øvelse Royale et (be)greb som vi har arbejdet med under udviklingen af det fagdidaktiske kursus i idræt. En erfaring, vi har gjort os gennem de år, vi har haft fornøjelsen af de mange gode og dygtige pædagogikumkandidater, er, at Øvelse Royale er en plastisk størrelse, som man som faggruppe kan mødes om, uanset om man er en erfaren underviser eller helt ny, om man er dygtig udøver i disciplinen, eller om man er lidt usikker på sin egen faglighed. Øvelse Royale kan udformes efter underviserens og elevernes kompetencer og læringsmuligheder, og den skaber et sikkert fundament, som man kan stilladsere undervisningen ud fra og samtidig indfri læringsmålene i læreplanen.

Det at have et fast fundament og huske ind imellem at lave en regression tilbage mod det kendte og forhåbentligt lærte kan være med til at øge eleverne self-efficacy og faglige trivsel.

Øvelse Royale lægger op til, at man arbejder med progression og regression i det enkelte forløb, men det er også givtigt at arbejde med at genbesøge noget lært og kendt mellem de enkelte forløb. Det kan vi måske skrive om en anden gang.