Arrangementer
Praktiske informationer
Dato:
3. Oct. 2023
Pris:
1.000 kr.
Deltagerantal:
20
Solhilsen, cobra, krigerstilling, hundestræk – disse er bare et lille udpluk af de grundstillinger, man arbejder med i Hatha Yoga.

Kurset indhold

På kurset vil der blive undervist i Hatha Yoga, hvor fokus er at udvikle styrke og smidighed for derigennem at udvikle hensigtsmæssige bevægemønstre og øget mobilitet. Desuden er det et udpluk af de stillinger, som du vil blive præsenteret for på dette yogakursus, som henvender sig til alle, uanset yogaerfaring.

Og nej, man behøver ikke at kunne nå sine egne tæer med strakte ben for at dyrke og instruere i yoga. Yogaen tilbyder netop et præstationsfrit bevægelsesunivers, som ikke mindst er kærkomment for unge mennesker.

Udover at blive introduceret for et varieret udvalg af basisstillinger, kan du se frem til at få indsigt i, hvordan man planlægger en yogatime, herunder opvarmning, overgange mellem øvelserne samt justeringsmuligheder. Derudover får

I selv lejlighed til at guide hinanden ind i forskellige øvelser, og som enhver anden god yogatime afslutter vi dagen med en mindful afspænding.

Som supplement til de praktiske øvelser, får du også et forslag til, hvordan et helt yoga-forløb (6 lektioner af 90 minutter) kan se ud. I forlængelse af de faglige mål snakker vi også karakterbedømmelse af eleverne, lige som vi vender yoga som disciplin til eksamen.

Medbring behageligt træningstøj og gerne en ekstra trøje til afspændingen. Sko er ikke nødvendige. Yogamåtter har vi på skolen, men du er velkommen til at medbringe din egen.

Praktiske informationer

Underviser
Mette Schjemte, idrætslærer på Aarhus Katedralskole og yoga-instruktør

Dato
Tirsdag d. 3. oktober kl. 9:30-15.00

Sted
Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1, 8000 Aarhus C

Frist for tilmelding
1. september 2023

Pris
1.000 kr (1.500 kr. for ikke GI-medlemmer)

Max. antal kursister
20 (tilmelding efter princippet om først til mølle)

Kursusleder
Andreas Schiørring (as@akat.dk)