Om kurset
Kurset har til formål at kvalificere gymnasielærere til at guide deres elever gennem en idrætshistorisk byvandring eller cykeltur i København. Deltagerne vil få indblik i de historiske og kulturelle sammenhænge, der har formet idrætten i Danmark, med særlig fokus på København som bevægelsesrum.
Turen starter på Østerbro med fokus på det dansk-tyske idrætssamarbejde under besættelsen, socialdemokratiets velfærdsprojekt og moderne bevægelseskultur i byens rum. Næste stop er AB-bygningen på NEXS, hvor AB’s storhedstid og gymnastikkens pionerer bliver udforsket gennem en fotoudstilling.
Efter frokost går turen til Gammeltorv, hvor deltagerne hører om den danske riddertid med turneringer og J.P. Müllers kropsligt moderne gennembrud. Dagen slutter på Glyptoteket med et oplæg om den græske atletkrops betydning for europæisk kunsthistorie, efterfulgt af en afsluttende quiz samt kaffe og kage i museets café.
Praktisk
Vær opmærksom på, at transporten mellem lokationerne i København foregår på egen medbragt cykel. Da vi primært er udendørs, er det en rigtig god idé med tøj, der er tilpasset vejret.
Dato: 9/4-2025 kl. 9-15.30
Tilmeldingsfrist: 14/3-2025
Mødested: Foran Idrætshuset. Gunnar Nu Hansens Plads 7, 2100 København Ø. Bemærk at vi slutter turen på Glyptoteket.
Pris: 1150 kr. for GI-medlemmer (1450 for ikke-medlemmer)
Kursusprisen inkluderer: Frokostbuffet og drikkevarer i kantinen på Biocentret, NEXS, Indgang til Glyptoteket samt Kaffe og kage i café Picnic i Glyptoteket
Underviser: dr.phil. i historie og forfatter Hans Bonde
Kursusleder: Katrine Dam Madsen, kadamad@hotmail.com, tlf.: 31690744