”Jeg er ligeglad med landsholdet,” meddelte Christian.
”Hvad er du! Du ligeglad med landsholdet?”
”Jep, fuldstændig ligeglad. Bedøvende.”
”Men jeg stadig ikke helt forstå. En mand må elske sit fædreland.”
”Ja, ja.” Christian gad ikke diskutere med manden, slet ikke når Elisa sad ved siden af med sit tvivlsomme smil. Selvfølgelig holdt han med Danmark, men det betød ikke noget. Han var ikke engang nervøs under en landskamp, ikke det ringeste, kunne finde på at gå ud og tisse midt i det hele. Når FCK spillede, puttede han ekstra salt på sin mad før han tog af sted, så han ikke blev nødt til at forlade sin faste ståplads på C6 i Parken, før der var halvleg eller det var forbi.”
s. 12. Hafnia Punk
Idrætslitteratur i skønlitterære genrer som novellen, romanen, skuespil og digte er ikke noget, vi normalt inddrager i idrætsteorien. Det er heller ikke et område, der nyder nogen særlig opmærksomhed i forskningen i Danmark og de øvrige nordiske lande i øvrigt. Modsat er der en betydelig forskning i Canada og USA, hvor der pga. landenes størrelse er et meget større antal skønlitterære udgivelser omkring idræt.
Danske kendere vil hurtigt kunne nævne romanen Fodboldenglen (1978) af Hans-Jørgen Nielsen og Sportsdigte (1967) af Jørgen Leth. Herefter vil mange gå i stå. Det er faktisk ærgerligt. Der er en stor mængde litteratur af høj kvalitet, når man ved, hvor man skal lede. Ved siden af ”voksenlitteraturen” findes ungdomslitteraturen, som er klart det største område. Her er der rigtig mange udgivelser, og en stor del af dem handler om unge, der kæmper med venner, identitet, familie og idræt – og er elever på en ungdomsuddannelse.
Artiklen her søger at inspirere til at bruge skønlitteratur i idrætsundervisningen, styrke fagsamarbejder med dansk og give nye muligheder for opgaveformuleringer i SSO og SRP.
Studier af dansk idrætslitteratur
Der findes to større studier af det skønlitterære område. Dels Kunst og konkurrence af Peter Heller Lützen fra 2007 og Litterære fortællinger om idræt i Norden af Vicki Bjerre og Susan Bandy (red.) 2011.
Lützens bog fokuserer på forståelsen af sport i de 33 tekster, han undersøger. Det gør han under temaer som Sport og religion, Sport og politik, Sport som kunst, Sport og seksualitet mm.
Lützen har et godt, indledende afsnit, hvor han sammenligner sportsjournalistik med sportslitteratur. Sportsjournalistik har alle en forforståelse af, så det er et rigtig fint sammenligningsgrundlag. I sin generelle karakteristik nævner Lützen fire områder, der dækker idrætslitteraturens særlige muligheder i forhold til journalistikken:
- Idræt som oplevelsesrum.
- Idræt som socialt univers.
- Idræt som refleksionsrum.
- Idræt som identitetsprojekt.
Bjerre og Bandys bog er en antologi, der samler tekster af nordiske forfattere inden for temaer som kropskultur, erindringer og identitet, bevægelsens poesi, kønsperspektiver og helten i idrætslitteraturen. Begge bøger beskæftiger sig med, hvad idrætslitteratur er, og hvordan det skal defineres.
”De publikummer, jeg hidtil havde oplevet, havde betalt for at komme ind og more sig, og selv om man undertiden kunne få øje på et barn, der ikke kunne sidde stille, eller en voksen, der kom til at gabe, så havde jeg aldrig oplevet, at publikums ansigter var forvrængede af raseri eller opgivenhed eller fortvivlelse. At underholdning også kunne rumme smerte, kom som noget nyt for mig, og det føltes, som om det var noget, jeg havde gået og ventet på.
Jeg tror ikke, det vil være for langt ude at antyde, at det var en idé, der blev bestemmende for mit liv. Folk har altid beskyldt mig for at tage de ting, jeg er vild med – fodbold selvfølgelig, men også bøger og plader – alt for alvorligt, og jeg faktisk noget, der minder om vrede, når jeg hører en dårlig plade eller hvis nogen har forbehold over for en bog, der virkelig siger mig noget. Måske var det disse bitre, fortvivlede mænd på Highburys Vesttribune, der lærte mig mig at være vred på den måde; og måske er det grunden til at jeg nu tjener en del af mit udkomme som boganmelder – måske er det deres stemmer, jeg kan høre, når jeg skriver mine anmeldelser?”
Fever Pitch s. 18
En ny bog om idrætslitteratur
I samarbejde med Dansklærerforeningens Forlag udgiver jeg her i november en ny udgivelse om skønlitterær idrætslitteratur. Den har dels en antologidel med korte tekster og uddrag, dels baggrundsteori inden for de tre idrætstyper, bogen handler om.
De tre idrætstyper er atleten, supporteren og helten, og teksterne tematiserer på forskellig vis menneskelige erfaringer omkring dem.
Et af de begreber, teksterne kan være med til at nuancere og levendegøre, er identitet. Dels den personlige identitet, men også vores sociale identiteter. Identitet er et sociologisk begreb, og i Samfundsfag C af Beyer, Frederiksen & Kureer (2017) defineres det som ” ”bevidstheden om, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi er anderledes i forhold til andre mennesker” og inddeles i fire niveauer:
- Den individuelle identitet
- Den personlige identitet
- Den sociale identitet
- Den kollektive identitet
”Hvor fanden er de andre? Hvorfor fanden kommer idioterne mig ikke til undsætning? Jeg burde ikke blive ladt alene på den her måde. Det er ikke meningen, det skal være så vildt. Fodbold burde handle om at løbe efter hinanden og dele øretæver ud. Ikke noget så alvorligt. Et hurtigt slagsmål og en masse skældsord. Jeg er blevet efterladt og må klare mig selv. Jeg er ved at miste taget, godt på vej ind i en euforiserende drømmeverden, tanker der splintres og driver omkring, flyder ovenpå, og jeg kan mærke slagene, men ikke længere smerten, jeg er helt lammet nu, som om jeg har drukket mig selv under bordet.
Men jeg har stadig min værdighed, en dunkel stemme i mit indre bliver ved med at sige mig, at vi gjorde det. Vi gjorde det kraftedeme. Vi har vist, vi var stærke nok til at gå op mod Millwall, og vi har hævdet vores stolthed på trods af de utrolig ringe odds. Hvis jeg slipper godt fra det her, kan jeg bevare værdigheden, men jeg kan ikke længere mærke mine ben, og mit kranie værker. Jeg har fået nok. Gudskelov for sirenerne i det fjerne.”
s. 302, The Football Factory
Vi har alle flere kollektive identiteter parallelt. Supporterkultur handler ikke kun om personlig identitet, men også om kollektiv identitet. En kollektiv identitet er, når man er en del af en supportergruppe med eget navn og egne sange, som man er sammen med til hjemme– og udekampe. I de mere ekstreme former for kollektiv identitet, kan man taler om fusionsidentiteter, hvor den personlige identitet bliver ét med den sociale eller kollektive identitet. Det kan for eksempel ske i arbejdslivet, når ens job og arbejdsopgaver opsluger en, så det styrer hele livet, men også i et tilhørsforhold til en fritidsaktivitet.
Begreberne om de forskellige identiteter og skønlitteratur om supportere og supportertyper er en oplagt kombination. Uddrag af skønlitteratur kan virkelig levendegøre forskellige supporteres livsverden og værdier. Boksene i artiklen her giver nogle små eksempler, som udfoldes i de romaner, de stammer fra. Det er smagsprøver på dedikation og klubfølelse, social baggrund, aggression og vold samt identitetsudvikling i supportermiljøer.
Et andet godt eksempel fra fiktionens verden er den danske TV-serie Hooligan, som har været sendt på DR3 og som ligger på DRTV. Her følger vi hooliganmiljøet i Aalborg fra to 18-19-årige drenges synsvinkel. Det er råt for usødet, men berører ligesom romanerne mange sider af sammenhængen mellem sport, identitet og identitetsudvikling.
”Jeg husker, at jeg sad på mors kuffert. Med strakte ben bankede jeg de nye fodboldstøvler mod hinanden og glædede mig allerede til at vise dem frem for de andre. Hoveddøren stod åben. Mor var ved at bugsere fødderne ned i de højhælede sko med et skohorn. Jeg kan huske, at hun smilede. Jeg var kommet ud fra mit værelse, da hun gik ned af trappen med den tunge kuffert dunkende mod trinene. Hun havde ikke svaret, da jeg spurgte, hvad hun lavede. Hvor hun skulle hen. Hun smilede bare. Lagde hænderne omkring mit hoved og gav mit et kys på panden, som jeg tørrede værk i væmmelse, mens jeg hylede, ”Mooor, altså”. Så gik hun forbi mig. 11 linjer
…… ”Hun vinkede til en person i indkørslen. Sandsynligvis bilens chauffør. Så kom hun hen til mig og satte sig på knæ med bare ben i nederdelen foran mig. Hun omfavnede mig. Det vidste jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med, så jeg lod hende bare gøre det..
”Pas godt på dig selv, lille Heiko. Jeg holder så meget af dig.” sagde hun med en usædvanlig dyb og hæs stemme.
Så kyssede hun mig igen på panden. Denne gang tørrede jeg det ikke væk.”
s. 224-225 Kampdag.
”måske slæber jeg cyklen gennem dagen – igen og igen
for at forsvinde ud i landskabetden stadigt snoende landevej jeg fokuserer på min vejrtrækning jeg slæber lungerne som en vægt
med et eneste spørgsmål i mit indre
hvad gør jeg med al den her uendelighed”
Victor Boy Lindholm: ”måske slæber jeg cyklen…”, i jeg slæber lungerne som en vægt, 2020
Idræt som reflektionsrum
En anden kvalitet ved skønlitteratur er evnen til at være reflektionsrum for deltageren – udøveren – atleten.
Digteren og forfatteren Victor Boy Lindholm skriver om cykling og har tit en filosofisk tilgang. Det kommer der et par eksempler på her.
I digtet jeg slæber mine lunger som en vægt (2020) filosoferer jeget i digtet over sammenhængen mellem den fysiske anstrengelse, naturen omkring ham og formålet med cyklingen.
I essaysamlingen Stræk tiden fra 2015 tager Lindholm bl.a. fat i begrebet kedsomhed og undersøger det fra cyklingens perspektiv. Han inddrager flere filosoffer og prøver at vende kedsomhed fra noget meget negativt til noget positivt og produktivt.
”Cykling er kedeligt. Der sker ikke noget når man cykler. Du befinder dig i ét rum: Gentagelsen. Gentagelsen er kedsomhedens definition. Når man gør noget i lang tid, når livet bliver en vane, så keder mennesket sig. Ikke bare cykling, men træning er i sin essens kedeligt. Først cyklingen, der kræver, at dine ben gentager den samme bevægelse for overhovedet at komme fremad, derefter træningen, der kræver, at man bliver ved.” Victor Boy Lindholm:Stræk tiden s. 105
”Inde midt i Italien opgav jeg ideen om, at der skulle ske noget. Jeg stoppede med at begære begivenheder, der kunne rammesætte min tur som meningsfuld. Jeg begyndte at nyde min kedsomhed, for hvis jeg kedede mig, slap jeg for, at alt skulle have en betydning. Det er den pointe, jeg mener, at cykling kan lære en, og som falder i forlængelse af Svendsens tanker om kedsomhed.
Victor Boy Lindholm:Stræk tiden s.111
I hele essaysamlingen bruger han nogle af sine egne meget lange cykelture og cykelrejser som de konkrete modstykker til de abstrakte filosofiske overvejelser. Fx en tur i Italien, hvor han undervejs fuldstændig skifter perspektiv på, hvordan han skaber indhold i cykeldagene.
Levendegørelse og refleksion
Skønlitteratur om og med idræt er et mangfoldigt felt, og ovenstående er kun nogle meget korte smagsprøver. De kan benyttes i undervisningen alene eller i kombination med faglitteratur om fx identitet og identitetsudvikling, fankultur og hooliganisme og moderne idrætshelte.
En lille fortælling kan mange gange levendegøre begreber og sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, og den kan give anledning til at snakke om oplevelser og forestillinger, der ellers ville forblive skjult i undervisningen. Når de er bedst, kan litteraturens billeder, skikkelser og fortællinger udgøre stof, der både gør det muligt at genkende vores egne oplevelser, men også skaber rum for nye drømme, følelser og forventninger.
Litteraturliste
- Bandy, Susan & Bjerre, Vicki (red.) (2011): Litterære fortællinger om idræt i Norden, Aarhus Universitetsforlag
- Lützen, Peter Heller (2009): Kunst og konkurrence – om sportslitteratur, Aarhus Universitetsforlag
- Holm, Benn Q. (1998).: Hafnia Punk, Munksgaard-Rosinante
- Hornby, Nick (1992): Fever Pitch, L&R
- King, John (2011): Uddrag af The Football Factory, People’s Press
- Lindholm, Victor Boy (2020): Af Jeg slæber lungerne som en vægt, Turbine
- Lindholm, Victor Boy (2015): Uddrag af Stræk tiden – Essays på cykel, Turbine
- Winkler, Philip (2018): Kampdag, People’s Press