Malene Løye Kristensen, Rosborg Gymnasium og HF, Vejle

To ting har haft særligt stor indflydelse på, hvordan jeg underviser i idræt i dag ift. for 20 år siden.

I modsætning til tidligere er idræt i dag blevet et eksamensfag, hvilket har medført, at den praktiske idrætsundervisning i langt højere grad skal underbygges af teori. Dette har øget det faglige niveau betydeligt for idrætsundervisningen, og udviklingen har været både kærkommen og nødvendig. Arbejdet som idrætslærer ligger i dag i fin forlængelse af idrætslæreruddannelsen på universitetet.
Derudover har den digitale udvikling påvirket undervisningen. Da jeg startede som idrætslærer for over 20 år siden i gymnasieskolen, havde jeg kun 15-18 elever i hvert idrætsmodul, og der var derfor god tid til at fejlrette den enkelte elev i diverse idrætsgrene. I dag står jeg ofte overfor 30-35 elever ad gangen, og det kan selvsagt være svært at nå hele vejen rundt. Dog har indtoget af digitale hjælpemidler hjulpet meget, da elever i dag kan se videoer af slag, kast, dansestep mm. hjemmefra og øve sig på dem. Derudover kan elever optage hinandens bevægelser og fejlrette hinanden i undervisningen, hvilket har gjort idrætsfaget markant mere visuelt tilgængeligt for eleverne samt højnet det faglige niveau.

Så alt i alt har udviklingen været god og jobbet som idrætslærer endnu mere spændende 😉

Malte Trold Kirkegaard, Aarhus Katedralskole

Fra jeg startede på Aarhus Katedralskole i 2005 og de efterfølgende år, var der en kæmpe udskiftning i idrætsfaggruppen. Vi blev derfor hurtigt til en ny og ung faggruppe med mange individer, som ville skabe forandring og få idræt på ”skolens landkort”. Det ændrede faget meget for mig, og jeg udviklede en masse undervisningsprogrammer, eksperimenterede med nye discipliner og nye didaktiske metoder.

I forlængelse af det blev der senere i faget generelt set – vel omkring 2012-2014 – et større fokus på faglige mål og tydelighed ift. hvad eleverne i idræt skulle lære. Dette førte hos os til forskellige projekter med fælles arbejde omkring tydeliggørelse af de enkelte forløbs faglige mål samt brug af forløbsprøver i slutningen af hvert forløb. Det ændrede meget i min undervisningspraksis, og det blev især nemmere at forklare overfor eleverne, hvad bedømmelsen i faget byggede på. Det gav også en klarere struktur på hvert forløb og gjorde det også nemmere at foretage bedømmelse af hver elev.

Omkring samme tid indtrådte jeg også i GI’s bestyrelse, og det har også haft stor betydning for min idrætspraksis; her får man jo helt naturligt en masse nye undervisningsideer og metoder mellem fingrene.

Den følelse jeg sidder med i dag ift. idrætsfaget er, at det for mig er gået fra et fokus på leg, bevægelsesglæde og aktivering til et fokus på læring – når det så er sagt, så mener jeg, at læringen stadig opstår gennem bevægelsesglæden, og jeg har kun oplevet en øget bevægelsesglæde gennem årene frem til i dag i takt med fagets enorme transformationer – senest med indførelse af eksamen på idræt C.

Ole Nisbeth, Campus Bornholm

Set gennem 86 par gummisko – 212 T-shirts – 37 deodoranter eller 30 års idrætsarbejde med et fag.

Idrætsfaget har undergået en udvikling fra at være et helt fantastisk fag uden eksamen og opgaver som sådan på C niveau, til et helt sublimt fag på linje med alle mulige andre gymnasiefag med eksamen, større grad af teori/praksis kobling, medvirken i AT/SRP i stor udstrækning – og ikke mindst: STADIG VERDENS BEDSTE FAG MED HØJSTATUS HOS ELEVERNE.

Fra kønsdifferentieret undervisning, hvor læreren gik forrest i næsten alle timer til klasseundervisning med højere grad af elevinvolvering/tematisering samt analyse og ikke mindst: Træningsprojektet.

Efter Sundhedslinjernes indtog samt AT/SRP med idræt og ikke mindst eksamen (hvor man skal trække en fagpakke i stedet for at gå op i de discipliner, som man er dygtig til i forvejen), har faget taget et kvantespring.

Fra lærerperspektiv er rollen som idrætslærer gået fra ”frontløber” i starten af 1990´erne til at være meget mere ”coachende”, hvor eleverne jo må implementere undervisningen med henblik på en forløbsprøve og ikke mindst at lave en drejebog de senere år.
…… heldigvis er der stadig plads til at slutte idrætstimen i rulleskøjteløb af med tagfat, hvor læreren ta`r !!

Tove Stadil Thomassen, Odder Gymnasium

Da GI havde 50-års jubilæum i 1998, havde jeg beskedne fem års erfaring med at undervise. Som hovedfagskandidat (fra en af de første årgange med en mulig 5-årig uddannelse), så har faget altid fyldt meget for mig. De første fem år gik med at ”gå forrest” i stort set alle timer. Der var ikke så meget fokus på at evaluere eleverne i tide og utide. Til gengæld kom der mere og mere fokus på at undgå nedslidning i de år, og det ændrede i den grad faget for mig, fordi det gik op for mig, at det var nødvendigt at ændre det med at gå forrest, hvis jeg gerne ville blive ved med primært at undervise i idræt.

Det der har været svært at vænne sig til, har været at gå fra at være tre lærere til to klasser, til at være alene om sin egen (ofte meget store) klasse. Den udvikling er kommet samtidig med besparelserne, så jeg har fået mange flere elever at forholde mig til.

Faktisk så har de forskellige fagkonsulenter også hver især ændret faget med de ændringer de har foretaget med læreplanerne. F.eks. var der mere fokus på de meget kreative sider af musik og bevægelse i de første år. Der har vi fået lidt friere hænder med tiden. Desuden var der engang, hvor alt med en bold var boldspil, hvor det er gået over til at være primært hold-boldspil, der ligger i den kategori.