Baggrunden for rapportens indhold

Vi kontaktede undervisere på videregående uddannelser. Vi fik kontakt til fire undervisere, som vi interviewede. To af dem er undervisere på Institut for Idræt & Biomekanik på Syddansk Universitet. Den tredje er underviser på University College Capital (UCC) og den fjerde på University College Lillebælt (UCL).
Vi brugte semi-struktureret interview til at indsamle data til den endelige rapport.
Interviewene blev behandlet og analyseret ud fra Lars Qvortrup’s læringsskematik og Helle Rønholts begreb ’almen handlekompetence’.

Metoden bag undersøgelsen

Den første underviser, vi interviewede, som er underviser på Institut for Idræt & Biomekanik, er meget fokuseret på problemet i, at der på gymnasiet er for stor opmærksomhed på karakteren. Nedenstående citat afspejler i høj grad underviserens generelle holdning til, hvad gode studerende kan, og hvordan vi skaber dem.
“Nogle gange kunne det måske være lidt sundt, hvis der var mere feedback på processen. For jeg tror godt, vi kunne finde på at knække nakken på nogen, som egentlig besidder nogle gode egenskaber i form af nysgerrighed og målrettethed osv. Vi kan hurtigt komme til at kvæle elever i, hvis vi prøver at tilpasse de unge mennesker ind til hvad, vi mener. […] Generelt er det et godt tegn, hvis de forstår hele præmissen med, at man skal vise hvad man kan og også, hvad man ikke kan. Så det her med at turde fejle og turde være læringsparat og tro på, at det nok skal komme i det lange løb, det er en enormt vigtig egenskab.”

Den anden underviser, som underviser på UCL, har fokus på elevernes engagement og deltagelse i undervisningen, og dermed hvilken betydning det har for ikke kun dem selv men også andre, når de vælger ikke at deltage.
“Ansvar for egen læring, men også for andres læring. Man skal forstå studiets situation, man skal forstå, at man er en del af et læringssammenspil, hvor man har betydning for de andres læring. Både når man er der, men også når man ikke er der. Så når man vælger at blive væk, så har deres handling betydning. Altså det er engagement, de skal have for deres studie.”

Den tredje underviser, som underviser på institut for Idræt & Biomekanik, har stor fokus på elevernes evne til at tilegne sig viden og færdigheder.
“Det jeg så derimod har en forventning om, når man har gået på gymnasiet, det er, at man er i stand til at tilegne sig viden og lære ting, og der synes jeg faktisk, at det er der, at jeg ofte oplever, at vi skelner de dygtige studerende fra de knap så dygtige.”

Den fjerde underviser, som underviser på UCC, har stort fokus på elevernes selvstændighed og ansvarlighed i undervisningssituationer. Dertil en generel studiedisciplin som kunne komme af flere åbne opgaver i gymnasiet, så de lærer at tage ansvar for egen læring allerede der.
“ På en eller anden måde have mulighed for at arbejde mere selvstændigt eller få ansvar. Få tildelt eller tage ansvar. I modsætning til det her med at få at vide, hvad jeg skal gøre. Selv tage initiativ til eller ansvar om, hvordan skal jeg mon håndtere den her opgave. Ikke så lukkede opgaver, men flere åbne opgaver. Der er et eller andet paradoks eller dilemma i, at vi skal uddanne de unge i at være selvstændige, initiativrige og engagerede mennesker, som gør hvad der bliver sagt,”

Til at analysere interviewene brugte vi Qvortrups læringsskematik til at bryde de enkelte citater ned til specifik viden og færdigheder. Derefter opsatte vi den viden og færdigheder, vi fandt frem til i forhold til begrebet almen handlekompetence.

Almen handlekompetence

Begrebet almen handlekompetence af Helle Rønholt er et dannelsesbegreb, hvor forståelsen af ordet ligger i, at flere forskellige typer af kompetencer spiller sammen, når der tales om kompetence til at kunne handle. De fire kompetencer er kropslige-, idrætslige-, personlige-, og sociale kompetencer. Nedenfor ses de illustreret.

I analysen havde vi fokus på de personlige og sociale kompetencer, da det er op til den enkelte idrætsunderviser at bestemme hvilken kropslig og idrætslig praksis, der skal ligge til grund for undervisningen og tilegnelsen af disse kompetencer.

Hvad er gode studerende?

I vores analyse blev det tydeliggjort, at flere af de kompetencer, som underviserne ønskede styrket hos nye studerende, går ud over faglige mål og i stedet forholder sig mere til et dannelsesperspektiv. Vi placerede de ønskede kompetencer indenfor viden og færdigheder i forhold til de fire kompetencer indenfor almen handlekompetence. Det gjorde vi, da det kendetegnende for idrætsundervisning, ifølge Rønholt er, at denne indeholder muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder både på et kropsligt og idrætsligt niveau, men også et dannelsesmæssigt niveau i forhold til personlige og sociale kompetencer. Dermed har idrætsundervisningen en unik rolle i forhold til dannelsen af elever, som netop er kompetencer, der ønskes af interviewpersonerne. Nedenstående figurer illustrerer hvilke personlige og sociale kompetencer, som interviewpersonerne har udtrykt ønsker om, som kom til udtryk gennem analysen.

Pilene viser sammenhængen mellem de forskellige kompetencer. Det er netop hertil, at idrætsfaget har mulighed for at arbejde med udviklingen af de sociale- og personlige kompetencer. Dette kan gøres ved at indrette det faglige indhold, så de kropslige og idrætslige kompetencer, som er ønsket gennem læringsplanen og læringsmålene, kan sætte ramme for udviklingen af de personlige og sociale kompetencer, som ses i ovenstående figur.

Hvad så vi af potentiale i læreplanen?

Vi udarbejdede en komparativ analyse med udgangspunkt i læreplanen for idrætsfaget. Denne analyse blev lavet for at se om, der var sammenspil mellem den daværende læreplan og de efterspurgte kompetencer, som aftager-institutionerne havde udtalt sig om. Skemaet hjalp os med at danne et billede af, hvilke færdigheder samt viden, som vi fandt mulige at opnå samtidig med, at læreplanen blev opfyldt. Ud fra vores analyse kunne vi se, at flere af de sociale og personlige kompetencer kunne komme i spil, når der arbejdes med kernestof og de faglige mål.

Et fokuspunkt som alle interviewpersoner viste ønske omkring til nye studerende var evnen til kunne tage ansvar for andres læring såvel som sin egen. Der eftersøges en mere procesorienteret feedback frem for resultatorienteret, som netop er muligt i et fag som idræt, hvor eleven, ifølge Rønholt, ikke kan tilegne dig idrætslige kompetencer uden også at tilegne dig personlige- og sociale kompetencer.
Et af de eksempler vi fandt frem til i den komparative analyse var, at kernestoffet samarbejde og etik sammen med fagmålet; “Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer” er et godt sted at inkorporere flere af de ønskede kompetencer. Det kunne omhandle kompetencen til at løse konflikter, hvor du som underviser skaber en ramme, der netop sørger for at eleverne skal forholde sig til konflikter i deres eller andres samarbejde.

I vores forløb hos Slagelse Gymnasium oplevede vi undervisning, hvor der blev arbejdet med flere af de ønskede kompetencer samtidig med, at der var fokus på kernestof og faglige mål, som eksemplet ovenfor.

Teambold – spillet der tager højde for alle 4 kompetencer for handling

I forbindelse med vores undersøgelse af aftagerinstitutioners ønsker til kompetencer, lavede vi en mindre undersøgelse af undervisningen på Slagelse Gymnasium. Formålet med dette var at undersøge hvilke dele af idrætsundervisningen, der indebar aspekter af de ønskede kompetencer fra aftagerinstitutionerne. Et af de forløb, der især viste potentiale, var forløbet Teambold. Teambold er et undervisningsforløb udviklet på Idræt & Sundhed på SDU, som de på Slagelse Gymnasium har forsøgt at genskabe på et gymnasialt fagligt niveau. Omdrejningspunktet er at samarbejde som team, og spørgsmålet hvordan bliver vi et godt team. Derudover skal eleverne selv dømme kampene igennem et ’døm-selv-princip’. Denne tematisering af boldspil giver mulighed for at udvikle kompetencer som konfliktløsning, at kunne reflektere, diskutere og samarbejde, og dertil tage ansvar for egen og andres læring. Det hjælper dem til at forstå, at de er en del af en større sammenhæng og vigtigheden af aktiv deltagelse mm., som alle er kompetencer, der afspejler ønskerne fra aftagerinstitutioner.

Hvad kan vi lære af undersøgelsen?

Der er altså en klar efterspørgsel efter flere elever med øgede almene handlekompetencer, som vi ovenfor kort har redegjort for, er mulige at tilegne sig gennem idrætsundervisningen. Ansvaret ligger dog hos den enkelte idrætsunderviser, da disse kompetencer ikke står som et krav i en læreplan eller er nemme at gøre målbare, som f.eks. en vejrmølle er. Yderligere mener vi ud fra undersøgelsen, at arbejdet med dannelsesorienterede kompetencer kan være en måde at profilere idrættens berettigelse som et fag, der kan opgraderes til B eller A niveau på gymnasierne.