Viden
24. oktober 2020
Malene Hannibal Schubart og Charlotte Svendler Nielsen
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Med afsæt i tidens diskussioner om karakterræs og præstationskultur, søger denne artikel at zoome ind på bedømmelsens rolle i idrætsundervisningen, samt stille skarpt på elevernes oplevelser når bedømmelse henholdsvis tilføjes eller fjernes i undervisningen. Artiklen beror på et projekt udført ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Formål og metode

Projektet, Bedømmelse i Idrætsundervisningen, har haft til formål at undersøge hvordan bedømmelse som fænomen forstås i forhold til idrætsundervisningen, samt undersøge hvilken betydning bedømmelse har for de unges oplevelser i undervisningen.
Projektets empiri er indsamlet ved brug af semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews, og analyseret ved brug af van Manens tre overordnede former for gennemlæsning: holistisk, selektiv og detaljeret (van Manen, 1990). Informanterne udgøres af syv unge mennesker i alderen 18-22 år. Heraf er tre hf-elever med idræt på B-niveau og de resterende fire elever går på idrætshøjskole. Der er i projektet arbejdet indenfor den hermeneutisk-fænomenologiske forskningstradition, hvorfor det er elevernes egne oplevelser og livssyn, der har bestemt projektets retning.

Hvad fandt vi?

Projektets analyse søger mod et flerdimensionelt bedømmelsesbegreb udgjort af fællesskab og sammenligning, samarbejde, nytteværdi, udvikling og fejl, karaktergivning, engagement, feedback og egenoplevelse, samt præstation. Herved forstås, at særligt disse områder synes interessante, når bedømmelse henholdsvis tilføjes og fjernes fra idrætsundervisningen.

Projektet fandt, at der ved tilstedeværelse af bedømmelse i idrætsundervisningen, var en tilbøjelighed til øget sammenligning og intern konkurrence imellem eleverne. En tilbøjelighed, der slet ikke blev udtrykt i den bedømmelsesfri undervisning, og som påvirkede fællesskabet negativt.

Folk snakker tit om karakterer og sådan, i stedet for at spørge hvordan det gik med ens aflevering eller hvordan det gik inde til eksamen, så siger man ”hvad har du fået?
(hf-elev om sammenligning)

Samarbejdet mellem eleverne kom til udtryk i undervisning både med og uden bedømmelse, dog med væsentlige forskelle. I den bedømmelsesfri undervisning syntes der at være et stort fokus på at lære fra sig og løfte de andre hvis man er dygtig. Ved tilstedeværelse af bedømmelse, synes der derimod at være et øget fokus på en selv, og den direkte kobling mellem egen præstation og det at sikre egen fremtid, fremstod vigtigere for eleverne end det at hjælpe hinanden:

det handlede også om at præstere for at få en god karakter for at få en et godt snit for at komme videre i livet og få en god mulighed for en god fremtid
(højskoleelev om at gå i gymnasiet)

I den bedømmelsesfri undervisning fremgik et nutidsorienteret fokus, hvor nytteværdien af undervisningen kan ses som baseret på læring og nye erfaringer. Samtidig sås det, hvordan bedømmelse i undervisningen kan være med til at skabe et mere fremtidsorienteret fokus hos eleverne, idet nytteværdien i større grad kan ses som baseret på gode karakterer og den hurtigste vej til en adgangsgivende eksamen. Bedømmelse syntes samtidig at øge frygten for at fejle og derigennem hæmme elevernes udfoldelser, mens der i den bedømmelsesfri undervisning optrådte en tildens til at omfavne fejlene og kaste sig ud i nye udfordringer. Elevernes forhold til karakterer synes hertil præget af en del ambivalens; for nogle var de motiverende, for andre modsat. Samtidig synes eleverne at være så vant til at tænke i karakterer, at selvom flere af dem gav udtryk for karakterer som noget negativt, forekom det svært for dem at undvære dem. En afhængighed, der ikke synes entydigt positiv.

”..så synes jeg også at man sådan begynder at dømme andre folks, øhm, altså hvordan de er i timerne hvis man hører deres karakterer,
(højskoleelev om karaktergivning)

I projektet viste det sig tilmed, at flere af eleverne havde et direkte ønske om brug af feedback som alternativ til karakterer i både undervisning og til eksamen. Eleverne fremhævede, hvorledes det særligt i idrætsfaget var mere givende for dem at fokusere på egen oplevelse af udvikling fremfor en karakter. Hertil fremkom eksempler på, hvorledes bedømmelse, tidspres og et fokus, der ikke ligger på selve opgavens indhold, for nogle elever kan influere negativt på engagementet. Samtidig synes elevernes lyst til at lære i høj grad at være bundet op på deres engagement og ikke på tilstedeværelsen af bedømmelse.

Ordet præstation har i projektet vist sig som et gennemgående element og forbindes af eleverne med dels at klare sig godt, men også med en mere negativ slagside i form af præstationsangst. Flere elever fremhæver hertil forskellene i hvorfor man ønsker at præstere, om det for eksempel udspringer af et ønske eller i større grad af et pres. Når det kommer til præstation, synes det derfor væsentligt at holde sig for øje, hvad der driver elevernes præstation og hvorfor, samt i hvilket omfang de trives hermed.

Hvordan kan fænomenet bedømmelse i idrætsundervisning forstås?

I projektet er den indsamlede empiri belyst med teori om læring af Knud Illeris (2015), Charlotte Svendler Nielsen om kropslig læring, (Svendler Nielsen, 2009)), samt Arnt Vestergaard Louw og Noemi Katznelson om læringsorienteringer, (Louw & Katznelson, 2018)). I det følgende inddrages blot en af de anvendte teorier i fortolkning af artiklens hovedspørgsmål.

Bedømmelse og præstationsorientering

I bogen ”Karakterbogen – Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur”, opdeler Louw og Katznelson (2018) læringsorientering i en mestringsorientering, samt henholdsvis en offensiv- og en defensiv præstationsorientering (se figur). I praksis vil orienteringerne både blandes og fungere i samspil, hvilket fremgår af figurens dobbeltpile:

Fig 1. Læringsorienteringer (Louw & Katznelson, 2018, s. 15)

Mens både mestringsorientering og den offensive præstationsorientering af forskerne i forskelligt omfang beskrives som konstruktive for læring, betragtes den defensive præstationsorientering som decideret destruktiv for læring (Louw & Katznelson, 2018). I den defensive præstationsorientering handler det nemlig ikke om at opnå noget, men derimod om undgåelsesadfærd og frygt for fejl.
Vender vi derfor tilbage til projektets resultater, ses da også en interessant forskel, når det kommer til idrætsundervisning med og uden bedømmelse. Her tyder projektets analyse på, at der i den bedømmelsesfri undervisning findes en overvægt af den mestringsorienterede læringsorientering, mens der flere steder i undervisning med bedømmelse, fremhæves eksempler på defensiv præstationsorientering, der ikke er gunstig for læring. Et eksempel herpå, kan ses udtrykt ved frygten for at fejle, idet eleverne lader sig hæmme i en sådan grad, at de begrænses i deres læring.

..jeg kan ikke få mig selv til at gøre mig god i fodbold, fordi jeg er bange for at jeg så gør det dårligt.
(hf-elev om at fejle)

Projektet viser dog også eksempler på, hvorledes bedømmelse i nogle tilfælde kan fremme en offensiv præstationsorientering.

..mit engagement lige steg rigtig meget, ved at få et tal på. Hvilket var træls, men det gjorde det
(højskoleelev om karaktergivning)

Opsummerende for dette projekt kan den analyserede empiri betragtes som primært pegende i retning af, at der findes en forskydning af dobbeltpilene mellem de tre orienteringer mod en overvægt af den defensive præstationsorientering, når der er karakterer eller bedømmelse til stede. Samtidig kan der argumenteres for, at der i det karakterfrie miljø forefindes en lignende forskydning, dog i retning mod mestringsorientering.

Hvilken betydning kan en udvidet forståelse af bedømmelse få for praksis i idrætsundervisning?

Vender vi tilbage til projektets øvrige analyse, ses lignende eksempler på forstyrrelse af læringssituationen, når der tilføjes bedømmelse i idrætsundervisningen. På baggrund heraf fandt projektet, at bedømmelse i idrætsundervisningen ikke blot kan være forstyrrende for læringen, men også kan medføre et individorienteret fokus, en overvægt af defensiv præstationsorientering, samt blive så central i undervisningen, at indlæring af præstations- og bedømmelsesorienteret adfærd synes mere fremherskende end det egentlige idrætsfaglige indhold. På baggrund heraf, kommer projektet derfor ikke uden om en kraftig opfordring til igen at sætte den idrætsfaglige aktivitet i fokus, således, at det der læres, ikke blot er præstations- og bedømmelsesorienteret adfærd, men derimod det indhold, der egentlig var tiltænkt undervisningen. Om dette kræver en grundlæggende ændring af den måde, vores uddannelsessystem i dag benytter karaktergivning og bedømmelse på, eller det er muligt blot at foretage et fokusskifte indenfor de allerede gældende rammer, bør derfor undersøges nærmere. Alligevel synes det værd at overveje allerede nu, i hvilken grad det er muligt at lade sig inspirere af det, den bedømmelsesfri undervisning tydeligt kan siges at have succes med – at fremme læring.

Anvendt litteratur

Illeris, K. (2015). Læring (3. udg.). Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Louw, A., & Katznelson, N. (2018). Karakterbogen – Om karakterer, læring og elevstrategier. Aalborg Universitetsforlag.

Schubart, M. H. (2020). Bedømmelse i Idrætsundervisningen. Projekt Udenfor Kursusregi, Københavns Universitet.

Svendler Nielsen, C. (2009). Ind i bevægelsen – et performativt fænomenologisk feltstudie om kropslighed, mening og kreativitet i børns læreprocesser i bevægelsesundervisning i skolen. Institut for Idræt, Københavns Universitet.

van Manen, M. (1990). Researched Lived Experience: Human Science for an Action Sensitive Pedagogy. London, Ontario, Canada: The University of Western Ontario.

Projektet kan tilsendes ved kontakt til masc@nexs.ku.dk