Viden og erfaringer fra et forskningsprojekt på 15 skoler
Baseret på undersøgelser fra 2014, der viste et fald i fysisk aktivitet blandt unge, der starter på ungdomsuddannelse herunder frafald fra foreningsidræt samt en voksende andel unge med lav trivsel, igangsatte en forskergruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, et forskningsprojekt, der skulle afprøve en indsats på 15 danske gymnasier (Bendtsen, et. al. 2015). Indsatsen hed Young & Active og skulle bidrage til elevernes trivsel og fællesskaber ved at få mere bevægelse ind i gymnasiehverdagen. Indsatsen blev afprøvet over tre skoleår i 2016-2019 og bestod af en innovationsworkshop, hvor idrætsstuderende og ældre gymnasielever inspirerede 1.g-elever til at finde på forskellige aktiviteter, de kunne igangsætte på gymnasiet for at fremme bevægelse og stærke elevfællesskaber.
Overordnet var både elever og lærere glade for initiativet, og der blev igangsat forskellige aktiviteter bl.a. turneringer i bordfodbold og bordtennis i frikvartererne, ugentlige hold i dans, yoga, badminton, volley mm. og forskellige brain breaks. På halvdelen af gymnasierne fortsatte man i tredje projektår med at køre initiativet på egen hånd ved at lade de nye 1.g-elever være med til at bestemme, hvilke aktiviteter, der skulle foregå i kommende skoleår. Læs mere om Young & Active i en tidligere artikel i GISP eller på projektets hjemmeside, hvor du også kan finde materiale til at afholde innovationsworkhops samt inspiration til brain breaks.
Formålet med denne artikel er at præsentere indsigter fra to delstudier fra Young & Active, da disse kan bidrage med viden og erfaringer, der kan indgå i drøftelsen af fremtidens model for ungdomsuddannelse. Det ene delstudie undersøger, hvordan gymnasieelever bevæger sig i deres hverdag, og hvilken betydning bevægelse har for dem på et grundlæggende plan. Det andet delstudie undersøger, hvordan en tilpasset version af Young & Active fungerer på erhvervsskoler.
Bevægelse og trivsel i et eksistentielt perspektiv (delstudie 1)
For at belyse betydningen af bevægelse i unges hverdagsliv undersøgte vi igennem en eksistens-fænomenologisk analysemetode den oplevelsesmæssige værdi af bevægelse, og hvordan denne hænger sammen med en mere grundlæggende form for trivsel (Wehner, et. al. 2021). Igennem et længerevarende feltarbejde fulgte vi en 1.g-klasse på to forskellige gymnasier. Vi deltog i skolehverdagen og interviewede dem på baggrund af fotografier, som vi bad dem tage og sende til os under temaet ’Bevægelse i min hverdag’.
Billederne, de unge sendte, illustrerede, hvordan bevægelse i bred forstand er en integreret del af mange af dagligdagens aktiviteter for unge – også for unge, der ikke dyrker sport på fast basis.
Analysen viste, at de unge er meget bevidste om de sundhedsmæssige gevinster ved bevægelse, og flere af dem var optaget af holde sig i form og opbygge stærke muskler. Men det var også tydeligt i interviewene, at bevægelse giver unge oplevelser, der rækker ud over sundhed.
Umiddelbare oplevelser af velvære
For de unge giver det at bevæge sig en positiv kropslig fornemmelse, som de betegnede med ord som ‘behagelig’, ‘frisk’, ‘tilfredsstillende’, at det ‘lettede rastløshed og stivhed’ og ‘forhindrede en følelse af tyngde i kroppen’. Disse betegnelser afspejler oplevelser af velvære, lettelse og forandring og blev brugt i relation til mange forskellige former for bevægelse: cykle til skole, gå tur med hunden, hænge ud med venner efter skole og danse fjollet rundt i pausen. Modsat forbandt de unge lange perioder uden bevægelse med oplevelser af kropsligt ubehag, som at føle sig tung i kroppen, træt i hovedet og rastløs. Oplevelsen af rastløshed opstår for mange af dem i løbet af skoledagen eller derhjemme, hvor de beskrev at bruge en del timer med at se fjernsyn eller være på andre skærmaktiviteter.
En tiltrængt pause
Analysen peger også på at bevægelse på mange måder fungerer som en pause for de unge i en hverdag med mange skolemæssige og sociale forpligtelser og gøremål. Således blev en tur i fitnesscentret for eksempel beskrevet som ’en pause fra det normale hverdagsliv…’, brain breaks i undervisningen blev oplevet som ’pauser fra at sidde ned…’, og en løbetur om eftermiddagen blev beskrevet som en tiltrængt pause mellem lange perioder med at sidde ned, både i skoletimerne og ved lektielæsning derhjemme.
På tværs af de unges beskrivelser, fremkom et billede af at bevægelse virker lindrende på et ’tanke-tungt’ hoved og en ofte rastløs krop. Bevægelsesaktiviteter giver således de unge muligheden for at vende opmærksomheden væk fra det, der skaber pres, og at være til stede i nuet. En dreng beskrev eksempelvis oplevelsen fra en løbetur således:
Jeg løber hele vejen ud langs Nordhavnen, og der har jeg bare musik i ørerne. Og så er der bare en lang lige strækning, så man kommer… kommer ind i det, man laver, og så er det bare afsted… Verden er der ikke rigtigt – der er en masse turister rundt omkring, og der er færger, der larmer, men… musikken er der, og så er der ikke så meget andet, der er der, så er det bare afsted….
Flere af de unge reflekterede også over, at bevægelse giver dem energi til at håndtere en travl og krævende dagligdag.
Følelsen af at opnå noget
Samtidig med at de unge oplever bevægelse som en pause, giver bevægelse også de unge en fornemmelse af at udrette noget og flytte sig fremad i mere overført betydning. Denne fornemmelse af at opnå noget (sense of achievement) der involverede, at kroppen var aktiv, gav de unge en oplevelse af tilfredshed og lettelse. En pige beskrev det eksempelvis således:
En dag sagde jeg til min mor: ’Kender du ikke det, når man har nået en hel masse på en dag, og så får man det sådan helt godt med sig selv?’. Den dag havde jeg nået en masse ting – jeg havde været i skole, været ude at løbe, gået tur med min hund, ryddet op på mit værelse, ryddet op i stuen og skiftet sengetøj [….] Jeg havde det sådan helt lettet bagefter, fordi… man rent faktisk havde brugt sin dag til noget i stedet for bare at sidde derhjemme og glo på en skærm eller ned i en bog og lave lektier.
Som eksemplet viser oplevede de unge ikke den samme sense of achivement, når de var stillesiddende, selvom de læste lektier og derfor fagligt set kan siges at opnå noget.
Balance mellem tid med venner og tid med sig selv
Mange af de unge deltog i forskellige bevægelsesaktiviteter, fx frivillig fodbold efter skole, for at være sammen med venner. Samtidig var der også enkelte elever, der beskrev, hvordan de går en tur eller træner alene for at skabe et rum, hvor de kan trække stikket fra det sociale liv, inklusiv de sociale medier.
I studiet anvendte vi i analysen en teori, der hedder Dwelling-mobility til at anskueliggøre det billede, som de unges beskrivelser tegnede af sammenhængen mellem trivsel og kropslig bevægelse (Todres & Galvin 2010). På den baggrund finder vi, at kropslig bevægelse i et eksistentielt perspektiv for de unge bidrager til en vigtig balancegang mellem på den ene side at finde ro, holde pause og være i kroppen med sig selv i nuet og på den anden side at opleve at få øget energi, at opnå noget, at være social og at flytte sig fremad i både bogstavelig og overført forstand. Kort sagt er bevægelse således centralt for de unge i deres hverdagsliv, fordi bevægelse giver dem en oplevelse af at kunne leve et sundt, socialt og produktivt liv, og samtidig giver dem mulighed for at få en pause og trække sig fra alle forventningerne og det sociale- og skolemæssige pres, som mange indimellem oplever.
Kan bevægelse integreres i skoledagen på erhvervsskoler (delstudie 2)?
Formålet med det andet delstudie var at tilpasse Young & Active-indsatsen til erhvervsskolers struktur, rammer og elever og at afprøve det i mindre skala på to erhvervsskoler på grundforløbet på udvalgte fagretninger (bl.a. frisør, medie og design, tømrer og kok) (Jensen, et. al., unpubl.). For at workshoppen, der var udviklet til gymnasier, gav mening og kunne gennemføres på erhvervsskoler, foretog vi en række tilpasninger i forhold til formål og indhold i workshop:
- Workshoppen fokuserede på at generere idéer til aktive pauser i undervisningen frem for bevægelse før og efter skoletid, bl.a. fordi mange erhvervsskoler ikke har de samme idrætsfaciliteter som gymnasier.
- Gymnasieworkshoppen fulgte samme drejebog på alle gymnasierne. På erhvervsskolerne blev workshoppen skræddersyet til de specifikke fagretninger og de fremtidige erhverv, de unge ville komme til at varetage. Vi skræddersyede således workshoppen til fagretninger, der aktiverer kroppen på forskellig vis fx karakteriseret ved monotone arbejdsstillinger (fx frisør), stillesiddende arbejde (medie og design) og fysisk krævende arbejde fx tømrer.
- På gymnasierne foregik brainstorm hovedsageligt skriftligt på papirlapper. På erhvervsskolerne modtog klasserne en start-pakke med rekvisitter, som på workshoppen kunne bruges til at brainstorme idéer til aktive pauser, og som eleverne efterfølgende kunne bruge i klasserne.
Stærkere fællesskaber på erhvervsskoler
Generelt tog elever og lærere på de to skoler godt imod indsatsen. De fleste af de elever, vi interviewede anerkendte vigtigheden og relevansen af at integrere mere bevægelse i skoledagen og styrke fællesskabet. Flere elever udtrykte, at workshoppen havde bidraget positivt til fællesskabsfølelsen i deres klasser, og at de lærte mange af deres klassekammerater bedre at kende.
Aktive pauser giver fagligt mening
Mange elever var glade for projektets fokus på aktive pauser og beskrev, hvordan de gav dem mere energi til skoledagen. Eksempelvis oplevede eleverne på fagretninger præget af hårdt fysisk arbejde, at de aktive pauser forebyggede en følelse af tyngde i benene fra at stå op i lang tid. Ved fagretninger med meget stillesiddende tid, oplevede eleverne, at de aktive pauser modvirkede oplevelser af træthed, rastløshed og fysisk ubehag fra at sidde ned. Eleverne værdsatte, at workshoppen var blevet tilpasset til de enkelte fagretninger. Flere elever reflekterede over, hvordan de på arbejdsmarkedet kunne bruge de forskellige færdigheder, de havde erhvervet sig på workshoppen.
Nogle elever udtrykte, at de satte pris på, at fysisk aktivitet blev sat på dagsordenen på deres skole for at udfordre eller modbevise de fordomme om erhvervsskoleelever, som de oplevede omverdenen kunne have; f.eks. at de er særligt dovne.
Særligt de mandlige elever virkede til at finde det meningsfuldt at anvende praktiske øvelser og rekvisitter til at brainstorme og udvikle idéer til aktive pauser. Tre elever reflekterede således sammen om det:
Elev 1: Man kunne lege med udstyret, og så blev det pludselig sjovt, og så blev noget sjovt også til et spil.
Elev 2: Når man har udstyret, så tænker man “okay, hvordan kan jeg bruge dette sammen med de andre ting”, ikke?
Elev 3: Jeg tror også, at grunden til, at de fleste af os har valgt en erhvervsuddannelse, er, fordi vi ikke lærer ved at sidde med et stykke papir. Vi lærer ved at have tingene i hænderne.
Denne pointe er i tråd med en af de centrale fund i den store trivselsundersøgelse på ungdomsuddannelser, TrivselsLUP, der peger på, at praktiske øvelser i undervisningen hænger sammen med faglig trivsel (Høgedal 2024).
At tage idræt og bevægelse – og de unge – alvorligt
Det er næppe overraskende for nogen, at bevægelse og kropsligt engagement hænger sammen med sundhed, trivsel, læring og fællesskab. Det er måske snarere overraskende, at mange (inkl. beslutningstagere) ofte glemmer eller ikke for alvor er opmærksomme på, hvilken grundlæggende betydning bevægelse har for trivsel og læring og den værdi, bevægelse har i sig selv. Bevægelse, idræt og fysisk aktivitet reduceres ofte blot til et middel til at opnå (målbare) mål. Dette kom i vores studier for eksempel til udtryk i de unges gengivelser af de sundhedsmæssige gevinster ved bevægelser, der afspejler en samfundsmæssig sundhedsdiskurs, hvor bevægelse kobles tæt til kropsvægt- og størrelse. I tråd med dette argumenterer professor i idræt Kenneth Aggerholm i en nyere artikel for et kropshumanistisk perspektiv og skriver bl.a.:
”Men i en stadig mere teknologisk og resultatorienteret verden er det afgørende at minde os selv om, at værdien af idræt og bevægelse rækker langt ud over blot fysiske eller psykologiske gevinster. [….] En kropshumanistisk tilgang opfordrer os til at tage idræt og bevægelse alvorligt, ikke kun som middel til fysisk eller psykologisk gevinst men som en særlig menneskelig aktivitet. Den opfordrer os til at se idrætsaktiviteter som en måde at udforske vores kropslige, tvetydige og formbare eksistens” (Aggerholm 2024).
I de beskrevne studier ønskede vi at lytte til de unge og forsøge at forstå den mere grundlæggende betydning af bevægelse i unges hverdagsliv, samt hvordan bevægelsesaktiviteter som en del af en erhvervsrettet uddannelse kan give mening både fagligt og socialt. Vores studier illustrerer, at de unge gerne vil have muligheden for at bevæge sig i deres skolehverdag. Bevægelsesaktiviteter giver dem på flere måder en tiltrængt pause. Det føles rart. Det skaber sammenhold, og workshoppens praktiske øvelser er meningsfulde for dem. På baggrund af vores studier opfordrer vi dog også til, at man er varsom med, hvordan initiativer til mere bevægelse begrundes og præsenteres for de unge, da de unge ofte oplever et stort pres i relation til skolearbejde og eksaminer, fritidsjob, egne og andres forventninger, herunder i forhold til sundhed. Risikoen bliver – som man også kan fornemme ud af de unges beskrivelser i vores studier – at bevægelse bliver endnu en ting, der skal præsteres i forhold til og krydses af på en i forvejen lang to-do-liste eller mentalt regnskab.
Referencer
- Aggerholm, K. Til forsvar for det menneskelige i idræt og bevægelse. RE:MOVE, downloaded 20.11.2024 på https://re-move.dk/?p=3547.
- Bendtsen, P., Mikkelsen, S. S., & Tolstrup, J. (2015). Ungdomsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Statens Institut for Folkesundhed.
- Høgedal, A. Unge på danske ungdomsuddannelser trives. Downloaded 17.12.2024 på https://www.sdu.dk/da/nyheder/danske-unge-trives
- Jensen, M. P., Brautsch, L. A. S., Wehner, S. K., Bonnesen, C. T., Rosing, J. H., Duus, K. S., & Krølner, R. F. (unpubl.) Pilot test of an intervention to promote physical activity and sense of community in Danish Vocational Education and Training: A multimethod process evaluation study.
- Todres, L., & Galvin, K. (2010). “Dwelling-mobility”: An existential theory of well-being. International journal of qualitative studies on health and well-being, 5(3), 5444.
Wehner, S. K., Svendler Nielsen, C., Fredenslund Krølner, R., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2021). The meaning of movement in the everyday lives of Danish high-school students: a phenomenological study exploring existential well-being as ‘dwelling-mobility’. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 13(3), 488-506.