Viden
23. oktober 2020
Simon Hoffman
Idrættens Analyseinstitut
Med corona-pandemiens indtog og efterfølgende nedlukning af Danmark, har danskernes idrætsvaner ændret sig markant. Idrættens Analyseinstitut har i samarbejde med Epinion kortlagt og analyseret, hvordan danskernes idrætsvaner ændrede sig under nedlukningen, og hvad der skete, da idrætsfaciliteterne åbnede igen.

Coronapandemien og den efterfølgende nedlukning af Danmark satte i marts 2020 en brat stopper for danskernes muligheder for at mødes og dyrke motion og idræt sammen. Fitnesscentre, aftenskoler og idrætsforeninger lukkede over natten, og danskerne måtte finde nye og alternative måder at dyrke sport og motion på i en markant forandret hverdag.
I slutningen af april gennemførte Idrættens Analyseinstitut (Idan) en repræsentativ survey undersøgelse blandt 1.022 personer (18+ år) i Epinions Danmarkspanel for at se, hvad der var sket med danskernes idrætsvaner fem uger inde i coronanedlukningen.

Figur 1

Figuren viser svarfordelingen (pct.) til spørgsmålet ’Dyrkede du normalt sport og motion FØR coronanedlukningen, og dyrker du sport og motion UNDER coronanedlukningen?’ Søjlen til venstre viser andelen, som er fortsat med at være aktiv under coronanedlukningen (mørkeblå), og andelen, som er stoppet med at være aktiv under coronanedlukningen (lyseblå), blandt de respondenter, som normalt var aktive før coronanedlukningen (n=566). Søjlen til højre viser andelen, som er startet med at være aktive under coronanedlukningen (mørkeblå), og andelen, som er fortsat med at være inaktiv (lyseblå), blandt de respondenter, som var inaktive før coronanedlukningen (n=456).
Overordnet viste analysen, at andelen af danskere, der dyrkede sport og motion, var faldet fra 55 pct. før nedlukningen til 39 pct. under nedlukningen. Blandt de voksne danskere, der normalt var idrætsaktive før nedlukningen, var 62 pct. stadig aktive, mens 38 pct. var stoppet med at dyrke idræt. De aktives ugentlige tidsforbrug var dog faldet fra 5 timer og 21 minutter om ugen til 4 timer og 47 minutter.

Analysen fortalte også lidt overraskende, at 10 pct. af dem, der ikke var idrætsaktive før nedlukningen, var blevet aktive under nedlukningen. Gruppen består primært af kvinder (79 pct.), og af personer i 20’erne eller 50’erne. De er begyndt at gå ture eller at løbe, og cykling, yoga og styrketræning er også populært.

De 18-29-årige har taget streaming af live-træning til sig

39 pct. af dem, der fortsat var aktive under coronanedlukningen, har benyttet sig af en eller anden form for digitalt træningstilbud herunder apps og streaming.
Specielt er de 18-29-årige flittige brugere af de digitale tilbud, hvor hver femte for eksempel benytter online streaming af live-træning, og hver tredje benytter sig af apps og hjemmesider med tips og træningsprogrammer.

Figur 2

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet ’Hvilke former for apps, streaming eller andre online/digitale tilbud har du benyttet i forbindelse med dine sports- og motionsvaner UNDER coronanedlukningen?’ blandt alle idrætsaktive under coronanedlukningen (n=394) og i aldersgrupper.

I forbindelse med nedlukningen har digitaliseringen for alvor vist sig som et praktisk værktøj for de unge i forhold til at forblive aktive, selvom foreninger, fitnesscentre og idrætsfaciliteter ikke var tilgængelige. Det overrasker ikke senioranalytiker i Idan, Helene Kirkegaard:
”De unge er i forvejen tilpasset en digital verden. De er vant til at søge information og orientere sig digitalt, og derfor giver det god mening, at det netop er dem, der svarer, at de benytter sig af de digitale redskaber, der er tilgængelige,” siger hun.

Mange savner de vante rammer

Nedlukningen af Danmark var et hårdt slag mod de mange idrætsudøvere, der på en eller anden måde er afhængige af idrætsfaciliteter for at udøve deres sport. Blandt dem, der er stoppet med at dyrke idræt og motion under nedlukningen, fortæller 70 pct., at de er stoppet, fordi deres konkrete aktiviteter var lukket ned.

Figur 3

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Hvad er årsagen til, at du ikke dyrker sport og motion UNDER coronanedlukningen?’ blandt de idrætsaktive før coronanedlukningen, som er stoppet med at dyrke sport og motion under coronanedlukningen (n=215). Det skal bemærkes, at det var muligt at angive flere årsager, og at figuren udelukkende præsenterer de fem hyppigste årsager.

Den gruppe, hvor flest forblev aktive under nedlukningen, var dem, der var vant til selv at organisere deres motion og sport. Til gengæld stoppede 58 pct. af dem, der udelukkende dyrkede idræt i en organiseret sammenhæng – for eksempel i et fitnesscenter, en gymnastik- eller fodboldklub.

Figur 4

Figuren viser andelen, som er stoppet eller fortsat med at være aktiv under coronanedlukningen, samlet for alle og fordelt på tre organiseringsformer. Dem som FØR coronanedlukningen udelukkende var aktive i en organiseret sammenhæng (forening/privat center/aftenskole) (n=205), dem som udelukkende var aktive på egen hånd (enten alene eller sammen med andre) (n=165), og dem som både var aktive i en organiseret sammenhæng og på egen hånd (n=122).

Om frafaldet fortæller analytiker i Idan, Steffen Rask, at det sociale aspekt ved motion og idræt har stor indflydelse på, om folk bliver hængende i deres aktiviteter.
”Overordnet kan vi se, at de, der selv plejede at organisere og dyrke sport og motion sammen med andre før nedlukningen, i højere grad er stoppet med at være aktive, end dem der plejede at dyrke sport og motion alene,” siger han.

Uanset om man var aktiv eller ej under nedlukningen, har mange investeret i en eller anden form for træningsudstyr – ofte en app eller et træningsur. Helene Kirkegaard forklarer, at ændrede vaner og gode intentioner kan være en udløsende faktor i forhold til at købe nyt udstyr.
”Mange er begyndt at dyrke en anden type sport, end de gjorde før nedlukningen, og har måske haft brug for nyt udstyr til at tracke træningen eller på anden måde gøre den nye motionstype tilgængelig. Vi kan også se, at 16 pct. af dem, der helt er stoppet med at dyrke motion, måske nok har haft til hensigt at fortsætte deres træning. I hvert fald har de også købt træningsudstyr eller -tilbud under nedlukningen.”

Flere ønsker at blive idrætsaktive efter genåbningen

De gode intentioner gav ifølge analysen håb for fremtidens idrætsaktive, hvor mange angav, at de efter genåbningen forventer at være mere aktive end under nedlukningen. Men da Idan lavede en ny undersøgelse i juni måned tre uger efter genåbningen, viste det sig, at idrætsdeltagelsen stadig var lavere end normalt. For eksempel var andelen af danskere, der var aktive i foreninger eller hos private aktører, nede på 60 pct. af, hvad det var før nedlukningen. De fleste (58 pct.) dyrkede deres motions- og sportsaktiviteter på egen hånd.

Det var der flere forskellige grunde til. Mange deltagere forklarede, at deres fortrukne motions- og sportsaktivitet stadig var lukket ned efter coronanedlukningen eller var lukket på grund af sommerferie. En del var bekymret for at blive smittet eller smitte andre med coronavirus, og nogle syntes, at restriktionerne for at nedbringe smitterisikoen var for besværlige.

Til gengæld var der store forventninger til, at der skal ske noget mere efter sommerferien. 35 pct. af deltagerne angav, at de regner med at skulle dyrke mere motion efter sommerferien. Det gælder især dem, der var stoppet med at dyrke sport og motion, hvor 69 pct. forventede at skulle i gang igen efter sommeren.
Hvordan det går med de forventninger, bliver også undersøgt af af Idan, der forventer at præsentere en opfølgning på analysen i efteråret 2020.

Læs mere

Læs mere om Idans motionsvaneundersøgelser under coronanedlukningen på www.idan.dk.