Mange år senere mødte jeg en studerende, der havde været til netop det introarrangement, og hun sagde, at da hun så mig komme kørende ind på motorcyklen tænkte hun: “Wow! Det her tegner til at blive et fedt studie!!”. Så der fik jeg for første gang et input, der gjorde mig opmærksom på, at man kan påvirke menneskers oplevelse af en undervisningssituation gennem brug af anderledeshed.

På et andet tidspunkt fremførte jeg en rapsang med en kollega på bas, for at peppe en forelæsning om “Atletikkens spring” lidt op. Senere fulgte mange andre elementer af den anderledeshed, som jeg hele tiden var på udkig efter at integrere i min undervisning.

Det limbiske system
De første mange år var der blot tale om, at jeg havde en intuitiv fornemmelse af, at elementerne af anderledeshed havde potentiale til at bidrage positivt til min undervisning. Men for nogle år siden læste jeg tilfældigvis noget om det område af hjernen, der hedder “Det limbiske system”. Det limbiske system indeholder bl.a. områderne Amygdala, som “har betydning for de følelser, der tillægges sanseindtryk, inden de overføres til hukommelsen” og Hippocampus”, som er meget vigtig for indlæring og sanseindtryk”. Vi har altså her at gøre med et område af hjernen, der er hjemsted for følelser, indlæring og hukommelse!
Dér gik det op for mig, at det er det limbiske system jeg ubevidst har fokuseret på at stimulere gennem mine elementer af anderledeshed, for på den måde at øge effekten af min undervisning. Nu begyndte det hele at give lidt mere mening, og jeg opfandt ligefrem begrebet “Limbisk learning”, som et navn for de anderledes ting jeg inkluderede i min undervisning. Men jeg befandt mig stadigvæk i høj grad på hypoteseplanet.
Thomas ziehes “god anderledeshed”

Det næste der skete var, at jeg stødte på den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, som opererer med et begreb han kalder “God anderledeshed”. Da jeg så dykkede ned i Ziehes teorier, kunne jeg se, at det alligevel ikke helt dækkede den måde, jeg anskuede tingene på, og det var heller ikke muligt for mig at finde konkrete forskningsresultater, som kunne understøtte hans konklusioner. Derfor besluttede jeg, i foråret 2018, selv at lave en undersøgelse blandt mine 3 hold (ca. 100 studerende) på kurset “Atletik 1” på idrætsstudiet på Københavns Universitet. Målet var at indsamle statistisk materiale, der kunne sige noget om, hvorvidt der var hold i min intuitive fornemmelse af, at anderledeshed kan have en positiv indvirkning på læring.
Eksempler på elementer af anderledeshed i min undervisning

Inden jeg gennemgår resultaterne fra min undersøgelse, vil jeg beskrive en række af de elementer af anderledeshed, som jeg har inkluderet i min undervisning. Dette vil give en bedre baggrund for at forstå, hvad det er, jeg har undersøgt hos mine studerende, og det kan måske også tjene som inspiration for dem, der selv kunne få lyst til at integrere elementer af anderledeshed i deres egen undervisning.

I studieintroduktionsugen 2017 havde jeg, for 29. år i træk, en time med de nye studerende. Denne gang havde jeg droppet motorcykelen, men ankom i en røgsky fra en røgmaskine og gennemgik “Impulssætningen”: F∙t = m∙v De fire bogstaver havde givet mig associationer til pophittet YMCA og den tilhørende dans med armbevægelser, der former bogstaverne Y M C A.
Jeg fik derfor de studerende til at lave F T M V med armbevægelser og lavede også en lille dans til den originaleYMCA sang, hvor vi, i stedet for de originale armbevægelser, lavede F T M V armbevægelserne. Stemningen var høj, og det er min oplevelse, at en meget stor del af de studerende husker impulssætningen – også længe efter.

Jeg havde også lavet en lille video, hvor jeg, iført romersk kampdragt, snakkede om vigtigheden af impulssætningen og gav et konkret praktisk eksempel fra spydkast.

Forløb

I 1. atletiktime introducerede jeg begrebet “Context dependent memory”, et begreb jeg var stødt på i et guitarblad. I bladet blev begrebet forklaret ved, at man, hvis man skulle spille sin koncert siddende, også skulle øve sig siddende, for at få det bedst mulige udbytte. Pointen er altså, at indlæringen bliver mere effektiv, hvis man lærer stoffet i den kontekst/de omgivelser, hvor man skal bruge det. Det fik mig til at tænke på, at jeg gennem tiden har brugt rigtig meget tid på at stå og forklare om højdespring i et teorilokale fjernt fra det sted, hvor man rent faktisk springer højdespringet. Det virkede meget meningsfyldt og logisk, at bruge mere tid på at forklare om højdespring ude ved selve højdespringsanlægget, så det har jeg gjort fremover.
Det anderledes her var, at teorien stammede fra et guitarblad, og at jeg til lejligheden havde opfundet en “Højdesprings-biomekanik-rotations-teori-forståelses-facilitator”, som er et stykke pap (rotationensplanet) med en blyant (rotationensaksen) igennem.

De studerende blev 2 og 2 sat til at illustrere de 2 rotationer i højdespringets svævefase for hinanden, ved hjælp af facilitatorerne, ude ved højdespringsanlæggene. I opvarmningen til den praktiske del af timen indgik en dansesekvens, som jeg også havde optaget på video, som service til dem, der ville bruge den efterfølgende i deres egen undervisning. Elementet af anderledeshed var her, at jeg fremviste dansen iført Elviskostume.

I 2. time startede jeg timen med at spørge de studerende, om de kunne definere de 3 elementer i “magtens tredeling” i det danske samfund. Dette uventede spørgsmål koblede jeg til en kort snak om mit eget begreb “undervisningens tredeling”, som i mit univers består af “sved – “sjov” – “læring”. Det er vigtigt for mig, at disse tre elementer alle er tilstede i min undervisning, og at de er doseret rigtigt i forhold til hinanden. Øvrige elementer af anderledeshed var knyttet til opvarmningen: Jeg startede med at konstatere, at kuglestød var opstået på de engelske krigsskibe i det 15. årh., hvor soldaterne stødte med kanonkuglerne. Derfor lavede jeg en militærinspireret opvarmning, hvor jeg løb forrest som arketypisk amerikansk sergent, og rekrutterne (de studerende) løb bagefter og gentog den tekst jeg sang: “Det bedste hold på dette sted” – “Det er hold 2 vi er for fede”–“Vi er rå og vi er seje”–“De andre hold er svage og blege” osv.

Opvarmningen indeholdt også en danseserie til nummeret “Kung Fu Fighting”, hvor man, i stedet for kung-fubevægelser, laver kuglestødsafleveringer, samtidig med at man træner brølet i afleveringen.
Jeg nævnte i den forbindelse, som sandt er, at Karate Kids træner, Mr. Miyagi, er mit store forbillede som coach, pga. hans filosofi, “Not everything is as seem”. Jeg elsker hans strategi med at sætte Karate Kid til at lave havearbejde og polere bil for at træne ydmyghed, arbejdsomhed og vigtige karatebevægelser. Det er først til sidst, at Karate Kid forstår genialiteten og effektiviteten i den coachfilosofi.

Strækøvelserne blev lavet til Baz Luhrmans “Everybody ́s free to wear Sunscreen”. Nummeret er i genren “spoken word” og er bygget op som en tale, en rektor holder til sine elever til translokationen. Det giver altid en reaktion af overraskelse, når jeg begynder at lave strækøvelser til det nummer, på samme måde som det gjorde det, da jeg i gamle dage lavede strækøvelser til Giro 413 og bagefter hoppede rundt til pladeønsket.

I 3. time startede jeg med at vise de studerende et bånd med en omkreds på 50 cm og spørge: “Hvad er det?”. Svaret er: “Omkredsen på Joakim B. Olsens overarm!”. Båndet blev, sammen med et bånd på 77 cm (omkreds af hans lår) sendt rundt, så de studerende kunne sammenligne sig med Joakim B. ́s antropometri som optakt til mit teoriindlæg om, hvad der kræves for at blive en verdensklasse kuglestøder.

Opvarmningen indeholdt en “kuglestøds-selvtillids-folkedans”, hvor man både arbejder med afleveringsbevægelsen i kuglestød og bliver tiljublet af sine medstuderende, for at skabe pluspsyke til de kommende stød.

Der var også en danseserie, hvor jeg selv havde lavet musikken, bestående af et trommetrack + autentiske og legendariske fodboldkommentatorkommentarer, fx: “Han skyder!…nej, han venter!” og “Hutlihut!!!”. Til strækøvelserne har jeg en “stræk boogie woogie” i baghånden. Det er en udgave af den klassiske boogie woogie, som jeg selv har indspillet og indsunget. I stedet for at ryste de forskellige lemmer, strækker man dem til indmixet strækmusik. Ofte vælger jeg dog at lave mere traditionelle strækøvelser i 3. time for ikke at overdosere anderledesheden.

I 4. time er der, helt bevidst, ingen elementer af anderledeshed. Jeg analyserer hele timen de studerendes kuglestød og højdespring, enten i plenum eller i grupper.
En hjælpelærer er med fuldt overlæg blevet bedt om at lave en “typisk atletikklub opvarmning”.

I 5. time var der konkurrence, og elementet af anderledeshed bestod her i, at jeg, inden teorigennem-gangen,
uddelte “doping” i form af m&m ́er. Jeg forklarede, med reference til kendte idrætslige begreber, at de fik dopingpræparater som fx “Hypertrofinol” og “RFDase”. Jeg informerede også om “bivirkningerne”, fx at man bliver glad for dansktopmusik og sexuelt tiltrukket af cykler.

I 6. time, hvor vi havde taget fat på 2 nye discipliner, længdespring og spydkast, var elementet af anderledeshed, at jeg underviste iført det pandebånd jeg havde på, da jeg vandt DM i længde i 1987. Timen blev afsluttet med at vise et videoklip fra selve konkurrencen, hvor jeg går totalt amok i glædesrus over vinderspringet og fejrer sejren lidt anderledes end de fleste andre længdespringere. Det giver også anledning til at komme ind på vigtigheden af begrebet “passion”.

Et element af anderledeshed fra opvarmningen var den gamle børneleg “kaffen er varm”, som er velegnet til at træne et hurtigt og fokuseret afsæt samtidig med masser af grin og god stemning.

I 7. time, hvor disciplinen spydkast blev introduceret, var elementet af anderledeshed, at jeg benyttede en tromme til opvarmningen. Jeg fik enten en studerende, en hjælpelærer, eller i et enkelt tilfælde, trommeslageren i mit band, til at komme og slå på trommen. Der blev så lavet både generelle opvarmningsøvelser og træning af den specielle rytme i spydkastets sidste 5 fodisæt (rytmen: 1 2 3 45). Trommen understøttede denne rytme, mens de studerende udførte den med et spyd i hånden.
Ovenstående er et fint eksempel på noget, jeg prioriterer meget højt, nemlig at anderledesheden som udgangspunkt altid skal være relevant ift. dagens atletikfaglige tema.

8. time blev indledt med sekvensen “Ret en royal”, hvor de studerende blev bedt om at anvende deres spydkastteoretiske viden på et billede af en ung spydkastende Dronning Margrethe: “Flot stemstilling, men højere op med spydspidsen, Deres Majestæt!”.
De sidste 2 undervisningsgange med spydkast og længdespring indeholdt ikke elementer af anderledeshed, og forløbets sidste 4 undervisningsgange stod de studerende selv for, så her slutter min gennemgang af elementer af anderledeshed i min undervisning på kurset “Atletik 1”.

Resultater fra min undersøgelse
Nedenfor ses, i tabel 1, resultatet af min undersøgelse. Det spørgeskema jeg gav de studerende kan ses i noterne.

Som det fremgår af resultaterne i tabel 1, er holdningen til min inddragelse af elementer af anderledeshed i undervisningen overvejende positiv:

• 76 studerende svarede fordelt på de 3 hold.
• 36% (27 af 76) svarer, at de syntes elementerne af anderledeshed virker “meget positivt”.
• 44% (34 af 76) svarer at de syntes elementerne af anderledeshed virker “lidt positivt”.
• 80% (61 af 76) oplever altså at min integration af elementer af anderledeshed i undervisningen virker positivt i et eller andet omfang.
• 12% (9 af 76) oplever det som “neutralt”.
• 8% (6 af 76) oplever min integration af elementer af anderledeshed i undervisningen som “lidt negativt”

Oplevelsen af anderledesheden er nogenlunde den samme fordelt på de tre hold, dog skiller Hold 3 sig lidt ud, ved at have flere markeringer i kategorien “Meget positivt” end de to andre hold.

Som det fremgår af spørgeskemaet, gav jeg mulighed for, at dem der svarede at anderledesheden virkede negativt, kunne nuancere svaret mht. om det var “indholdet” eller “mængden” af anderledeshed der gjorde, at de oplevede det negativt. Her ses en ligelig fordeling mellem “mængde” og “indhold” som årsag, blandt de 6 studerende der oplevede anderledesheden negativt. Både det lille antal studerende og den ligelige fordeling af svar gør det svært at konkludere noget her.

Afrunding
Både min undersøgelse og min personlige praktiske erfaring tyder på, at anderledeshed i undervisningen har potentiale til at bidrage positivt til læringssituationen! Så jeg vil også fremover være på udkig efter elementer af anderledshed, som egner sig til at blive integreret i min undervisning.
Jeg tror, at de to væsentligste grunde til, at anderledeshed kan bidrage positivt til undervisningssituationen, er, at de studerende overraskes og på den måde får stimuleret deres følelser og skærpet deres fokus, samt at elementerne af anderledeshed ofte sender et signal om, at underviseren er gået “all in” og har gjort sig ekstra umage: “Wow, han har skaffet en motorcykel, selvom han ligeså godt bare kunne være kommet gående ind – det her tegner til at blive noget helt specielt!”.

Det er imidlertid også vigtigt at gøre opmærksom på, at elementer af anderledeshed kan overdoseres og også risikere at sende uheldige signaler om manglende seriøsitet. Det er derfor meget vigtigt, at man, sideløbende med anderledesheden, udstråler faglig kompetence og også overvejer mængden og indholdet af den anderledeshed, man integrerer i sin undervisning i forhold til målgruppen.
Det skal også understreges, at min undersøgelse kun har fokuseret på de studerendes oplevelse af anderledeshedens effekt. Næste skridt kunne være at undersøge målbare parametre ift. effekten af anderledeshed i undervisningen.

Endelig vil jeg nævne, at man ikke bare blindt kan kopiere andres elementer af anderledeshed. Det er fx ikke sikkert at det vil fungere for alle at komme kørende ind til timen på motorcykel – nogen skal måske vælge en mountainbike, andre et skateboard og andre igen skal måske komme dalende ned i en faldskærm (hvilket jeg klart overvejer at gøre til næste års studieintroduktionsarrangement).

Konklusion
Min konklusion på denne artikel er, at man i sin undervisning (og livet generelt) med fordel kan overveje at: “Dare to be different!”

Noter

1. YouTube video, der viser motorcyklen, der ankommer
2. YouTube video, der viser “Atletik-rap”
3. Link til nationalt videncenter om det limbiske system
4. YouTube video, der viser Fxt=mxv
5. YouTube video, der viser opvarmningsdansen
6. YouTube video, der viser “Fodboldkommentatorcitatopvarmning”
7. YouTube video, der viser “Stræk Boogie Woogie”

Tak til
Lars Michalsik og Birger Fisker for fagligt, layoutmæssigt og grammatisk input!