Viden
9. juni 2022
Helle Winther,
Lektor ph.d. i bevægelsespsykologi og dans.
Institut for Idræt og Ernæring. Københavns Universitet.
Følg GI på Facebook
Idrætsundervisningen er et levende og ofte glædesfuldt univers, hvor man kan kæmpe, spille, lege og danse. Her åbnes for fællesskab, læring og udvikling. Det er et rum, hvor unge kan bevæge sig og blive bevægede, for idræt er meget mere end fysisk aktivitet. Her sættes den eksistentielle krop og fællesskabet i bevægelse, for idræt er også forbundet med socialt samspil, følelser og personlige udviklingsprocesser. Her har unge mulighed for at udvikle deres selvforståelse og tillid til egen krop. Derfor kan det også være et følelsesmættet og til tider udfordrende og uoverskueligt rum at være i. Men modstand skal smeltes ikke væltes og angst og mod er hinandens følgesvende (Winther, 2015). Idrætsundervisning kan derfor åbne for et væld af potentialer. Hensigten med denne artikel er på enkel vis at præsentere en bevægelsespsykologisk teori, der både kan inspirere lærere og elever på ungdomsuddannelserne.

Bevægelsespsykologi

Bevægelsespsykologi tager udgangspunkt i et helhedsorienteret syn på den menneskelige organisme. Teorien er inspireret af fænomenologi, flowteori, kropspsykologi, neuroaffektiv udviklingspsykologi og Labans bevægelseslære. (Merleau- Ponty, 1962/2000; Winther, 2014; 2017; Hart, 2015; Csikszentmihalyi, 2008). Her tages afsæt i det praksisnære samspil mellem 7 tæt forbundne bevægelsesdimensioner (Winther; 2014; 2017). Teorien kan især belyse, hvordan og hvorfor bevægelse er et konstant nærværende potentiale i lære-, være- og udviklingsprocesser (Winther, 2014: 2015; 2017).

De 7 bevægelsesdimensioner

Bevægelsespsykologi bygger på en flerdimensionel bevægelsesforståelse, med 7 nært forbundne bevægelsesdimensioner, der næsten altid er til stede i idrætsundervisningen som enten potentiale eller barriere for læring og udvikling

  • Mentale (tanker, mental fokusering, koncentration, og kognitiv kapacitet)
  • Psykiske (den kropsligt forankrede og grundlæggende opfattelse, et menneske har om sig selv. Fx ”jeg er stærk ”, ”jeg har mange venner”, ” jeg er modig”, ” jeg er klog”, ” jeg er ensom”)
  • Fysiske (kroppens muligheder, fysisk kapacitet og motorisk formåen, ”Jeg kan”-oplevelser)
  • Følelsesmæssige (betydningen af grundfølelserne angst, vrede, sorg, glæde og kærlighed)
  • Sociale (kropslig kommunikation, kontakt, relationsforhold, teamspirit; fællesskab)
  • Kulturelle (kulturelt tonede bevægelseskoder, regler og ritualer, fx dans fra en anden kultur eller regler i et spil).
  • Spirituelle (flow, lykkefølelse, optimaloplevelser, selvforglemmelse).
Model udarbejdet af Winther & Henrichsen, 2020

Bevægelsesspiraler

I idrætsundervisningen er dimensionerne ofte i resonans og i en positiv spiral, men indimellem kan både lærer og elever opleve at dimensionerne er i dissonans og dermed i en nedadgående spiral.
Hvis de unge oplever, at aktiviteterne er for udfordrende fysisk, kan det påvirke både den følelsesmæssige, psykiske og sociale dimension og dermed muligheden for flowoplevelser og oplevelsen af anerkendelse i fællesskabet.
Hvis unge af en eller anden grund har det svært i deres liv, kan det også påvirke modet, glæden og motivationen for deltagelse. Dermed er både de psykiske, følelsesmæssige, sociale, kulturelle og spirituelle dimensioner påvirkede, selvom det ikke er fysisk udfordrende for dem at deltage i idrætsundervisningen. På den anden side har undervisere og elever hele tiden mulighed for at skabe og genskabe positive bevægelsesspiraler sammen.

Her kan der åbnes læringsøjeblikke med resonans, selvforglemmelse, flow og fællesskab. I sådanne situationer, kan der åbnes for glædefulde succesoplevelser og store læringsmuligheder. Her kan meget af det, eleverne ikke troede, at de kunne eller turde blive muligt, fordi de griber hinanden i fællesskabet. Des flere dimensioner, der er i positiv vekselvirkning samtidig, jo større læring og udvikling vil der kunne ses hos både den enkelte elev og hele klassen. Dermed kan der over tid skabes en positiv og selvforstærkende spiral, som både kan understøtte fysiske kompetencer, bevægelsesglæde, selvberoenhed, følelseshåndtering, tillid, flow, fællesskab og nysgerrighed i forhold til forskellige kulturer. En sådan positiv spiral kan være med til at skabe det, som kaldes resonans. Resonans betyder medsvingning, genlyd, eller genklang og er i metafysisk forstand den sunde basisfølelse et menneske kan opleve, når det er i autentisk samklang med sig selv og andre (Rosa, 2021).

Derfor kan idrætsundervisningen også skabe ramme om et eksistentielt dannende rum, hvor unge kan sættes i bevægelse.

Og blive dem, de er.
Så de både kan gribe og begribe.
Og lære om og med kroppen.
Sammen.

Referencer

  • Csikszentmihalyi, M. (2008).Flow: The Psychology of Optimal Experience (1sted.). New York,NY: HarperCollins.
  • Hart, S. (2015.), Inklusion, leg og empati – neuroaffektiv udvikling i børnegrupper (1. udgave ). Hans Reitzels Forlag.
  • Merleau-Ponty, M. (1945/2006) Phenomenology of Perception. London & New York: Routledge Classics.
  • Rosa, H. (2021). Resonans – En sociologi om forholdet til verden. Frederiksberg: Eksistensen.
  • Winther, H. (2014). Grundfølelsernes liv og funktion i idræts- og bevægelsesundervisning – idrottsforum.org, 1-12.
  • Winther, H. (2015). Alle kan danse. I Fodfæste og Himmelkys: Undervisningsbog i Bevægelse, Rytmisk Gymnastik og Dans (2. udg., s. 127-142). Billesøe og Baltzer.
  • Winther, H. (2017). Bevægelse og flow i børn og unges lære-, være- og udviklingsprocesser. DOI: 10.23865/fof.v3.2096 Praksisnær bevægelsespsykologisk teori. Unge Pædagoger.
  • Winther, H. (2020). Lær med kroppen. I Lær Med Kroppen (s. 4-24). FFDs Forlag. Højskolens 10 bud Bind 9