Viden
24. oktober 2020
Ditte Toft Clausen
Anti Doping Danmark
Om russiske udøvere kan bære Ruslands fane ind ved Tokyo-legene i sommeren 2021 står endnu uafklaret efter et langt og uskønt forløb om dopingsnyd, der endnu mangler afklaring af straffen mod Rusland.

Da oplysningerne om Ruslands omfattende dopingprogram frem mod og under vinter-OL i Sochi i 2014 så dagens lys, gav det genlyd i idrætsverdenen. Med en skjult lem til hemmelige lokaler i laboratoriet, hvor Ruslands efterretningstjeneste kunne udskifte urinprøver, pludselige dødsfald og dopingcocktails under navnet ”the Duchess” lignede det manuskriptet til en Hollywood-film.

Det var desværre virkeligheden. Vi har endnu ikke set alle konsekvenserne af russernes handlinger, som skulle sikre Rusland vigtige guldmedaljer og prestige som en sportslig magtfaktor internationalt. Sagaen fortsætter, og imens holder den internationale sports- og antidopingverden vejret frem mod november, hvor CAS, den internationale voldgiftsret i sporten, endelig skal afgøre, hvilke konsekvenser nationen Ruslands handlinger skal have. Når CAS træffer afgørelse bliver det forhåbentlig slutningen på den saga, der tog sit udspring allerede i 2010.

Tog bladet fra munden

Yulia og Vitaly Stepanovs navne klinger ikke bekendt for mange. Men når det kommer til dopingafsløringerne i Rusland, spiller de to en afgørende rolle. De blev de første whistleblowere – hun som tidligere atletikudøver på topniveau i Rusland og han som dopingkontrollant hos den russiske antidopingorganisation RUSADA.

Allerede i 2010 tog Vitaly bladet fra munden og søgte det internationale antidopingagentur WADA’s opmærksomhed på RUSADA’s involvering i det, han betegnede som systemisk doping i Rusland. Dengang var reaktionerne eller rettere mangel på samme til at overskue. Ingen handlinger skete som følge af advarslerne fra Vitaly.

Afsløringerne tog først fart i december 2014, da den tyske tv-station ARD med hjælp af skjulte optagelser fra Vitaly og Yulia afslørede, at doping var en integreret del af eliteidrætten i Rusland.

En presset mand

I begyndelsen af 2016 steg presset på en anden mand, der skulle få betydelig indflydelse som whistleblower. Grigory Rodchenkov var i årene 2006-2015 leder af det russiske antidopinglaboratorium, og særligt to hændelser fik ham til at flygte til USA og kontakte de amerikanske myndigheder for at tale om doping i Rusland.

For det første påviste undersøgelseskommissioner i WADA, at han var arkitekten bag mange af de konkrete tiltag vedrørende doping af topudøvere og at dække over positive dopingprøver fra de udøvere. Rodchenkov var manden bag den såkaldte ’duchess-cocktail”, hvor anabole steroider blandet i whisky til herrerne og vermouth til damerne skulle sikre en præstationsfremmende effekt hos udøverne. De skyllede munden med cocktailen for at optage de forbudte dopingstoffer med lav risiko for, at det kunne opdages i dopingprøverne.

For det andet blev han ifølge ham selv advaret om, at hans liv var i fare efter afsløringerne. En påstand der kan have hold i virkeligheden, da der i forlængelse af dopingskandalerne skete to pludselige dødsfald blandt tidligere ansatte i det russiske antidoping arbejde. Først døde den tidligere formand for RUSADA, Vyacheslav Sinyev, af ukendte årsager, og blot to uger senere døde den tidligere direktør for RUSADA, Nikita Kamaev, af et pludseligt hjerteanfald, kun 52 år gammel.

Løbende har Rodchenkov leveret nye afsløringer, senest i en bog i sommeren 2020, og efter trusler fra russisk side lever han i dag i skjul som en del af det amerikanske vidnebeskyttelsesprogram.

Officielle undersøgelser

Såvel Stepanov-parret som Rodchenkovs afsløringer resulterede i to undersøgelseskommissioner med henholdsvis Dick Pound og Richard McLaren i spidsen, der skulle afdække, hvad der faktisk fandt sted i Rusland i perioden 2010 og frem.

Undersøgelserne viste, at der i russisk idræt havde foregået omfattende snyd med doping og ikke mindst var der lagt en betydelig indsats i at dække over positive dopingprøver og at omgå antidopingsystemet.

Dopingsystemet tog fart efter et resultatmæssigt – set med Ruslands øjne – fejlslagent vinter-OL i Vancouver i 2010. Der skulle ske ændringer, så nationen igen var forrest på den internationale idrætsscene. Her kom det russiske dopingprogram i spil med Rodchenkov som en central aktør.

Han var med til at sikre en systematisk doping af de udøvere, som Rusland ønskede at satse på internationalt. Samtidig iscenesatte han et system, der samtidig skulle sikre, at udøveres positive prøver kunne forsvinde i systemerne, og han forberedte, at der var indsamlet ren urin uden dopingstoffer, som kunne erstatte urin fra prøver med dopingstoffer til brug ved testning.

Senere har nye analyser af urinprøverne fra Sochi 2014 vist, at der var prøver med udskiftet urin, der indeholdt dna fra både mænd og kvinder samt indeholdt saltmængder, der ville have slået den pågældende udøver ihjel, hvis de havde det i kroppen. Salt skulle justere prøvens massefylde, som bliver målt ved dopingkontrol.

Pound-rapporten og de to McLaren-rapporter har siden resulteret i, at adskillige dopingsager er blevet rejst mod russiske udøvere i en række forskellige idrætsgrene.

Snyd skal sløres med snyd

Siden rapporterne har det været kattens leg med musen om, hvilke sanktioner Rusland skulle have i international idræt. Taktikken fra Rusland synes at være så vidt muligt at forhale processen. Først frem mod legene i Rio i 2016 og senere i Pyeongchang i 2018, hvor udøvere fra Rusland, der levede op til en række skærpede krav for dopingkontrol, kun fik lov til at stille op under neutralt flag.

WADA’s Compliance Review Committee (CRC), der har stået for indstillingerne vedrørende sanktioner til Rusland til WADA’s eksekutivkomité, har i flere omgange sat deadlines for Rusland, og Rusland har gentagne gange testet tålmodigheden hos WADA.

F.eks. satte CRC en deadline for, at WADA fik adgang til Moskvas antidopinglaboratorium og udlevering af den såkaldte LIMS-database, der indeholdt laboratoriets prøve- og analysedata: En deadline som blev overskredet. Da Rusland endelig udleverede de påkrævede data, var de manipuleret i omfattende grad.

Særligt manipuleringen fik betydning for, at WADA’s eksekutivkomité på indstilling fra CRC i december 2019 udelukkede Rusland fra alle store, internationale idrætsevents i fire år. En beslutning som i starten af 2020 blev appelleret til CAS af Rusland. Covid-19 satte sit præg på appellen, som skulle have været afviklet i foråret 2020, men nu er udsat til november 2020.

Er Rusland inde eller ude?

Ruslands taktik om at forhale processen kan nu komme til at give alvorligt bagslag. Der er lagt op til en fireårig udelukkelse af Rusland fra international idræt. Covid-19 har udsat de olympiske og paralympiske lege i Tokyo fra 2020 til 2021, og stadfæster CAS sanktionen mod Rusland, står Rusland over for at blive udelukket ikke bare to, men tre lege: Tokyo-legene, Beijing 2022 og Paris 2024. De internationale sportsscener, hvor Rusland så gerne vil stå magtfuldt.

Gennem de senere år har der tegnet sig et billede af RUSADA, der i større grad har formået at arbejde uafhængigt af den russiske regering. Mest tydeligt når lederen af RUSADA, Yuriy Ganus, har undsagt sin egen regerings udmeldinger og antidoping handlinger, herunder leveringen af manipulerede data til WADA.

Virkeligheden overgår imidlertid endnu engang fantasien i denne sag. I sensommeren fyrede den russiske olympiske komité Ganus med beskyldninger om korruption. Fyringen har rejst tvivl om antidoping organisationens uafhængighed af idrætten og regeringen, og senest har WADA udtalt sig stærkt kritisk i forhold til beslutningsgrundlaget for fyringen.

Om dette får betydning for CAS’ beslutning om Ruslands videre skæbne i international idræt, må vi afvente til november.

I første omgang er blikket rettet mod de forestående olympiske og paralympiske lege i Tokyo i 2021, hvor det vil være et betydeligt hak i den russiske stolthed at være udelukket.

For de, som er nysgerrige på mere om Ruslands doping, er det oplagt at tage et kig på dokumentaren Ikaros (Icarus på engelsk), som bl.a. er at finde på Netflix.

Om organisationerne og personerne

WADA: World Anti-Doping Agency
Det internationale antidopingagentur, som står for at sikre ensretning af antidoping arbejdet på tværs af lande og idrætter internationalt. WADA står bl.a. bag World Anti-Doping Code, også kaldet WADA-kodekset.

Afgørende beslutninger i WADA bliver taget i organisationens bestyrelse, også kaldet WADA’s eksekutivkomité.

WADA har en komité, der har til formål at træffe beslutninger om, hvorvidt antidopingorganisationer og andre, der har tilsluttet sig WADA-kodekset, f.eks. lande, lever op til reglerne. Denne komité hedder Compliance Review Comittee. Komitéen har derfor været ansvarlig for at vurdere beviser og at indstille til det besluttende organ, WADA’s eksekutivkomité, hvad deres vurdering af Rusland-sagen var.

RUSADA
RUSADA er den nationale russiske antidopingorganisation. RUSADA er den russiske pendant til Anti Doping Danmark. En antidopingorganisation skal ifølge antidopingreglerne kunne agere uafhængigt af et lands regering og idrætsorganisationer. Dette har været tvivlsomt i Rusland i flere omgange, hvorfor de også i perioder har været udelukket.

CAS – Court of Arbitration in Sport
CAS er den internationale voldgiftsret i sporten, som afgør sager regler i sporten på tværs af lande. Retten har hjemme i Schweiz, hvor voldgiftsdommere fra hele verden afgør uoverensstemmelser i idrætten. Dopingsager kan bl.a. appelleres til CAS, som er tilfældet med Ruslands appel af WADA’s afgørelse om udelukkelse af Rusland fra international idræt i fire år.

Dick Pound
Dick Pound er en canadisk jurist, som bl.a. var den første præsident for WADA og har været vicepræsident i IOC. Han blev udvalgt til at stå i spidsen for den første undersøgelseskommission af forholdene i Rusland, som havde fokus på snyd med doping i atletikken. Udredningsarbejdet resulterede i en rapport, der udkom i 2015.

Richard McLaren
Richard McLaren er også en canadisk jurist med speciale i bl.a. idrætsjura. Han blev i 2015 sat i spidsen for endnu en undersøgelseskommission under WADA i halen på Pound-rapporten. Pound-rapporten havde til formål at afdække doping i atletik, men viste, at sagen omfattede langt flere idrætter, hvorfor WADA igangsatte endnu en undersøgelse. McLaren-kommissionens arbejde mundede ud i to rapporter, der blev offentliggjort i juli og december 2016.