Hvert år underviser jeg idræt b-elever i idrætsforeningernes rolle i samfundet. Når jeg spørger eleverne, svarer de næsten alle sammen, at de har været medlem af og desuden primært haft gode oplevelser med de lokale idrætsforeninger. Uanset om det har været pga. fællesskabet, selve idrætten eller andre aktiviteter, så har næsten alle et positivt indtryk af foreningernes arbejde. Derfor er det også lidt paradoksalt, at netop eleverne på ungdomsuddannelserne har tendens til at forsvinde fra de selvsamme foreninger. Hovedårsagen til dette frafald må siges at være tid, for eleverne på ungdomsuddannelserne har travlt og i den sparsomme fritid prioriteres ofte venner og arbejde. Men er det egentlig altid en god prioritering, når nu der også er stigende mistrivsel i aldersgruppen , og det frivillige arbejde og engagement i det lokale foreningsliv kan kobles til god mental trivsel? Og kan man ved at arbejde med dette få etableret et stærkere fællesskab hos eleverne på gymnasiet ved at øge deres eget engagement i aktiviteter efter skole?
Tankerne om dette ledte i foråret 2023 til at jeg, i samarbejde med DGI Nordsjælland, iværksatte et projekt omkring en elevdrevet idrætsforening på Gribskov Gymnasium. Foreningen Gribskov Boulders er således etableret og drevet af eleverne på Idræt b-holdene, men ment som en mulighed for alle eleverne på gymnasiet, så vores klatrevæg også kan have liv om eftermiddagen efter endt skoledag.
Projektets udformning
Eleverne på ungdomsuddannelserne er kritiske med, hvad de bruger deres tid på. Deres indre motivation skal der derfor arbejdes grundigt med, hvis man har forhåbning om, at de faktisk vil lykkes med at etablere og drive en forening på (næsten) egen hånd. Vi har i projektet her derfor tænkt over flere muligheder for at øge elevernes egen motivation for foreningslivet.
Hvis eleverne skal kunne varetage funktioner i en forening og skal have en idé om hvad der ligger af arbejde for at få en forening til at køre godt, så skal de forberedes på det. Der ligger ikke meget af sådan noget materiale samlet nogen steder, og derfor blev det besluttet, at projektet også skulle omfatte undervisningsmateriale, som kunne bruges i idræt b-undervisningen. Da foreningers rolle, som tidligere nævnt, alligevel ofte indgår i den teoretiske idrætsundervisning på b niveau, blev der derfor udviklet materiale, som kan bruges, når man arbejder med befolkningens idrætsdeltagelse. Materialet dækker også dele af idrætshistorien, hvis man også vil inddrage foreningernes og de store idrætsorganisationers formål og opbygning.
Materiale
Materialet er udviklet, så det består af 5 færdigfabrikerede moduler med både lektier og lektionsindhold/inspiration til lærere til alle moduler og er, efter erfaring med mine egne elevers dedikation til lektielæsningen, gjort overkommeligt i omfang. Det er desuden opbygget, så man som lærer kan plukke det ud, man vil bruge eller supplere med materiale eller bøger, man allerede benytter i forvejen i undervisningen.
- Modul 1: Foreninger og Folkeoplysningsloven
- Modul 2: Unge og Foreninger
- Modul 3: Idrættens Organisering
- Modul 4: Den lokale forening og frivillighed
- Modul 5: Foreninger, Generalforsamlinger og Den Stiftende Generalforsamling.
Undervisningsmaterialet kan rekvireres ved at kontakte DGI Nordsjælland, Frederikke De Lichtenberg
Lærerinvolvering
Med tanke på, at ganske få elever har været andet end deltagere i en lokal idrætsforening, så er det måske meget at forvente, at de kan drive en hel forening på egen hånd. Derfor blev det også nødvendigt at involvere lærere/lærer i selve foreningen. Således er der en lærerrepræsentant (mig selv) i foreningens bestyrelse, som i praksis fungerer som tovholder for alt det, der sker i foreningen, også uden for undervisningstiden. Graden af lærerinvolvering er selvfølgelig afhængig af elevernes engagement og evner, men idéen er, at læreren skal være så lidt involveret som muligt, men stadig have styr på, hvad der sker i foreningen, og at der indkaldes til bestyrelsesmøder (som med fordel kan lægges i en spisepause), generalforsamlinger mm.
Idrætsaktivitet
Det er væsentligt, at foreningen har en idrætsaktivitet eller aktiviteter som appellerer til eleverne. Der findes allerede meget veletablerede foreninger i de store sportsgrene i nærheden af Gribskov Gymnasium (fodbold, håndbold, gymnastik mm.), så i projektet her blev der valgt en idrætsgren, som ikke findes i området og som desuden kunne tiltrække elever, der ikke nødvendigvis er drevet af det kompetitive element i idræt – det er der rig mulighed for at finde andre steder. Derfor valgte vi til projektet her klatring, nærmere bestemt bouldering, da gymnasiet allerede har en klatrevæg, og foreningen har derfor navnet Gribskov Boulders.
Innovation i idrætsteoriundervisningen
At få koblet teoretisk undervisning med en praktisk virkelighed er efterspurgt i mange sammenhænge, men er ikke altid så nemt at implementere i den teoretiske idrætsundervisning. At skulle skabe en forening og drive den efterfølgende må siges at være praksisvirkelighed, og det innovative element i at anvende noget kendt (foreningers rolle, idrættens hovedorganisationer osv.) i en ny sammenhæng (den elevdrevne idrætsforening) bliver i projektet her tydeligt.
Belønning
For at få elever til at melde sig til forskellige funktioner i foreningen er det vigtigt, at de kan se et formål med deres arbejde. Formålet er selvfølgelig også af et større og mere langvarigt perspektiv, men det kan måske være svært at se for den enkelte lige i situationen. Derfor blev det besluttet, også at tildele et såkaldt frivillighedsbevis til alle dem, der udfører ekstra opgaver for foreningen. Frivillighedsbeviset udstedes af gymnasiet og kan af eleverne bl.a. bruges ifm. søgning af fritidsarbejde eller andet arbejde efter deres tid på gymnasiet.
Evaluering af projektets første år
Gribskov Boulders er nu en helt reelt etableret forening med CVR-nr., bankkonto, medlemsregister, foreningen er blevet medlem af DGI og alle de andre administrative opgaver, der nu hører med til at danne en forening er nu overstået. Der er en bestyrelse bestående af 5 medlemmer; 1 forperson, 1 kasserer, 2 menige bestyrelsesmedlemmer samt 1 lærerrepræsentant. Således kan man sige, at foreningen er i gang, og dog er projektet stadig i sin indledende fase. Etableringen har været lidt en langsommelig proces bl.a. pga. udfordringer med at få oprettet en bankkonto og flere andre administrative opgaver, der som nævnt skal klares, inden man formelt har en forening. Derfor har der heller ikke været alt for mange aktiviteter på programmet for foreningen endnu, men det er blevet til nogle eftermiddagsklatringer samt besøg hos forskellige boulderhaller i Københavnsområdet.
Efter min egen opfattelse har undervisningsmaterialet været medvirkende til at få øjnene op hos mange elever for, hvad der er af udfordringer ift. unges engagement i det lokale foreningsliv og samtidig få dem til at reflektere over deres egne valg. Forhåbentlig leder det til, at ikke bare Gribskov Boulders får gavn af deres engagement, men også andre lokale idrætsforeninger på længere sigt.
Der har også været udfordringer, som man ikke skal undervurdere, hvis man tænker at iværksætte lignende projekter og initiativer på andre ungdomsuddannelser. Elever glemmer hurtigt… og de skal derfor ofte mindes om deres ansvar og forpligtelser, når de påtager sig funktioner og arbejde, og man kan som lærer nemt komme til at påtage sig mange af deres funktioner, hvis ikke man er helt tydelig i opgavebeskrivelsen. Deraf kan det også nemt blive en ret omfangsrig opgave for den eller de involverede lærere, så det kan være en god idé, hvis man får ledelsen på gymnasiet til at se fordelene ved projektet og levere nogle ekstra timer til opgaven.
Fremtidsperspektiver
Projektet her kan forhåbentlig gavne både det sociale liv og fællesskabet på gymnasiet samt det lokale idrætsliv og samfundet som helhed, og vil også give muligheder for at eleverne kan tilegne sig nogle færdigheder, de kan bruge i mange andre sammenhænge. De demokratiske effekter samt trivselseffekter er ikke direkte målbart i udformningen af projektet, men vurderingen er, at elevernes bevidstgørelse om netop disse effekter i sig selv vil være effektfulde. Det innovative arbejde i teoriundervisningen har allerede vist sig, og indtrykket er, at eleverne syntes, det var sjovt at være med til.
Hvis projektet kan inspirere andre til at iværksætte lignende initiativer andre steder i landet, er man mere end velkommen til at kontakte mig, også hvis man bare har spørgsmål til projektet. DGI Nordsjælland har desuden været meget behjælpelige med at få projektet igennem og hjulpet foreningen i gang og vil gerne være behjælpelige for andre, hvis man skulle få lyst til at give sig i kast med det i fremtiden.