Om fodbold for alle

Vi har begge baggrund i fodboldverdenen, men var ikke helt tilfredse med de fodboldforløb vi praktiserede. Vi synes at forløbene mindede for meget om det, der foregår i foreningsfodbold, og ikke om det som vi praktiserede i gymnasiet i andre boldspil. Vores krav i fodbold var simpelthen for svære for den uerfarne fodboldspiller. I andre boldspil havde vi ofte lavet tilpasninger, der gjorde det realistisk for uerfarne at opnå et vist niveau af boldspilskompetencer. For eksempel var basketball ændret fra spil på fuld bane til at spille 3v3, i volleyball inddrages en del teenvolley elementer og i floorball arbejdes der ikke med alle skudteknikker.

Denne problematik ville vi imødekomme i et nyt fodboldforløb, og derfra opstod ”Fodbold for alle”. Se den fulde beskrivelse af forløbet her

Faglige mål

Med udgangspunkt i DBUs Aldersrelateret træning , DBUs børnetræning og erfaringer fra andre boldspil i gymnasiet så opstillede vi faglige mål for forløbet. Det betød også at vi havde fravalgt elementer, som vi godt kunne have fundet på at tage med i tidligere forløb, som fx hovedstød, halvtliggende vristspark, indlæg og tæmninger med lår og bryst.

Tekniske færdigheder:

• Tæmning af bold langs jorden og i luften (inderside eller fodsål)
• Aflevering af bold (indersideafleveringer). Afleveringer er en relationel færdighed og eleverne skal opnå evne til at vurdere medspillerens evner ift. fart og retning i aflevering.
• Retningsbestemt tæmning med efterfølgende aflevering.
• Driblinger (inderside-, yderside og fodsål med primærben).
• Dækning af egen bold.
• Skud med inderside.

Taktiske færdigheder:

• Forståelse for hvordan bolden drives frem (driblinger/afleveringer), og hvad der er mest effektivt.
• Formationer og positioner på banen.
• Spilbarhed, herunder at kunne udnytte banens bredde og dybde.
• Forståelse for og udførelse af: Bandespil, overlap, boldovertagelse og modløb.
• Defensivt arbejde med højt og lavt pres.

Placering af forløbet i et 3-årigt STX-forløb

Der er mulighed for at benytte forløbet på alle 3 år. Der er i 1.g gode muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for generel boldbasis i forløbet, som der i senere boldforløb kan trækkes paralleller til og bygges ovenpå. Hvor de tekniske elementer primært tager udgangspunkt i børnetræning, så tages der i det taktiske lidt mere hensyn til, at elevernes forståelse er større i gymnasiet, og derfor arbejder vi for eksempel med overlap for at skabe overtal, dækning af egen bold, skabelse af rum, spilbarhed og bandespil. Afvikles forløbet i 3.g vil man fint vil kunne skabe en progression ift. tidligere boldforløb ved fx at lægge mere vægt på det taktiske i spillet.

I forhold til paralleller og progression i forhold til andre boldspil, så kan nævnes at overlap minder om 2 mod 1 i floorball, at der benyttes tempo- og retningsskift som man kender fra ultimate og basketball, at presspillet kan bygge ovenpå principper fra håndbold og floorball, mens positionering og spilbarhed i 5 mod 5 fodbold kan minde om det, der kendes fra basketball og floorball. Derudover kan der være tekniske øvelser såsom afleveringsfirkant, som eleverne også kan arbejde med i for eksempel basketball, floorball og ultimate.

Pædagogiske overvejelser

Vores oplevelse er at eleverne meget gerne vil nå til det færdige spil, særligt de fodboldvante elever. For at imødekomme dette og samtidig skabe mere fokus i de tekniske øvelser kan man med fordel veksle mellem øvelser og småspil. Vores forløbsbeskrivelse lægger sig op ad den mere klassiske modulopbygning, hvor spilsekvensen ligger til sidst.

Fodbold er et af de spil, hvor der kan opleves stor modstand, hvilket også var et af de emner der blev vendt under afviklingen af kurset på GF2022. Det kan både være i form af, at de fodboldvante elever bare gerne vil spille kamp, og derfor ikke er interesseret i at hjælpe og løfte de andre elever, ved fx at hjælpe med at få øvelserne til at lykkes, eller sætte tempoet ned for at tilgodese de svage elever.

Vi har haft positive oplevelser med at gøre de dygtige fodboldspillere opmærksomme på at deres kompetencer fremstår tydeligt for os tidligt i forløbet, og i stedet inddrage dem på måder, hvor de kan bidrage til at øvelser fungerer og tilmed løfte niveauet i de enkelte øvelser. Vi har italesat hvordan dette ikke bidrager til at sænke deres eget niveau, men tværtimod er med til at bevise stor samarbejdsevne og fagligt overskud. På samme måde som en dygtig danser ofte inddrages til at hæve bevægelseskvaliteten i en koreografi, eller en springgymnast bruges som foreviser og modtager i spring.

Helt konkret har vi henvendt os på tomandshånd under øvelser og i spil, og bedt dygtige elever benytte deres relationelle færdigheder sådan at de overvejer hvem modtageren er i en afleveringsøvelse. Hvis de tænker over at den gode aflevering tager hensyn til modtageren, så får de også en større forståelse for at spille en lettere bold. Ligesom man kan bede dygtige elever om at presse mindre i spil, og derved give klassekammerater mere tid med bolden for at kunne lykkes med tæmninger, driblinger og afleveringer. Derudover kan dygtige elever inddrages som spilfordeler (playmaker) og derved udnytte deres overskud til at hjælpe de andre med taktisk forståelse, ved at bruge kommunikation aktivt i spillet, og derudover kan de andre observere den dygtiges bevægelser i spillet. På samme måde som vi ofte bruger en dygtig kaster i ultimate som handler, en dygtig basketballspiller som guard (playmaker) eller en dygtig floorballspiller som center.

Der arbejdes i forløbet hen mod et 5 mod 5 spil, da vi gerne vil have et spil, hvor der potentielt er mulighed for mange boldberøringer til hver spiller. Meget af tiden spilles der dog småspil med 3 mod 3, eller 4 mod 4. Oftest vil spillet være med ekstra regler, fx skal alle være over midten før der må scores, for at sikre løb fra alle og opmærksomhed på spillet, som er vigtigt når der senere arbejdes med højt og lavt pres. Spillene vil desuden ofte være med forskellige mål, fx dribling over baglinje, endzoner til scoring som i ultimate, to mål til hvert hold etc.

Øvelsestilgangen belyst ud fra eksempler

Et eksempel på hvordan de faglige mål er nedskaleret er at der kun arbejdes med inderside- og fodsålstæmning. Sidstnævnte er medtaget, fordi vores oplevelse er at ikke-boldvante elever gerne vil stoppe bolden ved at sætte foden ned på bolden. Fodsålstæmningen er meget brugt i futsal og er taget med, men med fokus på, at bolden ikke triller under foden, altså at forfoden løftes mere end hælen for at undgå dette. I arbejdet med tæmninger og afleveringer har vi ladet os inspirere af, hvad vi gør i mange andre boldspil. Her arbejder vi ofte med ’fodring’ i tillæringen af tekniske elementer, måske særligt i volleyball, som også er et teknisk vanskeligt spil. I tæmningsøvelsen i modul 1, hvor 2 står overfor hinanden startes fx med, at bolden trilles til medspilleren med hænderne, som tæmmer bolden, samler denne op og triller retur.

Vi arbejder udelukkende med indersideafleveringen, og denne bringes med over i afslutninger, hvor der også kun arbejdes med dette spark i afslutninger. I flere af de tekniske øvelser kobles der et mål på, så øvelsen afsluttes med en afslutning. der er to grunde hertil; De boldvante får lov at sparke på mål og kan fint arbejde med hårde og præcise afslutninger, mens de mindre boldvante får en positiv oplevelse ved at have mange afslutninger der fører til mange mål.

Vi har tidligere begge oplevet en tendens til at have mange forskellige øvelser med. Det har vi også skaleret meget ned, for at sikre genkendelse af øvelserne hos eleverne. I stedet har vi arbejdet med progression indenfor øvelserne. De to mere komplekse øvelser der er gået igen af teknisk karakter, er Ajax-firkanten (figur 1), hvor den simple model er at der afleveres til næste kegle efterfulgt af løb til keglen. Øvelsen kan justeres så der fx dribles til næste kegle, der kan spilles bande, eller der kan afsluttes på mål med indersideaflevering når bolden er nået rundt. Øvelsen giver derfor eleverne mulighed for at vise stort set alle af de tekniske elementer i de faglige mål.

Den anden øvelse der er anvendt, er Y-øvelsen (figur 2), dog kun et halvt Y for at mindske kompleksitet for gymnasieeleverne. Ligesom Ajax-firkanten kan der også varieres på denne, så i stedet for bandespil mellem A og B vender B med bolden og spiller op på C til bandespil. Der kan sættes afslutning på enten ved at B afslutter efter bandespil med C eller C vender med bolden og afslutter i stedet for at spille retur til B. For de rigtig dygtige kan øvelsen laves med frit valg i forhold til aflevering eller vending, og derved stilles højere krav til elevernes spilforståelse.

Vi har i forløbet haft succes med at give eleverne en forståelse af højt og lavt pres gennem 1 mod 1 spil, hvor inspirationen er hentet fra basketball og floorball. Her har eleverne skullet forsvare en linje eller et keglemål, ved skiftevis at presse lavt eller højt, og der ved induktivt erfare hvilken forskel det har for sværhedsgraden, om man presser på den ene eller den anden måde. Her erfares det, at et lille keglemål kan være nemmere at forsvare ved lavt pres, mens en dygtigere spiller kan nå at lave flere mål hvis personen presser højt.
Det har desuden vist sig at være en god icebreaker for de elever der har det vanskeligt med den fysiske kontakt i spillet, fordi det kommer gradvist ind via øvelsen. Formålet er at eleverne øver sig i at skærme boldholderen fremfor at tackle og den boldbesiddende arbejder med at dække bolden og holde den langt fra modstander mens der arbejdes fra linje til linje.

Opsamlende erfaring

Efter at have afholdt kursus for andre gymnasielærere, samt undervist i forløbet af flere omgange – så er vores erfaring med Fodbold for alle rigtig positiv. En vigtig erfaring vi har gjort os er, at det overfor eleverne også er vigtigt at italesætte forløbet som Fodbold for alle fremfor ”bare” at kalde det Fodbold, fordi denne italesættelse er med til at fjerne fokus fra foreningsfodbold, og tone det mere hen imod et inkluderende boldspil. Vi oplevede at fodbold-uvante gymnasieelever havde succesoplevelser med spillet, og at det pludselig var muligt for denne elevtype at efterleve de faglige mål, hvis eleven var flittig og havde en fornuftig fysisk kapacitet. Derudover oplevede vi på kurset, at fodbold-uvante idrætslærere pludselig fandt en vinkel hvorved de følte sig kompetente til at undervise i fodbold i gymnasiet.

Vi har ikke oplevet at de dygtige fodboldelever blev problematiske i forhold til den tekniske eller taktiske udvikling for de uvante, men vi oplevede at vi var nødt til at snakke mere med dem på tomandshånd, end vi kender det fra andre sportsgrene, hvor vi kan have elever med særligt idrætstalent, for eksempel basketball, floorball, springgymnastik, hiphop etc. Derudover oplevede vi faktisk, at mange dygtige fodboldelever stadigvæk havde forbedringspotentiale i forhold til for eksempel koncentration i øvelser og placering af indersidespark. Særligt arbejdet med at forbedre deres placering af indersidespark var særligt motiverende for denne type elever, selvom deres niveau lå over hvad der kunne forventes i gymnasiet. Sidst men ikke mindst, så havde de fodboldvante elever en tendens til at have et stort dommerfokus, hvor vi arbejdede hen imod at eleverne selv skulle dømme kampene og have fokus på fairplay, sådan at fodbold kan spilles for alle.

Materialer

Hele vores forløb med moduloversigt, beskrivelse af de enkelte moduler, eksempel på drejebog osv. kan du finde her. Derudover findes der virkelig meget materiale med tekniske og taktiske fodboldøvelser foruden mange instruktionsvideoer. Vores erfaring er at mange øvelser hurtigt bliver komplekse. Vi har linket til nogle videoer i vores materiale, men ellers kan anbefales tidligere nævnte materialer fra DBU og DGIs trænerguide, hvor man har mulighed for at filtrere på alder, niveau og emne.