Kulturelt lederskab indenfor idrætsfaget i gymnasieskolen er ikke et belyst emne, men yderst relevant, når det gælder uddannelse af lærere, idet kulturen er en vigtig faktor for udvikling af elevernes læring. Jeg har lavet et speciale om idrætslæreren som kulturel leder for at undersøge, hvordan læreren gennem sine handlinger kan skabe et miljø, hvor eleverne er motiverede for aktivitet og læring gennem idrætsundervisningen. Undersøgelsen blev foretaget med henblik på idrætslærerens handlemuligheder (Storm & Svendsen, 2021), da netop læreren er en kulturbærer, hvis handlinger og værdier har betydning for elevernes læring og trivsel i undervisningen.
En lærerrolle er også en lederrolle
Baggrunden for studiet skal findes i Edgar Scheins forståelse af kultur samt ledelse af kultur. Ifølge Schein er kultur både et ”her og nu” dynamisk fænomen og en baggrundsstruktur, der påvirker mennesker på flere måder. Herudover opstiller Schein tre præmisser for sin forståelse af kultur, hvor én er, at kultur kan ledes. Heraf udspringer det, Schein kalder for kulturelle indlejringsmekanismer, hvilket er, hvad ledere er opmærksomme på, måler og kontrollerer regelmæssigt; hvordan ledere reagerer på kritiske hændelser og kriser i gruppen; hvordan ledere tildeler ressourcer, bruger rollemodeller, tildeler belønninger og status; og endelig hvordan de rekrutterer, udvælger, fremmer og ekskluderer (Schein, 1994). Kulturel ledelse vil derfor i praksis blive udøvet gennem kulturelle indlejringsmekanismer, som vedligeholder, udvikler samt skaber værdier og normer i en gruppe.
Scheins forståelse af kultur og ledelse er også en essentiel del af studier af succesfulde talentudviklingsmiljøer, som Henriksen og kollegaer har foretaget. Via en holistisk økologisk tilgang er der identificeret en række væsentlige træk, der forklarer den positive funktion af et miljø. Et væsentligt træk for en stærk kultur er, at der bliver gjort, hvad man har sagt, man vil gøre. Studierne af succesfulde talentudviklingsmiljøer indikerer, at ledere spiller en afgørende rolle i at vedligeholde og udvikle de positive egenskaber ved et miljø (Henriksen, Storm, & Larsen, 2017). Man udforsker dog ikke, hvordan dette opnås.
Med udgangspunkt i de fund, studier med holistisk økologisk tilgang til talentudviklingsmiljøer fandt, og Scheins kulturelle indlejringsmekanismer, har Storm og Svendsen udviklet et koncept for kulturel ledelse i idrætsundervisning og ungdomssport. I studiet kommer man frem til fem handlemuligheder, en underviser kan være opmærksom på for at kunne agere hensigtsmæssigt som kulturel leder og derved skabe et miljø med plads til læring. De fem handlemuligheder er: Designe en formålsbestemt praksis, styre inklusion og heterogenitet, handle som en rollemodel, skabe et motiverende miljø samt kommunikere værdier og have opmærksomhed på diskurser (Storm & Svendsen, 2021). På baggrund af disse fem handlemuligheder, har jeg undersøgt to idrætslærere på Tornbjerg Gymnasium.
Et kvalitativt studie
Undersøgelsen tager udgangspunkt på et gymnasium i Odense, hvor der har været fokus på idrætslærernes overvejelser og handlinger i forbindelse med at skabe et læringsrum, som lever op til bekendtgørelsens mål og vejledninger. Over en periode på 2 måneder er 3 idrætshold observeret, og senere er afholdt interviews med underviserne med en interviewguide, som indeholdt spørgsmål med afsæt i den observerede undervisning samt teorien på området. Både observationerne og interviewenes var indbringende og inspirerende, da der var flere områder, hvor lærernes handlinger var afgørende for kulturen. Følgende viser de mest afgørende handlinger og overvejelser i undersøgelsen.
Forberedelse til succes
De fleste planlægger undervisningen ud fra bekendtgørelsen og dennes formål. Det er vigtigt, der er et tydeligt formål med aktiviteterne, da dette er med til at klargøre for eleverne, hvad der er vigtigt at fokusere på at lære sig. Overskuelige opgaver med en klar og tydelig ramme, hvor der var plads til medbestemmelse, men uden at opgaven blev uoverskuelig, lykkedes i høj grad for gymnasielærerne. De var særligt opmærksomme på hele tiden at tilpasse niveauet, så eleverne blev udfordret og i sidste ende mestrede og lykkedes med opgaven. Denne tilgang gav eleverne stor motivation og gåpåmod, da selv udfordrende opgaver i sidste ende blev løst, hvis bare de trænede tilstrækkeligt. Tiden og redskaberne til vejen derhen styrede lærerne fuldstændig. Så på trods af at niveauet karaktermæssigt ikke var det højeste, skabte det stor værdi at vælge noget teknisk fra og i stedet give eleverne succesoplevelser med fra undervisningen.
Identiske lektionsplaner fungerer ikke identisk!
Vi ved alle, at der er stor forskel på idrætshold. Eleverne er afgørende for, hvordan planen udspiller sig. Her er vi som lærere nødt til at se på, hvilken kultur der er på idrætsholdene og agere efter det. Herudover må vi huske på, at kulturen kan ledes, og dem, som skal gå forrest, er os selv. Undersøgelsen viste et tydeligt eksempel på en situation, som gentager sig gang på gang. Den ene lektion med et idrætshold var en succes. De skulle løbetræne, alle elever fik opgaven forklaret og klarede sig fornemt igennem. Dagen efter var det et andet idrætshold, men samme årgang og samme forløb. Derfor var det ikke overraskende, at lærerens fremgangsmåde til forveksling lignede den fra dagen før, samme formuleringer og igangsætning. Men forskellen på de to lektioner var tydelig, og man kom aldrig i nærheden af den succesoplevelse, som lærerne dagen forinden havde fået med det andet idrætshold. Sammenligningen af de to lektioner er et eksempel på, at det ikke kun er lærere med deres planlægning og den måde, hvorpå de formulerer sig, som afgør, hvordan en lektion udfolder sig. Elever er forskellige og skal ledes forskelligt, og er man bevidst og handler på dét område, er der stor chance for, at eleverne bliver mere motiveret i undervisningen.
I sidste ende karakter
Siden idræt blev vedtaget som eksamensfag, er niveauet for undervisningen højnet, særligt den teoretiske del, hvilket er med til at højne niveauet generelt. I undersøgelsen gjorde lærerne, bevidst og ubevidst, en masse gode ting i lektionerne, dette for at favne bredt og motivere eleverne til deltagelse i idræt. Meget af den motivation kommer dog også i forbindelse med elevernes ønske om at klare sig godt karaktermæssigt. Det skete et par gange, at karakter i afmagt blev brugt som middel for at få eleverne til at præstere bedre i undervisningen i situationer, hvor de udviste manglende lyst til at være aktive. Her medgav lærerne selv, at dette ikke var løsningen, og det var da heller ikke altid, eleverne reagerede positivt på trusler som: ”Husk nu, jeg skal give dig karakter ud fra, hvad jeg ser”. Det er derfor værdifuldt at finde motivation gennem elevernes interesser og andre faktorer, som ikke sætter karakter i fokus. Både elever og lærere ved, at der sker en bedømmelse, men optimalt er det, når vi finder en indre glæde og lyst til bevægelse og læring gennem undervisningen.
Kan man udefra aflæse dine værdier gennem din undervisning?
Det var tydligt for mig som observatør, at idrætsholdene på gymnasiet i Odense havde nogle grundlæggende antagelser om, at man til idræt altid var omklædt og aktiv. Det var ikke værdier, som på noget tidspunkt blev italesat, det havde det uden tvivl været tidligere, men de var ved et punkt, hvor det var klare aftaler blandt lærere og elever. Du kan som underviser styre kulturen netop ved at være bevidst om dine værdier og hvad du vægter højt i din undervisning. For at inkorporere værdierne hos idrætsholdene, er du i første omgang nødt til at gå forrest som rollemodel og kontinuerligt efterleve dem og kommunikere dem ud til eleverne. På den måde vil de over tid blive til grundlæggende værdier, som er grundstenene for den kultur, der finder sted i undervisningen.
Litteratur
- Henriksen, K., Storm, L. K., & Larsen, C. H. (2017). Organisational culture and influence on developing athletes. I C. J. Knight, C. G. Harwood, & D. Gould, Sport Psychology for Young Athletes (s. 216-227). London: Routledge.
- Schein, E. H. (1994). Organisationskultur og ledelse (2. udg. udg.). København: Forlaget Valmuen.
Storm, L. K., & Svendsen, A. M. (2021). Conceptualising Cultural Leadership in Physical Education and Youth Sport: An Outline for a Pedagogical Concept. Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, SDU. Odense: University of Southern Denmark.