Andreas:
Thomas, I har nu haft Idræt A på Slagelse Gym i 5 år. Hvad tænker du om at det nu er blevet godkendt som studieretningsfag, som alle gymnasier kan søge om?

Thomas:
Jeg er rigtig glad. Det har været en stressende proces at ansøge hvert år de sidste 3 år om en forlængelse. At det nu bliver en permanent ordning, giver ro på. Det er også rigtig dejligt, at Idræt A nu kan udbredes til andre gymnasier. Det er godt for faget, at det kommer på højeste niveau. Vi har oplevet mange positive erfaringer med Idræt A, så jeg synes bestemt, at det er berettiget med faget på A-niveau.
På Slagelse Gymnasium har vi 13 klasser på hver årgang, hvor af tre er med Idræt A og Samf. A. I den gamle studieretning med Idræt B havde vi kun to klasser, så det er en populær studieretning. Vi har også erfaret, at Idræt A-studieretningen er god til at fastholde eleverne. De bliver i klassen. Idræt A har også være med til at løfte idrætslærermiljøet på skolen, hvor vi hjælper, udvikler og inspirerer hinanden.

Fra idræt B til idræt A
a) Praktisk/mundtlig eksamen:
21 min pr. elev. (til praktik og praksisteori) + 24 min til case.
Mindst 24 timers forberedelse til case, der trækkes sammen med forløbspakken. Casen skal være knyttet til mindst én af de discipliner/forløb, der trækkes. Innovation kan indgå i casespørgsmålet, hvis det har været anvendt i forløbet.

b) Skriftlig eksamen:
5 timers bunden prøve.
Delprøve 1: Case uden bilag. 40%=2 timer.
Delprøve 2. Vælge 2 af 3 delopgaver, hvor hver af delopgaverne er fokuseret inden for et fagområde (hum, nat, samf) med bilag, der skal inddrages. Samlet 60%=3 timer.

c) Timetal
Idræt A starter direkte efter grundforløbet.
Der er 215 timer undervisning mod 125 timer på idræt B.
80 timers fordybelsestid (heraf 15 timer til projekt i 3.g) mod 10 timer i tidligere reform på B-niveau
Studieretningen er godkendt med Idræt A, hvor man lokalt ansøger om en særlig forankring med andet fag.

Andreas:
Hvad er den væsentligste forskel på Idræt B og Idræt A?

Thomas:
Forskellen er skriftlighed og innovation. Vi arbejder en del med den skriftlige dimension i faget. Eleverne skal til en 5 timers afsluttende prøve i idræt A. Tidligere havde vi 10 elevtimer på Idræt B, mens der nu er afsat 80 elevtimer på A-niveauet. Af de 80 timer skal 15 timer gå til en projektopgave, hvor vi har valgt at inddrage innovation. Vi har fokus på projektarbejdet i både 2.g og 3.g. I 2.g arbejder eleverne med skolernes motionsdag. Fokus er bl.a. på forskellige anderledes måder at bevæge sig på og aktivitetsudvikling. Arbejdet munder ud i at vi afholder skolernes motionsdag for tre folkeskoler i Slagelse. I 3.g afholdes innovationsprojektet, med tilhørende projektopgave på 15 timer, som en 2-dages camp. Det sker i samarbejde med Slagelse Kommune, som leverer en case til hver klasse, og med Institut for Idræt og Biomekanik (IOB), SDU, hvor universitetsstuderende faciliterer campen, som en del af et kursus på universitetet. I år vil Slagelse Kommune levere følgende tre cases:

1. Skabe aktiviteter for en gruppe børnehavebørn, der er på vej i SFO, hvor fokus er på at bruge fysisk aktivitet til at skabe trivsel.
2. Skabe aktiviteter for en gruppe seniorer i et aktivitetscenter, hvor de ældre skal få lyst til at være fysisk aktive.
3. Skabe aktiviteter for unge i alderen 16-29 år, der kan motivere dem til at være mere aktive. Især mange piger, særligt i udskolingen, mister lysten til idræt.

På sidste dag af campen møder eleverne politikere, pædagoger, ergoterapeuter m.fl., der udfordrer deres ideer til aktiviteter. Herefter udvikler eleverne videre på deres aktivitet, der sidst på dagen afprøves på målgruppen.
Dette projektarbejde hjælper til at få flere elever til at skrive SRP i idræt. Projektet giver viden og kunnen om metode, særligt observation og interviews, der kan overføres til en SRP med idræt.

Eksempel på samarbejde med lokalsamfund, højere læreanstalter og lokale foreninger/projekter hvert år:

1.g. Et forløb i boldspil, der afsluttes med bevægelsesbaseret innovation, hvor lokale idrætsforeninger kan inddrages.

Tidligere: Innovationsforløb med idræt A og samfundsfag A, der munder ud i løsningsforslag om fremtidens idrætsforening med særligt fokus på integration. Samarbejde med DIF og lokale idrætsforeninger.

2.g. Idræt A klasserne udarbejder – ved brug af bevægelsesbaserede, innovative metoder – inkluderende aktiviteter til mellemtrinnet på en lokal folkeskole på “Skolernes Motionsdag”.

3.g. InnovationsCamp: ”Bright Over Night” med idræt A og samfundsfag A. Samarbejde med IOB, SDU, hvor universitetsstuderende faciliterer campen som del af deres kursus på universitetet, og Slagelse Kommune leverer cases til klasserne i studieretningen. Senest omhandlede campen udvikling af aktiviteter og bevægelsesmiljøer samt engagement af unge i frivillige fællesskaber ved Halsskov Færgehavn.

På Idræt A er der også mere undervisningstid end på B niveau. I 3.g har vi ca. 4 lektioner om ugen, mens det er 2.g er ca. 3,5 lektioner (70 minutters lektioner). Det fordeles ca. 50/50 med teori og praksis. Vi arbejder med at tænke progression og genbruge teorier til praksis i forskellige discipliner (fx spilfasemodellen) og indenfor de faglige emner (fx fysiologi).

Typisk når vi 3 forløb på et år. I 2.g og 3.g har vi også et længere innovationsforløb. Generelt kan man sige, at forløbene er længere end på B-niveau – typisk op til 20 lektioner á 70 min.- heri er både teori og praktik. Vi går lidt mere i dybden med fysiologien end tidligere, men ikke meget. Der er et krav om, at vi skal arbejde med både national og international idrætshistorie. Vores studieretning er Idræt A og Samf. A hvorfor vi har et tæt samarbejde med samfundsfag omkring sociologi, idrætsdeltagelse og integration gennem idræt. Det fungerer rigtig godt, synes jeg. I de praktiske lektioner bruger vi mere video i undervisningen end tidligere. Der er tid til det, og det understøtter praksisteorien og forståelsen af den enkelte elevs færdighedsniveau.

Den afsluttende prøve på Idræt A er også anderledes end på Idræt B. På Idræt A trækker eleverne også en forløbspakke med tre discipliner. For hver forløbspakke er der en case, som eleverne i grupper skal svare på i løbet af de 24 timer, som de har til forberedelse. Og så er de oppe i grupper, hvor hver elev har 24 minutter med sig til den mundtlige fremlæggelse og samtale om casen. Det giver en væsentlig længere mundtlig prøve, end vi har været vant til, men det fungerer faktisk rigtig fint. Eleverne har virkelig mulighed for at vise, hvad de kan, og det er ikke muligt at sidde og putte sig.

Der er også et krav om kontakt med idrætslivet i lokalområdet. Det er rigtig spændende at samarbejde med kommunen, folkeskoler og idrætslivet i byen. Jeg synes, at det har være meget positivt, og alle aktører har modtaget os med åbne arme. Jeg synes, at eleverne får meget ud af dette samarbejde og vokser med opgaven. Og timetallet på Idræt A gør, at der er tid til lave dette samarbejde.

Andreas:
Hvilke gode råd vil du give til gymnasier, der måtte ønske at ansøge om Idræt A- studieretningen?

Thomas:
Der er flere ting, som jeg synes man skal overveje. Man skal bl.a. overveje, om man har kapacitet nok. Har man nok lærere, der kan trække idræt A. Det kræver flere idrætslærere, der har lyst og mod på at arbejde med det nye fag. Optimalt set, så bliver hele idrætsgruppen aktiveret i det arbejde. Man skal også have en vis kapacitet i forhold til idrætsfaciliteter. Idræt A giver en belastning på idrætshallerne.
Man skal også være klar på at få kontakter i lokalområdet. Det er et krav i læreplanen. Vi oplevede stor velvilje til at samarbejde med os, men det krævede lidt arbejde. Vi har pt. samarbejde med Slagelse Kommune, folkeskoler, lokale idrætsudbydere og SDU Odense.

Eksempel på et 3-årigt indhold på idræt A:
1.g. Grundtræning + langrend, Cha-cha-cha, ultimatebold (innovation anvendes i slutningen af forløbet fx med formålet at skabe et mere inkluderende boldspil).
2.g: Inkluderende basketball, sundhedsprojekt (innovation), jive, pickleball, studietursprojekt (fx til Barcelona).
3.g: Træningsprojekt, boldspil fx volleyball med tilpassede regler, springgymnastik, 2-dages innovationscamp, hiphop.

I det enkelte forløb er der en tæt kobling mellem praktik, praksisteori og rammeteori. Herunder er et eksempel et sådant forløb.

Eksempel på et forløb: Volleyball og integration.

Formål for praksis:
Skabe et inkluderende spil med rytme og bevægelse.

Indhold (praksis):
Teknik: Mestring af de basale slag i formelle øvelser.
Taktik: Fokus på at forstå og opnå rytmen i spillet volleyball – gerne ved at det enkelte team tillemper slagene ved fx at gribe bolden. Kommunikation og parathed.

Praksisteori:
a. Parathedshjulet (armstilling, balance, tyngdepunksfald, spilcentrum, anticipation).
b. Spilfasemodellen til net/vægspil (servefase, mellemfase, åbningsfase, slutfase).

Rammeteori:
a. Træningslære: Springtræning, test af hoppehøjde, anaerob træning, test af anaerob effekt/kapacitet,
b. Teamudvikling/roller/kohæsion (repetition)
c. Integration (nyt).

Evaluering:
a. Ved forløbets afslutning udarbejder hvert team en drejebog og går til forløbsprøve i den efterfølgende.
b. Eleverne udvikler ved brug af bevægelsesbaserede innovative metoder en træningssession til VKV Vestsjælland med henblik på at integrere en etnisk gruppe af børn/unge i klubben.
c. Rapport: Hvert forløb afsluttes typisk med en rapport med 5 timers fordybelsestid. I dette forløb i 3.g ligner rapportformen den skriftlige eksamensform. Til denne rapport forventes at eleven bruger 3 timer til case og 2 timer til delopgave 2.
Delopgave 1. Case med volleyspiller.
Delopgave 2. Teamudvikling og integration ift. Get2sport konceptet (vedlagt som bilag).