Indledning og baggrund

Siden 1871 har idrætsfaget været en fast del af gymnasieskolen, og ud over dansk og historie er idræt det eneste fag, som i al den tid har været obligatorisk for alle elever på det almene gymnasium. GI havde i flere år et ønske om at ændre idrætsfagets relativt lave status fra at være det eneste fag uden eksamenskrav til et mere ligestillet fag. Efter vedvarende pres besluttede den daværende regering i samarbejde med andre partier i 2016 at indførelsen af en eksamen i Idræt C skulle være en del af den nye gymnasiereform.

Ud over et ønsket statusløft, har der også været et sundhedsaspekt forbundet med eksamensindførslen. Da teenagere og unge voksne har tendens til at fraprioritere idrætten i deres hverdag (Pilgaard, 2019), giver det særdeles god mening, at faget har fået større opmærksomhed i gymnasieskolen – især da forskning påpeger, at det aktivitetsniveau man har i ens barn- og ungdom bibeholdes i nogenlunde samme grad, når man bliver voksen (Telama, et al., 2005).

Der har således været gode grunde til at indføre eksamen i faget, men spørgsmålet er, hvordan denne ændring er blevet modtaget bland lærerne og hvilke konsekvenser, de mener en prøve i idræt har. Derfor ønskede jeg i mit speciale at undersøge, hvordan idrætslærerne på STX har oplevet 2017-reformen og den dermed forbundne indførsel af en afsluttende eksamen.

Metode

Undersøgelsen blev udformet som en tværsnitsundersøgelse og bygger på kvantitative data, som er blevet indsamlet via et onlinespørgeskema i august og september 2019. Undersøgelsens setting har været STX, hvor alle aktive idrætslærere på dataindsamlingens tidspunkt udgjorde populationen. Grundet placeringsmæssige eller strukturelle årsager har kun 114 ud af de 141 almene danske gymnasier været en del af populationen.

I og med den mulige populations størrelse var forholdsvis overskuelig, blev det besluttet at gennemføre et totalpopulationsstudium (Bay & Rathlev, 2017). På den måde blev samtlige personer i den mulige population udvalgt til at deltage i undersøgelsen.
586 respondenter (45%) fuldendte spørgeskemaet, mens 115 (9%) frafaldt og 577 (44%) undlod at reagere på indbydelsen. Spørgeskemaet bestod hovedsageligt af lukkede spørgsmål med afkrydsningsmuligheder, men der var også nogle få åbne spørgsmål.

Til at begynde med blev nogle centrale variable udvalgt, der ansås som væsentlige for at belyse forskellige aspekter ved problemformuleringen. Ydermere blev det besluttet, at der specifikt skulle søges efter moderate og stærke korrelationer blandt variablene, og af denne grund er der blevet foretaget en multivariat analyse. Her blev der således identificeret tre tilfælde, hvor der umiddelbart kunne være tale om enten positiv eller negativ moderat til stærk sammenhæng på baggrund af Spearmans korrelationskoefficient, der blev anvendt i den videre bivariate analyse.

Ud over den deskriptiv-statistiske del har der også indgået respondentudsagnene fra tre åbne spørgsmål. Her er samtlige udsagn blevet analyseret og grupperet ift. omtalte emner.

Resultater

Den deskriptive analyse frembragte to variable, der syntes at være af særlig interesse. For det første ses det, at sammenlagt 74,5% af respondenterne har angivet at være positivt eller meget positivt indstillet på reformen (se figur 1). Derudover har størstedelen af respondenterne (75,8%) angivet, at de synes, at elevernes tilgang til Idræt C har været nogenlunde uforandret sammenlignet med de elever, der blev undervist efter den gamle ordning (se figur 2).

Umiddelbart ses der altså ingen nævneværdig forandring, dog tyder det heller ikke på, at reformen har haft en negativ virkning på elevernes tilgang til faget. Da næsten en femtedel af respondenterne ser en mere seriøs tilgang, må dette resultat opfattes som delvist positivt ift. forventningerne til 2017-reformen.
På baggrund af den bivariate korrelationsanalyse er der fundet frem til to nævneværdige sammenhæng. For det første er svarfordelingen på variablene ”Overordnet syn på eksamensindførslen” og ”Alder” blevet undersøgt, og herved er der fundet en moderat negativ (ifølge Nielsen & Kreiner, 2003) sammenhæng (se tabel 1). Af de respondenter, der har angivet et meget negativt syn på reformens tiltag, ses der en mindre stigning ift. deres alder – samtidigt bemærkes det, at respondenter, der har et positivt eller meget positivt syn på eksamensindførslen, er repræsenteret forholdsvis ofte i de to aldersgrupper mellem 30 og 49 år.
I den anden korrelationsanalyse er følgende to variable inddraget: ”Afholdelse af årsprøver/prøveeksamener” og ”Ledelsens indsats” (se tabel 2).

Det ses, at der på størstedelen af respondenternes gymnasier ikke er blevet gennemført årsprøver eller prøveeksamener efter de samme bestemmelser som til den rigtige eksamen. På trods af det føler de fleste, at deres ledelse i nogenlunde grad gør en indsats for at implementeringen af eksamener i Idræt C lykkes. De respondenter, der vurderer at deres ledelse i ringe eller mindre grad gør en indsats, har i de fleste tilfælde svaret, at der ikke er blevet gennemført en årsprøve eller prøveeksamen. Dette understreges af Spearmans korrelationskoefficient med en værdi på 0,315 (stærk positiv sammenhæng).

I sidste del af analysen er der blevet fokuseret på emner og holdninger, der skinner igennem efter en grundig gennemgang af respondenternes uddybende kommentarer. Herunder spiller begrebet eksamen en vigtig rolle, da den ifølge mange kan virke som motivation for læring. I de fleste tilfælde er det omtalt som i de følgende to citater:
”Eleverne deltager mere aktivt og øver sig specifikke færdigheder, så de har noget konkret at vise til en evt. eksamen”
”Eleverne ser en større mening med at dygtiggøre sig når de kan trække faget i 3g”

Nogle respondenter beskrev det dog på en anden måde:
”De frygter muligheden for eksamen, og dermed bliver de mere fokuseret.”

Flere respondenter understregede samtidigt, at en eksamen i Idræt ikke er noget nyt for eleverne, i og med de er vant til det fra folkeskolen:
”De har oplevet eksamen i folkeskolen. De reager normalt, når de i opstart af forløb får præsenteret faglige fokuspunkter og snak om evt. eksamen i forløbet.”

Flere lærere har ligeledes udtrykt en bevidsthed omkring deres rolle som underviser, og omtaler dette som værende positivt:
”De er blevet mere seriøse, da jeg er blevet bedre til at være tydelig mht. fokus og faglige mål for de enkelte forløb”

Ud over selve eksamenen og underviserens indflydelse har det teoretiske perspektiv i Idræt C også vist sig at spille en rolle for mange respondenter. Selvom der i spørgeskemaet ikke direkte blev spurgt ind til det nye krav om integreringen af 80-100 siders teori, har flere lærere udtrykt holdninger omkring det emne:
”De læser lektier til hver lektion”
”Teori bliver naturligt integreret i undervisningen”

Nogle af respondenterne har også sat ord på, hvad der i deres øjne har ført til en negativ drejning i idrætsfaget. Det handler bl.a. om at undervisningen er blevet for målrettet:
”(…) Med eksamens indførelse bliver undervisningen utrolig målrettet og målstyret og jeg synes man mangler plads til sjov og ballade og lære kroppen at kende på sjove og uforpligtende måder.”
”(…) det styrende i undervisningen bliver målbare kompetencer hos eleverne. (…) glæden ved idrætten (…) glider for meget i baggrunden ligesom kreativiteten ikke belønnes. (…) Det gør undervisningen – og læringsudbyttet – fattigere.”

Generelt kunne der blandt udsagnene ses, at der med reformen er kommet nogle mere faste rammer, der især sigter på, at eleverne bliver klædt på til eksamenen. Dette fjerner både noget frihed fra lærerne, da undervisningsindholdet skal være hensigtsmæssig ift. en evt. eksamensafvikling, men også måden, hvorpå der bliver undervist.

Konklusion

Med udgangspunkt i specialets problemformulering er der fundet følgende centrale resultater:

• Sammenlagt 74,5% af de adspurgte idrætslærere har et overordnet positivt eller meget positivt syn på at Idræt C i kraft af 2017-reformen er blevet eksamensfag
• 75,8% af de adspurgte idrætslærere oplever deres nuværende elevers tilgang til Idræt C nogenlunde uforandret sammenlignet med de elever, der blev undervist efter den gamle læreplan
• En moderat negativ sammenhæng mellem respondenternes alder og deres overordnede syn på eksamensimplementeringen
• En stærk positiv sammenhæng mellem hvorvidt der er afholdt eksamenslignende årsprøver på respondentens gymnasium og hans/hendes vurdering af sin ledelses indsats ifm. eksamensimplementeringen
• Bred enighed blandt respondenterne om at en eksamen i Idræt C har en motiverende effekt på eleverne.

Resultaterne har vist, at der er nogle holdninger, som mange af de adspurgte gymnasielærere er enige i, som fx det generelt positive syn på eksamensindførslen, og at der er bestemte problematikker, der beskæftiger mange af de adspurgte respondenter – fx hvordan en summativ eksamen kan og skal motivere elever til mere engagement.

Spørgsmålet er, om den nye reform og indførslen af en afsluttende eksamen i Idræt C på sigt kan løfte idrætsfagets status – det er endnu for tidligt at konkludere. Det vigtigste er dog, at eleverne finder og bibeholder glæde og motivation ved at dyrke idræt; lige som at idrætslærere fortsat kan inspireres og glædes ved at undervise i deres fag.

Referencer

• Bay, H., & Rathlev, J. (2017). Population og stikprøver. In M. Frederiksen, P. Gundelach, & R. S. Nielsen, Survey – Design, stikprøve, spørgeskema, analyse (pp. 31-54). København: Hans Reitzels Forlag.
• Nielsen, T., & Kreiner, S. (2003). SPSS – Introduktion til databehandling & statistisk analyse. København: Djøf Forlag.
• Pilgaard, M. (2019). Sports participation in Denmark. In K. Green, T. Sigurjónsson, & E. Å. Skille, Sport in Scandinavia and the Nordic Countries (pp. 16-39). Oxon: Routledge.
• Telama, R., Yang, X., Viikari, J., Välimäki, I., Wanne, O., & Raitakari, O. (2005). Physical Activity from Childhood to Adulthood: A 21-Year Tracking Study. American Journal of Preventive Medicine.