Baggrund og teori

Elevtrivsel er et omdiskuteret begreb både i den politiske debat og i forskningskredse. Til trods for dette har begrebet ikke en entydig definition. Huebner og Gilman (2006) definerer elevtrivsel som elevernes tilfredshed med deres skoleoplevelse, hvilket har en direkte indvirkning på deres generelle livskvalitet. De påpeger, at skolegangen er en afgørende livsarena for elever og dermed en vigtig faktor for deres generelle trivsel. Andre isolerer begrebet elevtrivsel til blot at omhandle elevernes trivsel på selve skolen (UVM, 2018).

En række studier har fundet, at gymnasielæreren har en central påvirkning på elevtrivslen. Her iblandt er Krane et al. (2017) der konkluderer, at gymnasielæreren spiller en afgørende rolle for elevernes trivsel både fagligt og socialt. I et australsk forskningsprojekt (Thomas et al. 2016) tilføjes at relationerne til de andre elever i klassen også har betydning for elevernes oplevelse af trivsel. Foruden lærerens rolle ligger der i idrætsfaget et potentiale for at forbedre trivsel, da forskning viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet, mental- og livskvalitet (Bailey et al., 2015; Hale et al., 2021; Biddle & Asare, 2011).

Med afsæt i ovenstående sigter denne artikel mod at bidrage til debatten om elevtrivsel ved at undersøge forståelsen af elevtrivsel, og de faktorer der har indflydelse på elevtrivsel i idrætsfaget, med afsæt i tre idrætslærere på et udvalgt STX-gymnasium.
Metode og design
Undersøgelsen blev designet som et kvalitativt casestudie, hvor hver idrætslærer blev betragtet som værende i besiddelse af værdifulde perspektiver på elevtrivsel.

Empirien for undersøgelsen bestod af interviews af de tre lærere afviklet som semistrukturerede interviews, med en induktiv tilgang, der fokuserede på lærerens forståelse af elevtrivsel, samt hvilke faktorer de vurderede havde indflydelse på elevtrivsel. Interviewene blev efterfølgende transskriberet og analyseret ved en induktiv tematisk analyse.

Perspektiver på Elevtrivselsbegrebet

Af undersøgelsen fremgår det, at alle idrætslærerne ser elevtrivsel som noget, der omhandler den enkelte elev. En af idrætslærerne beskriver at elevtrivsel handler om at finde mening i det, eleverne skal lære og samtidig oplever succes. En anden idrætslærer beskriver at trivsel handler om, at eleverne opnår forståelse for, at skolegangen ikke blot handler om at opnå gode karakterer, men også hviler på gode relationer til klassekammerater og lærere. En tredje lærer beskriver trivsel som en måde at se sig selv i fællesskaber, og at eleverne opnår en dybere forståelse af sig selv som individer.

Heraf står det klart, at idrætslærerne betragter elevtrivsel, som noget der knytter sig til den enkelte elevs relationer til klassekammerater og lærere, samt at eleverne får og giver sig selv plads til at være individer, der er mere end blot en karakter.
Perspektiver på faktorer der påvirker elevtrivslen i idrætsfaget
Idrætslærerne har mange forskellige perspektiver på, hvilke faktorer der påvirker elevtrivsel i idrætsfaget, men tre tematikker var fremtrædende hos de tre idrætslærere. Disse tematikker vil blive præsenteret nedenfor.

Relationer og præstationskultur

Først og fremmest beskriver idrætslærerne, at eleverne har behov for at opleve positive relationer til klassekammeraterne for at trives. En af lærerne beskriver, at der hersker en præstationskultur med fokus på at opnå høje karakterer i gymnasieskolen og i idrætsfaget. Lærerne beskriver, at når eleverne indgår i samarbejdssituationer i idrætsfaget, giver de slip på tanken om karakterer, hvilket kan ses ved at eleverne i højere grad tør fejle, når de indgår i bevægelsesfælleskaber med andre elever. En anden lærer beskriver, at arbejdet med relationer i idrætsfaget giver eleverne mulighed for at finde nye fællesskaber i klassen gennem de mange forskellige bevægelsesfælleskabe de oplever i idrætsundervisningen.

På den måde italesætter idrætslærerne, at arbejdet med gruppedannelse i idrætsfaget kan have en positiv indflydelse på elevernes trivsel og nedbryde dele af fokuset på karakterer.

Krop, køn og identitet

Dernæst beskriver idrætslærerne at der er noget særligt på spil for eleverne i forhold til krop, køn og identitet, der kan have en indflydelse på idrætsfaget. En af idrætslærer beskriver, at elevernes eget kropsbillede samt deres blik på andre kan have en hæmmende indflydelse på deres deltagelse – og dermed trivsel – i faget. En anden idrætslærer påpeger, at idrætsfaget har haft en tendens til at være meget kønsopdelt tidligere, hvilket eleverne kan opleve som værende ekskluderende. Denne lærer arbejder med forskellige aktivitetsstationer i undervisningen, som tilpasses elevernes niveau, og er uafhængige af køn. Formålet med dette er, at eleverne føler sig inkluderet uanset af deres oplevelse af køn, identitet eller kropsbillede.

Til trods for disse problematikker italesætter alle idrætslærere, at idrætsrummet også kan være særligt værdifuldt for de elever, der ellers kan have det svært i gymnasieskolen. Idrætslærerne beskriver erfaringer med, at det kan give disse elever en succesoplevelse, der kan have en positiv indflydelse på elevens selvtillid i de andre fag.

Tydelige rammer og forventninger til elevdeltagelsen

Dernæst beskriver idrætslærerne, at eleverne har behov for at have tydelige rammer og klare forventninger til deres deltagelse i faget for at kunne trives. En af lærerne beskriver, at dette skabes gennem dialog med eleverne, hvor det tydeliggøres, hvad der kræves af dem i faget. En anden lærer beskriver, at eleverne har behov for at opleve succes for at trives, hvilket kræver en tydelighed omkring de faglige mål og kompetencer. Idrætslæreren beskriver blandt andet, at dette opnås gennem feedback, hvor læreren opmuntrer eleverne til at øve sig.

Således fremtræder det, at idrætslærerne betragter opsætningen og forventningsafstemningen med eleverne om deres deltagelse i faget, som en faktor der har en påvirkning på elevtrivslen.

Forslag til understøttelsen af elevtrivsel

Med afsæt i den eksisterende teori inden for feltet og funderet i undersøgelsen fremlægges her en række forslag til at understøtte idrætslærernes arbejde med elevtrivsel.

Først og fremmest påpeger to af lærerne, at normeringen er én lærer til én klasse på op til 30 elever. De italesætter at normeringen giver dem kort tid til at arbejde med relationerne til eleverne og til at give dem mulighed for at opleve en grad af autonomi i undervisningen. Med dette afsæt kan det diskuteres om et mindre elevtal i klasserne kunne give mere tid til relationsarbejdet med eleverne og plads til at arbejde med autonomi i undervisningsrummet.

Dernæst påpeger en af idrætslærerne, at den tilgængelige forberedelsestid ikke giver mulighed for at forberede tilpasse undervisningsaktiviteter til den enkelte klasse. Arbejdet med trivsel i undervisningen hviler derfor på lærernes relationelle kompetencer og tidligere erfaringer fra lignede situationen. Med mere tid til forberedelse kunne undervisningsaktiviteterne således i højere grad tilpasses til den specifikke klasses behov og dermed skabe en mere målrettet trivselsindsat i undervisningen.

Afslutningsvis påpeger en af idrætslærerne, at den nye gymnasiereform har haft den konsekvens, at idrætsfaget er blevet mere kompetenceorienteret, eftersom eleverne skal kunne gå til eksamen i alle idrætsforløb. Derfor er der ikke tid til at lave de relationsskabende samarbejdsøvelser og lege i samme omfang som inden denne gymnasiereform. Dermed kan det diskuteres, om kerneområderne i undervisningsvejledningen for idræt-C burde indeholde trivsel og et øget fokus på arbejdet med relationer, som et middel til at omfavne elementer, der er centrale for elevernes trivsel. Netop fordi vi ved fra forskningen at arbejdet med relationer er fordrende for elevtrivsel, og at idrætsfaget har et potentiale for at understøtte dette.

Litteraturliste

• Bailey, R., Cope, E., & Parnell, D. (2015). Realising the Benefits of Sports and Physical Activity: The Human Capital Model. Retos. Volume 28, Isseu 28, s. 147-154.
• Biddle, S. J., & Asare, M. (1. August 2011). Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews. School of Sport, Exercise and Health Sciences, s. 886-895.
• Hale, G. E., Colquhoun, L., Lancastle, D., Lewis, N., & Tyson, P. J. (2021). Review: Physical activity interventions for the mental health and well-being of adolescents – a systematic review. Child and Adolescent Mental Health. Vol. 26, No.4, s. 357-368.
• Huebner, E. S., & Gilman, R. (Juli 2006). Students Who Like and Dislike School. Applied Research in Quality of Life, s. 139-150.
• Krane, V., Ness, O., Holter-Sorensen, N., Karlsson, B., & Binder, P.-E. (2017). ‘You notice that there is something positive about going to school’: how teachers’ kindness can promote positive teacher– student relationships in upper secondary school. InternatIonal Journal of adolescence and Youth, Vil. 22, No. 4, s. 377-389.
• UVM. (2018). Anbefalingsnotat fra ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale
  uddannelser. København K.: Børne- og Undervisningsministeriet.