Dengang mødte beslutningen massiv kritik fra GI, Danske Gymnasier samt idrætsorganisationerne DIF og DGI. Denne kritik er der desværre stadig grund til at fastholde.

Lad os tage et lille tilbageblik til 2017: Efter at idræt B studieretningen i første omgang helt blev udelukket, sadlede den forhenværende undervisningsminister Merete Riisager om og åbnede op for at gymnasier som en forsøgsordning kunne søge idræt B som lokal studieretning – med det krav til ansøgerne at idrætsmiljøet på skolerne skulle være særligt stærkt. 72 skoler søgte – og kun 20 fik dispensation. En dispensation der gælder for 3 år.

Med en ny minister, Pernille Rosenkrantz-Theil, kunne man håbe på, at holdningen ville være anderledes, men desværre var billedet det samme i den nye ansøgerrunde gældende for 2020: Ud af de 27 gymnasier, der søgte studieretning har 0 fået den. Ministeren udtaler til gymnasieskolen, at hun .. ”umiddelbart ingen planer har om at justere på reglerne for, hvilke studieretninger skolerne må udbyde. Som udgangspunkt er jeg utrolig godt tilfreds med det nuværende antal studieretninger”.

Der er ingen tvivl om, at tallene og ministerens holdning er nedslående læsning, men det betyder ikke, at vi i GI har opgivet den fortsatte kamp for igen at få idræt B studieretningen gjort permanent. Derfor har vi nu lavet en undersøgelse af både nuværende og tidligere elevers oplevelse med idræt studieretningen, samt udvalgte rektorers perspektiver på sagen. Med undersøgelsen ønsker vi at fremhæve fordelene ved studieretningen ud fra et elevperspektiv og bruge deres udsagn til, sammen med bl.a. idrætsorganisationerne, at øge presset på regeringen til at genindføre studieretningen.

Præsentation af resultaterne for undersøgelsen omkring elevernes syn på Idræt B i studieretningen.
Spørgeskemaet er blevet besvaret af 268 tidligere og nuværende elever med idræt B i studieretningen. Eleverne er repræsenteret af 21 forskellige gymnasier, hvoraf ⅓ er nuværende elever, mens de sidste ⅔ er tidligere elever. Her vil vi kort gennemgå de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen.

Vi spurgte dem hvorfor de har valgt idræt B studieretningen og hvad der karakteriserede den. De 3 vigtigste faktorer var: (parentes angiver hvor mange der svarer “i meget høj grad”)

• De har altid godt kunnet lide at bevæge sig (69%)
• Den praktiske/teoretiske kobling var spændende (58%)
• Ønskede et arbejde hvor viden om krop og bevægelse var brugbart (40%)

69 elever uddybede grunden til at de valgte studieretningen og en af dem svarede: “Jeg vil bare gerne sætte streg under at “idræt-klassen” stort set altid havde det fedeste sammenhold på alle årgange, og at dette i høj grad skyldes at man også havde et fællesskab, som ikke handlede om gruppearbejde i matematik og sprogfag, men et fællesskab, hvor man var et hold og hjalp hinanden på en anden måde. Her var det ofte også nogle andre fra klassen, der fik lov at “shine” end i klasselokalet. Det var virkelig sundt for fællesskabet. Jeg havde de bedste tre år med min klasse. Og selvom jeg ikke er den store idrætsudøver, så takker jeg i den grad idrætten for disse år.”

På spørgsmålet om hvad der karakteriserede deres klasse, var de 3 højeste faktorer:
• Der var et godt sammenhold i vores klasse, fordi vi dyrkede så meget idræt sammen (56%)
• Idrætsundervisningen var fordelt på alle 3 år og det gav gode muligheder for refleksion (56%)
• Der var en god toning med de andre naturvidenskabelige fag, især biologi (33%)

Det ses altså at eleverne sætter pris en kombination af forskellige faktorer, hvor sammenholdet og bevægelsen er det vigtigste for at de vælger idræt i studieretningen. Eleverne fremhæver tværfagligheden i idrætsfaget samt idrættens evne til at koble teori og praktisk.

Et af argumenterne for at man ikke kan få idræt B som studieretning er, at man jo “bare” kan vælge det som valgfag. Vi spurgte eleverne om deres holdning til dette, hvoraf 85% svarede at der var forskel på at have faget som studieretning og på at have det som valgfag. Kun 3% svarede nej og resten svarede ved ikke.

Der var 200 ud af de 268 respondenter der argumenterede for, hvorfor de mente at der var forskel på at have idræt B som studieretning og idræt B som valgfag. Flere af kommentarerne slog på fællesskabet i klassen i kraft af at man havde idræt sammen, men mange nævnte også at idræt kan samarbejde med mange fag. En af dem lød således: “Jeg tror at det at have idræt på studieretningen giver mere mening i forhold til at man fra starten har fokus på både teori og praktisk. Men også fordi man igennem alle tre år har mulighed for at bruge idrætsteorien i de andre fag også. Som valgfag tror jeg derfor ikke man får helt ligeså meget ud af det.”

Mens en anden uddybede samarbejdet: “Idræt i studieretningen gør at stort set alle andre fag kan bruges i idrætsundervisningen. Biologi – fysiologi. Matematik – hastig og tidsmåling. Fysik – bolde flyvebaner og tyngdekraften. Historie – idræt og sportens historie. Sprogfag – arbejde med idrætsområder.”

Vi kan på den baggrund konkludere at eleverne oplever at der er stor forskel på at have idræt B i studieretningen i forhold til at have det som et valgfag.

128 af respondenterne har svaret at deres studieretning har haft betydning for deres valg af uddannelse, mens 63 har svaret at det ikke har en betydning. Det betyder, at 67% af dem der har valgt deres uddannelse, mener at deres studieretning har haft en stor betydning for deres uddannelsesvalg.
Vi spurgte respondenterne om hvilken uddannelse de havde taget, var startet på, eller påtænkte at starte på. Det viste sig at der var rigtig mange uddannelser, hvor de mente at deres valg af studieretning kunne spille en væsentlig rolle. Topscorerne var:
1. Fysioterapeut (24 stk)
2. Sygeplejerske (13 stk)
3. Idræt på Uni (12 stk)
4. Medicin (10 stk)

Men også andre brancher var repræsenteret, faktisk var 29 forskellige uddannelser repræsenteret, hvor alle mente at deres studieretning havde haft en indvirkning på deres valg, eksempelvis skriver en respondent følgende: “Jeg uddanner mig med en målsætning om at lave international branding og marketing, inden for livsstilsbranchen, specifikt inden for sport. Jeg har fået en stor interesse for kulturerne og historierne indenfor sport og idræt, hvilket kun er blevet styrket efter den mere indgående og teoretiske tilgang til idræt, som jeg fik i gymnasiet.”

Mens en anden skriver om sit valg af uddannelse: “I dag læser jeg professionsbachelor i tandpleje, her spiller kost og motion også en væsentlig rolle i min rådgivning til mine patienter.”

Det ses tydeligt at eleverne mener, at de kan overføre mange kompetencer, faglige, tværfaglige og personlige kompetencer fra deres studieretning med idræt B til deres senere uddannelsesvalg. Hvis man er interesseret i at se resultatet af undersøgelsen i sin fulde form, kan man kontakte bestyrelsen for GI.

Argumenter for Idræt B i studieretningen af rektorer

Flere af elevernes perspektiver er også klare argumenter i rektorernes kamp for studieretningen. Rektor på Greve Gymnasium, Mette Trangbæk Hammer fremhæver blandt andet følgende kvaliteter ved idræt B som studieretning.

Øget søgning på naturvidenskabelige videregående uddannelser: ”Universiteterne kan konstatere at idræt B i gymnasiet og idrætsfaget på universitetet gennem blandt andet teoretiske dimensioner som fysiologi, anatomi og biomekanik styrker interessen for naturvidenskab generelt. Idrætsstudierne ved universiteterne kan fx dokumentere at have leveret en mange kandidater/ph.D’ere til biotechvirksomheder. Idræt B som studieretningsmulighed på stx er således i høj grad med til at understøtte den politiske intention om at øge unges motivation for og valg af naturvidenskab.”

Idrættens tværfakultære potentiale i tværfaglige samarbejder: ”Idræt er i sagens natur tværfakultært og har derfor som studieretningsfag unikke muligheder for at samarbejde med alle tre fakulteter og alle fag til gavn for en mere anvendelsesorienteret og casebaseret undervisning.”

Idrættens sundhedsmæssige værdi: “Hele styrkelsen af bevidstheden om sundhed på mange af samfundets arenaer er et argument i sig selv, herunder at sundhed jf. WHO skal ses som både fysisk, mental og social sundhed (trivsel, velvære og selvværd) – og i dag kan man tale om at idrætten kan og bør spille en særlig rolle med de problematikker om unge og manglende trivsel samt udfordringer om de sociale medier og deres dominerende position i nogle unges liv.”

Styrket frivillig sektor når idrætten bygger bro mellem kultur og (ud)dannelse: ”Studenter med idræt B i studieretningen bliver i deres gymnasieuddannelse stimuleret til at agere i den frivillige idræt på alle niveauer; som udøvere, trænere og ledere med indsigt og udsyn og bidrager derfor positivt til det særlige danske foreningsliv.”

Ovenstående argumenter bakkes op af rektor på Nørre G, Jens Boe Nielsen, der særligt fremhæver faget – og studieretningen – som identitetsskabende. Her fremhæver han særligt kropslig dannelse, opdyrkelse af selvdisciplin og det teampsykologiske aspekt, hvor eleverne gør hinanden gode som fagets iboende identitet: “Faget kræver og opdyrker selvdisciplin. Alle boldspil og idrætter, som kræver hjælp og modtagning, fordrer, at hver eneste elev engagerer sig og deltager aktivt. Hvis en elev ikke yder sit absolut bedste, så falder aktiviteten drastisk. Det er helt i modsætning til fag, hvor man godt kan sidde og gemme sig uden, at det forstyrrer undervisningen. Det er m.a.o. tydeligt og synligt, hvis en elev falder ud.
Det medfører også, at idrætsfaget, næsten som det eneste, fremmer den forståelse hos eleverne, at man skal hjælpe med at gøre andre gode. Jo bedre man kan aflevere f.eks. en bold og jo mere man kan hjælpe sine holdkammerater til at blive gode, jo mere man opmuntrer og roser sine holdkammerater, jo bedre præsterer holdet. Det er et således et fag, hvor teoretisk, taktisk, fysiologisk, psykologisk og social forståelse spiller tæt sammen. Dermed yder idrætsfaget på et lidt højere niveau et væsentligt bidrag til den almene og den kropslige dannelse.”

Konklusion

Det må altså konkluderes, at eleverne sætter utrolig stor pris på de kompetencer og det indhold af undervisningen som de er blevet tilbudt på en studieretning med idræt B. De fremhæver især:

• Sammenholdet
• Bevægelsen i centrum
• Teori-praktik koblingen
• Samarbejdet med de andre fag (især naturvidenskab)
• At de i studieretningen er blevet motiveret til at vælge en relevant uddannelse.

Disse argumenter passer rigtig godt ind i hvad rektorerne mener er udbyttet af at have idræt i studieretningen. Derudover nævner rektorerne også det dannelsesmæssige potentiale der ligger i idrætsfaget. Endelig påpeges den sundhedsmæssige værdi samt at man øger chancen for at elever senere vil blive en del af hele den frivillige foreningskultur i Danmark.

Vi vil til slut opfordre alle gymnasier der har interesse i at oprette idræt i studieretning om fortsat at søge. Vi er godt klar over, at det kan opleves som skønne spildte kræfter, når man får afslag år efter år. Ikke desto mindre er det essentielt, at der fortsat er mange gymnasier, der vælger at søge, da tallene udgør en meget vigtig del af GIs fortsatte kamp for at genindført studieretningen. Man er selvfølgelig meget velkommen til at bruge denne artikels konklusioner i sin ansøgning. Hvis man ønsker at se den fulde undersøgelse, kan man henvende sig til bestyrelsen for GI.