Hansen og Skovmand (2011) påpeger, at læremidler ”placerer sig naturligt i midten af den didaktiske trekant, fordi der altid er et læremiddel (et repræsenteret indhold) mellem læreren, eleven og stoffet” (s. 12). Derfor er det vigtigt at forholde sig til forskellige typer af læremidler og deres betydning for idrætsundervisningen. Artiklen er baseret på artiklen ”App’en, bolden og kroppen: Læremidler i idrætsfaget – hvad er det?” (Svendsen, 2022), som udkommer i antologien Kunstneriske fag og idræt – hot items (Martens, 2022, ed.).

Læremidler er alle de midler, vi anvender i undervisningen med henblik på at understøtte elevernes læring (ibid; Hansen, 2008a). I idræt er det alt lige fra ærteposer, bolde og hulahopringe til mobiltelefoner, tablets, projektorer og lærebøger og hjemmesider. I figur 1 (gengivet fra Svendsen, 2022) har jeg forsøgt at give et overblik over forskellige typer af læremidler i idræt.

Som det fremgår af figuren, kan der skelnes mellem didaktiske og kontekstuelle læremidler samt igen mellem analoge og digitale læremidler. Didaktiske læremidler (se også Hansen og Skovmand, 2011) er udviklet med henblik på idrætsundervisning og tager ofte afsæt i de aktuelle læreplaner og fagets didaktiske og faglige begreber. Det kan f.eks. være forlagsproducerede lærebøger eller webportaler. Kontekstuelle læremidler (se også Hansen, 2008b og Svendsen, 2013) er produceret uden et konkret undervisningsmæssigt sigte og bliver først til læremidler, når de anvendes. Det kan være forskellige redskaber, der bruges i undervisningen, f.eks. en projektor, et musikanlæg eller tusser. Det kan også være mere indholdsformidlende læremidler, som f.eks. apps, hjemmesider eller idrætsartefakter som bolde, måtter eller spyd. Endelig er der kroppen. Både lærerens og elevens krop er vigtige læremidler i idræt. Som idrætslærer foreviser man ofte øvelser, man udviser engagement i aktiviteter, og man repræsenterer også særlige kropslige værdier og normer.

De kontekstuelle læremidler er helt centrale og uundværlige i idrætsfaget (Svendsen, 2013; 2022), men det er væsentligt at være opmærksom på, hvilket indhold de formidler og muliggør. Idet de ikke er udviklet med henblik på at blive brugt i idrætsundervisningen, skal de redidaktiseres, så de passer ind i den konkrete kontekst, og det kræver en række overvejelser. Et eksempel er bolden. En bold repræsenterer ofte et bestemt spil eller idrætsligt fagområde, og eleverne møder bolden med forskellige forventninger til, hvad der skal ske, samt hvilke roller de skal indtage i timen (Svendsen, 2013; 2022). Et eksempel på dette finder vi i et studie af ’bolden-i-brug’ af Quennerstedt, Öhman & Almquist (2012). Forfatterne påpeger, at det er i relationen mellem bolden og eleven, at boldens betydning konstitueres, og at elevernes forforståelser og tidligere socialisering i idrætsfaget har betydning for, hvordan boldens betydning skabes. Bl.a. iagttager de, hvordan bolden af nogle elever opfattes som ’et skønt stykke legetøj og af andre som ’et farligt projektil’. På samme vis er der internationale studier, der viser, at boldspilsundervisningen ofte medfører særlige forventninger til hhv. piger og drenges adfærd. Larsson, Redelius og Fargel (2011) finder f.eks., at hvis en pige vil opfattes som ’normal’ i idræt, så skal hun i boldspilsundervisningen udtrykke manglende selvtillid og modstand mod konkurrence og aggressivitet. Samlet set kan man sige, at bolden som læremiddel må følges af en tydelig opmærksomhed på det indhold, den mening og den rollefordeling, den muliggør i undervisningen (Quennerstedt, Öhman og Almquist, 2012; Svendsen, 2022).

En anden type kontekstuelle læremidler, som det kan være vigtigt at være opmærksom på, er apps. En app som Strava repræsenterer f.eks. et bestemt indhold og en bestemt opfattelse af, hvad træning er, samt hvorfor og hvordan man skal træne. App’en er udviklet med henblik på registrering og sammenligning af træningsadfærd, men den er ikke konstrueret til at bidrage med faglig viden om træning eller til facilitere kritisk refleksion. Her må altså suppleres med andre læremidler og pædagogiske overvejelser. Se mere i artiklen ”Digitale teknologier og digital dannelse i idræt” i en tidligere udgave af GISP samt Svendsen og Svendsen (2020) og Svendsen (2022).
Pointen i denne lille artikel er, at kontekstuelle læremidler bringer indhold ind i idrætsfaget. Figuren kan bidrage til refleksion over, hvilke læremidler der anvendes og hvornår det er vigtigt at være opmærksom på det indhold, de muliggør.

Referencer

• Hansen, T. I. (2008a). Læremiddeldidaktik – hvad er det? Skitse til en almen læremiddeldidaktik,
  Tidsskrift for læremiddeldidaktik, 1, 4-13.
• Hansen, J. J. (2008b). Læremiddelvurdering i skolen fire evalueringsmodeller, Tidsskrift for
  læremiddeldidaktik, 1, 17-28.
• Hansen, T. I & Skovmand, K. (2011). Fælles mål og midler: Læremidler og læreplaner i teori og
  praksis. Aarhus: Klim.
• Larsson, H., Redelius, K. & Fagrell, B. (2011). Moving (in) the heterosexual matrix. On
  heteronormativity in secondary school physical education, Physical Education and
  Sport Pedagogy, 16 (1), 67-81.
• Quennerstedt, M. Öhman, M. & Almquist, J. (2012). Keep Your eye on the Ball: Investigating
  Svendsen, A. M. (2013). Idræt – i serien Mål og midler. Aarhus: Klim.
• Svendsen, A. M. (2022). App’en, bolden og kroppen. Læremidler i idræt hvad er det? In M. T.
  Tiemensma (red.), Kunsneriske fag og idræt – hot items. Bogforlaget Frydenlund
  (accepted, in press).
• Svendsen, A. M. & Svendsen, J. T. (2020). En diskursog medieanalytisk tilgang: digitale
  værktøjer anbefalet til idrætsundervisningen i stx. I
• S. Ravn, & S. Højbjerre Larsen (red.), Krop og bevægel-
  se i idræt og sundhed: Kulturanalytiske tilgange (s. 71-84). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
• With-Nielsen, N. & Pfister, G. (2011). Gender constructions and negotiations in physical education:
  case studies, Sport, Education and Society, 16 (5), 645664.