FN’s 3. verdensmål handler om at fremme sundhed og trivsel. Trivsel defineres som et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet (Lex.dk). Mental trivsel er ifølge FN et grundlæggende behov for alle mennesker. Ser man på statistikker over unges trivsel i Danmark, er vi desværre langt fra dette mål. Årsagerne er antageligt mange og komplekse og er heller ikke genstand for artiklen her. Det er imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt vi i gymnasieskolen gennem idrætsfaget og mere specifikt gennem yoga og mindfulness kan give eleverne nogle redskaber, der kan hjælpe dem til generelt at opnå en bedre trivsel, så de få nemmere ved at koncentrere sig om de – trods alt – mange spændende fag, vi tilbyder?

Yoga på skemaet

Gennem mit virke som idrætsunderviser har jeg i flere klasser anvendt yoga som forløb under området klassiske og nye idrætter. Yoga står i kontrast til mange af de andre discipliner, eleverne undervises i, f.eks. floorball og badminton, hvor konkurrenceelementet er i højsæde. I yoga er tempoet sat ned og fokus er på nærvær og opmærksomhed. Hvad vil det så sige? Jo, i praksis udføres en række stillinger, der træner smidighed, styrke og balance gennem en kontinuerlig opmærksomhed på vejrtrækningen. Der findes mange forskellige grene inden for yoga, og undervisningen kan selvfølgelig tilrettelægges på et utal af måder. Jeg har valgt at lægge særlig vægt på vejrtrækningen som et anker, der holder fast i nuet og en tilbagevendende reminder om at mærke efter, hvordan kroppen føles her og nu. Således kan den enkelte justere de fysiske øvelser enten ved at intensivere strækket, mindske det eller måske komme helt ud af stillingen. Eleverne har været særligt glade for den afsluttende afspænding, hvor vi især har arbejdet med kropsscanning.

Kropsscanning er en metode til – via fokus på de enkelte dele af kroppen – at holde opmærksomhed i nuet, at opleve det, som sker i kroppen, og at acceptere det, som er. En elev skriver i sin evaluering af forløbet: ”Jeg følte mig afslappet og rolig. Det var en rar følelse jeg gik med derfra, som havde en positiv effekt på resten af dagen. Det var også en meget anderledes følelse, end hvad jeg var vant til fra andre idrætsmoduler.” En anden skriver: ”Jeg vil prøve at få brugt afspænding i min hverdag, især om aftenen, når jeg ligger i sengen og skal til at sove. Slukke alt elektronik og bare falde hen”.

Der er intet religiøst eller mystisk i yoga, og det sagtens udføres uden stearinlys, røgelsespinde og lyden af bølgebrus i baggrunden, men jeg oplever, at sådanne hjælpemidler støtter de udøvende i at opnå en følelse af autenticitet og en indlevelse i yogaens kultur. Ligesom det hjælper at spille hiphop, når der spilles 3 mod 3 i basketbold, og hård rock, når eleverne udfører deres WOD i X-Fit.

Fra yogamåtte til klasseværelse

På sin vis kan man betragte yoga og mindfulness som to sider af samme sag. Mens der på yogamåtten arbejdes med opmærksomhed og nærvær gennem de fysiske øvelser, arbejdes der i mindfulness med at observere og tillade nuet. Det kan foregå stillesiddende, på en gåtur, i samværet med andre eller alene. Det handler således om både at kunne fastholde sin opmærksomhed, men også om, at man møder det, som opstår (tanker, følelser, fornemmelser og sanseindtryk) med åbenhed, accept og nysgerrighed. Accept betyder i denne sammenhæng at registrere og anerkende det, der alligevel er (Fjorback et al.) Eller som den amerikanske psykolog Jon Kabat-Zinns definerer det: “The awareness that emerges through paying attention on purpose, in the present moment, and nonjudgmentally to the unfolding of experience moment by moment” (2003:145).

Den tilbagevendende opmærksomhed på, hvordan kroppen føles gennem en ikke-dømmende indstilling, er en måde at praktisere omsorg for sig selv på. Det står i kontrast til konkurrencesamfundets mantra om altid at løbe hurtigere og at springe højere og længere i fællesskabets navn. Det er også en kontrast til den hektiske hverdag, som de fleste af vores elever lever i. En hverdag fuld af krav og forventninger fra mange sider og et konstant bombardement fra digitale medier, der kæmper om opmærksomheden. En opmærksomhed, der er splittet mellem det faglige stof og lysende og farverige notifikationer på skærmen. Vi kan selvfølgelig fjerne både telefoner og computere, men det er nok hverken realistisk eller virkningsfuldt på sigt blot at anvende en kompensatorisk strategi, så eleverne ikke lader sig friste af de mange online skumfiduser. Alternativt kan vi lære eleverne kognitiv kontrol via mindfulness: Lære eleverne at give fleksible slip på kontrol og at kunne fokusere sin kontrol igen. Ifølge neuropsykolog Signe Allerup Vangkilde kan en kognitiv kontrol hjælpe den enkelte med at komme nemmere gennem skolesystemet (Frank 2023).

Mindfulness gavnlige effekt på mental trivsel er veldokumenteret gennem forskningen. Resultater har vist, at mindfulness øger det generelle velvære og har en hæmmende effekt på en lang række psykiske lidelser som depression, stress og angst og desuden øger evnen til at koncentrere sig (Réol 2015). Forhåbentlig vil yoga i fremtiden blive en integreret del af idrætsundervisningen, ligesom mindfulness vinder mere og mere frem. Og forhåbentlig vil der opstå flere projekter i lighed med pilotprojektet ”Stressfri hverdag for børn og unge”, som blev testet på bl.a. Silkeborg Gymnasium for et par år siden. Men vil man ligefrem, kunne man overveje at indføre mindfulness som en integreret del af gymnasieskolen? I artiklen “Mindfulness i skolen – en gavnlig øvelse” diskuteres brugen af meditative øvelser i uddannelsessystemet gennem forskellige optikker. Artiklen fastslår, at kvalitative undersøgelser herhjemme peger på, at mindfulness i skolen både påvirker det generelle velvære og skærper opmærksomheden. Den øgede kompleksitet, som eleverne er konfronteret med i dag, betyder, at lærerens opgave ikke kun er at ’åbne verden op’, men også at lære eleverne at ’lukke ned’ for information og kommunikation (ibid).

Dog var tilbagemeldingerne ikke kun positive. Flere lærere oplevede de meditative øvelser som tidsspilde, der fjernede fokus fra de faglige mål. Udsagnet er ikke overraskende, da det er nemt at opleve tidspres i forhold til at opfylde de faglige mål i de enkelte klasser. Desuden kræver det overskud at sætte sig ind i et nyt og måske ukendt område. Og man kan desuden spørge, om det i det hele taget er gymnasieskolens opgave? Forskningen viser imidlertid, som artiklen påpeger, at læringsudbyttet i sidste ende forbedres grundet elevernes øgede evne til at fokusere og den forbedrede generelle trivsel. Set i den optik kan man måske ligefrem ‘spare tid’? Vigtigt at det dog at understrege, at hvis mindfulness skal anvendes, skal det hverken ske som et led i et effektiviseringsmål og heller ikke med det formål at lægge ansvaret for trivslen over på den enkelte elev. Det skal anvendes som en måde, hvorpå eleverne lærer at træne deres opmærksomhed og kognitive kontrol til gavn for dem selv.

Endelig kan man påpege diskrepansen mellem yoga og mindfullnes’ fokus proces frem for resultat og det faktum, at forløbet indgår i bedømmelsen af elevernes standpunktskarakter og eventuelt også som en del af en eksamenskarakter. Imidlertid har jeg valgt at italesætte denne modsætning og har derfor ikke oplevet det som et problem. Tværtimod har det åbnet op for spændende diskussioner af forholdet mellem fysisk, mental og social sundhed og har rejst spørgsmålet om, hvordan det spiller sammen med idræt, motion og konkurrence.

Jeg vil slutte af med to elevcitater:

“Når det hele bliver for meget, og jeg f.eks. bliver stresset, er det rart, at jeg har lært opmærksomhed med vejrtrækning, så jeg ved, hvordan man skal komme tilbage til nuet.”

“Efter en yogatime føler jeg mig meget afslappet og forfrisket. Jeg har en fornemmelse af indre ro. Det er som om, at stress og spændinger er blevet lettet, og jeg kan tænke klart.”

Litteratur

• Frank, L. (22/5- 2023). Mental kontrol – Godt eller skidt? I 24 spørgsmål til professoren. Weekendavisen.
• Ottosen, M.H., A.G. Andreasen, K.M. Dahl, M. Lausten & S.B. Rayce & B.B. Tagmose (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
• Lone Overby Fjorback, Benita Holt Rasmussen & Tua Preuss (2013): God effekt af mindfulness ved symptomer på stress, angst og depression. Ugeskrift for læger.
• Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-based interventions in context: past, present, and future. Clinical psychology Science and practice.