Idrætshistorisk kursus i Berlin
Sidst i april var 36 idrætslærere fra 15 forskellige gymnasieskoler på kursus i Berlin med prof. Hans Bonde, der spændende fortalte om kropskultur i det nazistiske Tyskland og under den Kolde Krig. Vi synes, at kurset var en stor succes, hvorfor vi allerede så småt er begyndt at overveje et nyt teoretisk kursus i en europæisk storby. Du kan læse en længere rejsebeskrivelse om kurset andets sted her i bladet.
Idrætsfaget under pres – også i gymnasieskolen
Tidligere i år (2024) blev der vedtaget en folkeskolereform, der bl.a. medfører en række ændringer i idrætsfaget såvel som for bevægelse i folkeskolen generelt:
- Kravet om 45 minutters daglig fysisk aktivitet fjernes
- Prøven i idræt fjernes
- Timetallet i 7.,8. og 9. klase reduceres med årligt 30 timer, fra 90 timer til 60 timer
I GI synes vi, at det er en rigtig ærgerlig udvikling. Vi kan høre at udgangspunktet for reformen var, at der 1) skulle være færre timers undervisning på skemaet og 2) der skulle indføres flere valgfag. Her faldt forligskredens øjne bl.a. på idræt, hvor man prioriterede at hente nogle timer. Det skal nævnes at der også er indført valgfagstimer i idræt, hvor tanken er, at man skal samarbejde med lokale idrætsklubber om idrætstilbud til eleverne.
Tanken er jo god, men mon ikke de elever, der vil have mest brug for at lave idræt, vælger et andet fag? Vi hører at en medvirkende årsag til at prøven i idræt er blevet fjernet, skal findes i idrætslærernes utilfredshed med prøven. En undersøgelse har vist, at omkring halvdelen idrætslærerne i folkeskolen har været utilfredse med prøven. Hvis vi går tilbage til 2013 og den forrige folkeskolereform, hvor prøven i idræt blev indført, så var det også vores opfattelse, at prøven i idræt i folkeskolen var meget omfattende. Faktisk mere omfattende og krævende end den idræt C prøve vi nu har i gymnasieskolen. I vores optik havde en justering af prøven i folkeskolen været klart den bedste løsning, frem for en afskaffelse. For det gør noget ved et fag, om der er en afsluttende prøve eller ej. For os i gymnasieskolen kommer det til at have betydning for den viden og kompetencer, som eleverne har med fra folkeskoleidrætten. Det kan næsten ikke være anderledes med mindre undervisning og en antagelse om et mindre fagligt fokus, nu hvor prøven udfases.
I GI noterer vi os også, at reduktionen af idrætstimer og fjernelsen af prøven er kommet ud af det blå, uden at fx Dansk Skoleidræt var vidende om det. Man kan ikke undgå at blive lidt bekymret omkring politikernes tanker om idrætsfaget, hvor en lignende reduktion af idrætten i gymnasieskole i vores optik ville være en katastrofe. Det er vores håb, at vi kan skabe en positiv snak og oplevelse omkring idrætsfaget og afviklingen af prøven på idræt C. I forhold til prøven gælder det også planlægningen og afviklingen af de forskellige delprøver, hvilke måske ved første øjekast kan virke kompliceret, men når man lige får gjort det, ikke er så kompliceret. Se evt. artiklen ”Gode råd og erfaring i eksamen i idræt på c-niveau” af Bjarke Andreasen, hvor det fint beskrives hvordan man planlægger en idræt C prøve (emu: Gode råd og erfaringer i forhold til eksamen i idræt på C-niveau – Idræt – STX | Emu.dk ).
Den positive snak om idrætsfaget i gymnasieskolen er ikke mindst vigtig fordi vi desværre oplever, at der også er pres på vores fag. På STX er der interesse for at se på dispensationsordningen med de 21 gymnasier, der har fået lov til udbyde idræt B i studieretningen. På hf er der snak om fagrækken af mulige valgfag, hvor idræt C indgår.
I GI synes vi, at vores fag er af særdeles stor værdi og betydning for gymnasieeleverne og samfundet generelt. Desværre er det ikke altid denne holdning vi møder i det politiske spil, så hvis man har mulighed for at hjælpe med positive fortælling om idrætsfaget, så må man meget gerne det. Det kan fx være på de sociale medier.
I bestyrelsen arbejder vi også på den positive fortælling om faget. Senest har vi taget initiativ til et skriv om hvad idræt kan og hvorfor det er vigtigt i uddannelserne. Vi har fået en række medunderskrivere fra en række andre uddannelsesinstitutioner. Vi vil inden for ganske kort tid sende det til de respektive politiske ordførere samt forsøge at få det i som debatindlæg i et af de store dagblade. Vi vil også dele det på de sociale medier, hvor man meget gerne må like, dele og kommentere for at sprede det vigtige budskab.
Stævner
På stævnefronten er dette års turneringer afviklet, og vi er endnu en gang glade for alle de frivillige der hjælper til som turneringsansvarlige, samt de gode kræfter som hjælper til med de regionale stævner. I er årsagen til at stævnerne kan afvikles!
Vi har netop opgjort årets deltagere, og kan med stor glæde konstatere, at der i år har været en fremgang i antallet af tilmeldte hold. Vores tællemetode har været at tælle hver gang et gymnasium er repræsenteret under én kønskategori, og derfor har 7 ultimate hold fx kun talt 1 gang i vores ark, mens 5 hold tilmeldt i forskellige volleykategorier har talt én tilmelding pr. drenge- og pigerepræsentation. I den forbindelse har vi i år haft 453 tilmeldinger mod 416 sidste år. Derudover kan vi berette, at der har været tilmeldt 125 forskellige gymnasier i år mod 114 sidste år. Den fremgang er vi naturligvis glade for, og vi håber at fremgangen vil fortsætte. De gymnasier der kommer afsted til allerflest turneringer er Frederiksborg Gymnasium og HF, samt Nordfyns Gymnasium. For begge gymnasier gælder det, at det kun er to discipliner i GI-regi som de ikke har været tilmeldt. Vi påtænker derfor fremadrettet, at høre lidt nærmere om de to gymnasiers gode erfaringer, i forhold til at komme afsted til turneringer. Derudover, kan vi fra bestyrelsen anbefale, at man allerede ved timefagfordeling fortæller sin ledelse at der skal afsættes timer til det. Nogle rektorer responderer positivt på at styrke fællesskabet på tværs af klasserne.