Kære alle

Nyhedsbrevet har denne gang et lidt andet format, end det plejer, da uddannelsesbilledet også er på vej til at blive et lidt andet, end det plejer. Derfor er den anden del et fælles nyhedsbrev fra idræt, mediefag, design og arkitektur, musik, dramatik, billedkunst og dans i et forsøg på at pege på en faglighed, som vi mener, det er værd at slå et slag for i det kommende gymnasie på både stx, hhx og ikke mindst epx. Tag endelig fra det, hvis I kan bruge det til at pege på fagenes styrker.

Første del er lidt reklame for årets FIP, som snart står for døren, men som det bestemt ikke er for sent at melde sig til. Så jeg håber at se mange jer der.

Årets FIP er torsdag d. 20. marts på Aarhus Katedralskole og torsdag d. 27. marts på Rødovre Gymnasium.

Årets FIP-kurser har fra ministeriets side et overordnet tema om faglig trivsel.

Det er et område, som man kan se på fra virkelig mange sider i vores fag. Vi er nok i høj grad vant til, at vores fag ses som et fag, der generelt bidrager positivt til trivslen. Med f.eks. Putnams tanker om den stærke samhørighed i non-verbale fællesskaber, så er det nok heller ikke helt forkert. Men det er måske mere udefineret, hvad der er faglig trivsel. Det finder vi nok heller ikke en fælles definition for på dagen, men til at komme med nogle forskellige bud på hvordan fagligheden kan bringes i spil, byder dagen på tre oplæg med diskussioner og indspark.

Til at inspirere os er vi så heldige, at Linda Hejselbak fra Greve Gymnasium og coach med speciale i unges trivsel og præstationsoptimering, Sune Lerbech Andersen fra Aarhus HF og VUC og Nicklas Elmholt Skou fra Nordsjællands Grundskole og Gymnasium og Læring AI vil komme og dele nogle tanker med os.

Det kommer til at handle om nyudviklede “idrætskort”, der lader eleverne koble og forklare fagbegreber til tilfældige forskellige sportsgrene. Kortene har givet elever med overvejende praktisk interesse en stemme i de teoretiske sekvenser.

Derudover skal vi arbejde med, hvordan vi kan fremme elevernes udvikling og mentale trivsel ved at skabe læringsmiljøer, der fremmer elevernes psykologiske tryghed og giver større trivsel og læring – og dermed også præstationer.

Desuden vil der som opfølgning på ministeriets 10 anbefalinger til AI komme eksempler på, hvordan vi konkret kan bruge AI som idrætsundervisere.

Det er dagens tre hovedområder, men herudover er der også møde med den faglige forening og mulighed for at stille spørgsmål til fagkonsulenten.

Meld jer til på GL FIP-kurser FIP-kurser tilmelding

Her det fælles nyhedsbrev

Der hersker ingen tvivl om, at det gymnasiale uddannelsessystem i Danmark i de næste år vil undergå store forandringer. I forbindelse med Regeringens udspil om et forandret uddannelseslandskab med epx som en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse på linje med den mere klassiske stx og hhx-uddannelse, diskuteres tankerne omkring en styrkelse af praksisfagligheden både politisk, i erhvervslivet og på gymnasierne.

For os i de kunstneriske fag og idræt er praksisfaglighed ikke et nyt begreb – ej heller er det en ny didaktisk tilgang. Faktisk kan man sige, at praksisfagligheden er en del af fagenes kernefaglighed – set i samspil og kobling med teoretisk og analytisk faglighed. Som følge heraf har vi i vores fag mulighed for at indgå konstruktivt og med stor praktisk- og teoretisk erfaring i diskussionen af praksisfaglighedens styrker og svagheder, og det er det, dette nyhedsbrev vil sætte fokus på.

Hvad er praksisfaglighed?
Ser vi på, hvordan praksisfaglighed defineres, kan det siges at dække over en praktisk og aktiv, erfaringsmæssig tilgang til det faglige stof, som en afgørende faktor for elevernes læring og motivation. Teori og praksis skal i den optik ikke være hinandens modsætninger, men supplere hinanden, hvilket både er et helt centralt princip i de kunstneriske fag og idræt og et af hovedbudskaberne i epx. Dette fremgår både af svar fra Ministeren ligesom det bl.a. påpeges i rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut om praksisfaglighed i undervisningen i folkeskolen (se henvisninger længere nede). En sådan tilgang, hvor hjerne, krop og omverden spiller sammen i måden at lære på, er ikke ny, og hjerneforsker Kjeld Fredens påpeger i selvsamme rapport, at det er en grundtanke i læring, at det ikke alene foregår i hjernen, men at kroppen skal aktiveres, så den kan bygge bro mellem hjerne og omverden.

Begrebet praksisfaglighed blev introduceret i 2018, hvor politikere ønskede at understøtte de danske skoler i at tilbyde (mere) praktisk og anvendelsesorienteret undervisning. Danmark Evalueringsinstitut har i rapporten ”Praksisfaglig undervisning” defineret, hvordan denne undervisning kan karakteriseres, nemlig ud fra tre elementer:

• Et kropsligt og aktivt element, hvor elevernes kroppe og sanseapparater aktiveres
• Et problem-eller anvendelsesorienteret element, hvor eleverne typisk skal løse eller undersøge en praktisk problemstilling
• Et produktorienteret element, hvor fokus er på, at eleverne gennem praktiske arbejdsmetoder og teknikker skal skabe et konkret produkt som led i opgaveløsningen

Kært barn har mange navne, tænker man nok, når man læser ovenstående. For de tre punkter afslører med al tydelighed, at vi i de kunstneriske fag og idræt allerede arbejder på denne måde: Eleverne lærer med kroppen, de arbejder projekt-og anvendelsesorienteret i samspil med hinanden og omverdenen, ligesom den teoretisk-analytiske undervisning ofte munder ud i en form for produkt. I den optik kunne man måske også kalde praksisfaglighed for inquiry-based-learning, problem-based-learning eller bare undersøgende undervisning.

I rapporten ”Praksisfaglig undervisning” fastslås det afslutningsvis, at begrebet praksisfaglighed kan defineres på følgende måde:

”Praksisfaglighed er en dimension […] som handler om at give eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer med at løse konkrete praktiske problemer og/eller gennemføre konkrete praktiske aktiviteter knyttet op på nogle specifikke faglige mål.”

Det væsentlige greb i praksisfagligheden er altså det, at det ikke blot eksisterer i sig selv, men at de praksisfaglige aktiviteter i undervisningen har et klart fagligt formål. Det er med andre ord koblingen mellem teori og praksis, der er afgørende. Præcis som det er kernen i de kunstneriske fag og idræt.

En fælles diskurs: Praksisfaglighed i de kunstneriske fag og idræt
Vender vi blikket mere direkte mod vores fags praksisfaglighed, viser et blik på vores læreplaner, at den didaktiske tilgang stort set er den samme; i undervisningen lærer eleverne at navigere i en vekselvirkning mellem teoretisk, analytisk og praktisk faglighed. Fagenes forløb og projekter er bygget op af en integration af det praktisk-eksperimenterende og det teoretisk-analyserende arbejde, som i sammenhæng har til formål at danne eleverne og derigennem give dem kompetencer, der kan bruges i det, EVA-rapporten kalder elevernes eksekutive funktioner og æstetiske adfærd. Hvor den æstetiske adfærd i rapporten defineres som kernen i innovation, er de eksekutive funktioner det, der betegner elevernes evne til at kunne planlægge og evaluere.

I bogen ”Læring med kroppen forrest” (2018) peger Kjeld Fredens på, at eleverne i de kunstneriske fag ikke kun lærer et konkret håndværk, men at fagene ligeledes styrker elevernes engagement og vedholdenhed, forestillingsevne, opfindsomhed og muligheder for at udtrykke sig.

Eleverne i de kunstneriske fag og idræt oparbejder med andre ord nogle særlige kompetencer, som er det, der efterspørges fra politisk side såvel som fra erhvervslivet. Dertil kommer, at eleverne opnår kompetencer i det at kunne arbejde projekt-og procesorienteret; både individuelt og i samarbejde med andre elever såvel som i professionelle erhverv og miljøer.

Men praksisfaglighed handler også om mere end faglighed og kompetencer. Det handler ligeledes om trivsel og motivation, hvilket forskning peger på, ofte er til stede i de æstetiske læreprocesser og de værkstedsorienterede undervisningsrum, der netop er kendetegnende for vores fag. Årsagen synes at findes i samarbejdet mellem undervisere og elever, hvor æstetiske læringsprocesser giver rum for ikke-lineære arbejdsprocesser og for andre lærer- og elevroller, der er mere uforudsigelige og mindre hierarkiske. En sådan måde at arbejde på tilbyder ifølge Kirsten Skov, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, at eleverne kan arbejde mere frit og selvstændigt og sætte personlige interesser, opfattelser og iagttagelser i spil.

De kunstneriske fag og idræt i fremtidens gymnasium
Hvordan fremtidens gymnasium ser ud, er stadig uvist. Men vores pointe med dette nyhedsbrev er at formidle en samlet indstilling til at udfordre og udfolde diskursen om praksisfagligheden til også at handle om den praksisfaglighed, der er en iboende del af vores fags natur. En praksisfaglighed, hvor det at lære med og gennem krop og hjerne i samspil ikke blot er de erhvervsrettede fags og uddannelsers didaktik, men ligeledes vores fags didaktik – en didaktik som allerede eksisterer i gymnasiet anno 2025, og som ikke må blive glemt og overset i fremtidens gymnasium. Gennem den kommende reformproces bør ovenstående praksisfaglige tilgang og de kunstneriske fag og idræts konkrete erfaringer hermed tværtimod understreges og sættes i spil.

Mange hilsner
Fagkonsulenterne i de kunstneriske fag og idræt

Litteraturliste til videre læsning og inspiration

• Undersøgelsesorienteret undervisning – Pædagogik og didaktik – STX | Emu.dk
• Undersøgende undervisning i billedkunst, Andersen & Porse, i: ”TEGN 2022”
• Praksisfaglighed i skolen – En forundersøgelse.pdf
• Praksisfaglig undervisning | EVA
• Læring med kroppen forrest, Kjeld Fredens, Hans Reitzels Forlag, 2018
• Praksisfaglighed i de praktisk-musiske fag, i: 2020, nr.3 – Unge Pædagoger