Forberedelse til studieturen

Forud for studieturen havde min samfundsfagskollega og jeg, lagt en plan for temaet på studieturen, og vi skulle selvfølgelig udnytte, at Paris senere samme år skulle afholde de Olympiske Lege. I samfundsfag kredsede det faglige indhold om gentrificering, både i forhold til hvordan Paris har gennemgået en gentrificering igennem de sidste mange år, men også i forhold til den forventning, der var til en øget gentrificering efter de Olympiske Lege. Derudover arbejdede de med både sociale og demografiske tendenser, samt hvordan bypolitik præges af fællesskaber og demokrati.

I idræt havde eleverne arbejdet teoretisk med den Olympiske idrætshistorie, herunder stiftelsen af IOC og begyndelsen af de moderne Olympiske Lege. Derudover arbejdede vi med konkrete eksempler på forskellige lege, der har været præget af politisk indblanding. Det hele var koblet op på de nye Olympiske discipliner, og derfor havde vi praktiske forløb i henholdsvis breakdance og bouldering, begge nye discipliner til OL i Paris 2024.

Studieturen

Vi ankom til Paris i slutningen af april måned og oplevede allerede på vores første turistede gåtur, det aftryk, som OL var ved at sætte på Paris. Overalt var der byggeri, og de mange arbejdere på gaden fik allerede eleverne til at reflektere, særligt over udseendet på håndværkerne. Derudover var stadionbyggeri i gang på turistede lokationer som Place de la Concorde og ved Eiffeltårnet.

På andendagen havde vi booket en guidet rundtur med journalisten Louise Sandager. Louise havde lavet en skræddersyet tur til os, som havde fokus på vores overordnede tema. Derfor kom vi rundt i forskellige kvarterer i Paris, hvor gentrificeringen allerede havde påvirket nogle områder, mens andre områder endnu var præget af hjemløse og udsatte. Louises tur var virkelig gennemført og passede perfekt til os. Vi fik set Paris’ skyggesider, og vi hørte om, hvordan man forsøgte at rydde gaderne for de hjemløse sådan, at byen fremstår flot under OL. Men hun fortalte også om parisernes skepsis for OL, og hvordan de fleste lokale ønsker at forlade byen under OL, ligesom hun fortalte, at det stadigvæk er på vippen, om Seinen når at være klar til både åbningsceremoni og afvikling af konkurrencer.

Dagen efter sendte vi eleverne ud for at lave deres egen analyse af byen. Med sig havde hver gruppe en målgruppe, et udprintet kort over metrostationerne og derudover forslag til spørgsmål. Hver gruppe havde til opgave at finde en bestemt befolkningsgruppe og hvor de var bosat (fx de studerende, laveste socialklasse, kulturelle elite etc.). For at træne deres interkulturelle kompetencer skulle eleverne stoppe folk på gaden og forsøge at kvantificere, hvor på metrokortet, at deres målgruppe var bosat. Derefter skulle de tage ud til det pågældende metrostop og forsøge at bevise, hvorvidt målgruppen var repræsentativ der. Ved hjælp af kvalitative beskrivelser skulle de underbygge kendetegn ved målgruppen. Det kunne være gennem observationer, billeder eller interviews. Elevfeedbacken på opgaven var ret positivt, og det var pludselig blevet meget konkret for eleverne, hvad de teoretisk havde arbejdet med, ligesom at de pludselig af sig selv begyndte at inddrage Bourdieu i deres snakke om Paris.

Vandpolo – Et møde med fransk sportskultur

Vandpolo var første praktiske idrætsdisciplin, som eleverne skulle prøve kræfter med. Vi havde fået kontakt til Emil Morgen Bjørch, som repræsenterer det franske vandpololandshold, og højst sandsynligt skal med til OL for Frankrig. Emil er født og opvokset i Danmark, men har opnået dobbelt statsborgerskab efter at have spillet i Frankrig i mange år. Emil havde inviteret os indenfor i sin klub, hvor han holdt et kort oplæg om livet som professionel atlet, med fokus på forberedelserne op til OL. Vi var endda lidt heldige med, at Emils klub lå ude i udkanten af Paris, og nærområdet var primært bosat af personer fra de lavere socialklasser, og derfor kunne Emil også bidrage med spændende perspektiver på vores tema.

Efter Emils oplæg skulle eleverne selv prøve kræfter med vandpolo, og i den forbindelse var der en del interessante franske kulturmøder. For det første fik eleverne af vide, at det var fællesbad… Det fik en del elever til at spærre øjnene op! De blev dog talt til ro igen, da de fik at vide, at det var med badetøj på. Det var dog lidt uklart, hvor omklædningsdelen foregik, og derfor var det et par halvnervøse elever, som indfandt sig i omklædningsrummene. Heldigvis var der individuelle omklædningsbåse, og derfor var hverken omklædning eller bad et problem. Vi havde endda en pige, som af religiøse årsager havde heldragt på, og som deltog fuldt ud i programmet.

Næste kulturmøde var med klubbens sportsdirektør, en franskmand, som ikke synes, vi skulle følge Emils plan for dagen. Så i stedet for teknisk træning og vandtilvænning, så blev mine elever sat til at spille kamp mod klubbens U14-hold med det samme. Så da vi indfandt os i svømmehallen, så fik jeg pænt overrakt badehætter til at første hold af elever skulle hoppe i vandet. Det gjorde eleverne lidt nervøse, og det var svært at få nok personer til at hoppe i vandet. Der var heller ikke gået meget mere end et par minutter, før vi fik lov til at lade to ekstra elever hoppe i vandet, sådan at U14-holdet kunne få bare lidt modstand.

Når først eleverne havde været i vandet første gang, var de dog ikke længere nervøse, og derfra var de mega friske på at komme i vandet igen. Derfor var der stor entusiasme for at spille, og alle elever var i vandet flere gange, hvilket var lidt heldigt, eftersom at vi spillede en time i alt, kun afbrudt af en enkelt pause. I pausen stødte Emil til som træner, og hans taktiske greb fik givet eleverne en klart bedre forståelse for spillet, og givet dem viden om, hvordan de kunne spare sig selv fysisk. Det betød, at eleverne sluttede med en helt vildt god oplevelse, hvor de også formåede at score lidt mål, og fik lov at spille på hold med en kommende OL-deltager. Det havde været en kæmpe oplevelse for eleverne, og selv de store håndboldgutter havde synes det sjovt at opleve, hvordan en 11-årig gut kunne matche dem fysisk, fordi han var så vant til at bevæge sig i vandet.

Hiking og bouldering – En særlig naturoplevelse

Sidste aktivitet på studieturen var en tur ud til Les Trois Pignons, som ligger i udkanten af skoven Fontainebleau. Området er særdeles kendt for hiking og bouldering, og vi skulle ud for at prøve begge dele. Jeg havde haft en fransk underviser på besøg (Milena Leforestier) på mit gymnasium i starten af 2024, og jeg var så heldig at hun gjorde sig meget i bouldering. Derfor havde hun arrangeret, at hun og hendes venner viste os området. De stod derfor for både hiking og klatring. De havde sørget for transportable madrasser og klatresko, og vi skulle derfor bare møde op. Vi var kørt i bus ned til Paris, og havde derfor en bus til rådighed, hvilket også betød, at der var styr på transporten til skoven.

Vi gik gennem skoven, som var fyldt med træer og klippestykker. Én elev mente, at det område mindede om stentroldene fra Disneyfilmen Frost, hvilket jeg kun kunne give hende ret i. Efter at have gået i cirka et kvarter, blev vi mødt af det smukkeste og fineste sand, midt ude i skoven. Det var en meget speciel naturoplevelse og svært at beskrive med ord. Området var fyldt med sten i et par meters højde, og derfor et fantastisk sted at boulde, og der var da også en del turister med klatring for øje, som opholdt sig i området. Vi delte gruppen i to, og de skiftede til at have halvanden time med hiking, mens de andre klatrede på klippestykkerne. Det var en meget speciel og fed oplevelse, og eleverne syntes det var meget særligt, at der lå så unik natur 60 km fra Paris!
Klatremæssigt var det meget sværere end det, eleverne havde prøvet hjemmefra i en hal med bouldering, og idrætslæreren måtte da også erkende en del nederlag, til stor glæde for de konkurrencelystne elever.

Elevernes feedback på turen

Eleverne synes, at vi lærere havde været meget tjekkede med et OL-tema, som gennemsyrede studieturen, men vi lærere måtte også erkende, at vi havde været særdeles heldige med vores aktiviteter. På en studietur ved man aldrig helt, om det man har booket, bliver efter hensigten, og der var vi virkelig heldige. Vi oplevede for eksempel, at Milenas ven, som guidede os på hikingturen, var ret vidende om de olympiske leges betydning for Paris, og desuden arbejdede som idrætslærer på en skole i et distrikt med stor mangfoldighed. Han kunne derfor fortælle os en del om forskellige distrikter i Paris, og om hvordan han havde oplevet gentrificering på hans arbejdsplads. Der må man jo bare indrømme, at man ligeså godt kunne have været mindre heldig med alt man havde booket. Derudover var eleverne meget positive over at have haft de idrætsoplevelser de havde, og de nævnte specifikt, at de andre studietursklasser måtte være misundelige på deres Paris-oplevelser.

Informationer

• Gentrificering: Vi arbejdede med kort der viste demografiske forskelle. Her kan man med fordel søge på Manon Vergerio + mapping
• Guidet tur: Louise Sandager tilbyder tilpassede og guidede ture i Paris. Hendes mail er louise.sandager@gmail.com
• Vandpolo: Emil tager hjem til Danmark efter OL, men tilbyder gerne vandpolo, hvis man vil prøve kræfter med det. Jeg skrev til Emil via Messenger på Facebook.
• Hiking og bouldering: Milena nævnte at jeg gerne måtte videregive hendes information til andre interesserede idrætslærere. Hendes mail er milena.tkleforestier@gmail.com. Hun underviser selv i idræt på mellemtrinet i den franske skole.