I GI har vi i flere år haft implementeringen af den nye læreplan som et af vores indsatsområder. I første omgang var GI repræsenteret i de arbejdsgrupper, der udarbejdede de forskellige læreplanen (idræt C, idræt B, STX, HF, HTX). I bestyrelsens arbejde er læreplanen af stor betydning. Bl.a. er den udgangspunkt for de kurser, som vi planlægger og afvikler. Vi forsøger også at bringe artikler (som denne) om forskellige emner i relation til ”den nye læreplan”. Artikler som har kunnet læses i GISP og nu også på vores hjemmeside.
Både på GI-facebook og på Generelforsamlingskurset i Sønderborg har der været snak om den teori, som skal inddrages i idræt C-undervisningen. Derfor vil jeg i denne artikel forsøge at belyse emnet, hvilket jeg vil gøre ud fra et konkret eksempel på brug af teori på et STX idræt C-hold.
Læreplanen og vejledningen om teori i idrætsundervisningen
I læreplanen for STX (2017) står der:
2.4. Omfang. Det faglige stof i faget udgøres af fysisk aktivitet, hvortil kommer et tekstmateriale med et forventet omfang normalt svarende til 80-100 sider.
Der arbejdes med en bred faglig forståelse af teori, hvor teori kan omhandle fx teknik, taktik, regler og almen idrætsteori. Da der arbejdes med et udvidet tekstbegreb, så skal dette forstås som tekster, videoer, figurerer etc. svarende til 80-100 sider (Vejledningen til læreplanen for STX, 2018). Omfanget skal ses som både et minimum og et maksimum.
Det betyder eksempelvis, at når vi benytter video i idrætsundervisningen, så skal vi forsøge at vurdere omfanget af information i videosekvensen. I idræt findes der ikke en omregningsskala, hvor fx 3 minutters video svarer til 1 side, hvilket giver god mening. Eksempelvis vil mængden af teoretisk viden/informationer være vidt forskellig i en video med 5 minutters ultimatekamp ift. en 5 minutters video med en professor, der fortæller om træningsfysiologi.
En måde at omregne en videosekvens kunne være, at overveje hvor meget informationen ca. vil fylde som tekst. Det bliver naturligvis en subjektiv vurdering, hvor man som idrætslærer efter bedste overbevisning må forsøge at ramme de 80-100 sider (40-50 sider på HF). I planlægningen af idrætsundervisningen vil det være naturligt, at der indgår varierende materialer.
Samme teoretiske materiale må gerne indgå i flere forløb, hvilket af didaktiske grunde kan være en god ide. Det kunne eksempelvis være at genbruge en tekst fra boldbasis om teamet, roller og fairplay i et senere boldspilsforløb. Det teoretiske materiale tæller dog kun med én gang i den samlede mængde teori. Det er dog vigtigt at huske, at man skal arbejde aktivt med det teoretiske materiale i de forskellige forløb, så man ikke kun kopierer teori uden at bruge/repetere det i selve forløbet.
Det betyder også at omfanget af de 6 forløb, der opgives til prøven, ikke har et samlet omfang svarende til 80-100 sider, som der samlet skal arbejdes med på et STX idræt C hold.
Eksempel med teori til undervisningsforløb på STX
I den følgende oversigt har jeg opstillet den teori, som inddrages i min idrætsundervisning.
Her fremgår det, at der i 1.g arbejdes med teori svarende til 33,5 side, mens 2.g materialet svarer til 42,5 side. 10 af disse sider er afsnit som også har været en del af 1.g undervisningen. I løbet af undervisningen i 3.g arbejdes der med teori svarende til 42,5 sider, hvor der genlæses teori svarende til 10 sider. For hele idræt C giver det teori svarende til 119 sider og 97 sider, hvis man ikke medregner tekster der går igen flere gange.
For at holde omfanget at teori nede på under 100 sider, så har jeg ladet noget teori indgå som supplerende materiale. Bortset fra et uddrag af læreplanen, så er det supplerende materiale videosekvenser, hvilket eleverne så ikke skal stå til regnskab for til prøven. Men da det er ting, som jeg også har sagt/vist/øvet med eleverne, så er det indirekte en del af den praktiske prøve.
Se oversigt over teoriindholdet i de 6 forløb, der opgives til eksamen