Beskrivelse af forløbet

Forløbet hører til færdighedsområdet “musik og bevægelse”. Dansegenrerne i forløbet er moderne dans /kreativ fri dans og kontaktimprovisation, mens det teoretiske fundament er Rudolf Labans bevægelseslære; herunder BESS-konceptet. I forløbet er det målet, at eleverne optræner færdigheder og opnår god bevægelseskvalitet indenfor genrerne, samt at de bliver i stand til at anvende BESS-konceptet som metode til at skabe en afsluttende gruppeperformance.

Indhold og varighed

Forløbet indeholder 8 moduler af ca. 90 minutters varighed.

Modul 1: Intro til Labans BESS-koncept, musik og bevægelseskvalitet.
Modul 2: Bevægelsens udtryk og fokus på EFFORT i BESS-konceptet.
Modul 3: Moderne dans og koreografiske principper.
Modul 4: Kontaktimprovisation og koreografiske principper gennem leg.
Modul 5: Kontaktimprovisation og koreografiske principper med teknisk fokus.
Modul 6: Bodystorm og performancekrav – Fra proces til produkt.
Modul 7: Feedback og evaluering – Den røde tråd.
Modul 8: Performance.

Labans BESS-koncept som teoretisk fundament

Undervisningen kobler teori og praksis tæt og der arbejdes både induktivt og deduktivt.
BESS-konceptet bruges både som 1) redegørende ift. at beskrive bevægelse ud fra et fælles sprog, 2) analyserende ift. at skabe egne kreative bevægelser, 3) diskuterende ift. at kunne modtage og give feedback på bevægelse samt omsætte det til praksis og endelig 4) vurderende ift. at vurdere i hvilken grad de faglige mål er opfyldt.

Materiale

Til forløbet er udviklet et omfattende materiale, og det er intentionen, at det skal være nemt at anvende for både underviser og elever. Nedenfor ses en oversigt over materiale, men her skal særligt nævnes hæftet med gruppeopgaver, der træner eleverne i selv at arbejde videre med stoffet og frigiver tid til observation.
Der er også udarbejdet forslag og færdige playlister i spotify til alle øvelser og moduler samt forslag til performancenumre, som eleverne kan vælge imellem.

Materialet til underviseren

1. Simpel modulplan til at danne sig et overblik.
2. Detaljeret modulplan med læringsmål, lektier, forslag til elevnoter, estimeret tid til sekvenser, indhold, instruktion, materialer, musik.
3. Spørgsmål til forløbsprøver og eksamen.
4. Forslag til idræt B teori og tematisering.

Materiale til elever

1. Kompendium til eleverne med faglige mål, rubrics, forslag til drejebog, teori.
2. E-hæfte/ gruppeopgaver med tydelig angivelse af hvilket modul og sekvens de passer til.
3. ndividuel logbog til refleksionsskrivning over egen læringsproces efter hvert modul.
4. Drejebog i word format.

Arbejdsformer

Eleverne arbejder både individuelt, parvis og som samlet hold. Dog mest i grupper på 3-4 personer, da transfer til evt. eksamen dermed øges.

Lærerroller

Modulerne veksler mellem forskellige lærerroller jf. Steen Becks læringsrum. I modsætning til traditionel danseundervisning, der overvejende er deduktiv med meget vægt på lærerrollerne, skulptøren og træneren, inviterer forløbet her, at man gør undervisningen mere induktiv, og anvender rollen som konsulent og deltager. Det frigiver, i min optik, tid til, at man bedre kan se eleverne og møde dem, der hvor de har mest brug for støtte. En anden tanke hermed er, at man har set deres proces meget i selve forløbet. Sammenholdt med produktet (deres performance) har man dermed et bedre og mere fair bedømmelsesgrundlag.

God stilladsering og tydelig progression i overgangen fra proces til produkt.
”Det var nemmere at stykke en dans sammen på tværs af færdigheder, når vi først har et fælles grundlag.”
2.g. elev der har deltaget i forløbet.

Uddraget fra 2.g. elevens individuelle logbog underbygger, hvordan undervisningen er stilladseret, således at eleverne i modul 1-6 arbejder med øvelser, der hver især opfylder ”pinde” i de faglige mål og til sidst anvendes i den færdige performance. Det understøtter god stilladsering og skaber tydelig progression frem mod elevernes slutperformance, da det er et krav, at indhold fra alle moduler integreres heri. I modul 7 arbejder grupperne selvstændigt med egen performance og modtager PEER-feedback og lærerfeedback inden fremvisning i modul 8.

Feedback og evaluering

Eleverne evalueres både formativt (løbende) og summativt (på deres endelige produkt).
Feedback vha. BESS-konceptet er en central del af forløbet ift. at træne elevernes evne til at analysere og vurdere egne såvel som andre gruppers bevægelseskvalitet. At feedbacken på bevægelser altid gives med udgangspunkt i teorien og med fokus på udviklingsprocessen mere end produktet, gør det mindre sårbart at stå frem.
Der er indtænkt en naturlig progression ift. at stå frem og modtage feedback: I starten af modulet gives feedback som gruppe PEER-feedback i mindre grupper, og efterhånden som forløbet skrider frem, gives og modtages feedback fra større grupper og hele klassen.

Videooptagelser af de sekvenser, eleverne skaber, anvendes systematisk i hvert modul enten til gruppernes egen evaluering, eller som værktøj til PEER-feedback. Desuden anvendes videosekvenserne også som materialebank til gruppernes danseperformance. Det er et krav, at der anvendes brudstykker fra deres materialebank, for 1) at undgå at eleverne starter forfra, når de går fra proces til skabelse af deres performance og 2) for at bibeholde ejerskabet til processen og undgå, at de mere erfarne dansere og gymnaster kommer til at overrule mindre erfarne dansere i netop den fase. Inden deling tages en snak om reglerne for deling af videoer og alle giver samtykke til at videoerne kun bruges internt til undervisningsbrug.

Rent praktisk deler eleverne deres videoer med mig som underviser i en drevmappe, hvilket er rart at kunne kigge tilbage på i en bedømmelsesproces. Særligt hvis elever skulle udeblive på performance-dagen.
På et overordnet plan arbejdes der med motivation og målsætningsteori. Bl.a. er der mulighed for, at eleverne individuelt arbejder med deres egen individuelle logbog, så de kan følge deres udviklingsproces, hvorfra man integrerer snakke om idrætsfaglige humanistiske metoder. I slutningen af hvert modul er der, inspireret af Hattie, en sekvens med gruppeevaluering, der kan afdække elevernes læringsudbytte.
Endelig er læringsmålene skrevet ind i et Rubric-skema, som kan anvendes både på individuelt og gruppemæssigt plan, som start, midt og slutevaluering og som afsæt til at snakke om opfyldelse af mål.

Fra C til B niveau

Forløbet hører måske nok til i den ambitiøse del af et idræt C-forløb, så det kan meget nemt hæves til B-niveau. I den udvidede modulplan ses forslag til tematisering og forslag til teoretiske emner.
Hvis der ønskes kun 6 moduler frem for 8, foreslår jeg, at man udelader modul 6 og skærer ned på evalueringssekvenserne.

Modstand som katalysator for sund udvikling i et psykologisk læringsrum med psykologisk tryghed.
Bag udviklingen af forløbet har jeg gjort mig en række tanker, som jeg her vil dele.

De fleste af os undervisere kender til, hvordan modstand oftest er en del af danseforløb, hvor eleverne skal stå frem og performe foran hinanden. Improvisation og fri bevægelse har ikke som andre dansegenrer en klar idé om, hvad der kendetegner ”den gode performance”. Derfor kan vi med sikkerhed regne med, at der vil være en god portion modstand at arbejde med i klasserummet. Modstanden ses i min optik som en katalysator for udvikling, hvis vi som undervisere formår at anerkende det, der er svært og udfordrende for eleverne i forløbet.

Psykologisk tryghed, der defineres som ”..troen på eller tilliden til, at man ikke vil blive straffet, ydmyget, set ned på eller gjort grin med, hvis man bidrager med en skæv idé, stiller et dumt spørgsmål eller begår en fejl” (Henriksen et. al., 2022), er ikke et ”bussword” her. Det er derimod en forudsætning for, at eleverne tør at byde ind med idéer og udtrykke sig helt i et danseforløb som dette. Derfor skal vi som undervisere gøre os ekstra umage for at rammesætte undervisningen, så det bliver et sikkert og trygt rum for læring. En måde jeg arbejder med psykologisk tryghed på, er at arbejde bevidst med gruppedynamik og gruppekohæsion. Eleverne må gerne synes, det er svært og udfordrende og vi kan kommunikere åbent om det. Grupperne må gerne gennemleve alle faserne i de gruppedynamiske udviklingsprocesser, da det er en del af læringen.

At hylde processen og det uperfekte igennem legens iboende potentiale

Derudover bruger jeg leg som metode til at skabe en kultur, hvor vi hylder processen og nysgerrigheden i ”ikke at vide”. Leg indeholder fuld tilstedeværelse i nu’et og selvforglemmelse. Gennem den bliver det muligt at ”lege” med forskellige bevægelsesudtryk, med hjælp fra musik der understøtter dette. Det giver mulighed for at præstationspres og frygten for at være forkert, træder i baggrunden, og tillader nye kropsudtryk i at træde frem. Selvom jeg sagtens kunne have vist noget æstetisk flot moderne dans, vælger jeg altid at gå forrest med ”fjollede måder” at bevæge sig på. Netop for at gøre det uperfekte helt okay.

Kan et danseforløb give ”lifeskills” til livet i al almindelighed?

”Jeg har været performer i mange år, men jeg lider også af sceneskræk, men det glemte jeg lidt, da alle i klassen var super til at heppe. Man kunne mærke, at de var med en”.
2.g. elev der har deltaget i forløbet.

Forløbet træner ikke kun elevernes dansemæssige færdigheder. Det har også potentiale til at træne deres ”lifeskills”, der defineres som psykologiske færdigheder tilegnet gennem undervisning eller erfaring og som bruges til at håndtere modgang, problemer eller spørgsmål, som opstår i dagligdagen og i karrieren, i og udenfor sport. Det kan både være socialt ift. samarbejde eller kommunikative evner, personligt; f.eks. evnen til at sætte mål og indstilling til at arbejde med dem, følelsesmæssigt; f.eks. at kunne kontrollere nervøsitet og spænding (følelsesmæssigt) (Henriksen et al, 2022). I sportens verden taler man om ”lifeskill transfer” fra sporten og til livet generelt, og måske kan forløbet noget her?

Kan fokus på læringsmiljøet fremme mening og styrke identitetsdannelsen?

Unge i dag karakteriseres ofte som individualister, der har svært ved at slippe kontrollen og er overdrevent resultatorienterede. Statistikkerne omkring unges præstationspres, mistrivsel og ensomhed beretter om en trist udvikling, og det ligger mig på sinde at tilbyde et læringsrum, der trækker i den modsatte retning. Den danske professor i sportspsykologi Kristoffer Henriksen m.fl. har forsket i talentudvikling i sport og fremsat nogle anbefalinger til udvikling af gode talentmiljøer. Dette har jeg ladet mig inspirere af

i planlægningen. Jeg har været særlig optaget af sammenhængen mellem motivation, de tre grundlæggende psykologiske behov og oplevelsen af meningsfuldhed. Jeg har stræbt efter at inddrage de fire karaktertræk, der kendetegner gode talentmiljøer og fremmer oplevelse af meningsfuldhed:
Connecition, der handler om at opleve, at man er en del af et fællesskab.
Competence, der handler om, at man oplever, at man mestrer og udvikler sig.
Autonomy, der handler om, at man oplever medbestemmelse og indflydelse.
Contribution, der handler om, at man bidrager til noget, der rækker ud over ens egne mål.

Hvorvidt forløber når i mål med at skabe det god talentmiljø, vil jeg lade være op til dig at vurdere, men nedenstående citater af 2.g.elever der har deltaget i forløbet, kan tyde på, at det er et potentiale:”Det var sjovt at arbejde i gruppen og man kan komme med alle mulige idéer uden at blive pinligt berørt”.

”Jeg lærte, at hvis vi alle føler os hørt, når det kommer til det, vi skal lave – så hviler vi alle mere i at udføre det. ”
”Jeg er overrasket over, hvor tryg jeg egentlig er blevet med mit hold”.
”Jeg har lært, at jeg godt kan lide at have kontrol. Derfor var det en udfordring bare at sige ja (red. til idéerne) og så arbejde ud fra det, men der kom jo fede idéer ud af det.”
”Jeg blev positivt overrasket over, hvor let det var at træde frem foran andre og give sig selv 100%.”

Hele forløbsbeskrivelsen og alt materiale finder du her

Jeg ønsker dig held og lykke med forløbet. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig.

Litteraturliste

Henriksen, Kristoffer, Hvid Larsen, Carsten, Kamuk Storm, Louise (2022) ALT du bør vide om talentudvikling i sport., 1. udgave, 1. oplag, Content Publishing Aps.

Lykke Nielsen, Mie et al, (2019), Dans 22, Bevægelse*Koreografi*Performance, kapitel 6, 7, 8 , 9 og 18, 1. udgave, 1. oplag, Frydenlund og forfatterne.