Forløbets formål
- At forbedre tekniske, taktiske og kommunikative færdigheder i fodbold
- Grundlæggende teoretisk viden om idrætspsykologiske aspekter, som er på spil i holdsport
- Projektorienteret arbejde, hvor eleverne får mulighed for at udvikle selvstændighed og samarbejdsevne.
Bedømmelseskriterier
- Evne til at indgå i et konstruktivt samarbejde på holdet
- Deltagelse i refleksioner over de idrætspsykologiske aspekter der er på spil på holdet, således at teorien kobles med praksis.
- Tekniske og taktiske færdigheder i fodbold.
Organisering af forløbet
Det teoretiske udgangspunkt for forløbet er “Gyldendals Idrætspsykologi” af Kristoffer Henriksen m.fl. (2007) kapi.tel 2, 3, 8 og 12. Temaerne er motivation og målsætning, samarbejde og kohæsion, formelle og uformelle roller på et hold, kommunikation, stress og spændingsregulering.
I de praktiske timer træner de to hold hver for sig. Holde.ne skal have to trænere, som skifter fra træning til træning. Trænerne har det overordnede ansvar for holdet og dagens
træning. Trænerne kan blive sat til at sætte spiløvelser i gang, organisere træningsøvelser, bestemme spillernes placering på banen, lægge taktik o.lign. Dette gives for som lektie, så dagens trænerne kan møde velforberedte.
Lærerens rolle i forløbet er at observere og vejlede begge hold ift. tekniske og taktiske øvelser samt holdets udvikling. Undervejs i træningen stilles der reflekterende spørgsmål til de idrætspsykologiske aspekter, som der er arbejdet med i teoritimerne. Refleksionerne kan med fordel skrives i en logbog.
Overblik over forløbets opbygning
TEORETISKE TEMA 1
Målsætninger: Begge hold udarbejder målsætninger for deres hold, som de vil arbejde ud fra under forløbet. Herunder resultatmål, præstationsmål og processmål.
Værdier: Holdet udarbejder et værdisæt, som de vil arbejde ud fra samt et holdnavn.
PRAKSIS 1
Fodboldtræning og kamp, hvor læreren observerer med henblik på deling i to ligeværdige fodboldhold. Denne ’øvelse’ med holddeling er vigtig, da to ligeværdige hold danner basis for et forløb, hvor motivationen kan holdes høj på begge hold.
TEORETISKE TEMA 2
Motivationsorientering: Refeleksion over spillernes konkurrenceorientering og opgaveorientering. Analyse af hvilke typer af spillere holdet er sammensat af. Udnyttelse af dette på et hold.
PRAKSIS 2
Trænerne forbereder tekniske øvelser og småspil.
Oplæg til refleksion: Hvilke processmål har I arbejdet med i dag? Hvordan har jeres værdier vist sig i dagens træning? Hvordan er det at have trænerrollen? Hvordan er det at blive trænet af sine holdkammerater? Er der noget I vil gøre anderledes til næste træning?
TEORETISKE TEMA 3
Roller: Betydningen af formelle og uformelle roller på et hold.
Analyse af hvordan disse roller udnyttes bedst på – og uden for banen.
Taktikmøde
PRAKSIS 3
Trænerne forbereder tekniske øvelser og småspil.
Rollespil i praksis: Holdene spiller en kort kamp mod hinanden, hvor hver spiller får tildelt en uformel rolle, som skal spilles under kampen (fx ’den konkurrenceprægede’, ’den sociale opmuntrer’, ’den dovne’, ’den kritiserende’, ’den optimistiske’)
Indsæt evt. observatører til kampen.
Refleksion over rollernes betydning for præstationen – hvilke roller virker positivt/negativt? Anvende denne viden til at optimere rollerne på de to hold.
TEORETISKE TEMA 4
Teamkohæsion: Analyse af holdenes evne til at samarbejde, både ift. at gå efter samme mål/resultater og socialt. Analyse af hvordan teamkohæsionen optimeres.
PRAKSIS 4
Trænerne forbereder tekniske øvelser og småspil. Træningskamp mod det andet hold: Afprøvning af taktik
Oplæg til refleksion: Hvordan virker samarbejdet på holdet – både det fodboldmæssige og det sociale? Hvad styrker samarbejdet? Hvad hæmmer samarbejdet? Hvordan kan I justere, så samarbejdet kan optimeres?
TEORETISKE TEMA 5
Kommunikation: Betydningen af konstruktiv kommunikation på et hold. Indre kommunikation: den indre dia.log. Ydre kommunikation: mellem spillerne. Analyse af hvordan kommunikation optimeres.
PRAKSIS 5
Trænerne forbereder tekniske øvelser og småspil. Oplæg
til refleksion: Giv eksempler på god kommunikation i har oplevet i dagens træning. Hvad kan hindre god kommunikation? Hvad kan I gøre på jeres hold for at optimere kommunikationen? Hvordan er din indre kommunikation? Hvordan påvirker den dit spil? Hvad kan du gøre for at optimere din indre kommunikation?
TEORETISKE TEMA 6
Stress og spændingsregulering: Betydningen af stress ift. præstation. Teknikker til spændingsregulering i
fx en konkurrencesituation, både ved lav eller høj spænding. Analyse af hvordan man kan ramme den optimale spænding (den omvendte U-kurve)
PRAKSIS 6
Trænerne forbereder tekniske øvelser og småspil.
Spændingsregulering i praksis: Spillerne skal udsættes for et individuelt pres, i form af fx en straffesparkskonkurrence.
Refleksion over hvordan en presset situation påvirker spilleren, samt hvilke spændingsregulerende teknikker spilleren kan gøre brug af i situationen (fx visualisering, åndedrætsfokus, mentalt tankestop etc.)
Straffesparkskonkurrence mellem de to hold.
TEORETISKE TEMA 7
Optakt til kamp: Holdene holder taktikmøde, beslutter kamptøj, finder evt. på en slagsang.
PRAKSIS 7
Den afgørende kamp mellem de to hold. Trænerne opvarmer og sætter holdet op til kamp, mentalt og fysisk
Afsluttende bemærkninger
Forløbet kan vække mange og store følelser hos de studerende. Jeg har oplevet alt fra vrede og aggressivitet til jubel, stolthed og glædesrus. Jeg undres gang på gang over, hvor kraftfuldt et middel idrætspsykologien er, når der arbejdes med den i praksis. Der bliver skabt et nærmest klublignende miljø i idrætstimerne. Mange studerende har været meget begejstrede for teambuildingsforløbet med den begrundelse, at de kan bruge det i deres egen klubtræning. De engagerer sig, fordi der er noget på spil. De arbejder selvstændigt og kan byde ind med deres viden, ligesom det har haft en social effekt for et idræt B-hold, der er sammensat af studerende fra forskellige klasser.