Bedømmelseskriterierne afhænger selvfølgelig af de præcise faglige mål (jf. læreplanen ”4.1 Løbende evaluering” og ”2.1 Faglige mål”), som der bliver arbejdet med i det enkelte træningsprojekt. I læreplanen er træningsprojektet det eneste forløb, der får en tydelig ramme, sammenlignet med andre forløb. Beskrivelsen viser, hvad der skal indgå i projektet, der som minimum skal løbe over 8 uger.

I læreplanens afsnit om træningsprojektet fremgår det at:

”3.2 Arbejdsformer
… I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppebaseret træningsforløb, træningsprojektet, af mindst otte ugers varighed. Som afslutning på træningsprojektet afleveres en individuel rapport, hvori eleven skal: dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt, personligt træningsprogram, koble teoretisk viden og kundskaber til sit personlige træningsprogram, demonstrere korrekt brug af faglige termer.”

Som idrætsunderviser må der være en klar sammenhæng mellem de faglige mål, og det man arbejder med i undervisningen. Ligesom det er udgangspunktet for den faglige bedømmelse af eleverne. Med udgangspunktet i rammebeskrivelsen for træningsprojektet så vil omdrejningspunkterne være:

1. Evnen til at planlægge, følge og løbende gennemføre eget træningsprogram
2. Koblingen mellem teoretisk viden om træning og træningsplanlægning
3. Fysisk kapacitet (fx kondition)

Træningsprojektet afsluttes med, at eleven afleverer en individuel rapport, hvor førnævnte punkter dokumenteres og viden præsenteres. ”Rapport” skal forstås bredt og kan f.eks. være en power point, videofremlæggelse eller en mere traditionel skriftlig rapport.

Dokumentation af træningsplanlægning og især af selve træningen kræver en form for løbende logbogsføring. En måde at dokumentere træningen kan f.eks. være, at eleverne tager træningsselfier og screenshots af træningsapps (fx MapMyRun). Logbogsføringen giver også idrætslæreren mulighed for at give feedback på elevens planlagte træning i relation til den teori, man har arbejdet med i forløbet. Ligesom eleven får feedback på den afviklede træning (f.eks. træningsformer, træningsfrekvens og intensitet). Denne feedback kan f.eks. være mundtlig, skriftlig eller en video.

I idrætsundervisningen arbejder eleverne med de tre områder/faglige mål, som de skal ”lære”. Konkret betyder det, at eleverne skal lære teori om træning og træningsplanlægning f.eks. med udgangspunkt i en grundbogstekst eller et træningskompendium (f.eks. DIFs Træningsplanlægning af Morten Zacho). I forlængelse af denne viden kan man lade eleverne stå for undervisning af hinanden. Det giver eleverne mulighed for at koble teori og praksis, ligesom de kan få feedback på deres træningsplanlægning og afvikling. En struktur på idrætslektionerne i træningsprojektet, hvor der er fokus på træning (fysisk kapacitet), træningsplanlægning og teori-praksis-kobling kunne se ud som følgende:

Eksempel på lektionsstruktur i Træningsprojektet (90 minutters lektion)

1. Start:Mødes omklædt og klar til idræt i idrætssalen
2. 0-15 min: Arbejde med lektien om træningsteori
3. 15-65 min: Gruppe 1 står for opvarmning og træning. Gruppe 2 står for træning
4. 65-80 min: Eleverne arbejder med logbogsskrivning: dagens træning indskrives, og den kommende uges træning planlægges. Idrætslæreren går rundt og svarer på spørgsmål om træningen
5. 80-90 min: Når eleverne er færdige med at lave den kommende uges træning, går eleverne til badning og omklædning

Træningsprojektet giver også mulighed for, at en elev med en skade eller mindre god fysisk form kan arbejde med de faglige mål og lave et rigtig godt fagligt projekt. Eksempelvis kan en elev, der er begrænset i at løbe, i stedet arbejde med f.eks. svømning og cykling i forhold til konditionsforbedring.

Bedømmelse af træningsprojektet

I træningsprojektet skal eleven karakterbedømmes ud fra de faglige mål. Det bliver en helhedsvurdering, med fokus på elevens træningsplanlægning og træning, fysiske kapacitet og koblingen af teori. Det vil både være i forbindelse med idrætslektionerne, men også i forhold til den selvtræning som skal dokumenteres. Elevens træningsprojekt præsentes i den afsluttende rapport. I læreplanen står der, at ”Bedømmelsen af rapporten hørende til træningsprojektet tilgodeses ligeledes i den afsluttende standpunktskarakter.” I 2022 kom der en mindre justering i vejledningen til læreplanen, hvor det præciseres, hvordan læreplanen skal forstås. I den gamle formulering i vejledningen stod der: Træningsprojektet og den dertil hørende rapport indgår som en væsentlig faktor i helhedsvurderingen, når årskarakteren i 3.g fastlægges.

Den nye formulering i vejledningen lyder:

I helhedsvurderingen i den afsluttende standpunktskarakter (årskarakteren) er det vigtigt at være opmærksom på, at både træningsprojektet og den dertilhørende rapport skal indgå som en del at vurderingen.

Altså en præcisering af at det er hele træningsprojektet, der skal indgå, som den del af den samlede årskarakter. Og her kan man tolke en ”del” ud fra, hvor meget træningsprojektet fylder i 3.g. Så hvis man når 3 forløb i 3.g (inkl. træningsprojektet), så vil vurderingen fra træningsprojektet fylde ca. 1/3 af årskarakteren (helhedsvurdering).

I forhold til vurdering af fysisk kapacitet, så står der i vejledningen til læreplanen at ”God fysisk kapacitet defineres som over gennemsnittet for danskere med samme køn og alder”. For nogle år siden afholdte vi i Gymnasieskolernes Idrætslærerforening et kursus om fysiske test, hvor vi bl.a. fandt nogle konditionstest af personer inden for et aldersspænd på 15-20 år. Det viste sig, at det gennemsnitlige kondital for danske piger var ca. 41-42 ml O2 / min x kg, mens det for drenge var ca. 46-47 ml O2 / min x kg. Dette passer ganske godt med vurderingen af middel konditallet i f.eks. Systimes Idræt C bog (og andre idræt C bøger).