Baggrund for undersøgelsen

Siden 1871 har idrætsfaget været en fast del af latin- og gymnasieskolen, og har sammen med fag som dansk og historie være et af de obligatoriske fag for alle elever. Skoleidrætten har op igennem tiden være udøvet med fokus på sine alment dannende sider og formålet om at opdrage ungdommen indenfor de samfundsmæssige og kulturelle normer. På trods af dette har idrætsfaget ofte været anset for at være mindre vigtigt sammenlignet med andre fag, blandt andet fordi faget er et af de eneste uden eksamenskrav. I takt med samfundsudviklingen imod øget produktivitet og fremvækst af målingskulturen, er idrætsfagets status faldet yderligere. (1, 2)

Med bred enighed om at indførelsen af en eksamen i idræt C ville øge fagets status og fokus på de faglige mål, blev idræt C efter vedvarende pres fra Gymnasieskolernes Idrætslæreforening (GI), Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastisk- og Idrætsforeninger (DGI), indført som eksamensfag med 2017-reformen (3).

På trods af den store opbakning fra aktører med en omfattende idrætslig interesse, mener flere kritikere, at der er behov for at anskue eksamensindførelsen med mere kritiske øjne, og udtrykker bekymring for de konsekvenser det kan få for idrætsfaget (5). I artiklen idrættens legitimitetsudfordring fremlægger lektor Marlene Kjær (6) bekymringer for at et øget fokus på faglige mål og herigennem idrætslige kompetencer resulterer i en nedprioritering af de af idrætsfagets værdier, som ikke lader sig måle (5, 6), eks. idrættens almene dannende aspekter, herunder opdragelse indenfor samfundsmæssige og kulturelle normer, samt læreprocesser indenfor det sociale og personlige, som tidligere var definerende for idrættens berettigelse (5, 6).

Med udgangspunkt i den splittede opfattelse af eksamensindførelsens effekt på idrætsundervisningen, ønskede jeg med mit speciale-projekt at nuancere forståelsen af 2017-reformens betydning for idrætsundervisningen på STX C-niveau, ved at besvare spørgsmålet:
Hvordan har undervisningen i Idræt C på STX ændret sig, som følge af indførelsen af eksamen med 2017-reformen set fra undervisernes perspektiv?

Metode

Undersøgelsen er designet som et kvalitativt casestudie, hvor data blev indsamlet via et individuelt interview som blev foretaget i februar og marts 2021. Da 2017 reformen havde meget forskelligartet indflydelse på idrætsfaget på de forskellige ungdomsuddannelser, blev undersøgelsen afgrænset til undervisning i idræt C på STX. 5 repræsentative undervisere i idræt C på STX fra forskellige gymnasier og med minimum 5 års undervisningserfaring deltog i et semistruktureret interview. Forud for interviewet var der foretaget en dokumentanalyse af lærerplanen for hhv. 2013 og 2017, med fokus på de af reformen medførte ændringer, som dannede grundlag for interviewspørgsmålene, men også det senere analytiske og fortolkningsmæssige arbejde. Særligt områder som dannelse, kompetencer, bevægelsesglæde, teoriinddragelse og idrættens evne til at motivere til fortsat fysisk aktivitet, blev fremhævet.

Indenfor den kvalitative tradition er et sådan styrende begrebsapparat afgørende for at afgrænse og styre retningen i undersøgelsen. I undersøgelsen har jeg bevidst valgt at arbejde med et bredt begrebsapparat, for at få et mere generelt indblik af effekten, og har derfor belyst ovenstående områder indenfor de tre kategorier: Underviserne, Eleverne og Undervisningen som genstand. Alle interviews blev transskriberet og efterfølgende analyseret på baggrund af det definerede begrebsapparat.

Undersøgelsens resultater

Ifølge denne undersøgelses resultater og i overensstemmelse med intentionen (3, 7) har indførelsen af eksamen i idræt C med 2017-reformen givet faget en højere status og øget fokus på faglighed i undervisningen, men er indholdsmæssigt det samme fag. Undersøgelsens resultater viser at der med eksamensindførelsen er der kommet et øget fokus på læring og mål i idrætsundervisningen, som særligt har medført ændringer i undervisernes tilgang til faget som bliver afspejlet i tilrettelæggelsen, synliggørelsen og målretningen af undervisningen. En sådan målretning af undervisningen har ført til et øget fokus på synlig læring og struktur i undervisningen, som har bidraget positivt til elevernes forståelse for faget. Synliggørelsen af læringsmål har medført en øget bevidsthed hos underviserne om forløbsvalg og undervisningens niveau, så undervisningen passer bedre til elevernes udgangspunkt. Øget fokus på læringsmål, synlig læring og ændringer i forløbsvalg, har gjort idrætsfaget mere gennemskueligt, begribeligt og forståeligt for eleverne, hvilket har resulteret i en lille stigning i bevægelsesglæden hos eleverne. Trods indførelsen af eksamen og ændringer i forløbssammensætningen mener underviserne i modsætning til kritikere i undervisningsdebatten ikke, at dette er gået ud over de almendannede aspekter i faget, og at idrætsfaget således stadig er et bredt almendannede fag i gymnasieskolen.

Diskussion

Denne undersøgelse er det første kvalitative studie inden for området, og kan således bidrage til at nuancere og forstå den bagvedliggende effekt af eksamensindførelsen. Med udgangspunkt i den eksisterende litteratur på området, vil jeg argumentere for at resultaterne af denne undersøgelse er valide, da de stemmer overens med de tendenser der ses i den eksisterende litteratur på området. Ud over at bakke op om de tidligere studier adskiller dette studie sig ved, som det første op området, at vise at eksamensindførelsen i idræt på gymnasieskolerne har ført til en ændring i det syn ikke idrætsfaglærte kollegaer havde på faget, på samme måde som det blev vist i folkeskolen. Undersøgelsens resultater afkræfter også kritikernes påstande ved at vise at indførelsen af eksamen på idræt C ikke har været på bekostning af de dannende elementer i idrætsundervisningen, og samtidig vise at eksamensindførelsen og den effekt på undervisningen snarere positivt end negativt har påvirket undervisningens evne til at motivere eleverne til fortsat fysisk aktivitet.

Undersøgelsens resultater bakker således op om at indførelsen af eksamen i idræt C på STX har en positiv effekt på de forskellige aspekter af undervisningen, og sætter således spørgsmålstegn den uoverensstemmelse der eksisterer imellem undervisernes opfattelser af og kritikernes bekymringer om eksamensindførelsens effekt på idrætsundervisningen. For at nuancere debatten om eksamensindførelsens effekt på undervisningen forsøgte jeg derfor afsluttende at klarlægge mulige årsager til denne uoverensstemmelse.

Af denne analyse kom det frem der i analysen og vurderingen af den nye læreplan ofte ikke tages højde for undervisernes rolle som facilitator og deres indflydelse på hvordan læreplanen afspejles i undervisningen. Ifølge teoretikere (8, 9) er underviseren en af de vigtigste faktorer i god undervisning og ovenstående kan være med til at forklare hvorfor litteraturens resultater er i kontrast til kritikernes bekymringer.

Af mine analyser blev det desuden tydeligt at der i debatten omkring effekten af eksamensindførelsens på idrætsundervisningen og i den generelle uddannelsesdebat er uoverensstemmelse i definitionen af dannelsesbegrebet. Forståelsen af dannelsesbegrebet er splittet i to lejre, hvor den ene ser dannelse som værende blottet for kompetencer, mens den anden ikke forholder sig til dannelse men fokuserer på kompetencer. En sådan uoverensstemmelse i begrebsforståelsen besværliggøre den egentlige debat, og efter min overbevisning bør man i højere grad forholde sig til hvilke dannelsesbegreb vi benytter, også i uddannelsesdebatten generelt, og mere relevant at finde et fælles dannelsesbegreb som i praksis kan implementeres i den praksissammenhæng man undersøger.

Konklusion

Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater kan det konkluderes at idrætsunderviserne i overvejende grad er positive overfor eksamensindførelsen, og at idrætsfaget som følge af eksamensindførelsen har opnået en højere status, især blandt lærerkollegaerne. Eksamensindførelsen har medført et øget fokus på struktur og synlig læring i undervisningen, hvilket har gjort faget mere gennemskueligt, begribeligt og forståeligt for eleverne, og derved givet dem en bedre forståelse for faget. Eksamensindførelsen har ført til en ændret tilgang og bevidsthed om valg af forløbsdiscipliner hos underviserne. Forløbene er nu i højere grad betinget af hvad der kan fungere i en eksamenskontekst og hvilke forløb eleverne kan klare sig godt i. Dette har resulteret i en nedgang i niveauet, således at undervisningen i højere grad er tilpasset den gennemsnitlige elevs udgangspunkt. Det har medført at undervisningen er blevet mere håndgribelig og flere elever oplever, at de i højere grad mestrer de færdigheder der undervises i, hvilket bidrager til succes oplevelser, og en tendens til stigning i bevægelsesglæden, og elevernes motivation til fortsat fysisk aktivitet.

Dette specialeprojekt bidrager således med at nuancere forståelsen af hvordan eksamensindførelsen i idræt C på STX har påvirket idrætsundervisningen, men anerkender også at flere studier er nødvendige for at forstå den fulde effekt af eksamensindførelsen på idrætsundervisningen.

Litteratur

1. Jørgensen P. Fra borgerdyd til kompetenceudvikling : idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år. Danmark: Syddansk Universitetsforlag; 2014.
2. Jørgensen P. Pigerne, drengene og gymnasieidrætten i det 20. århundrede. Forum for idræt. 2006;22:33-44.
3. Regeringen S, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser In: Undervisningsministeriet, editor. Dansk Pædagogisk Tidsskrift2016.
4. Hansen AB. Idrætsfaget i målingens tidsalder. GISP. 2018;166:14-7.
5. Kjær M. Idrætsfagets legitimitetsudfordring. GISP. 2018;166:18-22.
6. Schiørring A. Kommentar og tanker til artiklerne “Idrætsfagets legitimitetsudfordringer” og “Idrætsfaget i målingens tidsalder”. GISP. 2018;166:27-33.
7. Hobel P. Planlægning af forløb og enkelttimer. In: Dolin J, Ingerslev, G. H., Jørgensen, H. S. , editor. Gymnasie Pædagogik – en grundbog: Hans Reitzels Forlag; 2020.
8. Christiansen JP. Hvad er god undervisning? In: Helmke A, Walter, C., Lankes, E., Ditto, H., Eikenbusch, G., Pfiffner, M., Meyer, H., Trautmann, M., Wischer, B., , editor.2008.