Unge i teenagealderen er betydeligt mere idrætsaktive end voksne i gennemsnit er
Unge er i sammenligning med ældre aldersgrupper mere idræts- og bevægelsesaktive. Figur 1 viser, at mens 83 pct. af alle voksne har praktiseret en eller anden form for idræt og motion inden for det seneste år, gælder det 91 pct. af de 15 til 19-årige. Denne forskel gælder også, hvis vi sammenligner andelen, som er idræts- og bevægelsesaktiv hver uge. De unge er betydeligt mere idræts- og motionsaktive i kommercielt regi (især motionscentre) end alle voksne er, mens de unge ikke er mere aktive end alle voksne, når det gælder foreningsidræt og selvorganiseret idræt.
Generelt er de unge kvinder lidt mere bevægelsesaktive end de unge mænd, og det går igen for alle uddannelsesgrupper med undtagelse af HHX, hvor de unge mænd er lidt mere aktive end kvinderne.
Store forskelle mellem uddannelsesgrupper på, hvor bevægelsesaktive de unge er
De unge er imidlertid ikke en ensartet gruppe. Heller ikke når det gælder idræts- og bevægelsesvaner. På tværs af de ungdomsuddannelser, de går på, er der store forskelle. Figur 1 viser, at de unge på en grunduddannelse og unge, der er i gang med en gymnasial uddannelse, er betydeligt mere bevægelsesaktive end de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, og unge der ikke er i gang med en uddannelse. De store forskelle finder vi dog på de sammenhænge, hvor de unge dyrker idræt. Unge på en erhvervsuddannelse er markant mindre idrætsaktiv i forening, i kommercielt regi og i selvorganiseret idræt, end de unge på en gymnasial uddannelse er. Det er dog de unge i grundskole / udskoling, som er mest foreningsaktive, men det hænger sammen med, at de er yngre, end de unge på både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse er. Der er også interessante forskelle mellem de unge på de tre gymnasiale uddannelser. Unge på HHX er mere bevægelsesaktive i både forening og især i kommercielt regi, men mindre aktive i selvorganiseret aktivitet, end unge på de to øvrige gymnasiale uddannelser er. De unge mænd er lidt mere foreningsaktive, end de unge kvinder er, mens det modsatte gælder for aktiviteter i kommercielt regi og selvorganiseret idræt. Men generelt har uddannelsesretningen større betydning for, hvor aktive de unge er, end køn har.
Figur 1. 15 – 19-åriges deltagelse i bevægelsesaktiviteter i fritiden under forskellige organiseringsformer, opdelt efter den ungdomsuddannelse de gik på, da de besvarede spørgeskemaet, og sammenlignet med alle voksne (pct.)
Forskelle mellem uddannelsesgrupper på, hvor aktive de unge er i forskellige typer af bevægelse
I undersøgelsen svarede de adspurgte på, om de inden for det seneste år, forud for spørgeskemaets besvarelse, havde været aktiv i forskellige typer af bevægelsesaktivitet i fritiden, fx cykling, fitness og holdboldspil. Efterfølgende blev de spurgt om, hvilke typer af aktivitet, de havde været aktiv i, fx basketball, fodbold og volleyball.
Figur 2 viser andelen af unge, opdelt på uddannelsesgrupper, der praktiserer forskellige typer af idræts- og bevægelsesaktivitet. Det gælder for de fleste bevægelsestyper, at de unge på en erhvervsuddannelse er mindre aktive end de unge på de øvrige former for ungdomsuddannelse. Mellem de unge på de tre typer af gymnasial uddannelse – alment gymnasium, HTX og HHX – er der også store forskelle på, hvor aktive de unge er i de forskellige bevægelsestyper. På de fleste bevægelsestyper er de unge, der går på et alment gymnasium, mere aktive end de unge, som går på HHX eller HTX, men mellem de to sidstnævnte grupper er der også væsentlige forskelle på, hvor aktive de unge er i de forskellige typer af bevægelsesaktivitet. Det kan hænge sammen med kønsfordelingen på de to ungdomsuddannelser.
Figur 2. 15 – 19-åriges deltagelse i forskellige typer af bevægelsesaktivitet i fritiden (mindst en gang om året) opdelt på uddannelsesgrupper (pct.)
Barrierer
I spørgeskemaet blev der også spurgt om, hvad den adspurgte synes, er de vigtigste barrierer for at være mere fysisk aktiv. Blandt de unge mellem 15 og 19 år er de vigtigste oplevede barrierer, ’at det tager for lang tid’, ’at jeg ofte er for udkørt eller træt’, ’at jeg prioriterer tid på mit arbejde / min uddannelse eller med min familie’, og ’at jeg prioriterer andre fritidsaktiviteter’. Generelt er der forholdsvis små forskelle mellem uddannelsesgrupperne på de selvoplevede barrierer, men andelen, som oplever de nævnte barrierer, er lavere blandt unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, end blandt unge på en gymnasial uddannelse. De unge på en erhvervsfaglig uddannelse svarer da også i højere grad end unge på en gymnasial uddannelse, at der ikke er barrierer, men at de ikke er interesseret i at være (mere) fysisk aktiv i deres fritid.
Hvorfor forskelle mellem uddannelsesgrupper?
Men hvad kan forklare disse forskelle på bevægelsesvaner mellem unge på forskellige ungdomsuddannelser? Den mest sandsynlige forklaring er, at der er væsentlige forskelle på, hvem der går på de forskellige typer af ungdomsuddannelse – fordelingen mellem mænd og kvinder, fordelingen på alder samt forældrenes baggrund (uddannelsesmæssigt, beskæftigelsesmæssigt, økonomisk og etnisk oprindelse).
Det er undersøgt ved en logistisk regressionsanalyse, der undersøger sammenhængen mellem igangværende uddannelse og deltagelse i bevægelsesaktiviteter, men samtidig kontrollerer for den sammenhæng der er mellem køn, alder og indvandrerbaggrund og deltagelse i bevægelsesaktiviteter. Analysen bekræfter, at når analysen tager højde for de unges køn, alder og indvandrerbaggrund, er unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, signifikant mindre bevægelsesaktiv i fritiden, end unge på de øvrige ungdomsuddannelser er. Mellem de gymnasiale uddannelser er der imidlertid ikke signifikante forskelle på hvor stor en andel, der er bevægelsesaktiv i fritiden. I det hele taget har køn, alder og indvandrerbaggrund forholdsvis lille betydning for det generelle bevægelsesniveau på tværs af alle uddannelsesretninger (se den statistiske analyse i Ibsen et al., 2022).
Det har det imidlertid for deltagelsen i bevægelsesaktiviteter i en forening og i selvorganiseret fysisk bevægelse, hvor både køn, alder og indvandrerbaggrund har stor betydning. Når der er taget højde for dette i analysen, viser den logistiske regressionsanalyse, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem igangværende uddannelse og foreningsdeltagelse med signifikant højere deltagelse i foreningsidræt blandt unge på HTX og signifikant lavere deltagelse blandt unge på en erhvervsfaglig uddannelse end blandt unge på en grunduddannelse (som analysen sammenligner med).
Alder, køn og indvandrerbaggrund har meget mindre betydning for deltagelsen i kommercielt organiseret bevægelsesaktivitet. Analysen viser, at unge på HTX og unge på et alment gymnasieforløb er signifikant mere aktiv i kommercielt organiseret bevægelsesaktivitet, end unge på en grunduddannelse er (der er sammenligningsgrundlaget), mens det ikke gælder for unge på en erhvervsuddannelse.
Da data ikke omfatter informationer om forældrenes uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og økonomiske baggrund, kan analysen ikke belyse, hvilken betydning dette har for forskellene mellem uddannelsesgrupperne på, hvor bevægelsesaktive de unge er. Det er velkendt, at forældrenes socioøkonomiske baggrund har væsentlig betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse. En analyse af studerende på gymnasiale uddannelser fra 2012 viste, at mens 22 pct. af eleverne på det almene gymnasium havde forældre med en lang videregående uddannelse, gjaldt det samme 11 pct. af eleverne på HTX og 7 pct. på HHX (Danmarks Evalueringsinstitut, 2015), og en analyse fra 2013 af unge på en erhvervsfaglig uddannelse viste, at 2 pct. af eleverne kom fra hjem med forældre med en lang videregående uddannelse (Baadsgaard, 2013). Vi ved, at forældres socioøkonomiske baggrund har væsentlig betydning for, hvor fysisk aktive børn og unge er, og derfor er det sandsynligt, at denne forskel mellem ungdomsuddannelserne på de unges sociale baggrund er en væsentlig del af forklaringen på forskellene i bevægelsesvanerne mellem de forskellige uddannelsesgrupper.
Men det er også sandsynligt, at nogle af forskellene mellem unge på en gymnasial uddannelse og unge på en erhvervsuddannelse skyldes, at de unge på de gymnasiale uddannelser har idræt, hvad man sjældent har på de erhvervsfaglige uddannelser. Idrætstimerne på de gymnasiale uddannelser kan – når de er bedst – inspirere til at dyrke forskellige idrætsaktiviteter, og så ’smitter’ de idrætsglade elevers engagement i idræt og bevægelse givetvis også de elever, som ikke har haft gode oplevelser med idræt i folkeskolen og i fritiden, til at blive fysisk aktiv i en af de bevægelsesformer, som dominerer i ungdomsårene.
Litteratur der henvises til i artiklen
- Baadsgaard, M. (2013). Registerbaseret karakteristik af studerende. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Ibsen, B., Høyer-Kruse, J. og Elmose-Østerlund, K. (2021). Danskernes bevægelsesvaner og motiver for bevægelse. Resultater fra undersøgelse af bevægelsesvaner. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.
- Ibsen, B., Høyer-Kruse, J. og Elmose-Østerlund, K. (2022). Unge, uddannelse og bevægelsesvaner. Rapport i forskningsprojektet ’Danmark i Bevægelse’. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet
- Danmarks Evalueringsinstitut (2015). Gymnasieelevers baggrund og forskellighed.
.