Introduktion til spillet – greb – boldkontrol – spil på ½ bane – dinkin

Lektie: se introduktionsvideo om Pickleball samt læse om reglerne i spillet og greb, benstilling og vægtoverførsel i Pickleball-artiklen.

1. Præsentation af forløbet og af de dertil knyttede faglige mål
2. Indledende snak om spillets karakteristiska på baggrund af læselektien
3. Opvarmning
4. Afprøvning af bat og bolde individuelt. Introduktion til greb – pistolgreb eller kontinentalgreb. Eleverne jonglerer med bolden med forhånd, baghånd, skiftende, højt, lavt, på kanten (svært), lader bolden hoppe en gang på gulvet mellem hver berøring, de kan også jonglere i bevægelse som fx gang og småløb
5. Afprøvning 2 og 2 på ½ bane. Slå til hinanden (uden forudgående teknisk instruktion) – vigtigt at eleverne opnår en fornemmelse af at få spillet til at lykkes uden at hæmme med tekniske fokuspunkter. Sørg for hyppige udskiftninger, hvis der er flere elever end der er baner til
6. Instruktion af dink. Eleverne står ved Non-Volley-Zone-Line, som svarer til servelinjen, dvs. linjen ind til the kitchen (fremover forkortet NVZL). De er sammen 2 og 2 på ½ bane. Kom under bolden ved at komme ned i knæ – kan sammenlignes med netdrop i badminton, hvor bolden skal lige over netkanten. Fokus på det skal være et kort sving med battet med åben batvinkel. Både forhånd og baghånd. Baghånd kan være åben eller lukket benstilling.
7. Skift nu til diagonalt dink med ny partner.
8. Efter et stykke tid kan der spilles om point med servelinjen som baglinje, enten ligeud eller diagonalt.
9. Frit spil med single på ½ bane. Først introduceres pointtællingen kort. Mind om at serven skal være underhånd (som de har læst i reglerne), men gem den egentlige serve-instruktion til næste modul. Dernæst spilles kampe til 5 og man får en ny modstander. Fx kan man være tre spillere om ½ bane og lave en miniturnering.

Serv – Grundslag/returnering – taktik

Lektie: Læse om pointsystem og –tælling. Se en video om serveteknik og en om grundslag/returnering eller grundslag/returnering(forhånd og baghånd) .

1. Repetition fra sidst: faglige mål, greb, særregler, dink-teknik
2. Opvarmning – gerne inkl. bold og bat
3. Servetræning – start med at serve ’ligeud’ på ½ bane, og skift dernæst til at serve diagonalt. Fokus på vægtoverførsel og svingbevægelse samt at træffe bolden under taljehøjde. De dygtigste kan prøve at veksle mellem lang/blød serv og hårdere/kort serv. Det helt optimale er en hård, flad og lang serv.
4. Evt. en ’serve-kamp’ diagonalt, hvor man spiller til 7. Der må kun serves, ikke returneres. Man får 1 point, hvis serven lander i servefeltet minus ’grøften’ (kort og lang servelinje på badmintonbanen); man får 2 point, hvis den lander i ’grøften’; man får 0 point, hvis den er udenfor servefeltet. Dette stimulerer at prøve at serve langt, men naturligvis med en vis risiko.
5. Instruktion af grundslag/returnering. Igen sammen 2 og 2 og spil på ½ bane, dvs ’ligeud’. Træn først forhånd og efter et stykke tid også baghånd. Sæt bolden i gang med en let serv, og lad bolden ’dø’ efter returneringen. Fokus på at flytte kroppen til korrekt udgangsstilling, få vægtoverførsel i slaget og før slaget igennem. Som udgangspunkt åben benstilling ved forhånd og lukket ved baghånd. De dygtigste kan eksperimentere med åben benstilling ved baghånd samt at sætte underskru/slice i returneringen.
6. Frit spil – double. Repetér først pointtællingen. Dernæst fokus på taktik: vis opstillingen ved start af ny duel (kun én spiller kan stå ved the NVZL fra start). Forklar at man skal søge mod nettet så snart man kan – for den modtagende spiller vil det sige, så snart han/hun har sendt returen afsted (makkeren står allerede fremme). Det servende par skal forsøge at arbejde sig frem i løbet af duellen. Spil korte kampe til 5 – herefter får alle en ny partner. Man kan være 6 elever om en bane eller lave flydende udskiftninger. Vigtigt at man ikke bliver sammen i de samme par hele tiden men lærer at spille med forskellige partnere.

Flugtninger – drop – taktik

Lektie: Læse om spillets historie samt evt. om nyere sportsgrene på idrætsscenen. Se en video om third shot drop eller og third shot drop en om flugtninger/volleys

1. Gennemgå spillets historie (måske den udvidede version ift lektien) og knyt evt. an til nyere idrætsgrene eller diverse idrætsbølger i nyere tid.
2. Repetition fra sidst: fokuspunkter ved serv og returneringer/grundslag
3. Opvarmning – gerne inkl. bold og bat
4. Flugttræning med hinanden – fokus på at ’skubbe’ bolden, ikke slå bolden. Kom i position så flugtningen så vidt muligt udføres ved siden af kroppen snarere end inde på kroppen. Øv 2 og 2 med hinanden på ½ bane og placeret lige bagved NVZL. Start med at spille med hinanden, dvs. typisk en flugtning i opadgående kurve, som man kender det fra strandtennis. Øv først kun forhånd, dernæst kun baghånd, så den ene forhånd og den anden baghånd (så bolden spilles lige ud) og til sidst omvendt. Det er ikke umagen værd at øve flugtninger diagonalt på banen 2 og 2, da det sjældent optræder i spillet. Man vil som regel søge at flugte den kortest mulige vej mod modstander, så deres reaktionstid begrænses.
5. Flugttræning mod hinanden – spil nu om point på ½ bane. Det er tilladt at dinke undervejs. Nu kan man flugte mere aggressivt, hvor bolden har en ligeud- eller nedadgående bane.
6. Introduktion af drop – spillets vigtigste men også sværeste slag third shot drop øves. Det gælder om at få bolden lavt over nettet og få den til at lande inden servelinjen / NVZL. Træn en slagserie først ligeud på ½ bane og dernæst diagonalt: serv – retur – drop. Lad bolden falde efter drop. Fokus på at komme i stilling til droppet – ned i benene – og hav fornemmelsen af at ’bære’ bolden over eller ’følge med’ bolden over. Tydelig vægtoverførsel. Det er et meget kontrolleret slag. Man kan naturligvis også her gøre det kompetitivt ved at spille om point (ved hvert korrekt drop) efter et stykke tid. De dygtigste elever kan have fokus på at søge mod nettet, når droppet er spillet.
7. Frit spil – double. Fokus på det servende pars taktik: søg mod nettet, hvis I spiller et godt third shot drop. Man kan arbejde sig frem mod nettet i flere etaper dvs. gennem flere slag. Stadig fokus på ny makker efter hver spillet kamp. En model at organisere på ved fx 30 elever men kun 5 baner/20 pladser kan være, at 10 spillere starter udenfor i en venterække (fx nummereret med toppe). På de 5 baner starter man med at spille kampe til 5 (uden to overskydende point). Når kampen er færdig går det tabende par ud og stiller sig bagerst i køen, mens de to første i ventekøen går ind på banen. Det nye par overtager det tabende holds point, så hvis kampen fx endte 5-3 før, starter det nye hold altså med at være foran 3-0 (og starter med serven). Det skaber et godt udskiftnings-flow, når først de indledende kampe er overstået. TIP: man kan evt. vælge i dette spil at spille med running score (og dermed ikke med den rigtige PB-tælling) for at få kampene afviklet hurtigere.

Lob – Slagserier – Winner-loser bracket

Lektie: Læs om anatomi. Se en video om lob.

1. Gennemgå anatomi og knyt an til slag i pickleball, fx serven eller grundslaget. Evt. simpel bevægelsesanalyse
2. Repetition fra sidst: fokuspunkter ved flugtninger og drop
3. Opvarmning – gerne inkl. bold og bat
4. Lobtræning – sammen 2 og 2 på ½ bane. Lobbet skal bruges for at variere sit spil. Udføres bedst fra NVZL for at bryde en dinking-duel, men kan dog også bruges fra baglinje. Start med at dinke, den ene spiller lobber efter at have dinket to gange. Kom under bolden ligesom ved dink, men sæt mere sving i battet og højde på bolden. Ideelt spilles bolden højt og lander i grøften.
5. Slagserier – igen sammen 2 og 2 på ½ bane. Nu er det tid til at sætte de forskellige slag sammen i mindre serier. Start med de korteste slagserier og lad eleverne bygge på alt efter niveau. Se bilag 3 for eksempler på forskellige slagserier. De dygtigste spillere kan eventuelt bygge flugtning ind i de foreslåede slagserier.
6. Frit spil – double. Repetér strategien/taktikken med at søge mod nettet. Man kan i disse kampe oplagt forsøge sig med lob. En anden model at organisere på ved for mange elever i forhold til baner kan være winner-loser-bracket

No Man’s Land – taktik – Winner-loser bracket

Lektie: Se en video om No Man’s Land

1. Repetition fra sidst: fokuspunkter ved lob
2. Opvarmning – gerne inkl. bold og bat
3. No Man’s Land øvelse – området på mellemhånd midt mellem NVZL og baglinjen kaldes No Man’s Land. Det er et taktisk rigtig dårligt sted at stå men bør alligevel trænes, da der ofte opstår situationer i kampe, hvor man bliver fanget her. Den ene spiller står ved NVZL og starter duellen, den anden står i No Man’s Land og skal forsvare sig ved at spille drop. Når begge spillere har prøvet og evt. spillet en kamp til 5, kan progressionen være at spilleren der starter i No Man’s Land nu må kæmpe sig frem.
4. En progession til øvelsen ovenfor er øvelsen ”unfair game”, hvor spiller A starter med at kaste bolden op til sig selv og slå kontroleret nedad, mens spiller B fra udgangsposition på baglinjen nu skal kæmpe sig tilbage i duellen – ved at lave et drop og komme frem (evt. lidt ad gangen). Hvis spiller B vinder duellen, er det ham/hende, der starter med at slå nedad næste gang – ellers fortsætter spiller A. Vigtigt at igangsætningen ikke bliver et hårdt smash, men dog en bold der presser modstanderen lidt.
5. Doublespil, hvor fokus er det taktiske med at variere farten i spillet. Dette gøres i praksis nemmest ved at forsøge at få de forskellige slag i spil i duellen, dvs. både langsomme defensive slag som dinking og drop samt mere aggressive slag som flugtninger og smash. Man kan evt. stille det krav, at man ikke må flugte (for at vinde bolden), før der har været en dinking-duel, eller at man ganske enkelt ikke kan vinde bolden, før der har været en dinking duel. Generelt har begyndere sværest ved at bruge det korte defensive dinking-spil, så denne øvelse skulle gerne stimulere den del af spillet.
6. Winner-Loser-Bracket – ligesom sidste gang

Forløbsprøve – drejebogsskrivning – holdkonkurrence

Lektie: Kig på drejebogseksempler fra andre forløb og de formelle rammer omkring drejebøger.

Dette sidste modul falder i to dele: i 1.halvdel laves der på skift forløbsprøve og skrives drejebog; i 2.halvdel er tiden kommet til ”The Big Pickleball Competition”

1. halvdel
Eleverne deles i 4-mands grupper, hvor de på skift er til en kort forløbsprøve hos læreren ca. 5 minutter. Her kan de 2 og 2 vise slagserien: ”serv-retur-drop” nogle gange og derefter spille nogle frie dueller i double. Det giver mulighed for at vurdere dem både teknisk og taktisk. Man kan også lade dem forevise isolerede slag, men det afhænger af, hvor meget tid man har til rådighed til den enkelte gruppe. Se tekniske fokuspunkter for de enkelte slag i bilag 4 samt evalueringsværktøjet Rubric

Mens en gruppe er til forløbsprøve, skriver de andre drejebog. Husk at de ikke kan nå at komme rundt om alle slagene i deres drejebog, men må lave en prioritering (se eksempel på drejebog)

2. halvdel
”The Final Tournament”. Eleverne går sammen med en makker på ca. samme niveau. Denne ene bliver spiller A (eller USA), den bliver spiller B (eller Europa). Nu samles hold A og hold B hver for sig og laver makkerpar og seedninger, så det stærkeste par bliver 1.double og så fremdeles. Er der fx 24 elever på holdet giver det 6 doublepar på hvert hold. Afhængig af tid og banekapacitet, kan man lade A1 spille et sæt til 11 mod B1 men senere også mod B2, ligesom B1 også spiller mod A2. med 24 elever giver det i alt 12 kampe og hver elev får 2 kampe. Er der ikke tid til det kan man nøjes med én kamp til hvert doublepar eller spille kampe til 7 (eller 5) i stedet for.