Introduktion
I Danmark har vi mere end 7.500 km kyststrækning. Alligevel definere, mere end hver anden dansker sig selv som usikker svømmer og mere end hver fjerede dansker har i løbet af sit liv været så tæt på at drukne at hun har været virkelig bange (RFV). Vanddannelse er ikke kun vigtig for at forebygge drukneulykker, men også fordi gode svømmefærdigheder skaber tryghed og overskud til at leve et aktivt liv. I 2021 var svømning den største idrætsgren blandt børn i Danmark og internationalt er vi kendt for at hive medaljer hjem til såvel OL som VM. Men den nyeste forskning peger på at langt de fleste børn stopper med svømning ved overgangen til teenagealderen. Frafaldet skyldes bl.a. at svømning ofte tænkes traditionelt og stil-specifikt, hvilket kan dræbe motivationen for unge, som ikke interesserer sig for konkurrencesvømning. Derfor anbefaledes det at der satses på legende og ikke stilspecifikke tilgange til svømmeundervisning, med henblik på at kunne fastholde danskernes vandannelse igennem hele livet (IDAN). Med ovenstående som udgangspunkt ønsker vi med nærværende undervisningsmateriale at inspirer til en ny didaktisk ramme, for svømmeundervisning i gymnasiet, som vi kalder “svømning og livredning”.
Livredning er med fordi det er vigtig vanddannelsesfærdighed at kunne livredning men også fordi vi, ved at lægge vægt på livredningslege, kan udligne niveauforskellen imellem elever med- og uden svømmebaggrund. Derudover kan den legende tilgang, som oftest ses i livredning øge motivationen hos såvel vandvante som vanduvante elever.
Formål
Formålet med forløbet er at eleverne opnår forståelse og færdigheder indenfor svømning og livredning og herunder lærer at rede sig selv og andre.
Indhold
Forløbet er inddelt i seks lektioner. For at opbygge færdigheder indenfor svømning og livredning trænes en eller flere af de fire grundlæggende færdigheder: “Elementskifte”, “vejrtrækning”, “balance” og “bevægelse”, i hver lektion. Indledningsvist anvendes en legende tilgang hvor der opnås færdigheder indenfor bl.a. elementskifte, ved at eleverne springer i vandet med tøj på og lærer selvredninger. Efterhånden som forløbet skrider frem, sammensættes færdighederne til mere specifikke svømme- og livredningsfærdigheder.
Kropsdidaktiske-overvejelser i forhold til at elever jo har badetøj på i idrætsundervisningen
Det er ikke nogen hemmelighed at vi i forvejen oplever udfordringer med elevernes kropsbillede i idrætsundervisningen, særligt når det gælder bad og omklædning. Hvis denne problematik er på spil i undervisningen generelt, må den antages at blive forstærket når eleverne skal vise sig i badetøj overfor hinanden. I forløbsplanen bruger vi det legende element i livredning til at imødekomme denne udfordring og opfordre i første lektion eleverne til at springe i vandet med tøj på. Udover det krops-didaktiske aspekt er formålet med at starte med tøj på at eleverne lærer at svømme med tøj på og rede sig selv, hvis de en dag falder i vandet.
Niveaudifferentiering
Erfaring viser at det kan være nødvendigt at niveaudifferentiere, da nogle elever f.eks. har mange år bag sig som svømmere og andre ikke kommer fra en baggrund hvor det har været almindeligt at dyrke vandaktivitet. Vi anbefaler at niveaudifferentieringen foretages ud fra elevernes generelle vand-tilvænningsniveau og ikke blot tekniske svømmefærdigheder. På den måde kan svømmestærke elever motiveres af livredningsaspektet i forløbet, ved at prøve nye tilgange til vandaktivitet. Ligeledes kan elever, som kommer fra andre vandaktivitetsbaggrunde end svømning, føle at de mestrer vandtekniske færdigheder på lige fod med svømmerne.
Forløbet kan f.eks. samkøres med alle klasser på en årgang, således at den almindelig holdinddeling opsplittes til fordel for niveau-homogene hold. Enten kan holdene inddeles på forhånd ud fra hvor mange års erfaringer eleverne har med idrætsgrene som: Kajak/vandpolo/svømning/surfing/dykning osv. Eller holdene kan inddeles efter 1. lektion når lærere og elever kender til elevernes eget niveau.
Teoretisk kobling
Til hvert modul er der koblet teori fra Primært bogen moderne svømning (DSU, 2022) samt livredning (Iwersen,2022). I forløbsplanen er der indsat hashlinks til teorien, så man kommer til de relevante sider. Teorien svarer til ca. 25 normalsider. I forløbsplanen er der ligeledes indsat spørgsmål til de enkelte teoriafsnit, som kan bruges i de enkelte lektioner og til summativ evaluering efter forløbets afslutning.
Introduktion til forløb
- Mål for eleverne: Finder tryghed i vand og undervisning heri.
- Fokus fra livredning: Elementetskiftet, selvredning og flydemiddel
- Fokus fra Svømning: Balance i vandet og rygcrawl
- Elevernes forberedelse: Eventuel gennemgang af evalueringsskema, eller punkter heri.
- Teori: Selvredning (Iwersen 2017, s. 61-65 – selvredning og de firegrundlæggende færdigheder, 92-93 redning i vandet).
Idealgennemgang af crawl: balance bevægelser med ben, bevægelser med arme, sammensatte bevægelser. - Rekvisitter: Tøj der må komme i vandet ud over svømmetøjet
Opvarmning
Elementskiftet. Spring i vandet med tøj på udenpå badetøjet,
fald i vandet fra kanten på forskellige måder, Spring fra forskellige højder, spring i på det lave, på det dybe, lav en kolbøtte eller salto imens du springer i, gåsespring, kravl op igen over høje kanter, kravl op på en plade og fald i, igen.
Uddybning af Elementskift og Fald i vandet fra kanten
Balance og bevægelse
- Svøm med tøj på, tag tøjet af- og på i vandet, gå sammen med en makker og byt tøj, byt tøj på det dybe (imens i træder vande), byt tøj imens I bevæger jer fra kant til kant.
- Svømning med flydemidler prøv først intuitivt at skabe fremdrift, prøv derefter ved trykbevægelser med armene og sparkebevægelser med benene (forstadie til Crawl). Benyt eventuelle specifikke flydemidler fra svømmehallen i er i.
Uddybning af balance og bevægelse
Induktiv svømmelæring, med fokus på Crawl og rygcrawl
- Svøm 25 meter. Herefter gennemgang og refleksion over et af følgende principper for bevægelse i vand:
- Hastighed, fremdrift., strømlining, balance bevægelser med ben, bevægelser med arme, sammensatte bevægelser.
- Derefter 25 meter mere og nyt princip gennemgås.
- Sættes op som banetræning hvor der hele tiden sættes et nyt fokus punkt på til induktiv læring for hver bane der svømmes.
Afslutning
Test om vi kan svømme 200m, hvoraf maks 50 m er på ryggen, de gode skal svømme dem med tøj på, eller mens de skiftevis bjærger hinanden. Særligt stærke elever, kan her allerede prøve kræfter med formprøver fra Bassinlivredder prøven eller TrygFonden kystlivrednings bassinprøve. Se formprøver længere nede
Refleksionsspørgsmål til afrunding
- Hvilke færdigheder kræves for at kunne rede sig selv?
- Hvorfor er balance en vigtig grundlæggende færdighed?
- Hvad skal i overveje hvis i en dag vil svømme ud til- og bjærge en person, som befinder sig langt ude i vandet?
Introduktion til forløb
- Mål for eleverne: Tryghed og tilvænning i at være under vandet.
- Fokus fra livredning: Dykning og reflektion om drukning (NICK)
- Fokus fra Svømning: Vejrtrækning i crawl
- Elevernes forberedelse: Eventuel gennemgang af evalueringsskema, eller punkter heri.
- Teori: (Iwersen 2017, s. 105-107) (DSU 2001, moderne svømning, s.136-200). Vejrtrækning i crawl (se film)
- Rekvisitter: Finner, plader, pool bouy
Opvarmning
Dykkerege med fokus på vejrtrækning:
Ståtrold på det lave, cirkelstafet og dykke igennem makkerens ben, fangeleg kun med vejrtrækning i hullahop ringe, svømme igennem undervandsforhindringsbane, parre to ringe med hinanden under vand, Hvilket hold får støvsuget flest ringe fra bunden, memory leg – hvilken genstand mangler?
Træning af dykkerteknik
- Tre grundlæggende dykkeelementer. Svømning under vand, regulering af luft og regulering af tryk.
- Det deles op efter delelementer, startende med glid og strømlining og undervandssvømning.
- Herefter fokus på dyk og opsamling af genstande. Neddyk fra træde vande, trykudligning, opstigning – orientering med arm over hovedet. hente bjærgedukker på forskellige vanddybder.
- Makkerskub af genstand på bund.
- Sættes op med stor fokus på erhvervelse af erfaring og trykhed ved disse delelementer.
Som variation for alle delelementer arbejdes der med enten holde vejret under hele dykket, puste ud undervejs, eller starte med at puste al luft ud.
Deduktiv svømmelæring med fokus på Crawl
- Opsamling på hvad vi lærte om bevægelse sidst, dagens fokus i dag er vejrtrækning, så vi bruger rekvisitter der kan understøtte bevægelse og strømlinet position, så vi kan fokusere på vejrtrækning:
- Vejrtrækning i Crawl gennemgås og delfærdigheder trænes med plader, finner, pool buoy.
- Sættes op som banetræning med delementer.
Plader: fokus på mængde af rotation af kropstamme med armene foran kroppen til vejrtrækning. Finner kan tilføjes hvis der mangles fremdrift.
Poolbouy: fokus på forskellige antal armtag inden vejrtrækning
Finner: fokus på sammensat vejrtrækning med både rotation og koordinering af armtag.
Afslutning
Redningsmedley 4*25 meter (12,5 dyk, 12,5 fri). Hvis niveau kan der tilføjes element der skal hentes fra bunden ved 12,5 meter.
Refleksionsspørgsmål til afrunding
- Hvorfor er dykning en vigtig vanddannelses færdighed?
- Hvorfor er det vigtigt at kunne kontrollere sin vejrtrækning, når i skal rede jer selv og andre?
- Hvad kan i bruge jeres dykkerfærdigheder til i en skarp redning?
Introduktion til forløb
- Mål for eleverne: Stifte bekendskab med konkurrencelivredning.
- Fokus fra livredning: Bjærgning
- Fokus fra Svømning: Konkurrence i crawl
- Elevernes forberedelse: Læs om Bjærgning, orienter i forskellige konkurrencelivredderdiscipliner. Læs om tyngde, opdrift, modstand og fremdrift.
- Rekvisitter: div. flydemiddel,
Opvarmning
Liniekast:
En redder og en forulykkede går sammen, prøv med forskellige genstande, prøv om i på 10 meter kan ramme den nødstedte så han/hun ikke skal svømme efter kransen.
Liniekast i konkurrence + lette variationer s. 7+13
Bjærgning:
Vandtrædning i cirkel evt. med finner eller andre rekv. afhængig af niveau, kan vi tage hinanden i hænderne? Kan vi tage hænderne over hovedet? kan vi dykke ind og ud af cirklen?
Ståtrold med vandtrædning
Træning af bjærgning, induktiv tilgang
- Bjærge hinanden ved først at trække på bunden på det lave, herefter bjærge med vandtrædningsben eller brystben på det dybde.
- Bjærgning med forskellige hjælpemidler, plader, torpedoer, orme,
- Bjærgning børne- og voksendukker. Prøv med variationer af greb på forside, greb på nakke.
- Bjærgning: (DSU, Junior Rescue 2019,s. 11)
- Efter refleksion af bjærgning, laves en sammensat øvelse, med et skrådyk til en genstand, og sluttende med bjærgning af en person der træder vande.
- Eksempel
Refleksionsspørgsmål
- Hvilken bjærgeteknik er mest effektiv?
- Hvad betyder begreberne: Tyngde, opdrift, modstand og fremdrift for vores evner til at bjærge og svømme effektivt?
- Hvad er vigtigt i forhold til strømlining og bevægelse, i både svømning, og bjærgning?
- Øvelse med skrådyk og bjærgning, træning af skift mellem dyk og bjærgning
Svømmetræning og bjærgetræning/redningsmedley
25 fri + 25 bjærgning (eller 12,5 + 12,5) (dukke eller andre rekvisitter afhængig af niveau), gentages flere gange i makkerpar hvor der gives makkerfeedback på både svømning og bjærgning hver gang. Fokus er strømlining, bevægelse og vejrtrækning.
Hvis tid fokuseres lidt på fri med 100% power inden konkurrencen.
Afslutning
Konkurrence (inddel i heads efter niveau): 25 fri + bjærgning. Derefter: 50 rescuedive + 50 bjærgning med finner (evt 25/25). Fokus på bevægelse og fremdrift når der svømmes fri/crawl
Hvis tid og overskud
Bassinlivredderprøve – redning af bevidstløs + 25 bjærg,
TFK bassinbjærgeprøve 150m bjærgeprøve for de stærkeste
Afsluttende spørgsmål
Beskriv livredning med ordene, Leg konkurrence action og alvor, i hvilke konkurrence livredningsdicipliner optræder disse forskellige elementer?
Introduktion til forløb
- Mål for eleverne: Stifte bekendtskab med basal livredning
- Fokus fra livredning: Tal-ræk-kast-bjærg-ophal
- Fokus fra Svømning: genopfriskning af crawl
- Elevernes forberedelse: Genoplivning, Redningsmetoder, Ophaling fra bassin, Hjertestops fysiologi (Yubio s. 45 – 50, ånddræt og blodkredsløb)
- Rekvisitter: Finner, plader, pool bouy
Opvarmning
Der svømmes baner som opvarmning, med fokus på delelementerne i crawl fra de første 2 lektioner
Induktive redningslege
- Balance på plader under fremdrift,
- Sikker placering af nødstedt på land
- Gentagne dyk på samme sted med mest overskud
- Forsøg at komme fri fra panisk svømmer der holder jer
- Redning af panisk svømmer
Der sættes 5 stationer op, hvor eleverne er på hver station 3-4 minutter, og leger sig frem til forskellige redningsmetoder
- Efterfølgende gennemgåes delelemter fra den induktive redningsleg.
- Der vises ”Tal-ræk-kast” metode og fortælles om vigtighed ved at holde sig selv sikker som 1. prioritet.
- Derefter gennemgåes placering af stabilt sideleje.
- Herefter øves begge deleelementer igen.
Tal-ræk-kast-bjærg-ophal
- Træning af samlet redningsituation. Eleverne er sammen i grupper af 3 og laver redning af hinanden som panisk i vandet. Den paniske vil blive bevidstløs idet der kastes flydemiddel ud mod dem.
- Inden igangsætning vises ophaling fra bassinkant for 2 personer.
- Den samlede redningsøvelse, sættes op som dette eksempel.
Refleksionsspørgsmål til livredning:
- Hvad vil det sige at livredderen altid skal prioritere sin egen sikkerhed først
- Ved livredning i svømmehallen vil Tal-Ræk-Kast-Svøm, som oftest blive brugt, hvilke forhold skal livredderen være særligt opmærksomme på i svømmehallen?
- Hvilke forhold skal i være opmærksomme på hvis i en dag skal rede nogen i åbent vand?
Introduktion til forløb
- Mål for eleverne: Udvikling af crawl færdigheder
- Fokus fra livredning: Egenfærdigheder i vand
- Fokus fra Svømning: Sammensat crawl
- Elevernes forberedelse: Crawl, Sammensat Crawl – se videoerne
- Rekvisitter: Flydemiddel, poolbouy, plade
Opvarmning
Leg:
balancér på flydemidler: plader, orme torpedoer, lav kolbøtter med flydemidlet. Læg flydemidlet under dig selv og svøm på maven eller ryggen. Leg kan laves med alle i vandet på samme tid hvor underviser kalder højt, hvad der skal forsøges.
Konkurrence:
To og to om et flydemiddel tovtrækning med benspark , svøm med flydemidlet over hovedet og aflever til hinanden på holdet imens i svømmer en bane, stafet med en person på flydemidlet resten af holdet bjærger.
Konkurrence sættes først op som lille udvidet leg, derefter en hurtig stafet med alle flydemidler samlet.
Crawl
- Alle de fire færdigheder trænes først hver for sig og derefter sammensat: Grundfærdigheder relateret til Crawl
- 2-4 baner med fokus elementskiftet og balance i vandet: Startspring fra vejr kant, eller stort afsæt fra væggen under vandet med fokus på lang glid.
- 2-4 baner med fokus på vejrtrækningen: Korrekt vejrtrækning med udånding under vand og indånding med hovedet.
- 8-16 baner med fokus på de store bevægelser:
Armtag med fokus på at starte fra strakt arm ned til høj albue. Laves med poolbouy
Benspark med næsten strakt ben. Laves med plade foran kroppen - Alle øvelserne sættes op som standard banesvømning, hvor der svømmes 50-100 meter med fokus på de enkelte delelementer hhv.
- Sammensat svømning Sammensat Crawl:
8-16 baner med fokus på at samle alle delelementer til sammensat crawl
Evt. makkerfeedback og evt. videofeedback ud fra feedbackark 25 m crawl og skift. - Afsluttende med sammensat crawl på tid. 200 – 400 meter fri.
- Undervisningen kan laves men styring fra underviser på kanten, eller med introduktion af feedbackskema, og derefter makkerfeedback efter første omgang af baner med alle delelementer.
Introduktion til forløb
- Mål for eleverne: Fremvisning af slutniveau
- Fokus fra livredning: Samlet redningsaktion
- Fokus fra Svømning: sammensat crawl
- Elevernes forberedelse: : Sammensat Crawl – se videoerne, Redningsmetoder, Ophaling fra bassin
- Rekvisitter: Flydemiddel, poolbouy, plader
Opvarmning
- 4 baner til let opvarmning med fri svøm.
- 2 baner med fokus på hhv, vejrtrækning, balance, armtag, banspark og sammensat.
- Der kan benyttes poolbouy og plader til at assistere i at fokusere på de enkelte delelementer, så det nemmere kan evalueres.
3,5-8 min formprøve
- Her er fokus på fremvisning af den sammensatte crawl.
- Der kan efter endt svømning sammenlignes med distance fra formprøverne for TrygFonden Kystlivredning. 200 m på 3.30 og 400 m på 7.30.
- Eleverne vælger selv om de starter fra kant eller i vandet, men starter samlet, og kan inddeles efter antaget niveau, hvis der skal deles baner, så der ikke skal laves for mange overhalinger.
Fuld redning
- Sættes op som afsluttende øvelse i lektion 4, så det er en velkendt situation
- Tal-ræk-kast-bjærg-ophal
- Træning af samlet redningsituation. Eleverne er sammen i grupper af 3 og laver redning af hinanden som panisk i vandet. Den paniske vil blive bevidstløs idet der kastes flydemiddel ud mod dem.
- Kan sættes op med flere på fra 2 ender af bane ved kant, så de efter at have fået hånde på den nødstedte bjærger tilbage til kanten hvor de sprang i fra.
Introduktion til forløb
- Eleverne: Finpudser deres crawl teknik
- Fokus fra livredning: der er fokus på svømning i denne lektion, så der bruges kun livredningselementer som leg under opvarmning
- Fokus fra Svømning: At kunne sammensætte og koordinere Crawl
- Elevernes forberedelse: Sammensat Crawl
Eleverne behøver ikke at læse teksten, men skal kigge på videoerne med eksemplarisk fremvisning af hvert af elementerne: Vejrtrækning, Balance, Benspark, Armtag, Koordination (Crawl sammensat), og skrive et par stikord ned så de kan huske teknikken, som de skal øve i dagens lektion. - Rekvisitter: plader og svømmefødder, så hhv. armtag og benspark kan isoleres
Opvarmning
- Brug forskellige lege som opvarmning for at styrkemotivation
- Find inspiration i Moderne svømning eller DGI opvarmningslege
Crawl øvelser
- Udvælg et par crawl øvelser f.eks. to øvelse for armtag, to øvelse for vejrtrækning , to øvelser for koordinatotion (sammensætning)
Diverse Crawløvelser:begynder, let øvet , øvet
Makkerfeedback
- Resten af lektionen arbejdes med makkerfeedback brug feedback arket fra hjemmesiden
- Der lægges vægt på 2 elementer, fra arket ad gangen. Eleverne går sammen to og to. Den ene er på kanten, den anden svømmer en bane, hvorefter der gives feedback på teknikken og eleverne bytter roller.
- Øvelsen gentages med nye elementer.
- I feedbackarket tages udgangspunktet i at eleverne er begyndere, let øvet eller øvet.
- Kendetegn og udviklingspunkter for begynderen Læses for de 2 valgte elementer
Bassin livredder formprøver
- Udspring efterfulgt af 200 m svømning: Livredderen starter fra bassinkant eller startspringsskammel. De første 50 m skal svømmes med overblik og hovedet over vand (maksimaltid på første 50 m er 1 min 30 sek).
- To på hinanden følgende dykninger: En bjærgedukke er placeret på bassinets dybeste del ved bassinvæg. Livredderen dykker fra vandtrædning og opsamler dukken. Efter optag slippes dukken. Inden for 60 sek. skal andet dyk påbegyndes. Efter anden opsamling bjærges dukken til nærmeste kant.
TrygFondens Kystlivrednigs bassin formprøver
- 400meter svømning på under 07:30, de første 200 på under 03:30
- 25meter polocrawl efter fulgt af 25 meter dykning på under 00:50
- 150meter bjærgning af dukke på under 05:00
Bassin livredder redningsprøver
- Redning af panisk nødstedt
- Redning af bevidstløs voksen i samarbejde med hjælper
- Redning af bevidstløst barn uden hjælper
Evaluering
Eksempler på hvad der kan ligge til grund for afsluttende og løbende evalueringer
Efter at forløbet er afsluttet forventes eleverne at kunne:
- Svømme crawl herunder koordinere: armtag, benspark, kropsposition og vejrtrækning på en teknisk korrekt måde.
- Sikre effektiv fremdrift og strømlining i såvel bjærgning som svømning.
- Udføre hensigtsmæssig vejrtrækning og udvise overskud i dykkerøvelser.
- Gennemføre redningsøvelser hvor svømme- og bjærgefærdigheder anvendes situativt og hensigstmæssigt ud fra: Tal-Ræk-Kast-bjærg-ophal.
- Gennemføre hele eller dele af en livredderprøve hvor alle ovennævnte færdigheder demonstreres
For øvrig evaluering se rubrics-evalueringsskema og feedbackskema
Printvenlig udgave
Her kan du downloade hele forløbet i pdf