Viden

• At eleverne opnår basalt kendskab til swingdansens historiske oprindelse.
• At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved swingdans; mulighed for improvisation og
  kreativitet i modsætning til fx sportsdans
• At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af
  swingdans og dansens bevægelsesudtryk.

Færdigheder

• At eleverne kan udføre grundtrin i lindyhop 6-count og 20’er charleston
• Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikalebevægelse, som er grundlæggende for al swingdans.
• At eleverne kender til og kan vise de forskellige dansefatninger i charleston/lindyhop: ’openposition’
  og ’closedposition’
• At eleverne evner ’at føre og blive ført’ og vigtige fokuspunkter i forbindelse hermed: At lead fører med hele kroppen (og ikke kun hænder/arme)
• At follow afventer og mærker efter, så han/hun mest effektivt følgerlead.
• At eleverne kan udføre udvalgte figurer: Followunderarmen, Bytplads/Passby, Overåen/Crossthebridge,
• At eleverne kan udføre et antal jazztrin: Skating, Messaround, TackieAnnie, Step-touch, SuzyQ.
• Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken–herunder begynde på 1-slaget.
• Supplerende: At eleverne kan udføre grundtrin i ’street-lindy’ = danse til hurtigere musik, men uden at miste bounce.

Kompetencer

• At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen og både improvisere samt lave koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase (koreograferet dans).
• At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan føre og lade sig føre af forskellige
  partnere.

Swing er en betegnelse, der dels dækker en musikalsk genre inden for jazzmusikken, dels kan ses som et overordnet begreb for en række forskellige swingdanse; herunder charleston, lindyhop, boogie woogie, shag, jitterbug, jive etc. Swingdansen startede som en gadedans i New York, USA, hvor den udviklede sig i tæt samspil med swingjazzmusikken.

I 1920’erne opstår swingdansen charleston, som har afroamerikanske rødder og hurtigt spreder sig til resten af USA samt Europa, hvor den både vækker begejstring og foragt. Sidstnævnte primært fordi dansen af de mere konservative dele af samfundet blev opfattet som provokerende. Charleston danses både individuelt og parvis og findes i 2 varianter; ’20’er charleston’ og ’30’er charleston’.

Charleston bliver inspiration til lindyhop – ofte kaldet ‘den originale swingdans’ med rødder i 30’erne og 40’ernes New York.

Lindyhop er en pardans og danses typisk til traditionel swingjazz fra 1930’erne og 40’erne. Men dansen; figurerne og trinene kan også bruges uden for det typiske swingmiljø, da man kan danse lindyhop til adskillige musiknumre i taktarten 4/4.

Efter nogle årtiers dvale, genopstår dansen i Sverige, England og USA i 1980’erne og man søger tilbage til dansens rødder for inspiration. Den legendariske dansescene i filmen ‘Hellzapoppin’(1941) blev nærmest ikonisk i forbindelse med dansens genopståen. Den blev danset af en af datidens mest berømte Lindyhop grupper: Whiteys Lindyhoppers

I lindyhop danser man ’med’ musikken og forsøger at udtrykke de musikalske kvaliteter som eksempelvis breaks, soloer etc. kropsligt i dansen. Da dette samspil, som nævnt ovenfor, var et vigtigt element i udviklingen af såvel musikken og dansen i 1920’erne og 30’ernes New York taler man om en ‘Swing Era’. Nedenstående klip fra youtube giver en kort introduktion til tidsperioden:
“Intro to the swing era”

Kilder og uddybende læseforslag

http://swingtheshoes.dk/index.php/hvad-er-lindy-hop http://history.just-the-swing.com/lindy-hop http://www.savoystyle.com/history.html http://lurklurk.org/lindyhop/history.html

Swingdans; såvel charleston som lindyhop er energifyldte og glade danse, hvor der i høj grad er mulighed for improvisation og samspil med musikken. Det forsøger jeg at lægge stor vægt på i min formidling af dansestilarten til eleverne. Jeg retter således ikke de små detaljer, men vil gerne give dem en oplevelse af, at der her er tale om danse, som adskiller sig fra eksempelvis sportsdansens lidt mere stive og koreograferede udtryk. Det gør ikke så meget, at man laver fejl på dansegulvet, de kan f.eks. ‘reddes’ med forskellige autentiske jazztrin.

Et af de vigtigste aspekter i swingdans er nemlig samspillet mellem dans og musik, samspil mellem de to dansepartnere og den spontanitet, som præger dansen og gør den sjov både at danse og at se på.

Charleston er både en individuel dans og en pardans, hvilket gør den velegnet til forskellige elevgrupper. I den individuelle dans (’solo-charleston’) tager vi i dette forløb afsæt i 20’er charlestons grundtrin, som nemt kan varieres og dermed have forskellige udtryk. Når man danser solo-charleston inddrager man autentiske jazztrin og i forløbet vil eleverne lære et lille udvalg af disse. Solo-charleston er meget nem for eleverne at bygge videre på. I forlængelse heraf er det relativt enkelt at lave elevaktiverende undervisning. Fx ved at eleverne selv øver på autentiske jazztrin ved hjælp af websitet (hvor alle variationer er vist med små videoklip)

Lindyhop er en pardans, som udgøres af ‘lead’ (‘mand’) og ‘follow’ (‘dame’). Det er, som navnet lyder, ‘lead’, der fører og ‘follower’, der bliver ført. Man kan sagtens danse to af samme køn, hvilket ofte ses på det sociale dansegulv, hvor man skifter roller. Det gør man typisk for at blive bedre til at forstå sin partner og for at blive bedre til hhv. at føre og at blive ført. Ligeledes skifter man ofte partner, når man danser lindyhop. På den måde bliver man en bedre danser, da man vænner sig til at føre og blive ført af forskellige dansepartnere. Typisk danses kun 1-2 danse med den samme partner, hvorefter man finder en ny. Dette element integrerer jeg tidligt i forløbet med eleverne, så de vænner sig til at danse med forskellige partnere.

At føre og at blive ført (follow skal KUN gøre det, som hun ’får at vide’ og lead skal føre tydeligt) er derfor et vigtigt element og noget som man kan bruge god tid på i undervisningen. I den forbindelse er det vigtigt at lægge vægt på ’frame’ – som er et udtryk for en kropsspænding i kroppen, der gør at man kan føre og blive ført med hele kroppen – ikke blot arme/håndled isoleret, men kroppen som et hele.

Grundtrin i lindyhop er på enten 6 eller 8 taktslag (‘6-count’/’ 8-count’). Umiddelbart er det lettest at lære 6-count, ligesom grundtrinet minder om sportsdansen ’jive’, som nogle af eleverne måske har prøvet før. Jeg tager derfor udgangspunkt i 6-count. Når man bliver mere rutineret swingdanser, vil man altid veksle ml. 6- og 8-count og en af basisfigurerne, når man bliver lidt mere øvet er ‘swing-out’, som er udgangsfigur for mange andre figurer.

Grundtrinnet (rockstep, triple step, triple step) ligner altså til forveksling jive, men hvor der i jive er fokus på højt tyngdepunkt og hoftebevægelser i det horisontale plan, er der i lindyhop fokus på lavt tyngdepunkt og ‘bounce’ – bevægelse vertikalt; ned mod jorden.

Ovenstående elementer er alle ting, som er gode at fokusere på i begyndelsen (og som også dygtige dansere bliver ved med at øve sig på!)

Dansefatning
Charleston kan danses både individuelt og parvis. Når 20’er charleston danses i par, skal I have en dansefatning, som minder om dansefatningen i nogle af standard-latindansene.
’Closed position’ er en lukket dansefatning. Lead har højre hånd på follows venstre skulderblad, og follow hviler sin venstre arm på leads højre arm. Håndfatning holdes forholdsvist højt og kropsholdningen er rank og oprejst.

Grundtrin i 20’er charleston – lead:

• 1.taktslag: Tap venstre forfod bagud. Hold vægten på højre fod.
• 3. taktslag: Saml venstre fod tilbage ved siden af højre.
• 5.taktslag: Tap højre forfod fremad. Vægten er på venstre fod.
• 7.taktslag: Saml højre fod tilbage ved siden af venstre.
• For follow er trinet det samme, blot i omvendt rækkefølge. Således starter follow med højre fod, som ’tappes’ fremad osv.

Autentiske jazztrin

1. ”Mess around” – stå i god bredstående med god grounding. Hofte føres i store cirkulære bevægelser mod venstre – og højre, mens man vipper op og ned med hæle (bounce).
2. ”Shouts” – Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Går ud på at skubbe hoften frem, tilbage, til højre og venstre. Det gøres på ulige taktslag. De lige taktslag benyttes til at bevæge hoften tilbage på plads over benene. Bevæg gerne arme modsat for en større effekt.
3. ”Skating” – hop til venstre på venstre fod. Forholdsvist lavt tyngdepunkt. Venstre arm er løftet og pegefinger/håndled laver små ’fy-fy’-bevægelser i bevægelsesretningen. Lav eksempelvis 4 hop og gør herefter det samme til venstre.
4. ”Step-touch” – udgangspunkt i bredstående på ulige taktslag laves hælstøt fremad med hhv. højre og venstre fod. På lige taktslag føres foden tilbage til bredstående. Kan varieres i det uendelige; trin med lavt tyngdepunkt, med hofte, med armbevægelser etc.
5. ”Suzy Q” – både lead og follow starter med at krydse højre fod over venstre (1). Det næste skridt tages med venstre fod mod venstre (2). Højre fod krydser over venstre på ’1’, på ’2’ vippes højre forfod mod højre (kan undlades) SAMTIDIG med skridt til siden med venstre. På ’3’ krydses højre ben over venstre osv.
6. ”Tackie Annie” – Stå i bredstående, bøj knæene let. Armene bøjet og løftet til lige under skulderhøjde. Fødderne støtter skiftevis bagud (forfoden) samtidig med, at albuerne trækker bagud (og brystet frem) på ’1’. På ’2’ samles foden tilbage til bredstående. Modsat fod (3,4) osv.

Videoer af ovenstående autentiske jazztrin

Eksempel på koreografi 

• Musik: The Trevor Horn Orchestra: “Istanbul (not Constantinople)”, bpm: 160
• Intro = 6 x 8 taktslag. Brug til indgang og lad evt. eleverne være med til at finde på.
• 4×8 20’er charleston grundtrin (se ovenfor). Start med at ’tappe’ med højre fod fremad (follows
  trin).
• 4×8 20’er charleston grundtrin, men spark i stedet for ’tap’.
• 3×8 Mess around (jazztrin 1). Første 8 taktslag med uret, de næste 8 mod uret og de sidste 8 med
  uret igen.
• 1×8 4 shouts (jazztrin 2).
• 4×8 20’er charleston grundtrin.
• 1×8 Mess around (jazztrin 1)
  4×8 Skating (jazztrin 3) Start 8 taktslag til højre, 8 til venstre. Gentages.

Lad eleverne bygge videre på koreografien. De kan eksempelvis bruge ovenstående ’authentic-jazz-alphabet’ eller selv finde på.

Musik
Musikken betyder meget i swingdans. Som beskrevet i tidligere afsnit opstod dansen i samspil med swingjazz og når man danser swingdans lader man sig ofte inspirere af musikken. Så udover at danse i takt til musikken, så bruger danserne også det enkelte musiknummer og dets karakteristika. Brug følgende derfor blot overordnede retningslinjer:

• Charleston: Omkring 160 BPM er et godt sted at starte til begyndere.
• Søg på ’lindyhop’, ’swing’ eller specifikke kunstnere som fx Count Basie, Ella Fitzgerald, Duke Ellington,
  Sidney Bechet etc.
• Se desuden denne spilleliste på Spotify

Dansefatning

’Closed position’ – er en lukket dansefatning. I ’closed position’ har lead højre hånd på follows lænd. Der
er ’connection’ mellem leads højre arm og follows venstre arm. I selve håndfatningen tilbyder lead sin venstre hånd, hvor follow ligger sin højre hånd med håndfladen nedad. Hænderne er formet som ’kroge’, så føring bliver nemmere for begge parter. Kropsholdningen er let foroverbøjet, knæene er bøjede, og tyngdepunktet er lavt.

’Open position’ – er en åben dansefatning. I ’open position’ står parret væk fra hinanden, og lead har med venstre hånd fat i follows højre hånd.

Grundtrin i lindyhop 6-count – lead

• På ’1’: Foretag et vægtskifte hvor venstre fod går bagud. Løft højre fod. ”Rock”
• På ’2’: ’Sæt højre fod i gulvet igen. ”Step”.
• På ’3 og 4’: Gå tripletrin (chassé) til venstre; venstre-højre-venstre; ”triple step”
• På ’5 o g6’: Gå tripletrin til højre; højre-venstre-højre; ”triple step”
• Follow begynder med højre fod bag ved venstre og spejlvender således leads trin.

Over åen/cross the bridge

• I denne dansefigur skal parret ende med front i modsat retning i forhold til udgangspunktet:
• Rock step begge (lead med venstre ben, follow med højre) i closed position.
• Lead tager triple step med venstre ben, samtidig med at han/hun vender en kvart omgang ind foran
  follow.
• Lead fortsætter sit triple step med højre ben resten af vejen rundt.
• Follow følger med i drejningen ved at spejle leads triple steps. Først med højre og dernæst med
  venstre ben.
• Parret slutter med en ny front, som er 180 grader modsat udgangspunktet.
• Der findes også en variant kaldet ’street lindy’, som har rytmen: ’rockstep (1-2), step (3) pause (4), step (5), pause (6). Tællinger i parentes. De to triple step erstattes altså af ’step,step’ eller ’kick, kick’. Den kan anvendes når man skal danse lindyhop til hurtigere musik.

”Follow under armen”

•  Begge laver rockstep i ’closed position’ Follower skubbes let i ryggen og leader løfter armen. Leader laver basistrin på stedet, follower går under armen med 2 x triplestep. Rockstep tages med front til hinanden.

”Byt plads/pass by”

• Pass by handler om, at I skal bytte plads indbyrdes i parret:
• Begynd fra open position (parret står med håndfatning) med rock step.
• Lead løfter venstre arm og ’kigger på sit ur’, så follow kun kan bevæge sig én vej.
• Begge danser triple step, mens follow går under leads venstre arm, samtidig med at lead går
  modsat.
• Lead og follow ender dermed på den andens plads.
• Figuren kan stoppes her eller man kan lave flere pladsbytninger.

Musik
Musikken betyder meget i swingdans. Som beskrevet i tidligere afsnit opstod dansen i samspil med swingjazz og når man danser swingdans lader man sig ofte inspirere af musikken. Så udover at danse i takt til musikken, så bruger danserne også det enkelte musiknummer og dets karakteristika. Dette ses fx hvis musiknummeret indeholder ’breaks’ (se modul 4).

Musikkens tempo afhænger meget af niveau og hvorvidt man eksempelvis kan ’street lindy’ (beskrevet i fodnote under lindyhop grundtrin), som kan danses til hurtigere

Brug følgende derfor blot overordnede retningslinjer:

• Langsom/begyndervenlig: 110-135 BPM
• Medium: 135-165 BPM
• Hurtig: 165 < BPM
• Charleston: Omkring 160 BPM er et godt sted at starte til begyndere.
• Søg på ’lindyhop’, ’swing’ eller specifikke kunstnere som fx Count Basie, Ella Fitzgerald, Duke Ellington,
  Sidney Bechet etc.
• Se desuden denne spilleliste på Spotify

Inspiration

• Et af de mest anvendelige sites til at lære sig trin indenfor såvel lindyhop som charleston.
• Derudover kan man også finde en masse klip på youtube. Søg fx på ’lindyhop 6-count basic moves’.
• Den side er også ganske god og meget pædagogisk opbygget, men starter direkte med 8-count.

Nedenfor følger en række forskellige øvelser

1. Elevaktiverendeøvelsertilopvarmning:
   Alle i en rundkreds
2. Underviser laver selvopfundet trin de første 16 taktslag, næste person laver de næste 16 etc.
   kredsen rundt.
3. Eleverne går sammen parvis. Stiller sig over for hinanden, de skiftes til at bestemme øvelser og
   bytter efter x antal taktslag (alt afhængig af elevgruppens forudsætninger kan der skrues op/ned
   for antal taktslag; 8/16 taktslag stiller større krav til eleverne end fx 4×8 taktslag)
4. Rundkredsen deles i ’mini-kredse’, hvor man laver det samme som ovenstående. Underviser kan fx
   bede eleverne om at repetere trin fra forrige modul eller lign.
5. Eleverne går sammen 4 og 4 i ruderform. Der står altså altid én elev forrest. Der vendes front efter
   8/16/32 taktslag – eller underviser styrer musikken og lader dette være udtryk for skift.
6. Underviser viser eksempelvis 4 forskellige trin (4×8 taktslag). Eleverne skal sætte de 4 trin sammen
   i forskellig rækkefølge.2.

Øvelser til indøvning af grundtrin

1. Det kan være en fordel at indøve leads/follows hver for sig, hvor de eksempelvis står i hver sin ende af hallen/salen.
2. Alle laver grundtrin individuelt rundt imellem hinanden.
3. Eleverne skal under/overdrive bounce
4. Follow skal lukke øjnene
5. Frameøvelse, hvor partnerne står over for hinanden og har hinanden i hånden. Lead hhv. ”skubber” og ”trækker” follower til hhv. rockstep frem og rockstep tilbage (begge parter med det rigtige ben; leads rockstep m venstre og follower rockstep med højre)
6. Frameøvelse, hvor man står over for hinanden og nu begynder at gå rundt i salen.
7. Alle elever prøver at være hhv. lead og follower
8. Eleverne går sammen 2 par. De skal nu kigge på hinanden med afsæt i 3 fokuspunkter (fx ’bounce’, rytme og grundtrin)
9. ”Ikke for store trin” – lad eleverne finde en lille firkant (brug enten halstreger eller tape). De skal nu danse grundtrin inden for denne firkant (kan modvirke tendensen til at tage for lange skridt).

Elevaktivering til indøvelse af figurer og eller autentiske jazztrin

1. Eleverne får en videooptagelse af figuren/trinet og skal selv lære den.
2. Eleverne går sammen 2 par. De får hver sin figur/trin, som de skal indøve og derefter lære det
   andet par.
3. Differentiering; 4 elevpar skal indøve figuren/trinet, mens de andre arbejder med grundtrin (eller
   en tidligere lært figur). Herefter skal de lære de andre figuren.
4. Elevgruppen deles i 3, der hver lærer sin figur/sit trin og skal herefter gå sammen i grupper a 3 par,
   hvor de lærer hinandens figurer/trin.
5. Stationstræning med figurer/trin. 6 stationer m. 3 forskellige figurer/trin (samme figur/trin
   optræder to gange). Rundt i lokalet er der stationer med beskrivelser/optagelser af de forskellige
   figurer. Nu skal eleverne være eksempelvis 10 min ved hver station, hvorefter de roterer videre.
6. Eleverne får en figur/trin for som lektie.

Elevaktiverende øvelser generelt

1. Eleverne arbejder med forskellige variationer/figurer og gør dem til deres egen ved at tilføre detaljer (fx armbevægelse, benspark etc.)
2. Eleverne arbejder med samme trin og variationer, men til forskellige stykker musik – evt. hastighed jf. deres niveau.
3. Eleverne finder selv på en figur. Krav: At de følger musikken.
4. Eleverne arbejder med ’musicality’ – de finder på nye trin og variationer, der passer til musikken
5. Eleverne arbejder med aerials (hop, kast og løft). Eksempelvis ”frogjump”.
6. Alle elever får det samme musikstykke, hvori der findes flere ’breaks’. De skal nu selv
   udfylde ’breaks’ med øvelser. Fx Mess around: Et forslag kunne være: ”Big Fine Daddy” af Lavay Smith & Her Red Hot Skillet Lickers eller ”Atomic cocktail” af Slim Gaillard, som er forholdsvist langsomme begge to. ”Three Cool Cats” af Jump4joy er lidt hurtigere.

Man kan overveje at vise klip fra de mange workshops og konkurrencer, der finder sted over hele verden. Jeg viser gerne klip fra ’Jack og Jill’ konkurrencer, da det giver eleverne et billede af dansens improviserende natur; her bliver der, som nævnt i tidligere fodnote, trukket lod om partnere, hvilket giver dansen et spontant og improviserende udtryk. Jeg gør eleverne opmærksomme på, at det er meget dygtige dansere, som har danset længe. De skal blot fokusere på bevægelsesudtryk og se hvordan de improviserer og/eller bruger musikken.
Her er nogle eksempler fra en sådan konkurrence: begyndere, mere øvede og et lidt langsommere musiknummer, hvor det samtidigt er tydeligt at se, at danserne bruger musikken.

Der er i høj grad mulighed for at arbejde videre med lindyhop 6-count og en naturlig progression ville være 8-count. Beskrivelse og visning af disse grundtrin er i fokus på lindyladder.com, som tidligere nævnt. Man kan også blot søge på ’lindyhop 8-count basic’ på youtube.

Derudover er ’aerials’ (løft, kast og hop) også sjovt at arbejde med – ikke mindst for eleverne. Et forholdsvist enkelt hop at starte med er ’frog jump’.

Hvis man gerne vil arbejde mere i dybden med autentiske jazztrin, findes der adskillige jazz routines, som danses på det sociale dansegulv til fester etc. De har hver deres tilhørende musiknummer. Mange af dem kræver imidlertid et par moduler eller flere for at trinene kommer ind under huden. En af de mest kendte er: ’ Shim Sham’, og den vil man godt kunne bruge til B-niveau og/eller et længere forløb på C-niveau (igen afhængig af elevernes niveau). Shim Sham danses i en rundkreds og er utrolig energiskabende for en større flok. Vær opmærksom på, at alle trin starter på taktslag ’8’!
Eksempler på Shim sham:

• Den originale med legendariske Frankie Manning set bagfra.
• Hele koreografien med front til + de forskellige trin er skrevet med tekst.
• Oversigt over forskellige instruktionsvideoer – også opdelt i mindre dele; eksempelvis med nogle af jazztrinene for sig.

Teori på C-niveau
Til et 6 modulers forløb i swingdans ville det være relevant at inddrage:

• Intro til Swing
• Interview med Frankie Manning :
• Oversigt over swingdansens historie
• Nielsen, Mie Lykke (red.): ”Dans, rytmik og koreografi – bevægelsesfeltet på ungdomsuddannelserne (procestitel). Danseantologi. Frydenlund.
• Lektie til modul 2:  Labans effort-begreber
• Websites, som introducerer lindyhop:
  swingtheshoes.dk
  history.just-the-swing.com
  savoystyle.com
  lurklurk.org
  dancecentral.co.uk

B-niveau
Hvis man gerne vil bruge lidt mere tid på lindyhops sociokulturelle betydning (og/eller bruge det på B-niveau) er nedenstående links en mulighed (i teksterne er der også henvisninger til supplerende litteratur)
Websites:

• swungover.wordpress.com
• theguardian.com

Film:

• Ross, Tana, Winding, Vibeke & Sorensen, Jesper (1988): The call of the jitterbug, Greenroom
  production.

Derudover kunne man gå mere i dybden med Labans og bevægelsesanalyser. På det praktiske område kunne man sagtens bruge forløbsplanen til C-niveau, men gå lidt hurtigere frem og tilføje flere trin og figurer (fx ved at bruge nogle af websites nævnt først i afsnittet om ’værktøjskassen’). Man kunne også vælge enten charleston eller lindyhop til alle 6 praktiske moduler for en større grad af kropslig fordybelse.

Tværfagligt
Hvis man får lejlighed til at arbejde fællesfagligt og/eller studieretningsfokuseret, vil swingdans være et idrætsfagligt forløb, der i høj grad vil fungere godt sammen med fagene musik, historie, engelsk og samfundsfag. Også i forbindelse med studieture i udlandet er der rige muligheder for at danse. Specielt er Berlin en stor by indenfor dans i al almindelighed og swingdans i særdeleshed. Jeg har selv haft 1hf elever med på ”Clärchens Ballhaus” med stor succes og en anden gang fik holdet undervisning af Marco Dietz (Swing Patrol Berlin). Derudover skulle Swing Maniacs i hhv. Madrid og Barcelona også være et besøg værd.