11. september 2021
Christina Spanggaard
Fredericia Gymnasium
Niels Martin Vind
Fredericia Gymnasium
Dette undervisningsforløb er et teoretisk forløb rettet mod idræt B. Forløbet er en teoretisk overbygning på det praktiske forløb "Rytmisk opvarmning og gymnastik gennem tiderne"

Praktisk del af dette forløb

Den praktiske del af dette forløb udgøres af Rytmisk opvarmning og gymnastik gennem tiderne

Teoretisk del af forløbet

Introduktion

I skal undersøge om idrættens fællesskaber har ændret sig. Den valgte præmis i forløbet er at idrættens fællesskaber har haft betydning for den sociale tillid i DK jf. Putnams teorier om brobyggende/social tillid. Denne præmis underbygges bl.a. af det fællesskab, som den idrætshistoriske gennemgang viser at gymnastikken havde. Samtidig viser undersøgelser af danskernes idrætsdeltagelse, at idrætten bliver stadig mere uorganiseret frem for som tidligere at foregå i idrætsforeninger. Ved produktion af egen empiri skal I undersøge om idrætsdeltagelse stadig har betydning for den sociale tillid.

For at klæde jer på til undersøgelsen kommer vi omkring følgende punkter:

  • I skal kunne redegøre for og reflektere over gymnastikkens og sportens historie og udvikling i Danmark fra 1814 til i dag.
  • I skal kunne reflektere over idrættens betydning for danskerne i dag.
  • I skal ved hjælp af teori fra Ziehe, Maffesoli og Putnam kunne analysere idrættens fællesskaber, herunder om der er forskel på gevinsterne af foreningsidræt og uorganiseret idræt.

Gymnastikkens historie

Se Else Trangbæks film om gymnastikkens historie: Del 1, Del 2, Del 3 og Del 4
Besvar spørgsmålene imens:

  1. Hvornår blev gymnastik obligatorisk fag i skolen? (1814, fra 1828 kun drenge pga. militært fokus, fra 1904 piger igen)
  2. Hvorfor blev ”den gl. gymnastik” i 1880’erne udskiftet med svensk gymnastik?
  3. Hvad blev Poul P’s gymnastikpiger kaldt til OL i 1906? (prinsesserne)
  4. Opstil en tidsmæssig rækkefølge af de forskellige typer kvindegymnastik
    1. Tysk gymnastik 1780´erne
    2. Drachmans udviklings- bevægelsesgymnastik 1860´erne
    3. Svensk gymnastik 1880´erne
    4. Poul Petersen sidst i 1800-tallet
    5. Primitiv grundgymnastik 1920´erne
    6. Snoghøj gymnastik 1920´erne
    7. Jazz 1960-70´erne
    8. Mandlig rytmisk gymnastik 1960-70´erne
    9. Fælles gymnastik 1980´erne
    10. Aerobic/ekspressiv i 1990´erne

Lektie

Danskernes motions- og sportsvaner 2016”, læs siden og se de to videoer på siden

Læreroplæg

Sociologisk metode

  • Kvalitativ metode: Interviews, årsberetninger, klubblade, aviser, film mm.
  • Kvantitativ metode: Spørgeskemaer, registre af forskellig art mm…
  • Fejlkilder

Idrætsdeltagelse
SFI har siden 1964 gennemført undersøgelse af danskernes idrætsdeltagelse. Danskernes idrætsdeltagelse er steget eksplosivt siden 1960´erne:

  • Flere er blevet aktive
  • De ældre aldersgrupper er blevet mere aktive
  • Kvinder er blevet mere aktive
  • Der er et mere differentieret organisationsmønster
  • Der er et mere differentieret aktivitetsmønster

Mangfoldighed
Idrætten i dag er mere mangfoldig end tidligere. Man kan sige at der kører to spor:

  • Idrætten er stadig præget af den engelske sport: hurtigere, højere og længere, og sporten er på den front kommercialiseret og professionaliseret. Der fokuseres enormt på konkurrence. Denne del af idrætten foregår stadig i klubregi.
  • Idræt i dag dyrkes i højere grad uorganiseret, fx kommercielle fitnesstilbud, yoga-studier, løbeture med vennerne, streetbasket etc., dvs. uden for klubregi. Idræt dyrkes ud fra et ønske om sundhed og velvære, leve op til skønhedsidealer, undgå sygdom, selvrealisering og oplevelser (inddrag evt. WHO´s def. af sundhed).

Pararbejde

  1. Uddyb lektien: Hvad siger tallene og hvad kan man tolke ud fra ændringerne?
  2. Hvilken metode har rapporten benyttet sig af? Kom bl.a. ind på fejlkilderne i undersøgelsens metodeafsnit s.8-9 (se pdf i googlemappen ”Danskernes idrætsvaner 2016”)
  3. Hvad siger rapporten om idrættens organisering?
  4. Interview din makker ift. vedkommendes idrætsaktivitet (anvendt tid, organisations- form, samt motiver (udseende, sundhed, socialt samvær, ambitioner etc.)
  5. Se indscan fra IdrætB s.89-97 (se pdf i googlemappen ”Idrætssociologi”): Bliv enige om definitionerne af de 6 idrætstyper og placer idrætsformerne i trekanten med stat, marked og civilsamfund.

Gennemgang

Gennemgang på klassen af spørgsmålene inkl. elevernes tidsforbrug på idræt

Lektie

Idræt B af Jesper Franch m.fl. s.107-109 + s.113-116

Læreroplæg

I det senmoderne samfund vælger man mere sin egen identitet end man gjorde i det traditionelle samfund. Samfundet er blevet mere komplekst. Familien er ikke længere den eneste faste base for mennesket. Institutioner, skoler, arbejde, kammeratgrupper er blevet steder hvor mennesker bruger meget af deres tid. Vi søger efter at skabe vores egen unikke identitet samtidig med at vi skal fungere i en masse forskellige grupper og fællesskaber. Så på den ene side er vi individuelle, på den anden side har vi behov for sociale relationer, anerkendelse og accept. Idrætten i dag er præget af senmoderniteten: individualisering, globalisering, økonomisk velstand etc.

Gruppearbejde

  1. Hvad mener Baumann med sit citat s.107?
  2. Diskuter tekstens spørgsmål s.107 om fitness er mere end den fysiske dimension
  3. Er holdtræning eller selvtræning mest populært i fitnesscentrene?
  4. Hvad mener teksten med at holdtræning i fitnesscentre er flygtige fællesskaber?
  5. Nedskriv med egne ord definitionerne af Giddens 4 karakteristika på det senmoderne samfund (s.113-116)

Gennemgang

Gennemgang på klassen fx med et skema over bogens vurdering af forskelle på foreningsgymnastik og fitnesstræning tilsat elevernes egne oplevelser. Det er dette vi skal undersøge vha. empiri i næste modul.
Fremvisning af forskellige virtuelle idrætsfællesskaber fra FB
Rollespil

De 5 dilemmaer

De 5 dilemmaer s.126-127 (Idræt B) diskuteres i 5-mandsgrupper ud fra en tildelt profil. Læreren har klippet nedenstående roller ud i papirstrimler, så eleverne ikke kender hinandens roller.

  1. Du har masser af venner, der ikke laver idræt, så når du træner, vil du bare svede og have det overstået på det tidspunkt, der passer dig bedst…
  2. Du er den vildeste parkour-udøver, der bruger alt din tid på din sport…
  3. Du er en midaldrende cykelfan, der gerne vil af med dellerne samtidig med at det skal være hyggeligt…
  4. Du er på vej mod Danmarkseliten i svømning og har 12 træningspas om ugen…
  5. Du vil gerne selv træne din kondition, men det vigtigste er at dine 2 børn på 4 og 6 år får glæde ved idræt…

Opsamling på klassen

Gennemgang af Ziehe, Maffesoli og Putnam
Ift. Ziehe og Maffesoli kan I låne en samf-bog eller spørge en samf-lærer.

Lektie

Repetition af modulerne i forløbet indtil nu

Gruppearbejde

  1. Lav et oversigtsskema med 3 kolonner til de 3 artikler. Skriv artiklens navn i den 1. kolonne og artiklens hovedpointer i den 2. kolonne.
  2. Påhæft og anvend teori fra det senmoderne samfund til hver artikel i den 3. kolonne.
  3. Diskuter om foreningsidrætten ender med at tabe til fitnesscentrene (skriv 5-10 linjers opsummering af jeres diskussion under skemaet)
  4. Diskuter om hvad der sker med fællesskabet i idrætten hvis foreningsidrætten dør og alt træning bliver i fitnesscentre og selvorganiseret (skriv 5-10 linjers opsummering af jeres diskussion under skemaet)

Indhentning af egen empiri

Grupperne planlægger deres indhentning af egen empiri ud fra forløbets problemformulering “Idrættens fællesskaber før og nu”. I kan interviewe 1-3 kammerater (nogle, der er aktive i foreningslivet og nogle, der går i fitnesscenter), I kan observere idrætsudøvere i forskellige fora, I kan lave et spørgeskema.

Få styr på jeres undersøgelsesdesign, metodevalg, spørgeguide mv.
Afhængig af den pågældende skoles modullængde, elevernes foretagsomhed etc. sættes der passende tid af til empiriindsamlingen.

Lektie

Indsamling af empiri

Produkt

  • Produktion af en PP-præsentation af jeres empiri samt hvor I anvender teori fra dette forløb på denne.
  • Præsentationer for klassen