Med udgangspunkt i Mette Krogh Christensens afhandling besluttede vi i bestyrelsen i GI, at det i forbindelse med vores 75 års jubilæum kunne være interessant at belyse idrætsfagets status anno 2023. Vi sendte derfor i april et spørgeskema, der i sin opbygning og valg af spørgmål lænede sig tæt opad Mette Krogh Christensens store arbejde, rundt til alle medlemmer på mail, ligesom vi delte muligheden for at deltage på vores Facebook-side.
I denne artikel har vi valgt at dykke ned i en håndfuld af emnerne, og så kan resten af undersøgelsen findes på vores hjemmeside.

Metodeovervejelser og overordnede udviklinger

I alt svarede 188 gymnasielærere på spørgeskemaet, hvorfor tallene for undersøgelsen i 2023 naturligvis er mere usikre end i 2001 (n=663), ligesom vi i vores indsamling på mail og via GI’s Facebookgruppe ikke overholder de samme metodiske standarder, som afhandlingen af Mette Krogh Christensen, ligesom vi ikke har bakket tallene op med kvalitative undersøgelser.

Følgende læsning og sammenligning skal således ses som meget overordnede udviklinger, hvor der alliegevel viser sig et par spændende tegn på udviklinger, som bliver gennemgået herunder.

Flere yngre idrætslærere med hovedfag

På de fem cirkeldiagrammer ses bevarelserne for køn, alder, hovedfag/sidefag, antal klokketimer idræt i undersøgelsen i april 2023. Se diagrammerne.

Sammenlignet med 2001 er der sket en minimal udvikling, når det handler om spørgsmålene om kønsfordeling og antallet af klokketimer med idræt. Det vil måske overraske nogen, at mængden af timer ikke har ændret sig de seneste 22 år, da flere føler, at arbejdspresset har været stigende. En forklaring på det stigende arbejdspres kan dog findes et andet sted. En kortlægning af lærernes arbejdstid på de almene gymnasier lavet af Undervisningsministeriet i 2016 pegede på, at der er sket en løbende stigning i antallet af ikke-undervisningsopgaver hos gymnasielærere, hvilket bliver bakket op i undersøgelsen ”Stress i Gymnasiet” fra DPU i 2017, som ligeledes pegede på, at mængden af ikke-undervisningstimer er steget markant i gymnasiet (Richter, 2017). Hvis arbejdstiden skulle være den samme, ville den naturlige udvikling således være, at antallet af idrætstimer var blevet mindre, hvilket altså ikke er tilfældet.

Der er dog sket en væsentlig ændring på aldersgennemsnittet hos idrætslærere, hvor kun 23% i 2001 tilhørte aldersgruppen 24-39 år. Denne yngste gruppe fylder nu 36,2% i undersøgelsen i 2023. Der er ligeledes sket en stor forandring i mængden af idrætslærere med hovedfag i idræt, som i undersøgelsen i 2023 udgør 56,4 %, hvilket afviger markant fra de kun 19% i 2001. Det kan naturligt forklares af, at der siden 2001 nu er langt større muligheder for at tage en kandidatuddannelse i idræt.

Idrætslæreres egenvurdering

I spørgsmålene om idrætslæreres egenvurdering ift. faglige, pædagogiske og menneskelige kvalifikationer konkluderede Mette Krogh Christensen, at ”idrætslærere i surveyundersøgelsen er generelt meget tilfredse med deres kvalifikationer i relation til idrætsundervisningen” (Christensen, 2001 s. 106), både når det gælder en faglig, pædagogisk og menneskelig vurdering. Det samme billede gør sig heldigvis stadigvæk gældende i 2023, hvor undersøgelsen samlet set giver et gennemsnit på 8,4 i faglige kvalifikationer, 8,6 i pædagogiske kvalifikationer og 8,8 i menneskelige kvalifikationer på en skala fra 1-10. Det er 5-10% højere end i 2001 i de tre kategorier, hvilket især skyldes en fremgang hos lærere med idræt som sidefag. Denne gruppe trak i undersøgelsen fra 2001 tallet ned i alle tre kategorier, men i 2023 ligger idrætslærere med sidefag nogenlunde på samme niveau med lærere med idræt som hovedfag. Fordelingen i de tre kategorier kan ses her.

Mere kritiske udvikling

Det blev under gennemgangen af antallet af timer påpeget, at idrætslærere og gymnasielærere generelt føler et større pres end tidligere. Den samme udvikling kan muligvis ses i dette cirkeldiagram angående antallet af deltagende kurser, idrætslærere har deltaget i de seneste tre år.

12,8% af idrætslærere har således ikke deltaget i et eneste kursus de seneste tre år, hvilket ligger over dobbelt så højt som i 2001, hvor tallet kun var 5%. Det samme mønster gør sig gældende i den anden ende, hvor kun 8% i undersøgelsen i 2023 har deltaget i fem eller flere kurser, imens tallet i 2001 for fem eller flere kurser var på hele 18%.

I 2001 var grupperne 1-2 og 3-4 kurser ligeledes nogenlunde lige godt repræsenteret, hvor det i undersøgelsen i 2023 er gruppen af idrætslærere med 1-2 kurser, der klart fylder mest.

Det kunne således tyde på, at overskuddet i at deltage i faglige kurser er mindre end tidligere. En anden plausibel forklaring kan findes i skolernes mere begrænsede økonomi, der i mindre omfang tillader lærere at deltage i kurser.

En anden markant ændring i livet som gymnasielærer kan findes i spørgsmålet om, hvilke forhold i undervisningen, som idrætslærere sætter mindst pris på. Her er der især sket en stor udvikling i holdningen til karaktergivning, som næsten tre gange så mange idrætslærere fremhæver i 2023 (56,9%) sammenlignet med 2001 (21%). En stor del af forklaringen findes her i reformerne fra 2005 og 2017 med henholdsvis ændringer i karaktergivning og eksamensforhold i idrætsfaget.

Der er dog også sket en relativt stor stigning i antallet af lærere, der fremhæver kategorien psykisk stress, lavstatus, elevkvotient og højt støjniveau, som er gået fra 29% i 2001 til 39,9% i 2023, ligesom der i 2023 er hele 16%, der fremhæver fysisk nedslidning mod kun 9% i 2001. Tabellen fra undersøgelsen kan ses her.

Er alderen ved at indhente os?

Mette Krogh Christensens afhandling i 2001 ”Når alderen indhenter én” havde, som titlen også peger på, stort fokus på bekymringen for alder som en begrænsende faktor og generel fysisk nedslidning i idrætsfaget. Allerede i 2001 tilkendegav hele 80% således, at man havde gjort sig forestillinger om, hvordan alder kunne få indflydelse på undervisningen i de kommende år, hvor det især var de to ældste aldersgrupper, der trak tallet op. Derfor kunne man også forestille sig, at dette tal ville have ændret sig frem til i dag, da andelen af yngre idrætslærere er væsentligt større jf. figur 2. Det er dog ikke tilfældet, da følgende figur 10 viser, at det stadigvæk er hele 80,3% og dermed klart størstedelen af idrætslærere i undersøgelsen, der svarer ja til, at alderen kan få indflydelsen på undervisningen i de kommende år. Se figuren her

Lyst til at læse mere om idrætsfagets tilstand?

I spørgeskemaet blev der også spurgt ind til bl.a. idrætslæreres syn på de væsentligste formål med idræt, hvad man sætter mest pris på i undervisningen, opfattelse af lærerrollen og om man påtager sig flere timer, end man ønsker. Vi har samlet alle figurer og tabeller fra undersøgelsen på vores hjemmeside.

Litteraturliste

• Christensen, Mette Krogh (2001): Når alderen indhenter én. Kropslighed, aldring og profession hos gymnasiets idrætslærere. Ph.d.-afhandling. Institut for Idræt. Københavns Universitet
• Nielsen, Anne Maj & Lagermann, Laila Colding (2017): Stress i gymnasiet. DPU. Aarhus Universitet.
• Richter, Lise (2007): Gymnasieelever er lige så stressede som de 20% mest stressede voksne. Information.