I foråret havde jeg fornøjelsen af at undervise på GI’s årlige generalforsamlingskursus i Sønderborg. Rammen var et forløb på 6 lektioner med tydelige faglige mål, en stærk kobling mellem teori og praksis samt forslag til forløbsprøve og drejebog.

I følgende artikel vil jeg beskrive en række af de overvejelser, jeg gjorde under forberedelserne. Selve forløbsplanen, logbogen, teorien og beskrivelser af samtlige øvelser ligger på GI’s hjemmeside.

Et teknisk svært net/væg spil.
Jeg er tilhænger af, at man i alle boldspilsforløb (inklusiv eksempelvis softball og badminton) inddrager noget boldspilsteori til at analysere forskelle og ligheder mellem de spil, som klassen når igennem. Selv bruger jeg opdelingen i boldspilsfamilier, spilhjulet og læringstrinmodellen. Disse modeller kan med fordel blive gennemgået i et indledende boldsbasisforløb, hvorved en tydelig og gunstig progression og sammenhæng sikres mellem de enkelte boldspilsforløb.

Læringstrinmodellen er en meget brugbar model, når man skal reflektere over forskellige boldspils karakteristika, og hvor god man selv er til dem. Modellen tager udgangspunkt i, at alle boldspilssituationer kan simplificeres til at bestå af handlingsprocesserne opfatte, vurdere, beslutte og handle. Begynderen skal ofte bruge forholdsvis lang tid på disse processer, mens eksperten kan handle langt hurtigere. Dette skyldes flere ting. Når man eksempelvis lige har lært en ny baggerslags-teknik, vil man ifølge teorien om motorlearning være i en kognitiv fase, hvor man skal nå at tænke lidt, før man er helt klar til at udføre sit slag (handle). På samme måde skal begynderen under spillet bruge mere tid end den erfarne til at vælge (vurdere og beslutte), om et baggerslag eller et fingerslag er det mest hensigtsmæssige i en given situation, samt hvor det er fornuftigt at spille bolden hen.

Ser man overordnet på volleyball, kan det karakteriseres som et net/væg spil med reaktive kommunikationsmønstre, hvorved der umiddelbart ikke er så meget, der skal opfattes, vurderes og besluttes som i et kaosspil som eksempelvis fodbold eller basket. Til gengæld er selve handlingen meget svær. Vi lærer forholdsvis hurtigt, at bolden skal spilles frem til hæveren, som herefter lægger op til angreb – men det kan være meget svært at udføre. Dette skyldes, at baggerslag og fingerslag er sværere og mere uvante end eksempelvis kaste og gribe i grundspillet i basket – og samtidig går spillet i stå, når bolden rammer jorden. Alt dette lægger op til et par vigtige overvejelser, hvis man vil have succes med et forløb i volleyball.

Instruktionen i de tekniske elementer bør være meget kort og simpel, så det kognitive ikke fylder for meget, og så det er muligt at få succes i løbet af seks lektioner. Et eksempel kan være følgende instruktion og læringsmål i fingerslag:

• Spil bolden over panden
• Armene skal gå fra bøjet til helt strakt
• Fingrene skal gå fra “skål til plade”

En anden problemstilling ved undervisning i volleyball er, at overgangen fra simple formelle øvelser, hvor man øver sine slag, til det færdige spil, ofte er for stor, hvorved spillet ikke bliver særlig godt. Dette kan man bløde lidt op for ved at have mange spil-lignende deløvelser undervejs. Man kan vælge at spille med færre spillere, på mindre baner, og mange spil kan simplificeres ved at indføre gribe/ kaste slag, som det kendes fra kidsog teenvolley. Herved kan man rette op på eventuelle skævheder samt vinde noget af den tid som ifølge Læringstrinmodellen mangler hos begynderen.

En lignende problemstilling er servemodtage-fasen, som også kan udgøre et problem, der er med til at få spillet til at være stillestående og langsomt. Ved at have mange spiløvelser, hvor bolden kastes i gang – enten af spillere eller af læreren kan dette minimeres og spillet kommer til at virke meget mere flydende. Samtidig vælger jeg altid kun at lade mine hold spille med underhåndsserv. Overhåndsserv giver både flere servefejl og flere modtagningsfejl, og ved uhomogene hold kan der være meget langt mellem den bedste server og den dårligste modtagningsspiller.

De sidste overvejelser går på, at spillet er et net/vægspil. Det betyder ifølge modellen for boldspilsfamilier, at kommunikationen primært er reaktiv – det ene hold reagerer pet, som det andet hold gør, og holdene skiftes til at have bolden. I praksis er det imidlertid ikke så simpelt. Der er seks spillere på banen, og særligt kommunikationen, omkring hvem der tager bolden, er meget vigtig.

Samtidig har mange spillere i starten svært ved at se deres opgaver (eksempelvis løbe i en mere gunstig position), når bolden ikke lige er i nærheden.
Derudover kan det faktum, at man ikke har en direkte opdækningsspiller over for sig, gøre det svært at holde det rette spændingsniveau – og være helt klar når bolden kommer.
Dette gør det oplagt at lave en teori-kobling til teamudvikling, hvor eleverne på faste hold via en logbog arbejder med begreber som roller, kommunikation, kohæsion og målsætning – både teoretisk og i forhold til udvikling af deres eget hold.

Konkret eksempel på arbejdsopgave i logbogen:
Teori (gennemgås på holdet):

• Hvad betyder synergieffekt? Hvad betyder procestab?
• Hvad er en relationel færdighed?

Kobling til praksis (alene):

• Hvem kan du godt lide at stå ved siden af og hvorfor? Giver du dig, alt hvad du kan, når I træner og spiller?

Kobling til praksis (diskuter på holdet):

• Hvordan kan I mindske procestab og skabe mere procesgevinst? Har I de rigtige pladser?
• Hvordan støtter I hinanden ved fejl?
• Hvad gør I inden en kamp (Kampråb)?
• Hvordan fejrer I en vundet bold?

På baggrund af ovenstående refleksioner over volleyball satte jeg følgende mål for udarbejdelsen af forløbet:

• At skabe bevægelse og spilleglæde i et til tider svært og stillestående spil.
• At finde den rigtige balance mellem tekniske elementer og selve spillet.
• At skabe en bedre overgang mellem formelle øvelser og spil.
• At have fokus på kommunikation, holdånd og fight.
• At skabe en stærk kobling mellem teori og praksis.

Faglige mål
I beskrivelsen af de faglige mål har jeg forsøgt at opstille en række beskrivelser og kriterier, som jeg mener, er mulige at opnå under et forløb, samtidig med at de er synlige for eleverne. Beskrivelsen af fingerslag, baggerslag og angreb indeholder derfor nogle simple men konkrete elementer af “den korrekte” teknik.

Praktisk:

• Fingerslag hvor bolden spilles over panden, armene går fra bøjet til strakt, fingrene går fra “skål til plade” og bolden får en fart, retning og bane som gør det muligt at spille videre på en fornuftig måde.
• Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
• Angreb med fokus på to-bens-afsæt, og at bolden slås over nettet med en hånd.
• Underhåndsserv med strakt arm, der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.
• Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationssystemet.
• Generel evne til at placere sig selv og bolden fornuftigt på banen.
• Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt jf. teori om teamudvikling og roller.

Teoretisk:

• At kunne redegøre for og analysere spillet og holdet med teamudviklingsteori. Særligt fokus på begreberne:
  • Formelle og uformelle roller (på et volleyballhold). ° Socialog opgavekohæsion.
  • Synergieffekt (procesgevinst og procestab). ° Relationelle færdigheder.
  • Målsætning (resultat og proces).
• At kunne analysere volleyball som spil ud fra Boldspilsfamilierne og Læringstrinmodellen (hvis dette tidligere er blevet gennemgået – eksempelvis i boldbasis)

Evaluerings-rubric, drejebog og forløbsprøve
Jeg har valgt at afslutte forløbet med en forløbsprøve, der samtidig er et eksempel på en drejebog, som kan bruges til en eventuel eksamen. For at fastholde fokus på, at både undervisningen og eksamen også indeholder teoretiske elementer, har jeg valgt at give eleverne en lille skriftlig teoretisk prøve. Den består af fire små opgaver, tager ca. 10 minutter, og er meget nem at rette.