23. november 2022
Michael Kock
Idrætslærer på Frederiksborg Gymnasium & HF i Hillerød, Elitefloorballspiller i Helsingør FT
Undervisningsforløb i floorball med fokus på basale tekniske elementer som forhånds-baghåndsdribling, pasning, modtagning og trækskud samt basale taktiske boldspilselementer som spilbarhed, placeringsevne m/u bold og overlap. Herudover er der fokus på teoretiske elementer som de mest basale floorballregler, kendskab til begrebet ”maksimal iltoptagelse” samt kendskab til, hvorledes denne kan optimeres gennem floorball/intervalarbejde samt intensitetens betydning ifbm. træning. Yderligere skal eleven opnå forståelse for floorballs sundhedsfremmende potentiale.

Faglige mål

Tekniske:
Beherske basale tekniske elementer så som forhånds-baghåndsdribling, pasning, modtagning og trækskud.

Taktiske:
Beherske basale taktiske boldspilselementer så som spilbarhed, placeringsevne m/u bold samt overlap.

Teoretiske:
Kendskab til de mest basale floorballregler, samt kendskab til fokuspunkter i forbindelse med de indlærte tekniske elementer (disciplinspecifik). Kendskab til begrebet ”maksimal iltoptagelse” samt kendskab til, hvorledes denne kan optimeres gennem floorball/intervalarbejde samt intensitetens betydning i forbindelse med træning. Kendskab til udviklingen af overvægt i Danmark og dennes effekt på sundheden. Hertil opnå forståelse for floorballs sundhedsfremmende potentiale.

Indhold

Lektie

Indhold

  • Introduktion til staven – left/right (tommelfingerregel at skrivehånden er øverst)
  • Alle dribler rundt med en bold – området indskrænkes gradvist (fokus skal flyttes fra bolden) (Opvarmning)
  • Introducer ”slag på stav”, ”stav mellem ben” og ”høj stav”, derefter spilles ”Skyd bolden ud”. Snak om hvorledes bolden kan dækkes og spil igen.
  • Intro til driblinger. Driblinger afprøves og der gives staldtips undervejs (trække bold, løst greb med nederste hånd)
  • Diverse teknikøvelser
  • Spil
  • Ekstra: Fx driblestafet

Lektie

Indhold

  • Hvad lærte i sidst? – repetition af regler og fokuspunkter
  • ”Skyd bolden ud” og “Bilbao” (Opvarmning)
  • Pasninger – fokuspunkter (trække bolden, modtagning som ”et æg”, ram bladet, front mod/skråtstillet ifht medspiller, lukke bladet over bolden)
  • Pasninger 2 og 2 – ved gulvet, korte, lange, hurtige, flippas og tæmning, evt baghånd
  • Pasninger i grupper af ca 6 – løb efter egen pasning
  • Pasningskonkurrence – 6-8 pr hold
  • Frit løb med makker hvor der passes til hinanden – fokus på spilbarhed
  • Spil
  • Ekstra: Fx 5-kant

Lektie

Indhold

  • Repetition af fokuspunkter ved pasninger
  • Kant (3 eller 4 mod 1)(Opvarmning) – hvordan dækker man bedst for en pasning?
  • Introduktion til trækskud med afprøvning i smågrupper (coach hinanden)
  • ”Ende til ende med afslutning”
  • ”1 mod 0”
  • ”2 mod 1” evt. ”2 mod 1 med backskud”
  • ”Droppas-øvelsen” (Pasning – overlap – afslutning) – fokus på timing (afhængig af niveau.
  • Spil
  • Ekstra: Fx Krydsskud

Lektie

Fx ”Maksimal iltoptagelse” (ca 1 side), ”Træning af maksimal iltoptagelse” (ca 1 side) og ”Træning med høj intensitet” (ca 1 side) fra idrætsportalen.dk og ”Motionsfloorball styrker sundheden hos ældre mænd” fra www.holdspil.ku.dk (ca 2 sider)

Indhold

NB. Pulsbælter kan være en god ide til dette modul.

  • Teorisnak om dagens lektie (Italesæt fordele/ulemper ved at træne kondition vha floorball)
  • ”1 mod 0” og ”2 mod 1” (Opvarmning)
  • Spil med omvendte mål
  • Spil med tvungen mandsopdækning
  • Spil med keglemål i hjørnerne (scoring ved at passe til medspiller gennem keglerne)
  • Spil på lille bane med skift mellem 3 hold. (2 baner)(Fx alle over midten for at scoring tæller)
  • Drejebogen introduceres kort (hvis den ikke er introduceret i tidligere forløb)

 

Lektie

Lektie: Forbered en drejebogsøvelse i eksamensgrupperne – husk fokuspunkter.
Hertil forbered flg. statistikker : ”Danskernes sundhed – overvægt 2021” og ”Overvægt, sundhed og kondition

Indhold

  • Snak om dagens lektie og relater til sidste moduls lektie om sundhedseffekterne ved floorball.
  • Let løb 2 og 2 rundt i hallen, hvor der passes frem/tilbage (først med uret, så mod uret og derefter frit løb) (Opvarmning)
  • Øvelser afprøves og evalueres
  • Eksamensgrupperne arbejder med udarbejdelse af drejebøger
  • Spil

 

Indhold

  • Introduktion til samt afprøvning af forløbsprøve
  • Forløbsprøve (Italesæt overfor eleverne, at denne test naturligvis ikke står alene, men at den er med til at danne grundlag for deres tekniske vurderinger) – samtidig hermed arbejder de resterende elever videre med deres drejebøger eller spiller kamp.
  • Spil

Bilbao:
De sorte spillere danner en cirkel. De hvide spillere dribler inde i cirklen og spiller bandespil med de sorte spillere.

Løb efter egen pasning 1:
Hver spiller bevæger sig efter egen pasning, således at der hele tiden skiftes plads.

Løb efter egen pasning 2:
Pasning til modsatte række og løb om bag modsatte kø.

5-kant – Pasning langst banden, midten og banden med indspil (fra drejebogen):
Bolden spilles fra position 1 til 2. Spilleren på position 1 løber efter sin egen pasning til position 2. Bolden spilles fra position 1 til 2 til 3 osv.
Når bolden er afleveret løber man umiddelbart efter til næste position. Næste bold sættes i spil, når spilleren på position 2 er klar.

Ende til ende med afslutning:
Der løbes to og to fra det ene mål til det andet. Spillerne spiller bandespil med hinanden hele vejen, og der afsluttes til sidst. Når alle er igennem spilles der retur – sørg for at alle bliver i samme side, så man opnår erfaring med at håndtere aflevering/modtagning med såvel for- som baghånd.

Krydsskud:
Bolden spilles fra mållinjen på tværs til en afslutning. Der roteres med uret rundt.

1 mod 0:
Spiller1 løber uden bold, får en pasning fra spiller2 og afslutter. Umiddelbart efter sin aflevering løber spiller2 og får en pasning fra spiller3.

2 mod 0:
Spiller1 spiller en pasning på tværs til spiller2 og begge spillere løber op langs banden.
Spillerne skærer ind i banen og passerer hinanden (altid den boldførende spiller tættest på målet). Her kan der evt arbejdes med overlap (droppasning).
Spillerne drejer retur mod målet og angriber 2 mod 0.

2 mod 1:
Som ”2 mod 0”.
Her sættes bolden i gang af forsvarsspilleren (sort). Når forsvareren har spillet til en af angriberne, løber denne frem og ind i banen og forsvarer overfor de to angribere.

2 mod 1 med backskud:
Spiller1 (angriber) passer til spiller3 (forsvarer), der skyder fra distancen. Herefter agerer spiller3 forsvarsspiller.
Umiddelbart efter pasningen passer spiller2 (angriber) skråt frem til spiller1.
Herfra kører øvelsen som ”2 mod 1”.

3 hold, 3 mål og 2 bolde:
Der spilles skift af ca 2 min. Hvert hold forsvarer ét mål og angriber to.
Når et skift er slut samles spillerne med deres hold og tæller mål sammen – det er vigtigt, at hver spiller holder styr på egne mål, således at en total for holdene kan gøres op efter hvert skift.
Efter et skift roterer holdene rundt med uret, og skal dermed forsvare et nyt mål.
Når der er spillet tre runder – alle hold har forsvaret alle mål – gøres en samlet score op.
Efterflg. spilles tre runder, hvor der tælles antal indkasserede mål – disse trækkes fra scoren fra de tre første runder. Fx Blåt hold har scoret 6 gange og indkasserer 4 mål, så de er +2.
I spil nr.2 (runde 4-6) er det altså ikke interessant, hvem der scorer – men hvem der scores imod.
Ved scoring sættes bolden i spil af en spiller fra holdet, der blev scoret imod.
OBS. Kan også spilles med 4 hold, hvor et hold sidder over – her skal der naturligvis spilles 4 skift pr spil.

Se tegninger af nogle af øvelserne

Opfølgning

Evaluering af eleverne kan udarbejdes ved hjælp af denne forløbsprøve og Rubric-evaluering.

Eleverne kan finde inspiration til deres drejebog ud fra dette eksempel på en drejebog.

Udprint forløbet

Se hele forløbet i printvenligt format