8. september 2021
Niels Martin Vind
Fredericia Gymnasium
Christina Spanggaard
Fredericia Gymnasium
Undervisningsforløb med fokus på rytmisk opvarmning. Forløbet indeholder også forslag til teoriinddragelse af gymnastikkens historie, herunder videosekvenser og øvelser, der viser gymnastikkens udvikling gennem tiden.

Faglige mål

  • at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram
  • at vide hvad der sker med kroppen under opvarmning
  • at beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse
  • at opnå kropsbevidsthed og kropsbeherskelse

Kernestof/materiale

  • Estrup, Claus m.fl: ”Idræt C – teori i praksis”. Systime, 3.udg., s. 71-72 (musik), s.90-95 (opvarmningsteori og programopbygning), s. 9-10 (Idrættens organisering), s.44-48 (kredsløbet, iltforsyning mv. hvis man har tid og det passer i undervisningsplanen at introducere eller repetere fysiologi)
  • Gymnastikkens historie fra den store danske
  • Hal, Bjarke: “Sund livsstil i en foranderlig verden”. I: Zoom, DGI 2013

Opgaven

I skal i grupper lave et rytmisk opvarmningsprogram på 18-20 min. baseret på kap. 9 i Idræt C-bogen. Øv det hele igennem sammen i gruppen. Sørg for at I har jeres musik på én playliste. Ved timens start skal I aflevere et printet eksemplar af jeres plan for jeres opvarmning baseret på den vedhæftede skabelon. Alle i gruppen skal undervise på skift, mens resten af gruppen er med til øvelserne.

Krav og bedømmelseskriterier

Teknik
Fx strakte fodled i hop, strakte albueled i sving eller en korrekt udført planke

Musikforståelse

  • Musikvalg – passer tempoet til valgte øvelser?
  • Følges musikken?
  • Startes der på taktslag ét?

Teori og opbygning af program

  • Udarbejdelse af en plan for programmet. Planen kan senere bruges som drejebog i forbindelse med eksamen.
  • Er der forståelse af forløbets teori?
  • Er der en progression i opbygningen af programmet?
  • Bruges ryggen under sving i alle tre retninger (fremad, sidebøj og vrid)?
  • Er programmet motiverende?
  • Tilføjelse til idræt B: Her skal der indgå 1-2 sekvenser/koreografier i opvarmningen. Det kan fx være 4 sving, der er sat sammen eller en lille hoppesekvens

Formidling
Formidles øvelser klart og tydeligt? Både i forhold til øvelser og tale.
Fx. ved høj tale eller ved tegn med kroppen, når der skiftes øvelse. Herunder vises også musikforståelse, da én fra gruppes skiftes til at igangsætte og tælle for.

Evaluering

Eleverne opvarmningsprogram kan evalueres vha. denne rubrics udviklet til opvarmningsprogrammer.

Undervisningsbeskrivelse

Eksempel en udarbejdet undervisningsbeskrivelse i forbindelse med forløbet.

Undervisningsforløb

Intro til opvarmning – musikforståelse

  1. Hoppetest 1 og evt. hasestræk
  2. Kort om opvarmningsteori
  3. Eksemplarisk opvarmning 1 inkl. teknik-nedslag
  4. Hoppetest 2 og evt. hasestræk
  5. Musikteori gennemgås i plenum
  6. Musik-øvelse: Forskellige musikstykker sættes på. I gruppen findes taktslag 1 og herefter to øvelser, som passer til. Laves i diamantform 4-4 elever sammen.

Lektier

  • Idræt C s. 71-72 (musik)
  • Idræt C s. 90-93 (opvarmningsteori og programopbygning)

Intro til opvarmning – teknik

  1. Eksemplarisk opvarmning 2 inkl. teknik-nedslag
  2. Gruppevis rettearbejde. Se beskrivelserne af teknikken i hop og fejesving
  3. En løbe-teori-stafet om, hvorfor vi varmer op

Lektier

Se videoen af et korrekt fejesving, hvor fokuspunkter nedskrives i elevfeedback

Eleverne arbejder på egne opvarmningsprogrammer

  1. Fællesdans med puls
  2. Gruppearbejde

Lektier

Hvert gruppemedlem har et musikforslag med til hver sekvens

Elevopvarmning og gymnastikkens historie på speed

  1. Gruppe 1 fremviser deres opvarmningsprogram
  2. Gymnastikkens historie fra svensk gymnastik og frem til i dag på speed. En tidslinje gennemgås på tavlen, mens 30 sekunders video-uddrag af de forskellige former for gymnastik vises.
  3. Svensk gymnastik i praksis: Eleverne forbereder i grupper (25 min.) en sekvens, der fremvises for klassen.

Lektier

Læs ”Gymnastikkens historie

Uddybende materiale og opgaver

Besvar spørgsmål 1-3

  1. Karakteriser tysk/dansk gymnastik (ideologi, øvelser mv.)
  2. Karakteriser svensk gymnastik (ideologi, øvelser mv.)
  3. Hvem gik ind for hhv. dansk og svensk gymnastik?
  4. Diskuter hvorfor den svenske gymnastik blev den dominerende gymnastikform på landet og i skolerne

Gennemgang af arbejdsspørgsmålene samt diskussionsspørgsmålet

En tidslinje gennemgås på tavlen, mens 1 min. video-uddrag af de forskellige former for gymnastik vises. Else Trangbæks film om gymnastikkens historie: Del 1, Del 2, Del 3 og Del 4

Svensk gymnastik i praksis

  1. Hver gruppe får et øvelseshæfte med øvelser fra svensk gymnastik, deres udførsel og kommandoer. Grupperne skal lave et gymnastikprogram med disse øvelser. Én elev spiller instruktør og giver kommandoerne, de andre udfører øvelserne i takt.
  2. Programmerne vises for hinanden.

Læs mere om tiden omkring omkring 1900 – Kroppen som socialt symbol og den målbare krop

Elevopvarmning og funk

  1. Gruppe 2 fremviser deres opvarmningsprogram
  2. Eleverne lærer funkserie fra 00´erne i praksis

Elevopvarmning og gymnastikken i dag, herunder gymnastikkens organisering

  1. Gruppe 3 fremviser deres opvarmningsprogram
  2. Læreroplæg om organisering af dansk gymnastik, herunder betydningen for gymnastik-stilen på Verdensholdet og til teamgym. Der ses 3 små videosekvenser fra hhv. en teamgym-serie, en funk-sekvens fra verdensholdet samt en video fra den nye springkonkurrence ”faceoff”. Se neden for.
  3. Repetition af funk
  4. Eleverne lærer 3 af følgende momenter: Forlæns pirouetter, frontbalance, strakt hop med skrue og spagatspring. Se forklaring af disse rytme elementer.
    Eleverne sætter momenterne sammen til en lille sekvens.
    Krav: min. 4 x 8 taktslag, synkron og asynkron bevægelse, flere niveauer, 2 formater (opstillinger fx fra spids-opstilling til firkant).
  5. Introduktion til næste moduls lektie, herunder analyse af tyngdefejesving, sprællemand og planke ift. BESS.

Lektier

Hal, Bjarke: “Sund livsstil i en foranderlig verden”. I: Zoom, DGI 2013 og besvar de 3 spørgsmål i elevfeedback.

Uddybende materiale og opgaver

Gymnastikkens organisering i DK
Lektie: Hal, Bjarke: “Sund livsstil i en foranderlig verden”. I: Zoom, DGI 2013.

Besvar de tre spørgsmål i elevfeedback

  1. Hvem er Bjarke Hal, og hvilken betydning har det for artiklen?
  2. Hvordan repræsenterer DGI’s verdenshold det særlige ved dansk foreningskultur?
  3. Mener Bjarke Hal, at Verdensholdet lever op til deres motto: “Vi bevæger verden”?

Vis først bilaget med en figur over ”Gymnastikkens organiseringen i DK”  inden nedenstående gennemgås.

DGI’s verdenshold

Vores vision og mission
Parserie 1994-95:
Verdensholdet 2013
Funk-drenge-serie Verdensholdet 2004
Opvisningssammenklip 2008-holdet
Namuh, del 1
Flere af de andre verdenshold
Trailer DGI’s 13.Verdenshold, 2021-22
Trailer for DGI Verdensholdets show QUA på Take Off turné 2021

DGF – Teamgym
Om Teamgym
Junior Mix landsholdet, 2010

DGF – grand prix gymnastik
Om grand prix gymnastik

Faceoff
Om faceoff
Aftervideo 2019

 

Elevopvarmning og gymnastikken i dag

  1. Gruppe 4 fremviser deres opvarmningsprogram
  2. Fremvisning en moderne herre-sekvens og En blød koreografi – moderne gymnastik (Musik: Aura – I et land med høje bjerge)
    Se beskrivelse af pigekoreografien.
    Alternativt finder læreren to videoer, som eleverne kopierer
  3. Afsluttende analyseres sekvenserne med Labans bevægelsessystem

Lektier

Labans bevægelsesskema, hvor eleven skal medbringe en bevægelse til hvert af de 4 kategorier i BESS-konceptet

To elevopvarmninger samt afrunding

  1. Gruppe 5 fremviser deres opvarmningsprogram
  2. Gruppe 6 fremviser deres opvarmningsprogram
  3. Afrunding på forløbet fx med en kahoot
  4. Nogle af de lærte sekvenser repeteres og vises for hinanden

Samlet undervisningsforløb

Dette forløb kan printes og læses i en samlet pdf-udgave

Forløb på B-niveau

Dette forløb kan kombineres med det teoretiske undervisningsforløb “Idrættens fællesskaber før og nu“, hvor der bl.a. er fokus på gymnastikkens historie, danskerne idrætsdeltagelse, identitetsdannelse og egen empiri-indsamling.