Modul 1

Indhold

• Boldtilvænning: Stående boldtilvænning. Stopdans. Driblinger
• Driblestafetter.
• Spil: Tre-mod-tre–spil i tre syvminutters sekvenser til én kurv uden anden instruktion end regler. Afbrudt af plenumdiskussioner af gode og dårlige tekniske og taktiske oplevelser med spillet.
• Diskussion: Hvilke bevægelsestyper er centrale i basketball?

Teknisk fokus

• Boldtilvænning og driblinger. Standsninger

Fysisk fokus

• Diskuter hvilke bevægelsestyper og kvaliteter, der er centrale i basketball

Modul 2

Indhold

• Opvarmning: Repetition fra sidst.
• Boldbehandling: Med baggrund i oplevelserne fra sidst trænes den teknik, eleverne oplevede at mangle. Afleveringsøvelser er formentlig tiltrængte, men også driblinger.
• Spil: Tre-mod-tre i tre syvminutters sekvenser

1. Med bander
2. Uden bander
3. Uden bander og uden driblinger.

• Fysik: Øvelser og udvalgte tests fra SMART-testenes styrkeafsnit

Teknisk fokus

• Afleveringer

Taktisk fokus

• Elevernes input fra sidst.
• Hvorfor virkede spillet ikke?
• Hvad skal vi gøre ved det?
• Tre bud:

1. Bevægelser uden bold.
2. Bredde og dybde i angrebsspillet.
3. Timing i afleveringer og cuts

Fysisk fokus

• SMART-TEST S: Styrke og hurtighed

Modul 3

Indhold

• Opvarmning: Repetition fra sidst.
• Afslutninger: Lay ups og skud. Øvelser og evt. konkurrencer fra kompendiet.
• Spil: Tre-mod-tre i tre syvminutters sekvenser.

1. Forsvar med arme på ryggen.
2. Ingen forsvarsspillere i tresekundersfeltet.
3. Almindelige regler

• Fysik: Øvelser og derefter udvalgte tests fra SMART-testenes mobilitet-afsnit

Teknisk fokus

• Afslutninger

Taktisk fokus

• Elevers input.
• Hvilke skudchancer er gode?
• Hvordan spiller man sig til gode skudchancer?
• Tre bud:

1. Bevægelser uden bold.
2. Bredde og dybde i angrebsspillet.
3. Timing i afleveringer og cuts

Fysisk fokus

• SMART-TEST M: Mobilitet og balance

Modul 4

Indhold

• Opvarmning: Repetition fra sidst.
• Forsvarsteknik:
• Slide-teknik.
• Spil: Tre-mod-tre i tre syvminutters sekvenser.

1. Stillestående angrebsspillere. Bolden afleveres først når forsvarsspillerne er på plads (0, 1, 2+ afleveringer fra bolden).
2. Angrebet må først afsluttes efter fem afleveringer.
3. Almindelige regler.

• Fysik: Øvelser og derefter T-testen fra SMART-testenes agility-afsnit

Teknisk fokus

• Forsvarsteknik

Taktisk fokus

• Forsvarstaktik: Boldside og hjælpeside. Hvor placerer man sig som forsvarsspiller?
• 0 afleveringer fra bolden: Slide eller hånd op i skudforsvar
• 1 aflevering fra bolden: Forsvar i afleveringsbane
• 2+ afleveringer fra bolden: Hjælpeforsvar. ”Pistol Stance”

Fysisk fokus

• SMART-TEST A: Agility – hurtighed

Modul 5

Indhold

• Opvarmning: Repetition fra sidst.
• Fysik: Yoyo-testen (IR1) fra SMART-testenes agility-afsnit.
• Angrebsteknik:

1. Jab-step til lay up
2. Skudfinte til lay up
3. Jab-step skudfinte til lay uo

• Spil: Tre-mod-tre i tre syvminutters sekvenser. Almindelige regler, men dobbelt point, hvis de trænede finter benyttes ved scoring.

Teknisk fokus

• Angrebsteknik, finter
• Angrebstaktik. Evt. screeninger

Fysisk fokus

• SMART-TEST R: Restitution – kondition

Modul 6

Indhold

• Opvarmning: Repetition fra sidst.
• Teknik: Lad evt. eleverne gennemføre teknikprøven fra kompendiet.
• Spil: Spil evt. en lille turnering..
• Fysik: Øvelser og derefter ”Hot Shot”-testen fra SMART-testenes teknik-afsnit

Teknisk fokus

• Alt ovenstående

Taktisk fokus

• Alt ovenstående

Fysisk fokus

• SMART-TEST T: Teknik

• Afleveringer: Afleveringsformerne 2-hånds-brystaflevering, studsaflevering, samt 1-hånds-push-aflevering med elevens bedste hånd.
• Driblinger: Speed dribling og kontroldribling. De tre retningsskift-driblinger: cross-over, bag-om-ryggen eller mellem-benene dribling. Man kan evt. lade eleven vælge en af de sidste tre, som denne ønsker at træne mest og forevise til den tekniske prøve.
• Standsninger: Jump stop og 1-2-standsning. Både efter dribling og modtaget aflevering.
• Skud og lay-up: Teknisk korrekt udført en-hånds-skud og et lay-up med elevens bedste hånd fra stående.
• Teoretisk forståelse: Basal viden om arbejdskravene i basketball og om hensigtsmæssig fysisk træning herunder anaerob og aerob træning i basketball. De mest almindelige regler i basketball med henblik på at kunne lede en kamp.
• Taktiske kompetencer: Boldspils-teoretiske principper såsom anvendelse af dybde og bredde. Placeringsevne både offensivt og defensivt. Det forventes, at eleven har kendskab til principperne om opfyldning og spacing i angrebet og om pistol-stance, hjælpeforsvar, forsvar på boldholder og om hensigtsmæssig placering i afleveringsbaner i forsvaret.

Streetbasketball er efterhånden blevet synonym med at spille basketball tre mod tre til én kurv – uanset om det rent faktisk foregår på gaden eller i en hal. I brede kredse er den stereotype forestilling om streetbasketball, at det er en sport, der primært dyrkes af sorte amerikanere fra hip-hopmiljøet (eller wannabees), og som på en eller anden måde altid bærer streetkulturen med sig.  Streetbasketball benyttes ofte i film og medier til at give produktionen et rapt, råt og uorganiseret streetudtryk. Et grelt eksempel på dette fænomen var TV2s hedengangne sportsmagasin Søndagsdunk, der ikke kunne drømme om at vise rigtig basketball, men gerne ville benytte sportens moderne og ungdommelige image til at pifte deres ellers bundtraditionelle søndagstraver op.

Der er i vid udstrækning ækvivalens mellem sportens selvopfattelse og omverdens indtryk af den. Det er sjældent, at man kan gå til en basketballkamp uden, at der bliver spillet rap i højttalerne, og både holdenes spilletøj og spillernes hverdagstøj er præget af den amerikanske hip-hopkultur. Overalt (i den vestlige verden) findes mange unge, der identificerer sig med netop denne kultur. Navnlig i storbyerne og i særdeleshed blandt de såkaldte utilpassede unge, er hip-hopkulturen sædvanligvis den herskende. Streetbasketball er derfor ofte blevet brugt som aktivitet for gadens uvorne drenge, når man vil forsøge at engagere dem i at dyrke idræt. Der findes på denne baggrund en ret stor uorganiseret udøvermasse, der af forskellige årsager ikke kan eller ikke vil tilpasses det almindelige foreningsliv, men som dyrker basketballspillet som en del af deres identitet.

De omtalte basketballspillere optræder naturligvis ikke i basketballforbundets medlemsstatistik og heri ligger et uindfriet potentiale. Et større medlemstal ville naturligvis øge sandsynligheden for at opdage de store talenter og på denne måde have en positiv sportslig effekt, men nok så væsentligt ville en positiv medlemstilvækst også forbedre basketballforbundets økonomi blandt andet i form af øget støtte fra Danmarks Idrætsforbund. Dette fænomen er ikke kun gældende i Danmark, og derfor har det internationale basketballforbund søsat et storstilet projekt, der skal indfange alle de uorganiserede basketballspillere. FIBA 3×3 hedder projektet, og det er et globalt forsøg på at organisere det uorganiserede. Med støtte fra verdensforbundet organiseres stævner rundt om i Danmark og i alle de andre medlemslande, og der afholdes sågar europamesterskaber og verdensmesterskaber i 3 mod 3 basketball – med fuld tv-dækning naturligvis.

Rationalet bag FIBA 3×3-projektet er oplagt, men holder det vand? Tager man ikke netop essensen af streetbasketball ud, ved at forsøge at organisere det? Ved at forsøge at gøre det til en OL-disciplin? Ved at undervise i det i gymnasiet? Eller er det bare et forsøg på at føje endnu en dimension til et i forvejen glimrende boldspil?

Spørgsmål til udforskning og overvejelse:

• Hvilken kultur identificerer håndbold sig med og hvordan kommer det til udtryk i spillet? I spillernes fremtoning og udseende? I medierne? I spillets egen fremstilling af sig selv? Etc.
• Man har fornylig opfundet Street-håndbold. Hvorfor mon håndbold vil forsøge at inddrage streetkulturen i sit udtryk?
• Håndboldforbundet har rigtig mange medlemmer. Er det mon derfor, at det er en privatejet virksomhed, der forsøger at udvikle og udbrede street-håndbold?
• Basketball er et spil opfundet til universitetsstuderende, hvorfor mon gadens drenge og piger har taget det til sig?
• Kommer FIBA 3×3 nogensinde på OL-programmet og kommer det til at klare sig som for eksempel beach volleyball har gjort? Hvad med streethåndbold?

Lighedspunkterne mellem basketball og håndbold har altid været mange – og efter en række regelændringer i håndboldspillet er de bare blevet flere. At man ikke længere skal vente på dommerens fløjte for at sætte spillet igang efter scoring, samt indførelsen af timeouts, er to af de tiltag, der har været med til at rykke håndboldspillet tættere på basketball. Også uden for banen ligner de to spil hinanden mere og mere. Den farverige kampafvikling hos det sunkne flagskib, AG København var direkte inspireret af, hvordan amerikanske basketballkampe afvikles i NBA, og når tv-stationerne i deres produktion af håndboldkampe ofte lader eksperterne analysere spillet på baggrund af skudstatistikker og lignende, er det ligeledes med amerikansk basketball som forbillede. Selv AGK´s spilletøj lignede basketballtøj.

De mange ligheder til trods, er de to spil naturligvis så væsentlig forskellige, at det kun var på Knud Lundbergs tid, at en spiller kunne være på landsholdet i begge boldspil. De løbende udskiftninger i håndbold gør, at håndboldspillerne i højere grad end i basketball kan specialisere sig til at beherske en enkelt funktion – og det i nogle tilfælde endda kun defensivt eller offensivt.

Fordi scoringen i basketball kræver, at spilleren er i balance, når hun afslutter, er reglerne for kropskontakt meget strengere end i håndbold. Dette får på eliteniveau indflydelse på de udvalgte spilleres statur, idet håndboldspillere generelt er lavere, tungere og mere dynamisk kropsstærke end de høje, mere adrætte og springstærke basketballspillere. Det er dog ikke udelukkende mængden af kropskontakt, der bevirker, at håndboldspilleres fysik generelt adskiller sig fra basketballspilleres. Fordi banen er mindre, og fordi man kun må tage ét skridt med bolden uden at drible, kan man i basketball i højere grad dække personligt forsvar og endda ind imellem starte med at lægge forsvarspres helt oppe på modstanderens banehalvdel. Dette gør, at der i basketball er relativt meget spil over hele banen, mens man i håndbold enten løber en lynkontra eller spiller et tungt halvbaneangreb efter at have foretaget en forsvars-angrebs-udskiftning. Af denne grund må basketballspillere generelt være mere bevægelige og mere konditionsstærke end håndboldspillere, der så til gengæld må være mere eksplosive og kraftfulde.

Håndbold og basketball spilles traditionelt indendørs i haller med plant parketgulv og præcise banestreger. Det er der mange gode grunde til. Hvem kunne eksempelvis tænke sig at bryde gennem forsvaret og kaste sig indover stregen i et scoringsforsøg fra fløjen for derefter at kure hen ad gadens ru asfalt iført shorts? Og hvem lavere end 2 meter og lettere end 100 kg vil holde af at spille basketball udendørs, når vind og sol gør, at afslutninger udefra stort set er umulige at score på?

Det er der faktisk rigtig mange, der gør, og både indenfor basketball og håndbold arrangeres stævner i gadeversionen af de to spil. Streetbasketball har længe været kendt som basketball spillet tre mod tre til én kurv, mens streethåndbold er relativt nyt og ukendt for mange.

Spørgsmål til undersøgelse og overvejelse:

• Med bagrund i ovenstående og andre forskelle og ligheder, skal du afgøre hvilket spil, der egner sig bedst til at blive spillet udendørs? Brug gerne begreber fra boldspilsteorien såsom bredde/dybde, spilretning og spiljusteringer osv. til at begrunde dit valg.
• Beskriv den ideelle basketballspiller og den ideelle håndboldspiller med fysiologiske parametre. Hvilke konsekvenser får det for den ideelle spillerfysik, at man rykker spillene fra hallen og ud på gaden?
• Vælg et andet af de store boldspil og forsøg at lave dine egne regler til en gadeversion af det valgte spil. Findes spillet allerede, så sammenlign dine regler med de eksisterende.
• Der findes også beach håndbold og beach basketball. Overvej uden at undersøge det på nettet, hvilke regler og spiljusteringer man må indføre for at kunne spille i sand. Hvilke krav sætter det til fysikken at spille i sand?

I Danmark tager vi gerne æren for at have opfundet håndboldspillet, og det første udgivne regelsæt for spillet er da også dansk. Reglerne blev skrevet af lærer ved Ordrup latin og Realskole, Holger Nielsen, tilbage i 1906. Baggrunden for regelsættet var, at han havde opfundet

”… et Spil med Hænderne, Haandbold, som kunde spilles på en mindre Plads, f. Eks. en Skolegaard”.

At Holger Nielsen sædvanligvis tilskrives hele æren for spillets oprindelse er ikke helt fair. Faktisk havde Rasmus Ernst, lærer på Nyborg Borger- og Kommuneskole spillet håndbold med sine elever allerede fra 1897. De to pionerer mødte hinanden til den første registrerede håndboldkamp nogensinde allerede i 1905, og de fik således mulighed for at sammenligne og harmonisere de to regelsæt.

Selvom spillet blev født i Danmark, var det hovedsagligt i Tyskland, at det udvikledes til et turneringsspil. Det første VM for herrer blev afholdt i Berlin i 1938 to år efter, at spillet var blevet introduceret ved de olympiske lege samme sted. Ved begge lejligheder spilledes der 11 mod 11 udendørs på en mark. I Danmark stoppede man med at spille markhåndbold omkring år 1960. De efterfølgende 12 år gennemførtes udendørs turneringer om det danske mesterskab i 7-mands-håndbold, men fra 1972 var det også slut. Det voksende antal af haller betød, at alt håndboldspil på højere plan nu foregik indendørs. 7-mands-indendørs-håndbold kom på det olympiske program i 1972 for herrer, mens damerne måtte vente til 1976 i Montreal, før de fik lov at være med.

Håndbold er i dag en af de mest udbredte sportsgrene i Danmark med omkring 105.000 registrerede udøvere (år 2017) kun overgået af fodbold, svømning, golf og gymnastik. På verdensplan er håndbold dog en temmelig lille idrætsgren, langt overgået af eksempelvis basketball og volleyball.

Spørgsmål til undersøgelse og overvejelse:

• Undersøg basketball-spillets historie og sammenlign den med håndboldspillets historie. Hvad var årsagerne til at opfinde de nye spil? Hvordan adskiller de oprindelige spil sig fra de nuværende? Hvorfor?
• Hvad kunne årsagen være til at opfinde nye versioner af gamle spil, såsom FIBA 3×3 og streethåndbold? Sammenlign dem med årsagerne til at opfinde de oprindelige spil? Hvilke faktorer er sædvanligvis bestemmende og begrænsende for, hvilke idrætsaktiviteter man kan udføre?
• Basketballspillet blev opfundet med krav om, at det skulle være et indendørsspil, mens håndbold oprindeligt blev spillet udendørs. Hvorfor mon streetbasketball kom til verden længe før streethåndbold?
• Undersøg antallet af registrerede basketballspillere i Danmark og på verdensplan og sammenlign tallene med tallene for håndbold. Hvad er årsagerne til at forholdet mellem antallet af udøvere af de to sportsgrene er omvendt på verdensplan af, hvad det er herhjemme? Hvorfor mon det internationale Håndbold Forbund valgte at lægge VM for kvinder i 2011 i Brasilien, når man kunne have fået udsolgte haller i Herning og Viborg? Hvor stor en indflydelse har tv og andre medier på, hvilken sportsgren unge mennesker vælger?