5. september 2023
Dorthe Vinsten Madsen
Odense Katedralskole
Følg GI på Facebook
Undervisningsforløbet i swingdans skal dels give eleverne nogle praktiske færdigheder i form af forskellige grundtrin og figurer, men samtidig er der også lagt megen vægt på, at de får en oplevelse af swingdansens legende og kreative karakter. Derfor er der flere gange indlagt større eller mindre koreografiske opgaver.

Faglige mål til 6 modulers swingdans (af ca. 90 min)

Viden:

  • At eleverne opnår basalt kendskab til swingdansen lindyhops historiske oprindelse.
  • At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved swingdans; mulighed for improvisation og kreativitet i modsætning til fx sportsdans
  • At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af lindyhop og dansens bevægelsesudtryk.

Færdigheder:

  • At eleverne kan udføre grundtrin i lindyhop 6-count. Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for al swingdans.
  • At eleverne kender til og kan vise de forskellige dansefatninger i lindyhop: ’open position’ og ’closed position’
  • At eleverne evner ’at føre og blive ført’ og vigtige fokuspunkter i forbindelse hermed: At lead fører med hele kroppen (og ikke kun hænder/arme) samt samt at follower afventer og mærker efter, så han/hun mest effektivt følger lead.
  • At eleverne kan udføre udvalgte figurer:
    o Follower under armen
    o Byt plads/Pass by
    o Over åen/Cross the bridge
  • At eleverne kan udføre et antal jazztrin: Skating, Mess around, Tackie Annie, Step-touch, Suzy Q.
  • Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken – herunder begynde på 1-slaget.

Kompetencer:

  • At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen og både improvisere samt lave koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase (koreograferet dans).
  • At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan føre og lade sig føre af forskellige partnere.

Forløbsplan – overordnet

Neden for kan du se en overordnet beskrivelse af de 6 moduler i forløbet. I linket her kan du se en pdf med mere udførlig beskrivelse af de enkelte moduler.

På Generalforsamlingskurset 2023 vil der endvidere være mulighed for at downloade en modulplan med videoer, der kan anvendes direkte i undervisningen. (Dette link er aktivt fra 15. september 2023 til 14. oktober 2023)

Introduktion til swingdans generelt (vis videoklip ”The 1920’s dance phenomenon that broke the race barrier”)
Grundtrin lindyhop 6-count, individuelt og parvis, introducer dansefatning.
Arbejd med grundlæggende musicality herunder start på 1.taktslag.
Evt. figuren; ”Over åen”

Lektie
Ingen

Swingdans og den historiske samtid (repeter fra forrige modul og følg op på lektien).
Repetition af grundtrin
Figurer;

  • ’Over åen’
  • ’Followerer under armen’
  • ’Pass by’
  • Evt. Tuck turn

Lektie til modulet
Øv på grundtrin
Læs om swingdans i:

Repeter figurer og variationer
Lær forskellige autentiske jazztrin
Inddrag autentiske jazztrin i lindyhop
Brug musikken når I danser; musicality og breaks i musikken.

Lektie
Læs om lindyhop og læg specielt mærke til påvirkning fra andre stilarter

 

Repeter fra de foregående moduler
Aerials; A-frame og Frogjump

Lektie
Læs udleveret uddrag om Rudolf Von Laban

Opsamling af swingdansens blanding af koreografi og improvisation
Vis eksempler på showcase
Eleverne arbejder med showcase i grupper’

Arbejdsark til showcase

Lektie
Aftales i grupperne

Showcase
Evt. drejebogsskrivning.

Lektie
Øv showcase.

Kort historisk introduktion til swing og lindyhop

Swing er en betegnelse, der dels dækker en musikalsk genre inden for jazzmusikken, dels kan ses som et overordnet begreb for en række forskellige swingdanse; herunder charleston, lindyhop, jitterbug, jive etc. Swingdansen startede som en gadedans (Street Dance) i New York, USA, hvor den udviklede sig i tæt samspil med swingjazzmusikken.

I 1920’erne opstår swingdansen charleston, som har afroamerikanske rødder og hurtigt spreder sig til resten af USA samt Europa, hvor den både vækker både begejstring og foragt. Sidstnævnte primært fordi dansen blev opfattet som provokerende af de mere konservative dele af samfundet. Charleston bliver inspiration til lindyhop – ofte kaldet ‘den originale swingdans’ med rødder i 30’erne og 40’ernes New York.

Efter nogle årtiers dvale, genopstår dansen i Sverige, England og USA i 1980’erne og man søger tilbage til dansens rødder for inspiration. Den legendariske dansescene i filmen ‘Hellzapoppin’(1941) blev nærmest ikonisk i forbindelse med dansens genopståen. Den blev danset af en af datidens mest berømte Lindyhop grupper: Whiteys Lindyhoppers

Lindyhop er en pardans og danses typisk til traditionel swingjazz fra 1930’erne og 40’erne.
I lindyhop danser man ’med’ musikken og forsøger at udtrykke de musikalske kvaliteter som f.eks. breaks, soloer etc. kropsligt i dansen. Da dette samspil, som nævnt ovenfor, var et vigtigt element i udviklingen af såvel musikken og dansen i 1920’erne og 30’ernes New York taler man om en ‘Swing Era’. Nedenstående klip fra youtube giver en kort introduktion til tidsperioden: The 1920s Dance Phenomenon that Broke the Race Barrier

Beskrivelse af lindyhop, centrale begreber samt didaktiske overvejelser

Lindyhop er som alle de øvrige swingdanse en energifyldt og glad dansestilart, hvor der i høj grad er mulighed for improvisation og samspil med musikken. Det forsøger jeg at lægge stor vægt på i min formidling til eleverne. Jeg gør dem opmærksom på, at alt ikke behøver at være perfekt og håber derved at give dem en oplevelse af, at der er tale om en dansestilart, som adskiller sig fra f.eks. sportsdansens lidt mere stive og koreograferede udtryk. Det gør ikke så meget, at man laver fejl på dansegulvet, de kan f.eks. ‘reddes’ med forskellige autentiske jazztrin. Et af de vigtigste aspekter i swingdans er nemlig samspillet mellem dans og musik, samspil mellem de to dansepartnere og den heraf følgende spontanitet, som præger dansen og gør den sjov både at danse og at se på.

Lindyhop er en pardans, som udgøres af ‘lead’ (‘mand’) og ‘follower’ (‘dame’). Det er, som navnet lyder, ‘lead’, der fører og ‘follower’, der bliver ført. Man kan sagtens danse to af samme køn, hvilket ofte ses på det sociale dansegulv , hvor man skifter roller. Det gør man typisk for at blive bedre til at forstå sin partner og for at blive bedre til hhv. at føre og at blive ført. Ligeledes skifter man ofte partner, når man danser lindyhop. På den måde bliver man en bedre danser, da man vænner sig til at føre og blive ført af forskellige dansepartnere. Typisk danses kun 1-2 danse med den samme partner, hvorefter man finder en ny. Dette element integrerer jeg tidligt i forløbet med eleverne, så de vænner sig til at danse med forskellige partnere. At føre og at blive ført (follower skal KUN gøre det, som hun ’får at vide’ og lead skal føre tydeligt) er derfor et vigtigt element og noget som man kan bruge god tid på i undervisningen. I den forbindelse er det vigtigt at lægge vægt på ’frame’ – som er et udtryk for en kropsspænding i kroppen, der gør at man ikke blot bruger arme/håndled isoleret, men kan føre og blive ført med hele kroppen.

Grundtrin i lindyhop er på enten 6 eller 8 taktslag (‘6-count’/’ 8-count’). Umiddelbart er det lettest at lære 6-count, ligesom grundtrinet minder om sportsdansen ’jive’, som nogle af eleverne måske har prøvet før. Jeg tager derfor udgangspunkt i 6-count. Når man bliver mere rutineret swingdanser, vil man altid veksle ml. 6- og 8-count og en af basisfigurerne, når man bliver lidt mere øvet er ‘swing-out’, som er udgangsfigur for mange andre figurer.

Grundtrinnet (rockstep, triple step, triple step) ligner altså til forveksling jive, men hvor der i jive er fokus på højt tyngdepunkt og hoftebevægelser i det horisontale plan, er der i lindyhop fokus på lavt tyngdepunkt og ‘bounce’ – bevægelse vertikalt; ned mod jorden.

Ovenstående elementer er alle ting, som er gode at fokusere på i begyndelsen (og som også dygtige dansere bliver ved med at øve sig på!)

Oversigt over figurer, trin og koreografier i Lindyhop

’Closed position’ – er en lukket dansefatning. I ’closed position’ har lead højre hånd på followers lænd. Der er ’connection’ mellem leads højre arm og followerers venstre arm. I selve håndfatningen tilbyder lead sin venstre hånd, hvor follower ligger sin højre hånd med håndfladen nedad. Hænderne er formet som ’kroge’, så føring bliver nemmere for begge parter. Kropsholdningen er let foroverbøjet, knæene er bøjede, og tyngdepunktet er lavt.

’Open position’ – er en åben dansefatning. I ’open position’ står parret væk fra hinanden, og lead har med venstre hånd fat i followers højre hånd.
  • På ’1’: Foretag et vægtskifte hvor venstre fod går bagud. Løft højre fod. ”Rock”
  • På ’2’: ’Sæt højre fod i gulvet igen. ”Step”.
  • På ’3og4’: Gå tripletrin (chassé) til venstre; venstre-højre-venstre; ”triple step”
  • På ’5og6’: Gå tripletrin til højre; højre-venstre-højre; ”triple step”

Follower begynder med højre fod bag ved venstre og spejlvender således leads trin.

I denne dansefigur skal parret ende med front i modsat retning i forhold til udgangspunktet:

  • Rock step begge (lead med venstre ben, follower med højre) i closed position.
  • Lead tager triple step med venstre ben, samtidig med at han/hun vender en kvart omgang ind foran follower.
  • Lead fortsætter sit triple step med højre ben resten af vejen rundt.
  • Follower følger med i drejningen ved at spejle leads triple steps. Først med højre og dernæst med venstre ben.

Parret slutter med en ny front, som er 180 grader modsat udgangspunktet.

Begge laver rockstep i ’closed position’ Follower skubbes let i ryggen og leader løfter armen. Leader laver basistrin på stedet, follower går under armen med 2 x triplestep. Rockstep tages med front til hinanden.

Pass by handler om, at I skal bytte plads indbyrdes i parret:

  • Begynd fra open position (parret står med håndfatning) med rock step.
  • Lead løfter venstre arm og ’kigger på sit ur’, så follower kun kan bevæge sig én vej.
  • Begge danser triple step, mens follower går under leads venstre arm, samtidig med at lead går modsat.

Lead og follower ender dermed på den andens plads. Figuren kan stoppes her eller man kan lave flere pladsbytninger.
  1.  ”Mess around” – stå i god bredstående med god grounding. Hofte føres i store cirkulære bevægelser mod venstre – og højre, mens man vipper op og ned med hæle (bounce).
  2. ”Shouts” – Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Går ud på at skubbe hoften frem, tilbage, til højre og venstre. Det gøres på ulige taktslag. De lige taktslag benyttes til at bevæge hoften tilbage på plads over benene. Bevæg gerne arme modsat for en større effekt.
  3. ”Skating” – hop til venstre på venstre fod. Forholdsvist lavt tyngdepunkt. Venstre arm er løftet og pegefinger/håndled laver små ’fy-fy’-bevægelser i bevægelsesretningen. Lav f.eks. 4 hop og gør herefter det samme til venstre.
  4.  ”Step-touch” – udgangspunkt i bredstående på ulige taktslag laves hælstøt fremad med hhv. højre og venstre fod. På lige taktslag føres foden tilbage til bredstående. Kan varieres i det uendelige; trin med lavt tyngdepunkt, med hofte, med armbevægelser etc.
  5.  ”Suzy Q” – både lead og follower starter med at krydse højre fod over venstre (1). Det næste skridt tages med venstre fod mod venstre (2). Højre fod krydser over venstre på ’1’, på ’2’ vippes højre forfod mod højre (kan undlades) SAMTIDIG med skridt til siden med venstre. På ’3’ krydses højre ben over venstre osv.
  6. ”Tackie Annie” – Stå i bredstående, bøj knæene let. Armene bøjet og løftet til lige under skulderhøjde. Fødderne støtter skiftevis bagud (forfoden) samtidig med, at albuerne trækker bagud (og brystet frem) på ’1’. På ’2’ samles foden tilbage til bredstående. Modsat fod (3,4) osv.

Videoer af ovenstående autentiske jazztrin (hvor der også findes andre autentiske jazztrin):

Musik

Musikken betyder meget i lindyhop. For det første er det vigtigt at kunne følge takten i musikken. Dette er en af de få regler i lindyhop. Som beskrevet i tidligere afsnit opstod dansen i samspil med swingjazz og når man danser swingdans, lader man sig ofte inspirere af musikken. Så udover at danse i takt til musikken, så bruger danserne også det enkelte musiknummer og dets karakteristika. Dette ses fx hvis musiknummeret indeholder ’breaks’ (se modul 3).

Musikkens tempo kan bruges ifht. niveau, og hvis man tager tempoet ud af musikken, er der mere tid til at udføre grundtrinene og f.eks. give trinene den rette ’bounce’. Samtidig kan det være en god idé at udfordre eleverne med musik i forskellige tempi. Dette kan også bruges som niveaudifferentiering.

Brug følgende overordnede retningslinjer i Lindyhop:

  • Langsom/begyndervenlig: 110-135 BPM
  • Medium: 135-165 BPM
  • Hurtig: 165 < BPM

Generelt kan musik findes finde at søge på ’lindyhop’, ’swing’ eller specifikke kunstnere som fx Count Basie, Ella Fitzgerald, Duke Ellington, Sidney Bechet etc.

Link til playliste med eksempler på musik der kan bruges til Lindyhop

’Værktøjskasse’ med øvelser etc.

Man kan finde mange danseklip på youtube. Søg fx på ’lindyhop 6-count basic moves’.
Siden “Lindyladder” er også ganske god og meget pædagogisk opbygget, men starter direkte med 8-count, så vil være mere relevant i B-niveau.

Alle i en rundkreds

  • Underviser laver selvvalgt trin de første 16 taktslag, næste person laver de næste 16 etc. kredsen rundt.
  • Eleverne stiller op parvis med front mod hinanden, nu skiftes de til at finde på et trin/repetere trin. Tidsinterval kan fx være antal taktslag eller antal sekunder.

Parvis

  1. Eleverne går sammen parvis. Stiller sig over for hinanden, de skiftes til at bestemme øvelser og bytter efter x antal taktslag (alt afhængig af elevgruppens forudsætninger kan der skrues op/ned for antal taktslag; 8/16 taktslag stiller større krav til eleverne end fx 4×8 taktslag)

Mindre grupper

  1. Rundkredsen deles i ’mini-kredse’, hvor man laver det samme som i rundkredse (se ovenfor). Underviser kan fx bede eleverne om at repetere trin fra forrige modul eller lign.
  2. Eleverne går sammen 4 og 4 i ruderform. Der står altså altid én elev forrest. Der vendes front efter 8/16/32 taktslag – eller underviser styrer musikken og lader dette være udtryk for skift.
  3. Underviser viser f.eks. 4 forskellige trin (4×8 taktslag). Eleverne skal sætte de 4 trin sammen i forskellig rækkefølge.
  4. Eleverne går sammen 2 par. De skiftes til at danse trin, som det andet par skal danse.
  1. Det kan være en fordel at indøve leads/followers hver for sig, hvor de f.eks. står i hver sin ende af hallen/salen. Undervis gerne den ene halvdel først og lad dem øve, mens den anden halvdel får undervisning.
  2. Alle lærer leads grundtrin. Efterfølgende skal eleverne lære followers grundtrin ved at danse sammen med en lead.
  3. Alle laver grundtrin individuelt rundt imellem hinanden (er en god idé at gøre inden undervisning i figurer)
  4. Eleverne skal under/overdrive bounce.
  5. Follower skal lukke øjnene, mens lead fører.
  6. Frameøvelse, hvor partnerne står over for hinanden og har hinanden i hånden. Lead hhv. ”skubber” og ”trækker” follower til hhv. rockstep frem og rockstep tilbage (begge parter med det rigtige ben; leads rockstep m venstre og follower rockstep med højre)
  7. Frameøvelse, hvor man står over for hinanden og nu begynder at gå rundt i salen.
  8. Alle elever prøver at være hhv. lead og follower => samtale om det at føre/blive ført.
  9. Eleverne går sammen 2 par. De skal nu kigge på hinanden med afsæt i 3 fokuspunkter (fx ’bounce’, rytme og grundtrin)
  10. ”Ikke for store trin” – lad eleverne finde en lille firkant (brug enten halstreger eller tape). De skal nu danse grundtrin inden for denne firkant (kan modvirke tendensen til at tage for lange skridt).
  1. Eleverne har set en videooptagelse af et trin som lektie og skal nu prøve det af med en partner.
  2. Eleverne får en videooptagelse af figuren/trinet og skal selv lære den.
  3. Eleverne går sammen 2 par. De får hver sin figur/trin, som de skal indøve og derefter lære det andet par.
  4. Differentiering; 4 elevpar skal indøve figuren/trinet, mens de andre arbejder med grundtrin (eller en tidligere lært figur). Herefter skal de lære de andre figuren.
  5. Elevgruppen deles i 3, der hver lærer sin figur/sit trin og skal herefter gå sammen i grupper a 3 par, hvor de lærer hinandens figurer/trin.
  6. Ovenstående kan kombineres med ’Blindtræning’, hvor leads øver sig på at kunne føre en figur og follower får intet at vide, men skal blot følge med.
  7. Stationstræning med figurer/trin. 6 stationer m. 3 forskellige figurer/trin (samme figur/trin optræder to gange). Rundt i lokalet er der stationer med beskrivelser/optagelser af de forskellige figurer. Nu skal eleverne være f.eks. 10 min ved hver station, hvorefter de roterer videre.
  1. Eleverne arbejder med forskellige variationer/figurer og gør dem til deres egen ved at tilføre detaljer (fx armbevægelse, benspark etc.)
  2. Eleverne arbejder med samme trin og variationer, men til forskellige stykker musik – evt. hastighed jf. deres niveau.
  3. Eleverne finder selv på en figur. Krav: At de følger musikken og bruger 6-count.
  4. Eleverne arbejder med ’musicality’ – de finder på nye trin og variationer, der passer til musikken
  5. Eleverne arbejder med aerials (hop, kast og løft). F.eks. ”frogjump”.
  6. Alle elever får det samme musikstykke, hvori der findes flere ’breaks’. De skal nu selv udfylde ’breaks’ med øvelser. Se forslag til musik under ”Uddybende modulplaner” – modul 3.

Man kan overveje at vise klip fra de mange workshops og konkurrencer, f.eks. ’Jack og Jill ’ konkurrencer, da det giver eleverne et billede af dansens improviserende natur; her bliver der, som nævnt i tidligere fodnote, trukket lod om partnere, hvilket giver dansen et spontant og improviserende udtryk. Hvis jeg viser danseklip, sørger jeg for at gøre eleverne opmærksomme på, at det er dygtige dansere, som har danset længe. Eleverne skal se klippet og fokusere på bevægelsesudtryk og hvordan de improviserer og/eller bruger musikken.
Søg på youtube efter ’lindyhop Jack and Jill’. Tilføj evt. ’open’ (for amatører) ’invitationel’ (for (semi)prof).

Klippene kan være gode at vise op til elevernes showcase, hvor de kan få ideer til hvordan man f.eks. kan være kreativ og bruge musikken. Eksempelvis denne, som  er en koreograferet showcase, hvor det er tydeligt at se, at danserne bruger musikken:
(også brugt i modul 3 om ’musicality’)

Inspiration til supplerende øvelser og teorikobling

Der er i høj grad mulighed for at arbejde videre med lindyhop 6-count og en naturlig progression ville være 8-count. Beskrivelse og visning af disse grundtrin er i fokus på lindyladder.com, som tidligere nævnt. Man kan også blot søge på ’lindyhop 8-count basic’ på youtube.

Derudover er ’aerials’ (løft, kast og hop) også sjovt at arbejde med – ikke mindst for eleverne. På kursus arbejder vi med: ’frog jump’, som er et godt sted at starte også med eleverne. Andre enkle aerials er; A-frame (findes i Yubio C+B) og ’push-out’

Hvis man gerne vil arbejde mere i dybden med autentiske jazztrin, findes der adskillige jazz routines, som danses på det sociale dansegulv til fester etc. De har hver deres tilhørende musiknummer. Mange af dem kræver imidlertid et par moduler eller flere for at trinene kommer ind under huden. En af de mest kendte er: ’ Shim Sham’, og den vil man godt kunne bruge til B-niveau og/eller et længere forløb på C-niveau (igen afhængig af elevernes niveau). Shim Sham danses i en rundkreds og er utrolig energiskabende for en større flok. Vær opmærksom på, at alle trin starter på taktslag ’8’!

Shim sham:
Den originale med legendariske Frankie Manning set bagfra
Hele koreografien med front til + de forskellige trin er skrevet med tekst) – er desuden indgang til flere tutorials, hvor koreografien deles op i mindre bidder.

Teori på C-niveau

Til et 6 modulers forløb i swingdans ville det være relevant at inddrage:

  • Interview med Frankie Manning
  • Websider, som introducerer lindyhop/swingdansens historie:
    • http://history.just-the-swing.com/lindy-hop
    • http://www.savoystyle.com/history.html
    • http://lurklurk.org/lindyhop/history.html# (her findes bl.a. Swing dance family tree)
    • https://ilindy.com/blog/how-lindy-hop-started-a-quick-overview/
    • Se også læseforslag I ‘Uddybende forløbsplaner’ og ’Uddybende modulplaner’ (også som wordfiler)
  • Oversigt over swingdansens historie
  • Kap. 22: Swingdans I:”Dans 22 – bevægelse, koreografi og performance”, Frydenlund 2019.
  • Kap. 36: Lindyhop I: Sand Skandhede, Thomas (red.): Yubio C+B, Yubio aps. 2019.
  • Labans effort-begreber

B-niveau

Hvis man gerne vil bruge lidt mere tid på lindyhops sociokulturelle betydning (og/eller bruge det på B-niveau) er nedenstående links en mulighed (i teksterne er der også henvisninger til supplerende litteratur):

Derudover kan man gå mere i dybden med Laban og bevægelsesanalyser. På det praktiske område kan man sagtens bruge forløbsplanen til C-niveau, men gå lidt hurtigere frem og tilføje flere trin og figurer (fx ved at bruge nogle af websites nævnt først i afsnittet om ’værktøjskassen’).

Tværfagligt

Hvis man får lejlighed til at arbejde fællesfagligt og/eller studieretningsfokuseret, vil swingdans være et idrætsfagligt forløb, der i høj grad vil fungere godt sammen med fagene musik, historie, engelsk og samfundsfag. Også i forbindelse med studieture i udlandet er der rige muligheder for at danse. Specielt i storbyer som Berlin, Barcelona og Stockholm.

Gode filer til forløbet

Forløbet i printvenlig udgave
Uddybende modulplan
Handout til eleverne om Lindyhop
Rubric som kan bruges til evaluering af elevernes faglige niveau
Eksempel på drejebog til eksamen

Kilder og uddybende læseforslag

Se flere undervisningsforløb